Selskabsloven § 182

I henhold til gældende ret kan generalforsamlingen bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, jf. aktieselskabslovens § 109 a, og anpartsselskabslovens § 44 a. Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006, blev det fastsat, at bemyndigelsen ikke skal fornys hvert år, men kan træffes med virkning, indtil det modsatte besluttes.

Disse regler videreføres i det foreslåede stk. 2. Som led i sammenskrivningen af aktie- og anpartsselskabsloven er det præciseret, at generalforsamlingen både selvstændigt kan beslutte udlodning af ekstraordinært udbytte, jf. stk. 1, og kan bemyndige det centrale bestyrelsesorgan hertil, jf. stk. 2. Beslutning herom træffes med simpelt flertal, jf. § 105. Det er endvidere præciseret, at bemyndigelsen kan gives til selskabets centrale ledelsesorgan, det vil sige bestyrelsen, eller hvis selskabets ikke har nogen bestyrelse, direktionen.

Beslutning om bemyndigelse kan træffes på såvel selskabets ordinære generalforsamling som på en ekstraordinær generalforsamling.

Generalforsamlingens bemyndigelse til selskabets centrale ledelsesorgan er ikke et tilsagn til kapitalejerne om ekstraordinært udbytte, men en lovhjemlet adgang for det centrale ledelsesorgan til at imødekomme kapitalejernes tilkendegivelse om et ønske om udbytte på andre tidspunkter end den ordinære generalforsamling, hvis selskabets økonomiske situation giver grundlag herfor.

Kapitalejerne kan således ikke pålægge det centrale ledelsesorgan at udbetale ekstraordinært udbytte, da dette alene hører under det centrale ledelsesorgans kompetence, jf. § 182, stk. 1, 2. pkt. Dette skal ses i sammenhæng med, at ordinært udbytte ikke kan overstige det centrale ledelsesorgans anbefaling eller tilslutning. Det ekstraordinære udbytte skal således være forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation.

Hvis det centrale ledelsesorgan vælger at udnytte bemyndigelsen til at udbetale ekstraordinært udbytte, er der tale om et endeligt udbytte. Generalforsamlingen skal ikke efterfølgende godkende denne disposition, ligesom generalforsamlingen ikke kan ændre det centrale ledelsesorgans beslutning.

I bemyndigelsen kan generalforsamlingen fastsætte eventuelle nærmere betingelser for udnyttelse af bemyndigelsen. Betingelserne kan have såvel økonomisk som tidsmæssig karakter, og en bemyndigelse kan således også begrænses til kun at kunne finde anvendelse i en ganske bestemt situation. Det er også for eksempel muligt at fastsætte, at bemyndigelsen kun løber indtil næste ordinære generalforsamling.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 109 a, stk. 3, nr. 2, og anpartsselskabsloven § 44 a, stk. 3, nr. 2, skal bestyrelsen erklære, at det ekstraordinære udbytte ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling. Bestyrelsen skal endvidere i erklæringen oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter seneste årsrapports afgivelse, i det omfang det har relevans for beslutningen. Dette kræves dog alene i den udstrækning, det kan gøres uden at skade selskabet. Perioden efter mellembalancens afgivelse og frem til beslutningen træffes er i den forbindelse særlig relevant, og bestyrelsen må sikre sig de fornødne oplysninger om udviklingen i selskabets økonomiske stilling for denne periode.

Det har siden indførelsen af reglerne vist sig, at størstedelen af selskaberne benytter sig af adgangen til at bemyndige bestyrelsen. Det har endvidere vist sig som administrativt byrdefuldt for selskaberne at gennemføre en vedtægtsændring i forbindelse med udstedelse af bemyndigelsen, hvorfor det tidligere krav om optagelse af bemyndigelse i vedtægten ikke er foreslået videreført. Det er i praksis blevet rutine at benytte denne type udlodning og investorer, långivere m.fl. må fremover være forberedt på, at et selskab kan udbetale ekstraordinært udbytte, selvom det ikke fremgår af vedtægterne.

Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for generalforsamlingen at bemyndige bestyrelsen til at uddele ekstraordinært udbytte uden optagelse af bestemmelse herom i vedtægten.

Reglen om, at der først kan udbetales ekstraordinært udbytte efter aflæggelse af første årsrapport, forslås samtidig videreført uden ændring for både aktieselskaber og anpartsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse viderefører ikke kravet om en særskilt ledelseserklæring i forbindelse med beslutning om udbetaling af ekstraordinært udbytte. Det fremgår af forslagets § 115, nr. 5, og § 116, nr. 5, at det centrale ledelsesorgan til enhver tid skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. Selskabets ledelse er således altid ansvarlig for, at en udlodning ikke er til skade for selskabet og dets kreditorer, og at den ikke er i strid med reglerne om forsvarligt kapitalberedskab, jf. også den udtrykkelige bestemmelse herom i den foreslåede § 179, stk. 2.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 109 a, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 44 a, stk. 4, må beslutning om udlodning af ekstraordinært udnytte tidligst træffes dagen efter, at vedtægtsændringen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system.

Da kravet om, at bemyndigelsen skal optages i vedtægten, foreslås afskaffet, er der ikke længere nogen begrundelse for, at beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte ikke kan træffes samme dag som generalforsamlingens afholdelse. Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte foreslås fremover at følge udbetalingsreglerne for almindeligt udbytte, hvorved det er muligt for et selskab at udbetale ekstraordinært udbytte samme dag, som generalforsamlingen er afholdt.

Både aktie- og anpartsselskaber vil også fremover først kunne udbetale ekstraordinært udbytte efter aflæggelse af første årsrapport. Det gælder også, selvom bemyndigelsen allerede gives til det centrale ledelsesorgan eller indsættes i vedtægterne ved selskabets stiftelse, og selvom der er tale om et selskab, der er stiftet ved fusion/spaltning af selskaber, der har eksisteret længe, og dermed allerede har aflagt årsrapport. Reglen er indført på baggrund af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), artikel 15, stk. 2, litra b, der statuerer, at et selskab ikke kan udbetale ekstraordinært udbytte i det første regnskabsår.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at de midler, der kan anvendes til ordinært udbytte, også kunne anvendes til udbetaling af ekstraordinært udbytte, i det omfang der ikke på tidspunktet for udlodningen allerede er disponeret over midlerne. Desuden kan frie reserver, der er opstået eller blevet frigjorte i det indeværende løbende regnskabsår, også anvendes til ekstraordinært udbytte. Som udgangspunkt fordeles også ekstraordinært udbytte forholdsmæssigt mellem kapitalejerne efter størrelsen af deres ejerandele. Der kan dog i vedtægterne være tildelt visse kapitalandelsklasser en fortrinsstilling, således at fordelingen sker på anden vis. Bestemmelsen er strafbelagt, jf. dette lovforslag § 382.