Selskabsloven § 242

Forslaget til § 242 svarer til stk. 4 i den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 c, der også gælder for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 65, der bl.a. henviser til aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Artikel 13 i 3. selskabsdirektiv (fusionsdirektivet) stiller krav om, at der i medlemsstaternes lovgivning fastsættes en passende ordning til sikring af de deltagende selskabers kreditorer, hvis kreditorernes fordringer er stiftet forud for planens offentliggørelse og ikke er forfaldne på tidspunktet for planens offentliggørelse. Medlemsstaternes lovgivning skal i henhold til direktivet i det mindste bestemme, at kreditorerne i selskaberne, der deltager i fusionen, har krav på passende sikkerhed. Kravet om sikkerhedsstillelse kan dog fremsættes, såfremt den finansielle situation i de ophørende selskaber og i det fortsættende selskab gør denne beskyttelse nødvendig, og såfremt kreditorerne ikke allerede har en sådan sikkerhed.

Der er ikke krav om, at beskyttelsen af kreditorerne i de ophørende selskaber og i det fortsættende selskab skal være den samme, jf. fusionsdirektivets artikel 13, stk. 3. Det foreslås i § 242, 1. pkt., der svarer til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, at der som udgangspunkt skal udarbejdes en erklæring fra vurderingsmændene om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i fusionen, må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Dette gælder således også et eventuelt nyt selskab, der opstår som led i en egentlig fusion.

Kravet om en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med fusioner har til hensigt at sikre en beskyttelse af kreditorerne, da disse uden mulighed for indsigelse må tåle debitorskifte (universal succession).

Vurderingsmændenes erklæring skal tage udgangspunkt i en vurdering af de deltagende selskabers økonomiske stilling. Den økonomiske stilling skal ses på baggrund af de ophørende selskabers økonomiske stilling før fusionen, beskaffenheden af fordringerne i hvert selskab samt omstændighederne i øvrigt.

Erklæringen skal være ubetinget, uden forbehold, og den skal være med høj grad af sikkerhed, dvs. der skal være udført revision. Til illustration vil følgende formulering af erklæringen ikke accepteres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: »Ved gennemgangen af dokumenterne er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at kreditorerne i de deltagende selskaber er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen/spaltningen«.

En sådan (negativt) formuleret erklæring vil ikke leve op til kravene, og modtagelsen af en sådan erklæring kan derfor ikke offentliggøres. Tilsvarende gælder, hvis der i forbindelse med erklæringens konklusion anføres forhold, der medfører, at en udefrakommende tredjemand vil få det indtryk af, at konklusionen er betinget af et eller flere forhold.

Hvis vurderingsmanden finder, at kreditorerne i ét eller flere selskaber ikke er tilstrækkeligt sikrede, skal dette fremgå entydigt af erklæringen.

I § 242, 2. pkt., foreslås det som noget nyt at give kapitalejerne mulighed for i enighed at fravælge erklæring fra en vurderingsmand og i stedet give kreditorerne mulighed for at anmelde sig og kræve indfrielse eller sikkerhedsstillelse, således som de efter de gældende regler har ret til, hvis konklusionen i kreditorerklæringen er negativ, dvs. at vurderingsmanden finder, at kreditorerne efter transaktionens gennemførelse ikke længere vil være tilstrækkeligt sikrede, jf. forslaget til § 243.

Det vurderes at være forsvarligt, hvis kapitalejerne i aktieselskaber og anpartsselskaber som et alternativ får mulighed for at fravælge erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes retsstilling og i stedet give kreditorerne mulighed for at anmelde sig og kræve indfrielse eller sikkerhedsstillelse, således som de efter de gældende regler har ret til, hvis konklusionen i kreditorerklæringen er negativ.

Den foreslåede fleksibilitet med hensyn til udarbejdelsen af vurderingsmændenes erklæring vedrørende kreditorernes stilling efter fusionen bygger på Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens drøftelser.

Hvis der ikke er indhentet en sådan vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, eller hvis vurderingsmændene erklærer, at fusionen må antages at medføre, at kreditorerne i det enkelte selskab, der deltager i fusionen, ikke er tilstrækkelig sikrede efter fusionen, så skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved styrelsens offentliggørelse af modtagelse af planen henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter de foreslåede bestemmelser i § 243, jf. § 244, stk. 2, 2. pkt.