Selskabsloven § 256

Forslaget til § 256 svarer på en række punkter til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 1, der også gælder for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 67 a, der bl.a. henviser til aktieselskabslovens § 136 b. Der er i forslaget foreslået materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Kravet om en skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan følger for aktieselskabers vedkommende af spaltningsdirektivets artikel 7.

Spaltningsredegørelsen skal begrunde og forklare spaltningen.

Det foreslås i § 256, stk. 1, at udgangspunktet også fremover skal være, at der skal udarbejdes en spaltningsredegørelse svarende til det gældende krav i aktieselskabslovens § 136 b, stk. 1.

Det er udelukkende i de bestående selskaber, der skal udarbejdes en redegørelse, idet de eventuelle nye selskaber, som opstår ved spaltningens gennemførelse, ikke eksisterer på tidspunktet for udarbejdelsen af redegørelsen.

Spaltningsredegørelsen og spaltningsplanen kan fortsat som i dag udarbejdes som et fælles dokument, som så i givet fald skal opfylde de foreslåede regler til begge disse spaltningsdokumenter.

6. selskabsdirektiv (spaltningsdirektivet) giver i artikel 10 mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade, at følgende krav kan fraviges, hvis alle aktionærer giver afkald herpå:

– Spaltningsredegørelsen og

– En evt. mellembalance

Denne mulighed er imidlertid ikke udnyttet i gældende dansk ret, idet man hidtil ikke har ønsket, at der skal være forskel på reglerne om fusion og spaltning.

Det bør imidlertid tilstræbes, at de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at give danske selskaber fleksibilitet, bør udnyttes, medmindre der er nogle særligt tungtvejende nationale begrundelser, der taler imod dette.

Spaltningsredegørelsen er et dokument, der skal sikre, at aktionærerne/anpartshaverne træffer deres beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag.

En udnyttelse af direktivets mulighed vil betyde, at kapitalejerne ikke længere vil få en del af den information, der er obligatorisk i den danske selskabsregulering i dag. Det er imidlertid kapitalejerne selv, der i enighed beslutter, hvorvidt de pågældende dokumenter skal udarbejdes.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., bygger på drøftelser i Udvalget til modernisering af Selskabsretten. I udvalget var der enighed om, at det bør være op til kapitalejerne selv at beslutte, hvilke dokumenter der skal udarbejdes, for at de kan træffe deres beslutning på et oplyst grundlag.

Det foreslås i forlængelse af udvalgets overvejelser i § 256, stk. 1, 3. pkt., at kapitalejerne, uanset om der deltager aktieselskaber eller anpartsselskaber i spaltningen, i enighed kan beslutte, at der i en konkret spaltning ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse.

En gennemførelse af dette forslag vil betyde, at der på dette punkt vil blive forskel på reglerne om fusion og spaltning, idet fusionsdirektivet ikke indeholder en tilsvarende mulighed for, at man i enighed kan fravælge fusionsredegørelsen. Efter udvalgets opfattelse er det væsentligt, at kapitalejerne fremover får mulighed for at fravælge fusionsredegørelsen, hvis det er deres opfattelse, at de ikke har brug for denne, end at reglerne om fusion og spaltning på dette punkt er identiske.

Med hensyn til forslaget til § 256 omhandlende spaltningsredegørelsen henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 238, som er den tilsvarende bestemmelse ved fusioner.