Selskabsloven § 45

Med den i 1. pkt. foreslåede bestemmelse er der tale om en videreførelse af den gældende ligeretsgrundsætning, der er kommet til udtryk i aktieselskabslovens § 17 og i anpartsselskabslovens § 14. Ligeretsgrundsætningen betyder, at selskabet skal behandle kapitalejere i samme situation lige.

Forhold, der knytter sig til den enkelte kapitalejer eller kapitalejergruppes situation, kan imidlertid betyde, at alle kapitalejere ikke er stillet lige. Den kapitalejer, der har en lille post kapitalandele, vil således have mindre indflydelse på selskabet end den kapitalejer, som besidder en kontrollerende kapitalandelspost. Tilsvarende vil den kapitalejer, som f.eks. ved pantsætningsaftale har afskåret sig fra at disponere over sine ejerandele, ikke være ligestillet med selskabets øvrige kapitalejere. Forskellig behandling af kapitalejere kan også være konkret begrundet i præceptive danske eller udenlandske retsregler, på baggrund af fyldestgørende dokumentation for straf- eller erstatningsansvar.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring i de hidtil gældende regler om, at kapitalejere i samme situation har lige ret. Denne ligeretsgrundsætning gælder også som et grundlæggende princip i den europæiske selskabsret, jf. f.eks. 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 42, hvorefter medlemsstaternes lovgivning skal sikre en lige behandling af aktionærer, der befinder sig i samme situation.

Ligeretsgrundsætningen er ikke til hinder for vedtægtsmæssigt at aftale særlige rettigheder for visse grupper af kapitalejere, hvis blot det sikres, at kapitalejere, der befinder sig i samme situation, stilles lige.

Også for anpartsselskaber gælder noget tilsvarende. Der er således ikke noget til hinder for, at anpartshavere vedtægtsmæssigt fraviger ligeretsgrundsætningen.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har tilkendegivet, at det fortsat bør overlades til kapi­tal­sel­ska­berne og investorerne selv at tilrettelægge, hvorledes kapitalstrukturen skal være i det enkelte kapitalselskab, og herunder at afgøre, hvad der kendetegner en klasse, og hvor mange klasser et selskab ønsker sine kapitalandele opdelt i. Herved sikres kapitalselskaberne mulighed for at indrette det enkelte kapi­tal­sel­skabs kapitalstruktur på en måde, der er tilpasset selskabets behov. Udvalget har ikke fundet grundlag for at anbefale en differentiering mellem aktie- og anpartsselskaber, hvad angår kapitalklasser, hvorfor bestemmelsen i forslagets 2. pkt. foreslås at gælde for begge typer af selskaber.

For at sikre den fornødne klarhed skal det fremgå af kapitalselskabets vedtægter, hvis der er forskellige klasser i det pågældende kapitalselskab. Er dette tilfældet, skal vedtægterne indeholde oplysning om, hvorledes forskelligheden kommer til udtryk, jf. den foreslåede bestemmelses 3. pkt.

Det forudsættes, at ligeretsgrundsætningen og generalklausulen om majoritetsmisbrug gælder både ved beslutningen om at oprette en klasse og ved senere ændringer eller ophævelse af sådanne klasser.