Selvklassificering af farlige kemiske stoffer frivillige oplysninger Vejledning samt Skema Ia til selvklassificering

Miljøstyr. vejl. nr. 11 af 1997

I henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, § 4, stk. 1, skal...

»Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt skal forud for salg eller import heraf skaffe sig sådanne oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger, at den pågældende kan vurdere om stoffet er farligt.«

Vurderes det kemiske stof at være farligt, skal dette meddeles Miljøstyrelsen når det pågældende stof bringes på markedet. Til dette formål har Miljøstyrelsen udarbejdet en række skemaer, som producenter/importører bedes udfylde med så mange informationer som muligt.

Udarbejdelsen af skemaer til virksomhedernes selvklassificering (også kaldet § 7-meddelelse) udspringer dels af et ønske fra erhvervslivets side om større klarhed over hvad myndighederne forventer i forbindelse med en § 7-meddelelse, dels af et ønske fra Miljøstyrelsens side om større ensartethed og et højere informationsniveau i virksomhedernes selvklassificering.

Producenter og importører er ikke forpligtet til at anvende skemaerne. Miljøstyrelsen håber imidlertid, at producenter og importører vil indgå i arbejdet for hurtigere, systematisk klassificering af farlige kemiske stoffer og minimering af dobbelt arbejde, ved at anvende skemaerne.

Miljøstyrelsen har udarbejdet to typer af skemaer til § 7-meddelelser. Et til en såkaldt »almindelig« § 7-meddelelse og et til § 7-meddelelse af stoffer som udviser carcinogene, mutagene eller reproduktionstoksiske effekter (CMR-stoffer).

§ 7-meddelelse af et CMR-stof kræver en række mere specifikke informationer end en »almindelig« § 7-meddelelse. Derfor - såfremt producenten/importøren i forbindelse med selvklassificeringen af et givent stof bliver opmærksom på, at dette stof besidder én eller flere af ovennævnte egenskaber, skal skemaerne II eller III til § 7-meddelelsen anvendes (rekvireres hos Miljøstyrelsen).

Fører vurderingen ikke til en klassificering af stoffet som carcinogent, mutagent eller reproduktionstoksisk, benyttes i stedet skema I.

En lang række producenter/importører og konsulenter har imidlertid udtrykt undren over den tilsyneladende manglende interesse for baggrundsmaterialet til den »almindelige« § 7-meddelelse. Miljøstyrelsen har taget denne undren til efterretning, og har udarbejdet et skema til frivillig meddelelse af de data som typisk ligger bag en »almindelig« § 7-meddelelse (se bilag). Skemaet skal ses som et appendiks til Skema I - Lovpligtige oplysninger. Det skal pointeres, at interessen for disse data i høj grad er til stede i Miljøstyrelsen, blot indeholder bekendtgørelse nr. 801 ikke hjemmel til indhentning heraf.

Til hjælp for klassificering af det aktuelle stof skal henvises til ovenstående bekendtgørelse, samt Miljøstyrelsens vejledning om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter (Vejl. nr. 6:1995).

Det er Miljøstyrelsens håb, at mere akkurate og præcise oplysninger vil føre til hurtigere klassificering og mærkning af flere stoffer, samt hurtigere optagelse af relevante stoffer på Listen over farlige stoffer.

I forlængelse af Skema I - Lovpligtige oplysninger 1) - har Miljøstyrelsen udarbejdet et skema til en række frivillige ekstraoplysninger om det pågældende stof ((Skema Ia - Frivillige ekstraoplysninger). De frivillige ekstraoplysninger indeholder en yderligere identifikation af stoffet hvad angår dets fysisk-kemiske, human- og økotoksikologiske egenskaber. Miljøstyrelsen understreger, at det står producenten/ importøren frit for at indhente og meddele disse oplysninger. I det omfang oplysningerne er til stede, vil Miljøstyrelsen imidlertid gerne bede om, at skemaet udfyldes med så mange informationer som muligt, og indsendes sammen med de lovpligtige oplysninger.

Skemaet er inddelt i følgende »sektioner«:

Stoffets fysisk-kemiske egenskaber

Epidemiologiske observationer

Humantoksikologiske data

Økotoksikologiske data

Andre bemærkninger

Referencer

2.1. Fysisk-kemiske egenskaber

Molekylformel

Til yderligere identifikation af stoffet ønskes stoffets molekylformel (eks. C3H6O). I litteraturen kaldes molekylærformlen også sumformel og bruttoformel.

Molekylvægt

Stoffets molekylvægt kan umiddelbart findes i den tilgængelige håndbogslitteratur.

Strukturformel

Stoffets strukturformel (eks. CH3-CO-CH3) noteres i den dertil indrettede kolonne.

Stoffets renhedsgrad

Stoffets renhedsgrad (purity) anføres i vægtprocent. Der kan være tale om vægt/vægt eller vægt/volume alt efter stoffets karakter.

Urenheder og additiver

Stoffets signifikante urenheder og additiver anføres ligeledes i vægtprocent.

Fysisk form

Herefter beskrives stoffets fysiske form. Der tænkes på stoffets farve, lugt (skarp, sød etc.) og form (flydende, fast etc.).

Ovenstående er resultatet af et ønske om at standardisere og styrke informationsniveauet i § 7-meddelelserne. For at lette processen yderligere er skemaet gjort tilgængelig på diskette.

Skemaet er konstrueret i en såkaldt Microsoft Excel 5.0. projektmappe. Skemaets kolonner er ikke »låst« fast, og kan således tilpasses producentens/importørens aktuelle pladsmæssige behov.

Producenten/importøren har ikke pligt til at anvende disketteformen. Miljøstyrelsen håber imidlertid denne konstruktion vil inspirere virksomhederne til at indsende § 7-meddelelserne på diskette. Det er endvidere muligt at indsende § 7-meddelelserne via e-mail. Ønsker producenten/importøren at benytte denne mulighed, rettes henvendelse til Miljøstyrelsens Kemikaliekontor for den aktuelle e-mail addresse.

Frivillige oplysninger

2. STOFFETS FYSISK-KEMISKE EGENSKABER

2.1 Molekylformel:

2.2 Molekylvægt:

2.3 Strukturformel:

2.4 Renhedsgrad (vægt/vægt):

2.5 Urenheder og additiver

(angiv koncentrationer

vægt/ vægt):

2.6 Fysisk form (farve, form,

lugt):

2.7 Smeltepunkt (oC):

2.8 Kogepunkt (oC):

2.9 Damptryk (Pa(20 oC)):

2.10 Massefylde (D420):

2.11 Dampmassefylde

(luft=1):

2.12 Omregningsfaktor

(11011 hPa ved 25 oC)

1 ppm =

1 mg/l

mg/l

ppm

2.13 Opløselighed Konc. ved mætning (g/l): Opløsningsmiddel: Temperatur (oC):

Vand

Stoffet er ikke opløselig med:

2.14 Fordelings koefficient

(log Pow) Eksperimentel:

Beregnet:

2.15 Brandfarlighed

Flammepunkt

Open cup:

Closed cup:

Eksplosionsgrænser

(% vol/vol) Nedre grænse: Øvre grænse: Selvantændelses temp. (oC) 2.16 Eksplosive egenskaber

Fare for eksplosion

som følge af Chok:

Friktion:

Antændelse:

Eksplosive egenskaber

ved høje temp.

2.17 Oxiderende egenskaber:

2.18 Andre fysisk-kemiske egenskaber:

3. EPIDEMIOLOGISKE OBSERVATIONER

VIGTIGT

Indikerer data, at stoffet er carcinogent, mutagent eller reproduktionstoksisk, skift da til skema II eller III: § 7-meddelelse for CMR-stoffer. Hvor sådanne er tilgængelige, anses epidemiologiske data for at være mest relevante i bestemmelsen af et kemisk stofs potentielle effekter på befolkningen (Annex V, 67/548/EEC).

3.1 Erhvervsmæssig eksponering:

Reference:

3.2 Eksponering af befolkningen generelt:

Reference:

4. HUMANTOKSIKOLOGISKE DATA

Akut toksicitet

4.1 Oral

Art Ld50 (mg/kg) Observationer og bemærkninger Ref.:

Smelte- og kogepunkt

Data for stoffets smelte- og kogepunkt vil umiddelbart være at finde i håndbogslitteraturen.

Damptryk

Stoffets damptryk (vapour pressure) måles i Pascal ved 20° C. Denne værdi vil ofte også være tilgængelig i håndbogslitteraturen. Eksisterer værdien ikke ved 20° C angives den aktuelle temperatur i parentes.

Massefylde

Stoffets massefylde (relative density) angives ved 20° C svarende til en vandtemperatur på 4° C. Denne værdi er ligeledes tilgængelig i håndbogslitteraturen.

Dampmassefylde

Damp massefylden (vapour density) angives i forhold til 1 atmosfæres tryk. Dampmassefylden kaldes også dampvægtfylden. Også denne værdi er ofte tilgængelig i håndbogslitteraturen.

Omregningsfaktor

Omregningsfaktorerne (conversion factors) angives ved 25° C og 1 atmosfæres tryk. Der er tale om forholdet mellem enhederne ppm, mg/m3 som mg/l.

Opløselighed

I kolonnerne for stoffets opløselighed anføres, ved hvilken koncentration opløsningen er mættet, det pågældende opløsningsmiddel samt temperaturen ved målingen. Som minimum skal stoffets opløselighed med vand anføres. Eksisterer der data, der påpeger at stoffet ikke er opløseligt med et givent opløsningsmiddel, anføres det ligeledes i kolonnen »ikke opløselig med...«. Producenten/importøren skal være opmærksom på, at stoffet kan være opløselig/ikke opløseligt med en række opløsningsmidler.

Fordelingskoefficient

Værdien for stoffets fordelingskoefficient (partition coefficient - log Pow) anføres i den kolonne, som svarer til måden, værdien er fremkommet på.

Brandfarlighed

Stoffets brandfarlighed er inddelt i tre underkategorier: flammepunkt, eksplosionsgrænser og selvantændelsestemperatur. Værdien for stoffets flammepunkt (flashpoint) anføres i kolonnen svarende til den metode, hvorved værdien er fremkommet. Dette gør sig også gældende for værdierne for stoffets eksplosionsgrænser (explosivity limits). Producenten/importøren skal være opmærksom på, at der er to værdier for stoffets eksplosionsgrænser, men kun en værdi for stoffets flammepunkt. Endelig noteres stoffets selvantændelsestemperatur. Ovenstående oplysninger om stoffet vil ofte være tilgængelig i håndbogslitteraturen.

Eksplosive egenskaber

Stoffets eksplosive egenskaber er inddelt i eksplosive egenskaber som følge af chok, friktion eller antændelse og eksplosive egenskaber ved høje temperaturer. De tre førstnævnte markeres ved afkrydsning i de(t) for det pågældende stof relevante forhold. Besidder stoffet eksplosive egenskaber ved høje temperaturer, gives en kort beskrivelse af graden af disse (eks. moderat eksplosiv når stoffet udsættes for varme eller åben ild).

Oxiderende egenskaber

Stoffets oxiderende egenskaber besvares ligeledes med en kort karakteristik af disse.

Andre fysisk-kemiske egenskaber

Endelig indeholder skemaet mulighed for at notere eventuelt andre fysisk-kemiske egenskaber ved stoffet, af relevans for klassificeringen, som skemaet ikke fangede ind.

2.2. Epidemiologiske observationer

Epidemiologiske observationer

Epidemiologiske data anses for at være den mest relevante form for data i bestemmelsen af et kemisk stofs potentielle effekt på befolkningen. Epidemiologiske data fremkommer oftest ved ulykker eller ved arbejdspladsmålinger, hvor befolkningen eksponeres direkte for et givent stof.

Såfremt der foreligger epidemiologiske data for det aktuelle stof, udfærdiges et kort resumé af de(n) enkelte undersøgelse(r). Dette/disse resumé anføres i kolonnen svarende til, hvorvidt data er fremkommet via henholdsvis erhvervsmæssig eller generel eksponering af befolkningen. Miljøstyrelsen må her understrege vigtigheden af, at der anføre præcis kildeangivelse, og at der skal være tale om originalkilder/studier.

VIGTIGT!

Indikerer data, at stoffet er carcinogent, mutagent eller reproduktionstoksisk, skift da til skema II eller III: »§ 7-meddelelse for CMR-stoffer«. Ovenstående er ikke spildt af den grund.

2.3. Humantoksikologiske data

Akut toksicitet

Data for stoffets akutte toksicitet er opbygget af en række skemaer for forskellige eksponeringsveje. Eksisterer der data for den samme toksikologiske effekt på flere forskellige dyrearter, forlænges det aktuelle skema, så der bliver den ønskede plads. Se kapitel 3.

Oral

Foreligger der data for stoffets akutte toksicitet via oral eksponering (4.1), anføres i de dertil indrettede kolonner: hvilken dyreart der er anvendt i forsøget (rotte, mus etc.), den LD502) værdi forsøget resulterer i, samt eventuelle andre vigtige observationer i forsøget. Igen anføres præcis kildeangivelse af originallitteratur/studier.

Inhalation

Foreligger der data for stoffets akutte toksicitet via inhalation (4.2), anføres i de dertil indrettede kolonner: hvilken dyreart der er anvendt i forsøget (rotte, mus etc.), den LC503) værdi forsøget resulterer i, den tid forsøgsdyrene faktisk blev eksponeret i løbet af en dag, samt eventuelle andre vigtige observationer i forsøget. Igen anføres præcis kildeangivelse af originallitteratur/studier.

Dermal

Foreligger der data for stoffets akutte toksicitet via dermal eksponering (4.3), anføres i de dertil indrettede kolonner: hvilken dyreart der er anvendt i forsøget (rotte, mus etc.), den LD50 værdi forsøget resulterer i, samt eventuelle andre vigtige observationer i forsøget. Igen anføres præcis kildeangivelse af originallitteratur/studier.

Hudirritation

Foreligger der data for at stoffet er meget ætsende, ætsende eller hudirriterende (4.4), anføres i de dertil indrettede kolonner: hvilken dyreart der er anvendt i forsøget (rotte, mus etc.), antallet af forsøgsdyr, den tid forsøgsdyrene faktisk blev eksponeret (eks. 8 timer), de i forsøget anvendte dosisniveauer samt eventuelle andre vigtige observationer (eks. scoringssystem i forsøget). Igen anføres præcis kildeangivelse af originallitteratur/studier.

Øjenirritation

Foreligger der data for at stoffet er øjenirriterende (4.5), anføres i de dertil indrettede kolonner: hvilken dyreart der er anvendt i forsøget (rotte, mus etc.), antallet af forsøgsdyr, den tid forsøgsdyrene faktisk blev eksponeret (eks. 8 timer), de i forsøget anvendte dosisniveauer samt eventuelle andre vigtige observationer (eks. varighed af effekten, og scoringssystem i forsøget). Igen anføres præcis kildeangivelse af originallitteratur/studier.

Andre eksponeringsveje

Foreligger der data for at stoffet er akut toksisk via andre eksponeringsveje (4.6) end de ovenfor nævnte, anføres i de dertil indrettede kolonner: hvilken dyreart der er anvendt i forsøget (rotte, mus etc.), antallet af forsøgsdyr, den tid forsøgsdyrene faktisk blev eksponeret i løbet af en dag (eks. 8 timer), de i forsøget anvendte dosisniveauer samt eventuelle andre vigtige observationer i forsøget. Et vigtig notat i denne sammenhæng er, hvilken eksponeringsvej der er tale om. Igen anføres præcis kildeangivelse af originallitteratur/studier.

2.4. Økotoksikologiske data

Eksisterer der data for den samme økotoksikologiske effekt på flere forskellige dyrearter, forlænges det aktuelle skema, så der bliver den ønskede plads. Se kapitel 3.

Stoffets bionedbrydelighed er opdelt på følgende:

BOD5/COD

Stoffets BOD5/COD angives som BOD5, COD og BOD5/COD i de respektive kasser. Relevante kommentarer for eksempel angående forsøgsbetingelserne noteres, ligesom metoden hvorved værdierne er fremkommet anføres.

Biotisk nedbrydning

Værdien for stoffets biotiske nedbrydning inden for 10 dage noteres, og ved afkrydsning markeres, hvorvidt forsøget overholder »tidsvinduet« eller ej. Ved afkrydsning markeres ligeledes hvilken test type der ligger til grund for forsøget. Er der tale om en anden test type end de listede, anføres hvilken. Relevante kommentarer i forhold til forsøget noteres og referencen angives.

Stoffets andre nedbrydningsprocesser omfatter:

Abiotisk nedbrydning

Ved afkrydsning markeres hvilken test type der er anvendt i forsøget. Er der anvendt en anden metode end de listede, anføres hvilken. Relevante kommentarer som procentvise nedbrydning over x antal dage, anføres under kommentarer og referencen angives.

Biokoncentrationsfaktor

For stoffets biokoncentrationsfaktor noteres hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Dernæst angives hvilke koncentrationer der er anvendt i forsøget. Ved afkrydsning markeres hvilket test design der er tale om for det pågældende forsøg. Værdien for stoffets biokoncentrationsfaktor noteres i den for værdien relevante kolonne - beregnet eller eksperimentel. Det anføres hvilken metode der er anvendt ved forsøget. Relevante kommentarer noteres og referencen angives.

Mobilitet

Stoffets mobilitet vurderes bl.a. ud fra adsorptions/desorptions studier. Stoffets log Koc værdi samt den aktuelle temperatur. Det anføres hvilken metode der er anvendt ved forsøget. Relevante kommentarer noteres og referencen angives.

Herefter følger en række oplysninger om stoffets akutte og kroniske økotoksikologiske effekter. Skulle der eksistere f.eks. akutte toksikologiske data for mere end en dyreart, kopieres skemaet, og der udfyldes ét skema for hver dyreart.

Akut toksicitet for vandlevende organismer

Det anføres hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Der vil oftest være tale om fisk, daphnier og alger. Ved afkrydsning markeres hvorvidt den fundne værdi er en målt eller nominel værdi. Afhængigt af hvilken dyreart der er tale om, skal LC50/IC50/EC5O værdien anføres med tilhørende tidsangivelse. Ligeledes noteres NOEC (No observed effect concentration) med tilhørende tidsangivelse. Ved afkrydsning markeres den aktuelle testtype. Hvor muligt anføres data for en række forsøgsbetingelser såsom vandets hårdhed, temperatur, salinitet (saltindhold) og pH. Det anføres hvilken metoder der er anvendt i forsøget. Relevante kommentarer noteres og referencen angives.

Kronisk toksicitet for vandlevende organismer

Det anføres hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Der vil oftest være tale om fisk, daphnier og alger. Ved afkrydsning markeres hvorvidt den fundne værdi er en målt eller nominel værdi. Forsøgets resultat (End point) noteres. Forsøgets EC5O værdi anføres med tilhørende tidsangivelse. Ligeledes noteres NOEC (No observed effect concentration) med tilhørende tidsangivelse. Ved afkrydsning markeres den aktuelle testtype. Hvor muligt anføres data for en række forsøgsbetingelser såsom vandets hårdhed, temperatur, salinitet (saltindhold) og pH. Det anføres hvilken metoder der er anvendt i forsøget. Relevante kommentarer noteres og referencen angives.

Akut toksicitet for andre økosystemer end vandmiljøet

Det anføres hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Der kan f.eks. være tale om fugle, regnorme og planter. Ved afkrydsning markeres hvorvidt den fundne værdi er en målt eller nominel værdi. Herefter noteres hvilke(n) koncentrationer/doser der er anvendt i forsøget. Hvorvidt der er tale om koncentrationer eller doser, afhænger af hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Dyrearten er også afgørende for hvorvidt det er en LC50, IC50 eller EC5O værdi der skal anføres med tilhørende tidsangivelse. NOEC (No observed effect concentration) med tilhørende tidsangivelse. Oplysninger om relevante forsøgsbetingelser som temperatur, pH og lignende noteres. Det anføres hvilken metoder der er anvendt i forsøget. Relevante kommentarer noteres og referencen angives.

Kronisk toksicitet for andre økosystemer end vandmiljøet

Det anføres hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Der kan f.eks. være tale om fugle, regnorme og planter. Ved afkrydsning markeres hvorvidt den fundne værdi er en målt eller nominel værdi. Hvorvidt der er tale om koncentrationer eller doser, afhænger af hvilken dyreart der er anvendt i forsøget. Undersøgelsens resultat (End point) noteres. Forsøgets EC5O værdi anføres med tilhørende tidsangivelse. Ligeledes noteres forsøgets NOEC (No observed effect concentration) med tilhørende tidsangivelse. Oplysninger om relevante forsøgsbetingelser som temperatur, pH og lignende noteres. Det anføres hvilken metoder der er anvendt i forsøget. Relevante kommentarer noteres og referencen angives.

Farlig for ozonlaget

Ved afkrydsning markeres hvorvidt stoffet besidder ozonlagsnedbrydende egenskaber eller ej, samt hvorvidt stoffet mærkes med R59.

Andre effekter

Skulle stoffet besidde andre miljømæssige effekter, noteres undersøgelsens resultat. Det angives hvilken metode der er anvendt i forsøget. Relevante kommentarer omkring forsøget noteres og referencen angives.

For yderligere forklaring af de økotoksikologiske data henvises til Nordic Counsil of Ministers rapport om »Environmental Hazard Classification - data collection and interpretation guide.« TemaNord 1995:581, 2nd edition.

2.5. Andre bemærkninger

Andre bemærkninger

Endelig rummer skemaet plads til oplysninger af anden relevant art, som f.eks. argumentation for manglende data, oplysninger om leverandør, vedlagt information etc., som producenten/importøren finder det relevant at meddele Miljøstyrelsen.

2.6. Referencer

Til skemaet hører en referenceliste over samtlige kilder til ovenstående oplysninger. Denne liste skal minimum indeholde:

Forfatterens efternavn, fornavn

Artiklens titel

Publikationens navn, nummer, sidetal (for artiklen), udgivelsesår

Eks.:

Sina, JF., Bean, C.L., Dysart, G.R., Taylor, V.I. and Bradley, M.O. »Evaluation of the alkaline elution/rat hepatocyte assay as a predictor of carcinogenic potential.« Mutation Research, 113, pp 357-391, 1983.

Hver enkelt kilde nummereres (1, 2, 3...).

Det er herefter nemt at anføre den aktuelle references nummer i parentes, i forlængelse af oplysningerne.

Håndbogsopslag er ikke tilstrækkeligt, som baggrundsmateriale til de toksikologiske oplysninger og vurderinger.

4.2 Inhalation

Art

Ld50

(mg/ kg)

Eksp.tid

(timer/dag) Observationer og bemærkninger Ref.:

4.3 Dermal

Art

Ld50

(mg/ kg)

Eksp.tid

(timer/ dag) Observationer og bemærkninger Ref.:

4.4 Hudiiritation

Art Antal dyr

Eksp.tid

(timer/ dag) Dose v/v Observationer og bemærkninger Ref.:

4.5 Øjenirritation

Art Antal dyr

Eksp.tid

(timer/ dag) Dose v/v Observationer og bemærkninger Ref.:

4.6 Andre eksponeringsveje

Art Eksp.vej Dose v/v Eksp.tid Observationer og bemærkninger Ref.:

4.7 Sensibilisering

Art Metode

Dose v/v Eksp.tid Observationer og bemærkninger Ref.:

5. ØKOTOKSIKOLOGISKE DATA

5.1 Bionedbrydelighed

5.1.1 BOD5/COD

BOD5: g/g

BOD5/COD:

COD: g/g

Kommentarer:

Metode:

5.1.2

Biotisk

nedbrydelighed

% Nedbrydning observeret inden for 10 dage

tidsvindue: Ja Nej

modificeret OECD screening test

Manometrisk test

modificeret Strum test

closed bottle test

modificeret MITI test

anden metode:____________________________________

Kommentarer:

Referencer:

5.2 Andre nedbrydningsprocesser

5.2.1 Abiotisk
nedbrydelighed

photolyse

hydrolyse

anden metode: ________________________________

Kommentarer:

Referencer:

5.3 Biokoncentrationsfaktor

Art Koncentration

Test design

statisk

semi-statisk

flow through

Beregnet

Eksperi-

mentel

Metode/

guideline

Kommentarer:

Referencer:

5.4 Mobilitet

5.4.1 Adsorp-

tion/

desorpti-

ons studier

log Koc =

ved

?C

Metode/guideline

Kommentarer:

Referencer:

5.5 Akut toksicitet for vandlevende organismer

Art

Koncentration

målt

nominel

LC50/IC50/EC50

mg/l

timer/dage

No observed effect concentration

mg/l

timer/dage

Testtype

static

semi-

static

flow-through

Forsøgsbetingelser (Vandets-) Hårdhed:

Temperatur:

Salinitet:

pH:

Metode/guideline Kommentarer:

Referencer:

5.6 Kronisk toksicitet for vandlevende organismer

Art

Koncentration

målt

nominel

Undersøgelsens resultater (end point)

EC50

mg/l

timer/dage

No observed effect concentration

mg/l

timer/dage

Forsøgs-

betingelser

(Vandets-) Hårdhed:

Temperatur:

Salinitet:

pH:

Metode/guideline Kommentarer:

Referencer:

5.7 Akut toksicitet for andre økosystemer end vandmiljøet

Art Koncentration/dose

målt

nominel

LC50/IC50/EC50

mg/l

timer/dage

No observed effect concentration

mg/l

timer/dage

Test type

static

semi-static

flow-through

Forsøgsbetingelser

Metode/guideline

Kommentarer:

Referencer:

5.8 Kronisk toksicitet for andre økosystemer end vandmiljøet

Art

Koncentration/dose

målt

nominel

Undersøgelsens resultater (end point)

EC50

mg/l i

dage

No observed effect concentration

mg/l i

dage

Forsøgsbetingelser

Metode/guideline

Kommentarer:

Referencer:

5.9 Øvrige miljømæssige effekter

5.9.1 Farlig for ozonlaget Ja Nej R59 Ref.:

5.9.2 Andre effekter Undersøgelsens resultater

Metode/guideline

Kommentarer

Referencer

6. ANDRE BEMÆRKNINGER

7. REFERENCER

Officielle noter

1) I henhold til Miljø- og Energiministeriet (1997): Bekendtgørelse nr. 80 1 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, § 7 stk. 1

2) LD50 = Lethal Dose. Den værdi ved hvilken 50 % af forsøgsdyrene er døde.

3) LC50 = Lethal Concentration. Den værdi ved hvilken 50 % af forsøgsdyrene er døde.