Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 155 af 11/02/2025

Social- og Boligministeriet

Serviceloven § 112b

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler efter § 112 inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.

Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.