Selskabsloven § 163

Bestemmelsen om tegning af aktier eller anparter findes i aktieselskabslovens § 34 samt anpartsselskabslovens § 41. I henhold til anpartsselskabslovens § 41 skal tegning af nye anparter ske til selskabets anpartshaverfortegnelse.

I henhold til aktieselskabslovens regler skal tegning af aktier ske på tegningslister, som underskrives af selskabets bestyrelse. Disse tegningslister skal endvidere indeholde generalforsamlingens beslutning om kapitalforhøjelsen. Tegning af nye aktier kan endvidere efter aktieselskabslovens § 34, stk. 3, ske i generalforsamlingsprotokollen. Der er herudover krav om, at aktionærerne efter reglerne om indkaldelse til generalforsamling skal underrettes om tegningslisternes fremlæggelse, jf. aktieselskabslovens § 34, stk. 2.

Med den foreslåede § 163 skal tegning af nye kapitalandele ske skriftligt. Med forslaget videreføres kravet om, at tegning skal ske på tegningslister eller i generalforsamlingsprotokollen, ikke. Der indføres med forslaget ikke noget forbud imod udstedelse af tegningslister. Det er imidlertid fundet formålstjenligt, om selskaberne fik mulighed for at indrette sig mest hensigtsmæssigt i forhold til kravene. Underskriften kan være en fysisk underskrift, en digital signatur eller anden tilsvarende elektronisk signatur, jf. dette lovforslags § 12.

Der kan opstå tvivl om, hvornår en person kan betragtes som kapitalejer, hvis vedkommende tegner kapitalandele på baggrund af en besluttet kapitalforhøjelse. Udgangspunktet for, hvornår en tegner af kapitalandele kan betragtes som kapitalejer af selskabet, afhænger af, hvornår vedkommende har erhvervet endelig ret til en eller flere kapitalandele i selskabet.

Tegning af en kapitalandel anses således som udgangspunkt som et tilbud om at indskyde yderligere kapital i selskabet mod, at selskabet udsteder kapitalandele der modsvarer dette indskud. Da vedkommende på dette tidspunkt ikke kan være sikker på, at kapitalforhøjelsen gennemføres, eller at kapitaltegneren i tilfælde af overtegning får det antal kapitalandele, vedkommende har tegnet, og derved risikerer en forholdsmæssig nedsættelse, kan tegneren ikke på dette tidspunkt antages at være kapitalejer i selskabet.

Først ved ledelsens endelig accept af tegningen opstår der et retskrav på kapitalandele i selskabet, og vedkommende kan derved betragtes som kapitalejer i selskabet i forhold til den tegnede kapital. I denne situation betragtes tegning på en eventuel tegningsliste som et tilbud til selskabet om at være kapitalejer i selskabet.

I visse tilfælde sker tegning under sådanne omstændigheder, at der reelt vil være tale om accept af tilbud om tegning. I et sådan tilfælde betragtes kapitaltegneren på tegningstidspunktet som kapitalejer i selskabet. Sådanne omstændigheder kan eksempelvis foreligge, hvor selskabet beslutter en rettet emission, og denne tegnes i generalforsamlingsprotokollen. I denne situation opstår der ved underskrift på generalforsamlingsprotokollen et retskrav til kapitalandele i selskabet, og tegneren vil på dette tidspunkt være kapitalejer.

I det foreslåede stk. 2 videreføres den gældende regel i aktieselskabslovens § 34, stk. 1, 3. og 4. pkt., om krav til fremlæggelse af dokumenter. Det fastslås således, at vedtægterne og de i § 156 omhandlede dokumenter skal fremlægges ved tegningen, medmindre der i enighed er truffet beslutning om, at disse ikke skal fremlægges eller udarbejdes, jf. § 156, stk. 3. Hvis kapitaltegningen sker ved indbetaling af andre værdier end kontanter eller ved konvertering af gæld, jf. §§ 160 og 161, skal der også ved tegningen ske fremlæggelse af de dokumenter, der er omhandlet i disse bestemmelser, medmindre de fravælges.

I det foreslåede stk. 3 videreføres den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 34, stk. 2, om, at aktionærerne skal have underretning om tegningslistens fremlæggelse samt om seneste mulige udnyttelse af fortegningsretten.

Idet der ikke længere findes et krav om, at tegning skal ske på tegningsliste, er der sket en sproglig modernisering, således at kapitalejerne skal have underretning om muligheden for tegning samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Der er hermed ikke tilsigtet materielle ændringer.

Med henvisning til reglerne om indkaldelse til generalforsamling henvises der til metoden, hvorved kapitalselskabet har valgt at indkalde selskabets kapitalejere til generalforsamlingen. Fristerne for indkaldelse til generalforsamlingen skal således ikke overholdes i forbindelse med oplysning om muligheden for at tegne kapitalandele. Er der eksempelvis en regel i selskabets vedtægter om, at indkaldelse til generalforsamling skal ske via selskabets hjemmeside, vil underretning om muligheden for tegning, samt fristen for dennes udnyttelse kunne ske på samme måde.

I den gældende bestemmelse i aktielselskabslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt, at aktionærerne også skal underrettes ved bekendtgørelse i Statstidende. Det foreslås, at denne bestemmelse ikke videreføres, da de gældende regler om indkaldelse til generalforsamlingen vurderes at give tilstrækkelig sikkerhed for de eksisterende kapitalejere. På denne baggrund er henvisningen i den gældende aktieselskabslovs § 34, stk. 2, nr. 4, ikke medtaget i den foreslåede § 163.

Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i anpartsselskabslovens § 34, stk. 2, og aktieselskabslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., om konsekvensen af registrering trods ugyldigt forbehold ved tegningen ikke er videreført. Henvisningen til disse bestemmelser er derfor ikke gentaget i den foreslåede bestemmelse. For en beskrivelse af baggrunden for ophævelsen henvises til § 31.