Selskabsloven § 26

De gældende regler for stiftelsesdokumenter fremgår i dag af aktieselskabslovens §§ 5 og 6 samt anpartsselskabslovens §§ 6 – 8. Indholdskravene til stiftelsesdokument og vedtægter i anpartsselskaber er på visse punkter forskellig fra de krav, der stilles til de samme dokumenter i aktieselskaber. Det skyldes især, at de to former for kapitalselskaber har en forskellig struktur.

De væsentligste forskelle i de gældende regler er følgende:

– I et anpartsselskab skal der gives oplysning om anparternes fordeling på stifterne. I aktieselskaber er der ikke et tilsvarende krav om, at stifterne skal tegne hele kapitalen.

– I et aktieselskab skal der gives oplysninger, der vedrører den konstituerende generalforsamling eller senere generalforsamlinger. Der gælder ikke krav om konstituerende generalforsamling i anpartsselskaber, og anpartshaverne kan, hvis de er enige, træffe beslutninger på anden måde end på generalforsamlinger.

– I et aktieselskab skal der gives oplysning om aktiernes pålydende, om aktierne skal lyde på navn eller ihændehaver, og om aktierne skal være ikke-omsætningspapirer. I et anpartsselskab udstedes der ikke fysiske anparter, men der skal i stedet oprettes en anpartshaverfortegnelse bl.a. med oplysning om størrelsen af den enkelte anpartshavers andel af den samlede anpartskapital.

– I et aktieselskab skal der gives oplysninger om selskabets bestyrelse. Da anpartsselskaber ikke nødvendigvis har nogen bestyrelse, skal der i vedtægterne i stedet oplyses om, hvilken slags ledelse anpartsselskabet har.

De gældende krav til indholdet af stiftelsesdokument og vedtægter bygger i vidt omfang på 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), der alene gælder for aktieselskaber. I artikel 2 og 3 stilles krav til, hvad der mindst skal være oplyst i kapitalselskabets stiftelsesdokument eller vedtægter. Det er i det væsentlige disse krav, der ligger til grund for de danske regler om mindsteindholdet i stiftelsesdokument og vedtægter for både aktieselskaber og anpartsselskaber.

2. direktiv forudsætter, at der oprettes både stiftelsesdokument og vedtægter, men sondrer ikke mellem, om en oplysning fremgår af stiftelsesdokumentet eller af vedtægterne. Også i 1. selskabsdirektiv, der gælder for såvel aktieselskaber som anpartsselskaber, er det forudsat, at der oprettes både stiftelsesdokument og vedtægter.

I dette lovforslag minimeres forskellen mellem anpartsselskaber og aktieselskaber. Det sker blandt andet ved, at det gældende krav om, at en eller flere stiftere af et anpartsselskab skal tegne hele anpartskapitalen, ikke videreføres. Der er ikke efter gældende ret et tilsvarende krav til stifterne af et aktieselskab om selv at tegne aktierne. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til dette lovforslags § 30.

Efter de gældende regler er det ikke muligt at stifte et selskab med virkning fremad i tid. Som argument herfor er det blevet anført, at aktieselskabslovens § 12, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 12, stk. 2, om kapitalselskabets overtagelse af forpligtelser, der er indgået i tidsrummet mellem kapitalselskabets stiftelse og registrering, forhindrer, at et kapitalselskab stiftes med virkning fremad i tid. Med dette lovforslags § 41, stk. 2, gives der mulighed for, at et kapitalselskab kan stiftes med virkning frem i tid. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for stiftelser frem i tid.

Den foreslåede § 26 indeholder minimumskravene til stiftelsesdokumentet for alle kapitalselskaber i lyset af disse to væsentlige ændringer for stiftelsessituationen.

I det foreslåede stk. 1 er oplysningerne om identifikation af stifter, jf. stk. 1, nr. 1, og fristerne for tegning og indbetaling af kapitalandelene, jf. stk. 1, nr. 3, en videreførelse af de gældende krav i aktieselskabslovens § 5, nr. 1 og 3, og anpartsselskabslovens § 6, nr. 1 og 3. Kravet om oplysning om, til hvilken kurs kapitalandelene tegnes, jf. stk. 1, nr. 2, viderefører aktieselskabslovens § 5, nr. 2.

Oplysningskravet for så vidt angår tidspunktet for stiftelsens retsvirkning, jf. stk. 1, nr. 4, er nyt og udspringer af forslaget om at tillade stiftelse med virkning frem i tid i den foreslåede § 41, stk. 2. Der henvises til forslagets § 40, stk. 3-5, og bemærkningerne hertil.

En stiftelse med virkning fremad i tid medfører, at der i tidsperioden frem til virkningstidspunktet for kapitalselskabets stiftelse ikke kan indgås forpligtelser på kapitalselskabets vegne, jf. forslagets § 41, stk. 2.

Skal stiftelsen have virkning straks, kan der derimod disponeres på kapitalselskabets vegne efter, at stiftelsesdokumentet er underskrevet – men den, der indgår forpligtelsen på selskabets vegne, hæfter personligt for dispositionerne, indtil selskabet på registreringstidspunktet overtager forpligtelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 41.

Det foreslås endvidere, at et kapitalselskab også skal kunne stiftes med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, jf. forslagets § 40, stk. 6. Dette gælder allerede i dag ved indskud af en bestående virksomhed, som reguleres i den gældende aktieselskabslovs § 6 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 7, stk. 3. Som noget nyt foreslås det, at en regnskabsmæssig virkning tilbage i tid også skal være mulig i forbindelse med indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab.

Denne mulighed for at stifte et kapitalselskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid er baggrunden for, at det i stk. 1, nr. 5, foreslås, at det i stiftelsesdokumentet skal oplyses, fra hvilket tidspunkt stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende. Oplysningen skal angive »en bestemt dato«, og det er således ikke tilstrækkeligt blot at referere til for eksempel »regnskabsårets begyndelse« i det indskudte selskab.

I stk. 1, nr. 6, foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 5, nr. 5, om at de anslåede omkostninger ved stiftelsen skal oplyses i stiftelsesdokumentet. Bestemmelsen gennemfører oplysningskravet i 2. selskabsdirektivs artikel 3, litra j. 2. selskabsdirektiv gælder imidlertid kun for aktieselskaber, og der er ikke en tilsvarende bestemmelse i anpartsselskabsloven. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten har imidlertid fundet det naturligt at udstrække et så basalt informationskrav til også at gælde anpartsselskaber, fordi tegning af anparter foreslås at kunne ske til en videre kreds end i dag, hvor alle anparter skal tegnes af stifterne. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen også skal gælde for anpartsselskaber. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 30.