Selskabsloven § 260

Forslaget til § 260 svarer til de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 136 c, stk. 4, der også gælder for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 67 a, der bl.a. henviser til aktieselskabslovens § 136 c. Der er foreslået materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Spaltningsdirektivets artikel 12, stk. 1, stiller krav om, at der i medlemsstaternes lovgivning fastsættes en passende ordning til sikring af de deltagende selskabers kreditorer, hvis kreditorernes fordringer er stiftet forud for spaltningsplanens offentliggørelse og ikke er forfaldne på tidspunktet for planens offentliggørelse.

Direktivets artikel 12, stk. 2, fastslår, at medlemsstaternes lovgivning i det mindste skal bestemme, at kreditorerne i selskaberne, der deltager i spaltningen, har krav på passende sikkerhed, hvis den finansielle situation i det indskydende selskab og i det selskab, til hvilket forpligtelsen overdrages efter spaltningen, gør denne beskyttelse nødvendig, og såfremt kreditorerne ikke allerede har en sådan sikkerhed.

Spaltningsdirektivet stiller som følge af henvisningen til fusionsdirektivets artikel 13, stk. 3, ikke krav om, at beskyttelsen af kreditorerne i det indskydende selskab og i de modtagende selskaber skal være den samme.

Det foreslås i § 260, 1. pkt., at der ligesom ved fusioner som udgangspunkt fortsat skal udarbejdes en erklæring fra vurderingsmændene om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i spaltningen, må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen. Dette gælder således også eventuelle nye modtagende selskaber, der dannes som følge af gennemførelsen af spaltningen.

Vurderingsmændenes erklæring skal tage udgangspunkt i en vurdering af de modtagende selskabers økonomiske stilling som følge af spaltningen. Den økonomiske stilling skal ses på baggrund af det indskydende selskabs økonomiske stilling før spaltningen, beskaffenheden af fordringerne i hvert selskab samt omstændighederne i øvrigt

Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed.

Erklæringen skal være klar og entydig og indeholde en klar konklusion.

I bestemmelsens foreslåede 2. pkt. foreslås det som noget nyt at give kapitalejerne mulighed for at fravælge erklæring fra en vurderingsmand og i stedet give kreditorerne mulighed for at anmelde sig og kræve indfrielse eller sikkerhedsstillelse, således som de efter de gældende regler har ret til, hvis konklusionen i kreditorerklæringen er negativ, dvs. at vurderingsmanden finder, at kreditorerne efter transaktionens gennemførelse ikke længere vil være tilstrækkeligt sikrede, jf. stk. 2 til 7.

Det vurderes at være forsvarligt, hvis kapitalejerne i aktieselskaber og anpartsselskaber som et alternativ får mulighed for at fravælge erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling og i stedet give kreditorerne mulighed for at anmelde sig og kræve indfrielse eller sikkerhedsstillelse, således som de efter de gældende regler har ret til, hvis konklusionen i kreditorerklæringen er negativ, dvs. i de tilfælde, hvor vurderingsmanden finder, at kreditorerne efter transaktionens gennemførelse ikke længere vil være tilstrækkeligt sikrede.

Kreditorerne får således de rettigheder, de ville have haft i medfør af de gældende regler, hvis vurderingsmandens erklæring konkluderede, at kreditorerne i det enkelte selskab ikke måtte antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen. Der vil således i praksis med den foreslåede ændring ske en forbedring af kreditorernes eksisterende rettigheder. Hvis ledelsen fravælger vurderingsmandens erklæring vil det reelt set betyde en forbedring af kreditorernes rettigheder, idet kreditorerne får ret til at anmelde deres krav og kræve indfrielse og sikkerhedsstillelse, hvilket de ellers kun havde haft ret til, hvis vurderingsmandens erklæring var negativ.

Hvis der ikke er indhentet en sådan vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, eller hvis vurderingsmændene erklærer, at spaltningen må antages at medføre, at kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i spaltningen, ikke er tilstrækkelig sikrede efter spaltningen, så skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af spaltningsplanen ved offentliggørelsen heraf henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter den foreslåede bestemmelse i § 261, jf. også forslaget til § 262, stk. 2, 2. pkt.

Med hensyn til forslaget til § 260 om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling ved spaltninger henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 242, som er den tilsvarende bestemmelse ved fusioner.