LBK nr 331 af 20/03/2025
Erhvervsministeriet
Selskabsloven § 370
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov, herunder om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
LBK nr 331 af 20/03/2025
Erhvervsministeriet
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov, herunder om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der er tale om en videreførelse af den gældende § 157 c, stk. 1, i aktieselskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte de nærmere regler for offentliggørelse af statslige aktieselskabers meddelelser efter § 369 og øvrige dokumenter mv., der skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system efter dette lovforslag. I den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at de statslige aktieselskaber selv forestår offentliggørelsen af meddelelserne mv., ligesom det allerede er tilfældet i dag.
Herved sikres det, at meddelelsernes form og offentliggørelse til enhver tid kan tilpasses den teknologiske udvikling. Endvidere er det på grund af indberetnings- og offentliggørelsesbestemmelsernes detaljeringsgrad og tekniske karakter ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte kravene direkte i loven.
Der er i dag udstedt bekendtgørelse nr. 552 af 15. juni 2004 om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber, se også bemærkningerne til § 369.