Skatteindberetningsloven § 58

Efter forslagets § 58, stk. 1, kan indberetningspligtige efter denne lov, bortset fra § 41, der forsætligt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, der resulterer i en for lav skatteansættelse, straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Efter forslagets § 58, stk. 2, er straffen bøde, hvis overtrædelsen i stk. 1 begås groft uagtsomt.

Bestemmelsen i forslagets § 58 er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 1 og 2, om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i relation til de oplysninger, der er indberetningspligtige efter lovforslaget. Bestemmelsen sidestiller desuden manglende opfyldelse af indberetningspligten med afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, som tidligere alene har kunnet straffes med bøde efter den gældende skattekontrollovs § 14, stk. 2.

Det foreslås dog, at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved manglende indberetning efter lovforslagets § 41 om private renter, børne- og underholdsbidrag. Konsekvensen af manglende indberetning er, at den, der betaler renten eller bidraget, ikke opnår ret til fradrag for det pågældende beløb. Yderligere konsekvenser af en manglende indberetning er dermed ikke nødvendig.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, når der undlades indberetning, eller der er indberettet rettidigt, men indberetningen lider af mangler, som ikke skyldes systemfejl eller tastefejl, men en forsætlig eller groft uagtsom fejlagtig anvendelse af reglerne, f.eks. for indberetning af personalegoder. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den eller de skattepligtige er eller burde være vidende om, at skatteansættelsen er for lav pga. den manglende, urigtige, vildledende eller ufuldstændige indberetning.

Den indberetningspligtige skal have forstået eller burde have forstået, at manglen fører til en for lav skatteansættelse hos den skattepligtige, som indberetningen vedrører. Et eksempel kan være manglende indberetning af skattepligtige personalegoder, hvor virksomheden har besluttet at anvende dette som et løngode som en del af virksomhedens personalepolitik. Der kan typisk være tale om mindre beløb for den enkelte ansatte, men afhængig af antal ansatte, kan det samlede beløb være anseeligt. Dette betyder, at normalstraffen vil være fængsel i indtil 1 år og 6 måneder for forsætlige overtrædelser, men for overtrædelser af særlig grov karakter vil der kunne straffes efter straffelovens § 289, hvor der er fængsel i indtil 8 år. En overtrædelse af særlig grov karakter kan være, at der er tale om mange indberetninger, hvor den samlede unddragelse vil overstige 500.000 kr.

I praksis vil der være tale om indberetninger, som ikke fanges af SKATs system til at kontrollere fejl i indberetningen, og hvor den indberetningspligtige derfor ikke får en anmodning om rettelse af fejl og genindberetning. Manglerne skal skyldes, at den indberetningspligtige har handlet med forsæt eller af grov uagtsomhed i forhold til anvendelse af reglerne, hvilket betyder, at f.eks. tastefejl eller andre undskyldelige fejl ikke er strafbare.

Det foreslås, at sanktionsniveauet for overtrædelse af bestemmelsen følger sanktionsniveauet for overtrædelse af den gældende skattekontrollovs § 13. SKAT skal overgive en sag til politiet, hvis det skønnes, at overtrædelsen kan udløse frihedsstraf. Retspraksis har fastlagt, at der kan idømmes frihedsstraf, når gerningsmanden har unddraget 250.000 kr. og derover i skat. Ved særlig grove overtrædelser rejses der tiltale for overtrædelse af skattelovgivningen jf. straffelovens § 289, og udgangspunktet er en unddragelse på 500.000 kr. Der er udviklet en mangeårig retspraksis, hvor der i forbindelse med en betinget eller ubetinget fængselsdom udmåles en tillægsbøde på en gang det unddragne beløb. Det forudsættes, at denne sanktionspraksis opretholdes.

Når der ikke er grundlag for en fængselsstraf, ikendes alene en bøde. Bøderne omtales som »normalbøder« og bygger på retspraksis. Ved overtrædelse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og arbejdsmarkedsbidrag, beregnes normalbøden til 2 gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør bøden 1 gang den samlede unddragelse.

Ved bødeberegningen tages hensyn til et progressionsknæk. Progressionsknækket bevirker, at den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., alene medregnes til bøden 1 gang ved forsæt, mens den del af unddragelsen der overstiger 60.000 kr. medregnes 2 gange. Ved grov uagtsomhed bevirker progressionsknækket at den del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr. medregnes ½ gang, mens den resterende del af unddragelsen medregnes en gang, se SKATs juridiske vejledning pkt. A. C. 3.5.2.1.

Med »samlet unddragelse« menes, at i tilfælde af, at flere bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen er overtrådt, vil unddragelsen i forbindelse med overtrædelse af hver enkelt bestemmelse blive lagt sammen, og det er størrelsen af dette samlede beløb, som udgør den samlede unddragelse. Der er således praksis for absolut kumulation ved udmåling af bøder for unddragelse af skatter og afgifter.

Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan blive mindre eller større end normalbøden, afhængig af formildende henholdsvis skærpende omstændigheder ved overtrædelsen, men normalbøden vil være udgangspunktet for sanktionsudmålingen. Det vil være en skærpende omstændighed, at indberetningen vedrører et felt, der er låst i den årsopgørelse eller det oplysningsskema, som den skattepligtige modtager, da den skattepligtige selv er fritaget for strafansvar.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Bestemmelsen vil som udgangspunkt ikke omfatte situationer, hvor det kan være aktuelt at straffe den skattepligtige for skattesvig. Hvis bevisbyrden kan løftes for et samvirke, vil udgangspunktet være, at den indberetningspligtige kan straffes for medvirken til skattesvig efter det samtidigt fremsatte forslag til skattekontrollov, medmindre der er tale om en overtrædelse af kildeskattelovens regler om indeholdelse og indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Hvor baggrunden for en manglende eller urigtig indberetning fra arbejdsgiveren sker på baggrund af en aftale om sort arbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager, straffes der efter kildeskatteloven. Det strafbare gerningsindhold efter kildeskatteloven er ikke manglende indberetning, men manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten. Arbejdsgiveren kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, for den manglende indeholdelse, og bestemmelsen fuldbyrdes hver gang, der udbetales A-indkomst uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Den lønmodtager, der modtager løn uden indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan straffes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1.

Både forsætlige og groft uagtsomme forhold vil være omfattet, og bestemmelsen dækker derfor ikke blot de situationer, hvor lønmodtageren efter aftale med arbejdsgiveren helt eller delvist har fået udbetalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte indkomst. Efter retspraksis er straffen for skatteunddragelse den samme efter kildeskatteloven som efter skattekontrolloven.

Se afsnit 2.10.2. i de almindelige bemærkninger.