Selskabsloven § 238

Forslaget til § 238 svarer på en række punkter til den eksisterende bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 1, som også gælder for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 65, der bl.a. henviser til aktieselskabslovens § 134 b. Der er ikke i relation til aktieselskaber tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende bestemmelse. Med hensyn til anpartsselskaber indeholder den foreslåede bestemmelse en ændring i forhold til den gældende bestemmelse om fusionsredegørelsen, idet det foreslås, at anpartshaverne fremover i enighed skal kunne fravælge fusionsredegørelsen, hvis de er enige herom, jf. forslaget til bestemmelsens stk. 2.

Kravet om en skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan følger for aktieselskabers vedkommende af artikel 9 i 3. selskabsdirektiv om nationale fusioner.

Redegørelsen skal begrunde og forklare den påtænkte fusion, således som den er beskrevet i planen.

Det er udelukkende i de bestående selskaber, der skal udarbejdes en redegørelse.

Fusionsplanen er et dokument, som det centrale ledelsesorgan i de deltagende selskaber udarbejder i fællesskab. Redegørelsen skal derimod udarbejdes særskilt af hvert enkelt selskabs centrale ledelsesorgan og af hensyn til det konkrete selskabs kapitalejere. I praksis er fusionsredegørelsen imidlertid ofte udarbejdet som en fælles redegørelse for de deltagende selskaber, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepterer.

Fusionsredegørelsen og fusionsplanen vil efter forslaget fortsat kunne udarbejdes som et fælles dokument, som i givet fald skal opfylde de foreslåede regler til begge disse fusionsdokumenter.

Fusionsredegørelsen er et dokument, der skal sikre, at aktionærerne/anpartshaverne træffer deres beslutning om fusionens eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag.

Det bør være op til kapitalejerne selv at beslutte, hvilke dokumenter der skal udarbejdes, for at de kan træffe deres beslutning på et oplyst grundlag.

Hvis det bliver muligt i enighed at fravælge fusionsredegørelsen, vil dette i praksis betyde, at kapitalejerne ikke længere vil få en del af den information, der er obligatorisk i den danske selskabsregulering i dag. Det er imidlertid kapitalejerne selv, der i enighed beslutter, hvorvidt de pågældende dokumenter skal udarbejdes.

6. selskabsdirektiv om nationale spaltninger indeholder i modsætning til 3. selskabsdirektiv om nationale fusioner mulighed for, at der også i aktieselskaber, der i modsætning til anpartsselskaberne er omfattet af disse direktiver, kan indføres en bestemmelse om, at kapitalejerne, uanset om der deltager aktieselskaber og/eller anpartsselskaber i spaltningen, i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, således som der ellers er krav om, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 256, stk. 2.

Da fusionsdirektivet ikke indeholder en tilsvarende mulighed for, at man i enighed kan fravælge fusionsredegørelsen foreslås det i § 238, stk. 2, at det kun er ved fusioner alene mellem anpartsselskaber, at anpartshaverne i enighed kan fravælge fusionsredegørelsen.

Forslaget til stk. 2 bygger på moderniseringsudvalgets drøftelser. I moderniseringsudvalget var der enighed om, at der fremover bør være denne fleksibilitet med hensyn til udarbejdelsen af fusionsredegørelsen. Dette skulle efter udvalgets opfattelse også ses i sammenhæng med, at hvis anpartshaverne er enige om, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse, så var der efter udvalgets opfattelse ikke noget hensyn imod at give denne fleksibilitet.