Selskabsloven § 188

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 44 a, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 46, stk. 2.

Det følger af de gældende bestemmelser, at beslutningen om kapitalnedsættelse skal angive det beløb, hvormed selskabskapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet). Beslutningen skal endvidere indeholde oplysning om, hvorvidt beløbet skal anvendes til dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig reserve. I modsætning til gældende ret henvises der i forslaget ikke til en fond, der kun kan anvendes efter beslutning af anpartshaverne, idet den nuværende formulering i praksis har givet anledning til forvirring. Den type fond, de gældende bestemmelser vedrører, vil også fremover være omfattet af bestemmelsen. Formålet med den nye formulering er at gøre bestemmelsen bredere, således at den bl.a. også omfatter overførsler til de frie reserver.

I det foreslåede stk. 2 videreføres bestemmelsen i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 46, stk. 5. I den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens 44 a, stk. 3, henvises til, at oplysning om overkurs også skal fremgå af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering og offentliggørelse i henhold til § 44, stk. 3, jf. § 46, stk. 1. Der er ikke en tilsvarende regel i anpartsselskabsloven, men i praksis fremgår overkursen også for anpartsselskabers vedkommende af proklamateksten, da dette er et krav i henhold til reglerne om proklama i aktieselskabslovens § 46, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 47, stk. 1. Af denne grund videreføres bestemmelsen ikke, men der er ikke herved tilsigtet materielle ændringer.

De gældende regler i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 2, og anpartsselskabslovens § 46, stk. 4, indeholder en præcisering af, at medlemmerne af bestyrelsen er ansvarlige for, at der er fuld dækning for aktiekapitalen, fond for amortiserede aktier, reserve for egne aktier, reserve for opskrivning efter indre værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.

Med forslaget videreføres de gældende bestemmelser om bestyrelsens ansvar for selskabets kapitalberedskab ikke selvstændigt i de enkelte bestemmelser i reglerne om kapitalnedsættelse.

Baggrunden herfor er, at der i dette lovforslags § 179, stk. 2, er indsat en generel bestemmelse om, at selskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at der ikke sker uddeling af selskabets midler til skade for selskabet, dets kreditorer eller aftaleparter, og at der efter uddelingen fortsat er dækning for de reserver, der er bundne i henhold til lov og vedtægt. Denne bestemmelse vedrører alle former for kapitalafgang.

Desuden er alle former for kapitalafgang omfattet af den generelle bestemmelse om ledelsens ansvar, der følger af den gældende regel i aktieselskabslovens § 54, stk. 3, der foreslås videreført med dette lovforslags § 115, nr. 5, og § 116, nr. 5.

Det fremgår af forslagets § 115, nr. 5, at selskabets centrale ledelsesorgan skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. § 116, stk. 1, nr. 5, indeholder en tilsvarende regel for tilsynsrådet i selskaber, der har et sådant. Selskabets ledelse er således altid ansvarlig for, at der efter en nedsættelse er fuld dækning for de nævnte reserver mv.

De nævnte bestemmelser skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på eller vidende om mindsket soliditet eller væsentlige risici, som direktionen eller andre i selskabet er bekendt med. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 282 af 9. juni 1982. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at bestyrelsen (fremover ledelsen) løbende skal have kendskab til og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder den likviditetsmæssige, situation samt skal tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Heraf følger, at det centrale ledelsesorgan også i forbindelse med en kapitalnedsættelse skal påse, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift, og at selskabet er tilstrækkeligt kapitaliseret.

Forslaget tilsigter således ikke at ændre materielt på det eksisterende ansvar, som det centrale ledelsesorgan har for selskabets kapitalberedskab i forbindelse med kapitalnedsættelser.

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens 44 a, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 46, stk. 6, skal et beløb, der stammer fra en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig fond, der er sket til underkurs, overføres til selskabets frie reserver.

Bestemmelserne blev indsat i 2006, og det fremgår af bemærkningerne hertil, at ændringen er sket som en kodificering af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nye praksis fra 2005, hvor man begyndte at tillade de nævnte nedsættelser til underkurs.

Som led i den generelle modernisering af selskabslovene ændres betegnelsen »særlig fond, som kun kan udbetales efter beslutning fra aktionærerne« til »særlig reserve«. Dette skyldes bl.a., at betegnelsen fond har givet anledning til usikkerhed i praksis. Samtidigt bliver det overflødigt at skelne mellem en reserve hensat efter denne bestemmelse og andre reserver. Anvendelsen af den nye formulering indebærer ikke nogen selvstændig materiel ændring.

Det centrale ledelsesorgan kan efter forslaget træffe beslutning om anvendelse af beløb overført til de frie reserver i modsætning til efter gældende ret, hvor kun generalforsamlingen kunne råde over den særlige reserve. Det vil fortsat være muligt, at dele af nedsættelsesbeløbet besluttes anvendt til forskellige formål som nævnt i bestemmelsen, men opregningen af anvendelsesmuligheder er udtømmende.

Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen praksis vedrørende registreringsnægtelse af anmeldelser af kapitalnedsættelser, hvorved ikke realiserede opskrivninger udloddes til kapitalhaverne.

De gældende bestemmelser i aktieselskabslovens 44 a, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 46, stk. 6, foreslås videreført i stk. 2. Sker kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller til overførsel til en særlig reserve til underkurs, skal det resterende beløb op til kapitalandelenes pålydende værdi således overføres til selskabets frie reserver.

Det foreslås i stk. 3 præciseret, at kun kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til særlig fond, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, kan ske til underkurs. Hvis en kapitalnedsættelse i dag sker til underkurs, overføres det resterende beløb op til kapitalandelenes pålydende til selskabets frie reserver, hvilket blev præciseret i aktieselskabslovens § 44 a og anpartsselskabslovens 46 ved lov nr. 246 af 27. marts 2006.