Selskabsloven § 359

Bestemmelsen fastlægger nærmere retningslinjer om kompensation til aktionærer, der måtte lide et økonomisk tab som følge af, at særlige rettigheder eller begrænsninger i tilknytning til aktiebesiddelsen ikke kan gøres gældende i de situationer, som er omhandlet i § 356, stk. 1-3. Der er tale om en videreførelse af den gældende aktieselskabslovs § 81 h. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Efter direktiv om overtagelsestilbud artikel 11, stk. 5, skal der ydes aktionærerne en rimelig kompensation for tab som følge af, at de ikke kan gøre de pågældende rettigheder eller begrænsninger gældende i forbindelse med et overtagelsestilbud, hvis aktieselskabet har indført en ordning om suspension, jf. §§ 355 og 356. I overensstemmelse hermed har tilbudsgiveren pligt til at yde kompensation i de tilfælde, hvor de berørte aktionærer efter gældende ret vil have krav på kompensation for tab. Derimod tilsigter direktivet ikke at skabe grundlag for krav om kompensation, hvor krav ikke efter gældende ret vil kunne rejses.

I følge direktivets artikel 11, stk. 6, er aktier, hvortil der er knyttet stemmeret, men hvor aktionæren i stedet for at udøve stemmeretten indrømmes anden specifik finansiel kompensation, ikke berettiget til yderligere kompensation, hvis stemmeretten suspenderes i tilfælde af et overtagelsestilbud. Denne type aktier kan f.eks. omfatte aktier, der er sikret særlige udbytterettigheder eller anden fortrinsstilling i tilknytning til andelen af aktieselskabets kapital, eller kan basere sig på andre aftaler mellem grupper af aktionærerne, jf. den almindelige aftalefrihed som gælder i dansk formueret.

Stk. 1 regulerer kompensationen i de tilfælde, hvor de pågældende rettigheder og begrænsninger er fastsat i aktieselskabets vedtægter. Det er uden betydning, om der er optaget bestemmelser om kompensation i vedtægterne før eller efter direktivets vedtagelse.

I tilbudsdokumentet skal tilbudsgiveren, jf. stk. 2, oplyse om, hvilken kompensation, der - hvis tilbuddet gennemføres - tilbydes de aktionærer, som måtte lide et økonomisk tab, fordi særlige rettigheder eller begrænsninger, der knytter sig til aktiebesiddelsen eller til den enkelte aktie, ikke kan gøres gældende i overtagelsessituationen. Det skal heraf fremgå, hvordan kompensationen beregnes.

Et eventuelt tab som følge af tilsidesættelse af de omhandlede rettigheder i forbindelse med et overtagelsestilbud kan ikke værdiansættes generelt. Tabet varierer for det enkelte aktieselskab og den enkelte aktionær over tid. Praksis viser, at der er en betydelig spredning i den overtagelsespræmie, der tilbydes. Beregningen heraf må derfor basere sig på en individuel værdiansættelse af det konkrete selskab og i den forbindelse værdiansættelsen af de konkrete aktier, herunder under anvendelse af principper, som kendes i forbindelse med finansanalyser. Det foreslås derfor i stk. 2, at kompensationen fastlægges på baggrund af en individuel vurdering for det konkrete aktieselskab med afsæt i markedsværdien for de pågældende aktier.

I tilfælde af uenighed om størrelsen af en eventuel kompensation fremgår det af stk. 3, at der kan udmeldes en skønsmand af retten på aktieselskabets hjemsted, som kommer med sin vurdering af prisfastsættelsen på grundlag af almindeligt anerkendte principper for prisfastsættelse, der finder anvendelse i kapitalmarkedet. Skønsmandens afgørelse vil kunne prøves ved retten. Denne ordning kendes allerede forbindelse med tvangsindløsning af aktier, jf. den gældende aktieselskabslov § 20 b, der videreføres i § 70.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 regulerer muligheden for kompensation ved suspension af særlige rettigheder eller begrænsninger, der baserer sig på en ejeraftale indgået i perioden fra den 31. marts 2004 til 26. juni 2005.

Som nævnt i bemærkningerne til § 357 kan særlige rettigheder eller begrænsninger i tilknytning til aktiebesiddelsen, som er fastsat i en ejeraftale, der er indgået før direktivets vedtagelse, gøres gældende over for tilbudsgiveren. Dette indebærer, at disse rettigheder eller begrænsninger ikke suspenderes, selvom generalforsamlingen har besluttet at indføre suspension efter § 355, stk. 1, i tilfælde af et overtagelsestilbud. Dette er dog ikke til hinder for, at den enkelte aktionær kan acceptere suspension i denne situation. Betingelserne herfor må bero på individuel aftale mellem de berørte parter.

Er de omhandlede rettigheder eller begrænsninger derimod fastsat i en ejeraftale, der er indgået efter direktivets vedtagelse den 30. marts 2004, indebærer direktivets artikel 11, stk. 2 og 3, at de ikke kan gøres gældende over for tilbudsgiveren.

Heraf følger, at de pågældende rettigheder eller begrænsninger suspenderes i tilfælde af et overtagelsestilbud, hvis generalforsamlingen har indført suspension i sådanne tilfælde, jf. §§ 355 og 356, stk. 1-3. De pågældende aktionærer har ikke krav på kompensation i denne situation. I overensstemmelse med dansk retstradition, for så vidt angår lovgivning med tilbagevirkende kraft, er aktionærerne dog berettiget til kompensation fra tilbudsgiver, hvis ejeraftalen er indgået i perioden, der følger efter direktivets vedtagelse den 30. marts 2004 og frem til lovens ikrafttræden i den gældende aktieselskabslov, dvs. den 26. juni 2005, jf. stk. 4.

Sondringen imellem retten til kompensation for suspension af ejerrettigheder, der er optaget i selskabets vedtægter til forskel fra rettigheder baseret på ejeraftaler, skyldes, at sigtet med direktivet har været at fremme strukturtilpasningen i EU ved at skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring overtagelsestilbud og de strukturer, der gælder for ejerindflydelse m.v. og aktieselskabets kapitalforhold.

Et aktieselskabs vedtægter er underlagt offentlighed i overensstemmelse med 1. selskabsdirektiv om offentlighed om selskabers forhold, direktiv 68/151/EØF. Interesserede kan umiddelbart gøre sig bekendt med vedtægterne. Ejeraftaler er derimod ikke underlagt samme offentlighedskrav og er sædvanligvis alene kendt af de umiddelbare aftaleparter.

Et aktieselskabs vedtægt er principielt udtryk for en generel aftale, hvorved den samlede ejerkreds inden for lovens rammer aftaler de grundlæggende samarbejdsvilkår omkring ejerskabet af aktieselskabet. Til forskel herfra er en ejeraftale alene udtryk for en aftale mellem de konkrete aftaleparter.