Selskabsloven § 373

I henhold til § 173, stk. 1, i lov om aktieselskaber finder lovens bestemmelser om aktieselskaber anvendelse med de nødvendige tilpasninger også på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.

Den oprindelige bestemmelse i § 173, stk. 1, havde til formål at præcisere, uanset om et aktieselskab kun var stiftet med det formål at være ansvarlig deltager eksempelvis som komplementar i et kommanditselskab eller interessent i et interessentskab, fandt lovens regler anvendelse på dette selskab. Bestemmelsen omhandlede således ikke kommanditaktieselskaber. Da forslagets § 1 fastslår, at loven finder anvendelse på samtlige aktie- og anpartsselskaber, videreføres denne bestemmelse ikke. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende lovforslagets § 1.

Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) har været omfattet af aktieselskabsloven siden 1917. Aktieselskabsloven har hidtil indeholdt en definition af et kommanditaktieselskab, hvor et kommanditaktieselskab defineres som et kommanditselskab, i hvilke et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist. I forbindelse med 1973 loven og harmonisering af selskabsretten blev der endvidere i § 173, stk. 7, tilføjet ordene »eller hvor kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier«.

I forhold til den gældende bestemmelses stk. 1, har den oprindelige formulering vist sig ikke længere at være relevant. Yderligere har tilføjelsen i bestemmelsens stk. 7 medført diskussioner i teorien om, hvorvidt der fandtes to forskellige former for kommanditaktieselskaber. Tilføjelsen i § 173, stk. 7, i den gældende bestemmelse blev indført efter Danmarks indtræden i EF i 1973 som led i harmonisering af selskabsretten.

Der er med den foreslåede affattelse af bestemmelsen alene tale om en præcisering af bestemmelsen.

Det foreslås således i stk. 1 præciseret, at lovens regler om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger også finder anvendelse på partnerselskaber (kommanditaktieselskaber). Af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 173, stk. 2, følger, at medmindre andet er bestemt i stk. 3-6, finder bestemmelserne i loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og tegningsret samt lovgivningens bestemmelser om revision med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommanditaktieselskaber. Der har med den gældende bestemmelse været tvivl i teorien om, hvilke lempelser der hermed var tiltænkt.

Med den foreslåede affattelse præciseres det, at der udelukkende kan være tale om tilpasninger som følge af den særlige selskabsdeltager i form af den ubegrænset hæftende komplementar. Dette medfører eksempelvis, at et partnerselskab skal have en kapital på minimum 500.000 kr., hvoraf mindst 25 pct. skal være indbetalt af kommanditaktionærerne i overensstemmelse med forslagets § 33, jf. også nedenfor.

Formuleringen »de fornødne tilpasninger« i det foreslåede stk. 1 skal herefter forstås i sammenhæng med de tilpasninger, som måtte være nødvendige i forhold til aktieselskabers faste struktur omkring vedtægter, tegningsret og kapitalforhold. I modsætning til aktieselskaber er der i kommanditaktieselskaber en komplementar, der som modsvar på sin personlige hæftelse skal have nogle økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser.

Der har i teorien været rejst tvivl om, hvorvidt et kommanditaktieselskab skulle have en ledelsesstruktur svarende til et aktieselskab. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administrative praksis skal et kommanditaktieselskab have en ledelse, som opfylder ledelseskravene for aktieselskaber.

Efter de gældende regler betyder det, at et partnerselskab skal have en bestyrelse og en direktion. Idet der nu åbnes op for større valgfrihed i forhold til valg af ledelsesmodel for aktieselskaber, vil denne valgfrihed også gælde for partnerselskaberne. Det vil dog kun være muligt for et partnerselskab at vælge en ledelsesmodel, som i øvrigt kan finde anvendelse for aktieselskaber. Der henvises i den forbindelse til forslagets kapitel 7. Det vil endvidere være muligt som følge af selskabsformen, at komplementaren som en del af sine forvaltningsmæssige beføjelser tillægges eksempelvis en vetoret overfor valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan eller en af det øverste ledelsesorgan udpeget direktør.

Der kan ikke tillægges komplementaren ansættelses- eller afskedigelsesret af en direktør, da denne beføjelse tilhører det øverste ledelsesorgan, jf. forslagets § 111. Komplementaren kan derimod tillægges udpegningsret til et eller flere medlemmer af det øverste ledelsesorgan.

Hvis komplementaren er en fysisk person, kan komplementaren endvidere ansættes som direktør for selskabet. Dette skal imidlertid ske af det øverste ledelsesorgan. Der kan således ikke i vedtægten tillægges en særlig ret til komplementaren at være direktør. Dette følger af det almindelige over- og underordnelsesforhold mellem det øverste ledelsesorgan og direktionen.

Det kan være en forudsætning for stiftelsen af et partnerselskab, at komplementaren skal vælges af det øverste ledelsesorgan som direktør for det pågældende selskab. Afskediges komplementaren herefter som direktør, vil denne muligvis som følge af de almindelige aftaleretlige regler kunne opsige partnerselskabsaftalen og derved fratræde som komplementar. Selskabet må herefter enten omdanne sig til et aktieselskab efter forslagets regler herom, likvidere eller vælge en anden komplementar.

Komplementaren som sådan kan foretage indskud i selskabet, jf. § 375, stk. 1, nr. 2. Der er intet i vejen for, at komplementaren erhverver kommanditaktier. Det vil ikke være i strid med lighedsgrundsætning i § 45, at en sådan selskabsdeltager som komplementar tillige har visse væsentlige økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser som følge af selskabsforholdet. Denne afvigelse ses begrundet i denne særlige selskabstype.

Et partnerselskab skal opfylde definitionen på et kommanditselskab, jf. også forslagets § 5, nr. 19. Der henvises i den forbindelse til definitionen af et kommanditselskab i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 2. Kapitalen skal være indbetalt i overensstemmelse med forslagets øvrige regler om kapital. Det præciseres endvidere, at der her er tale om et kommanditselskab, hvor kommanditisterne har indbetalt kapitalen, og denne indbetaling er fordelt på aktier. Dette i modsætning til almindelige kommanditselskaber, hvor der ikke findes et tilsvarende krav om indbetaling af den begrænset hæftende kapital.

Indbetaling af kapitalen skal ske i overensstemmelse med de foreslåede regler om indbetaling af selskabskapital, jf. § 33. Det er således muligt for kommanditaktionærerne ved kontantstiftelse at indbetale 25 pct. af selskabskapitalen i overensstemmelse forslagets regler herom.

Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Et partnerselskab skal således opfylde de almindelige betingelser for kommanditselskaber, før det kan anses for et partnerselskab.

Komplementaren skal efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 2, have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Ved vurderingen af, hvorvidt komplementarens forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser kan anses for tilstrækkelige i forhold til den hæftelse, den pågældende påtager sig, vil det være afgørende, om komplementaren har beføjelser, der modsvarer dennes i forhold til kommanditisterne videregående engagement og risiko i form af ubegrænset hæftelse for kommanditselskabets forpligtelser. Den praksis, der anvendes ved vurderingen af kommanditselskaber, vil blive lagt tilsvarende til grund ved vurdering af partnerselskaber. Fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis kan blandt andet følgende eksempler være vejledende i forhold til forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser:

Forvaltningsmæssige beføjelser:

1. Komplementaren har tegningsret i selskabet,

2. komplementaren er repræsenteret i selskabets øverste ledelsesorgan med et antal medlemmer, evt, formanden,

3. komplementaren har vetoret overfor ændring af selskabets vedtægter,

4. komplementaren har vetoret overfor større/væsentlige beslutninger i selskabet.

Økonomiske beføjelser:

1. komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets overskud eller af bruttoindtægter,

2. komplementaren er tillagt en rimelig andel i kommanditselskabets likvidationsprovenu - eller af indtægt ved salg af selskabets aktiver,

3. komplementaren modtager forrentning af indskud/egenkapital i kommanditselskabet,

4. komplementaren modtager forrentning af komplementarens egenkapital som kompensation for den personlige og ubegrænsede hæftelse.

Alle fysiske og juridiske personer kan vælges som komplementar og kommanditist. Hvis komplementaren er en juridisk person, kan disse ejes 100 pct. af kommanditaktionærerne. Det er imidlertid et krav, at der et tale om minimum to forskellige personer som henholdsvis komplementar og kommanditist. Ved juridiske personer forstås eksempelvis aktie- eller anpartsselskaber, fonde samt foreninger. Endvidere kan interessentskaber og andre kommanditselskaber ligeledes optræde som komplementar i et partnerselskab. Hvis en fysisk person skal være komplementar, vil det som minimum være et krav, at denne er myndig og ikke underlagt værgemål eller samværgemål.