LBK nr 15 af 08/01/2024
Skatteministeriet
Skatteindberetningsloven § 63
I sager om overtrædelse af §§ 58-59 a, der behandles administrativt efter § 61, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter § 3 i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.
Forarbejder til Skatteindberetningsloven § 63
RetsinformationDen foreslåede bestemmelse er ny.
Efter forslagets § 63, stk. 1, finder § 752, stk. 1, i retsplejeloven tilsvarende anvendelse i sager om overtrædelse af §§ 58-59, der behandles administrativt, jf. § 61.
Med bestemmelsen tydeliggøres det, at sagsbehandlingen af en administrativ straffesag skal følge de straffeprocessuelle regler, som giver en sigtet i en straffesag en særlig beskyttelse.
Bestemmelsen medfører, at retsplejelovens § 752, stk. 1, finder anvendelse i sager om overtrædelse af lovforslagets §§ 58 og 59, når sagen behandles administrativt. Det betyder, at en sigtet i en administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig.
Administrative bødesager er straffesager, og en sigtet skal derfor have samme rettigheder under en afhøring, som tilfældet er i straffesager, der efterforskes af politiet. En sigtet kan således ikke pålægges pligt til at forklare sig eller på anden måde udlevere oplysninger, der kan være til skade for den pågældende.
SKAT er bemyndiget til administrativt at afgøre en straffesag, når sagen kan afgøres med bødestraf, og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erklærer sig enig i SKATs vurdering. I administrative straffesager finder retsplejelovens § 752 anvendelse. Det betyder, at en sigtet i en administrativ straffesag udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at vedkommende ikke er forpligtet til at udtale sig.
SKAT kan dog ikke afgøre administrative told-, skatte- og/eller afgiftsstraffesager, når en forsætlig unddragelse overstiger 250.000 kr.
I praksis anvendes de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven analogt på administrative bødesager, i det omfang reglerne er anvendelige. Ud over reglerne om udformning af bødeforelæg samt reglerne om sigtelse gælder eksempelvis reglerne om påtaleopgivelse samt reglerne om advarsler. Det foreslås, at det præciseres, at retsplejelovens straffeprocessuelle regler, som udgør en beskyttelse af den sigtede, finder anvendelse analogt, i det omfang de er anvendelige.
Efter forslagets § 63, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer skal have samme ret til aktindsigt, som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven § 3.
I retsplejelovens § 729 b er der fastsat nærmere regler om henholdsvis sigtedes og tiltaltes adgang til aktindsigt i verserende sager, hvor den sigtede eller den tiltalte ikke er eller vil blive repræsenteret af en forsvarer.
Efter retsplejelovens § 729 b har en sigtet uden forsvarer stort set samme adgang til aktindsigt i en verserende straffesag hos politiet, som en sigtet, der er repræsenteret af en forsvarer, jf. retsplejelovens § 729 a, hvorefter en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår.
En sigtet uden forsvarer har efter anmodning adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729 b. Politiet kan dog afslå anmodningen, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skatte- og/eller afgiftslovgivningen, kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer. Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand, jf. forsvarerbistandslovens § 1.
En beskikket forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3 adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar.
Forsvareren har herved samme adgang til SKATs materiale, som en forsvarer efter retsplejeloven har til politiets materiale. Adgangen til at gøre sig bekendt med materialet gælder såvel en beskikket forsvarer som en forsvarer, som den skattepligtige selv har antaget.
Efter forvaltningslovens § 18 kan en part i en straffesag, når sagen er afgjort, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter i det omfang, det er rimeligt begrundet af hensyn til varetagelse af den pågældendes interesser, og hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særlige hensyn til beskyttelse af den sigtede, vidner eller andre ikke taler herimod.
Det bemærkes, at forvaltningslovens § 18 ikke omfatter dokumenter hos politiet og anklagemyndigheden.
Retten til aktindsigt efter forvaltningslovens § 18 kan først gøres gældende, når straffesagen er afsluttet. I sager, der søges afgjort administrativt ved et bødeforelæg, bliver bestemmelsen således først anvendelig, når SKAT har forelagt den sigtede bøden, og denne har vedtaget at betale bøden.
Da et underskrevet bødeforelæg er endeligt og ikke kan påklages, vil en efterfølgende aktindsigt i den afsluttede straffesag ikke kunne bruges til eventuelt at fortryde bødeforelægget og få sagen indbragt for domstolene.
For så vidt angår retten til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar, kan retsplejelovens regler ikke anvendes analogt. Det skyldes, at reglerne i retsplejelovens § 729 a-d ikke omfatter anmodning om aktindsigt i straffesager behandlet af andre myndigheder end politiet. Det er således fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at foreslå indført en hjemmel, der sikrer en retstilstand for den sigtede svarende til retsplejelovens regler.
Det foreslås herefter, at sigtede uden forsvarer i administrative straffesager har krav på aktindsigt i samme omfang, som en forsvarer har efter forsvarerbistandsloven, idet det hverken synes hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal antage en forsvarer for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, SKAT har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår.