Selskabsloven § 185

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, der fastslår, at bestemmelserne i den gældende § 29, stk. 2, i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelser. Aktieselskabslovens § 29, stk. 2, om proceduren ved kapitalforhøjelser videreføres ved dette lovforslag § 153, stk. 2. Der er ikke en tilsvarende regel for anpartsselskaber.

For aktieselskaber er der i de gældende regler et krav om, at bestyrelsen skal fremlægge forslaget om kapitalnedsættelse til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor, sende det til aktionærerne og fremlægge det på generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 44 a, der henviser til § 29, stk. 2.

Det følger af den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 29, stk. 2, at såfremt seneste årsrapport ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal følgende dokumenter sendes til aktionærerne og fremlægges til eftersyn forud for generalforsamlingen og under selve generalforsamlingen:

– Den seneste godkendte årsrapport,

– en beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter aflæggelse af årsrapporten, og

– en erklæring fra selskabets revisor om bestyrelsens beretning, hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Hvis selskabets årsrapport er omfattet af revisionspligt, skal der ifølge de gældende regler endvidere i forbindelse med beslutningen om en kapitalnedsættelse fremlægges en erklæring fra selskabets revisor om bestyrelsens beretning om væsentlige begivenheder, der er indtruffet efter aflæggelsen af årsrapporten – medmindre denne skal behandles på samme generalforsamling.

Hvis samtlige aktionærer samtykker i at fravige kravet om fremlæggelse forud for generalforsamlingen, kan denne procedure dog fraviges, jf. aktieselskabslovens § 29, stk. 2, 2. pkt. Dokumenterne skal i så fald udarbejdes alligevel og fremlægges på selve generalforsamlingen.

Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 29 er indført ved lov nr. 370 af 13. juni 1973. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at formålet med bestemmelserne er at sikre, at der forelægges generalforsamlingen og aktietegnere sådanne regnskabsmæssige oplysninger om selskabets økonomiske stilling, som må antages normalt at være af betydning. Der er tale om et rent nationalt krav.

I bemærkningerne til dette lovforslags § 153, stk. 2, foreslås det, at kravet om at skulle fremlægge noget på selskabets kontor fremover kan opfyldes ved offentliggørelse på selskabets hjemmeside. Det foreslås endvidere, at kapitalejerne fremover i enighed skal kunne fravige kravet om udarbejdelse af revisorerklæring om det centrale ledelsesorgans beretning i forbindelse med kapitalnedsættelse for aktieselskaber, der besluttes på en ekstraordinær generalforsamling. Dermed er det op til kapitalejerne selv at vurdere, på hvilket grundlag de vil træffe en afgørelse.

Det foreslås, at henvisningen til procedurereglerne om kapitalforhøjelse i aktieselskaber videreføres uændret. Reglerne foreslås ikke udvidet til også at omfatte anpartsselskaber.

Aktionærer vil således også fremover som udgangspunkt skulle følge procedurereglerne ved kapitalforhøjelser i forbindelse med kapitalnedsættelser. I overensstemmelse med den forslåede tilføjelse til reglerne, jf. dette lovforslags § 153, stk. 4, vil aktionærer imidlertid i enighed kunne beslutte at fravige kravene om fremlæggelse af forslaget på selskabets kontor, fremsendelse til aktionærerne, udarbejdelse af vurderingsberetning og fremlæggelse på generalforsamlingen i forbindelse med kapitalnedsættelse. Fravigelse af de nævnte kravet vil formentligt fortrinsvist være relevant i selskaber med en eller få aktionærer, der har en nær kontakt til selskabets drift.

Forslaget indebærer ikke nogen ændring for anpartshavere, der også fremover selv vil kunne bestemme, hvilke oplysninger, der skal fremlægges forud for en beslutning om kapitalnedsættelse.

De gældende bestemmelser i § 44 a, stk. 2, 2. pkt., og anpartsselskabslovens § 46, stk. 3 og 4, vedrører bestyrelsens ansvar for, at der efter en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber er dækning for anpartskapitalen, reserven i henhold til årsregnskabslovens § 35, reserve for opskrivning efter indre værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver og reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne. For aktieselskaber skal der være dækning for aktiekapitalen, fond for amortiserede aktier, reserve for egne aktier, reserve for opskrivning efter indre værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.

Disse bestemmelser foreslås ikke videreført ved dette lovforslag, da de enkelte bestemmelser i forslagets kapitel om kapitalafgang ikke indeholder særskilte bestemmelser omkring indholdet af indkaldelse til generalforsamling. Der er herved ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Baggrunden herfor er, at der i dette lovforslags § 179, stk. 2, er indsat en generel bestemmelse om, at selskabets centrale ledelse er ansvarlig for, at der ikke sker uddeling af selskabets midler til skade for selskabet, dets kreditorer eller aftaleparter. Denne bestemmelse vedrører alle former for kapitalafgang, og samler således op på de gældende specificerede regler for, hvilke dele af selskabets midler, der efter kapitalafgang skal være dækning for. Ledelsen er også ansvarlig for, at der til enhver tid er dækning for bundne reserver.

Desuden er alle former for kapitalafgang omfattet af den generelle bestemmelse om ledelsens ansvar, der efter gældende ret følger af aktieselskabslovens § 54, stk. 3, der foreslås videreført med dette lovforslags § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og §§ 117-118.

Det fremgår af disse bestemmelser, at selskabets centrale ledelsesorgan skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt. Selskabets ledelse er således altid ansvarlig for, at der efter en nedsættelse er fuld dækning for de nævnte reserver mv. Bestemmelserne skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke undermineres, uden at ledelsen har været opmærksom på eller vidende om den mindskede soliditet eller væsentlige risici, som direktionen eller andre i selskabet er bekendt med. Bestemmelsen er indført ved lov nr. 282 af 9. juni 1982. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at bestyrelsen løbende skal have kendskab til og forholde sig til selskabets økonomiske, herunder den likviditetsmæssige situation, ligesom bestyrelsen skal tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig.

Da bestemmelserne videreføres, skal det centrale ledelsesorgan også i forbindelse med en kapitalnedsættelse påse, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift, og at selskabet er tilstrækkeligt kapitaliseret.

Selskabets centrale ledelsesorgan har generelt et ansvar for, at de i loven fastsatte betingelser for binding af midler i selskabet overholdes. Derudover har medlemmerne af det centrale ledelsesorgan ansvaret for, at der i selskabet er det fornødne kapitalberedskab, herunder at en påtænkt kapitalnedsættelse er forsvarlig set i lyset af selskabets økonomiske og likviditetsmæssige stilling. Disse regler er behandlet i bemærkningerne til dette lovforslags § 115, nr. 5, og § 116, nr. 5, hvortil der henvises. Der henvises samtidigt til dette lovforslags § 179, stk. 2, hvorefter selskabets centrale ledelse er ansvarlig for, at uddeling, herunder kapitalnedsættelse, ikke sker til skade for selskabet, dets kreditorer eller aftaleparter.