SE-forordningen stiller krav om supplerende regler af hensyn til anvendelsen af forordningen, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.1 og 1.4. I denne lov findes bestemmelser, der skal supplere SE-forordningen. Bestemmelserne i denne lov skal finde anvendelse på alle SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab.

Den lovgivningskompetence, som SE-forordningen giver medlemsstaterne, gælder alene for SE-selskaber, som er registreret på medlemsstatens territorium. Som en konsekvens heraf anføres i § 1, at bestemmelserne i denne lov finder anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab. Retskildehierarkiet i SE-forordningens artikel 9 betyder, at i det omfang et spørgsmål er reguleret af SE-forordningen, gælder denne forud for denne lov, der udstedes i medfør af SE-forordningen, samt den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab.

Efter SE-forordningens retskildehierarki i artikel 9, stk. 1, er SE-selskaber omfattet af:

a) bestemmelserne i SE-forordningen,

b) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller

c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun delvis er omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SE-forordningen:

i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SE-selskaber

ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted

iii) bestemmelserne i SE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Retskildehierarkiet indebærer, at i det omfang der ikke er bestemmelser i SE-forordningen om spørgsmålet eller i SE-selskabets vedtægter, når SE-forordningen udtrykkeligt tillader det, så gælder den nationale lovgivning om SE-selskaber i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens almindelige aktieselskabslovgivning. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Løser aktieselskabslovgivningen heller ikke spørgsmålet, gælder SE-selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørgsmålet.

Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 10, at et SE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, hvis det ikke følger af SE-forordningen, at regulere forhold særligt vedrørende SE-selskaber.

Af SE-forordningens artikel 9 følger således, at alle de bestemmelser i dansk ret, der finder anvendelse på aktieselskaber, udover de bestemmelser, der er fastsat i medfør af denne lov, skal finde anvendelse på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i landet.

I en lang række tilfælde indeholder SE-forordningen også direkte henvisninger til de nationale regler, der gælder for aktieselskaber. Det gælder f.eks. regler om SE-selskabers kapital samt regler om aktier, obligationer og tilsvarende værdipapirer, jf. artikel 5. Disse henvisninger sammenholdt med SE-forordningens artikel 9, der fastlægger, hvornår SE-forordningen og national ret finder anvendelse, betyder, at udover SE-forordningen og denne lov skal store dele af aktieselskabsloven anvendes på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Det gælder f.eks. bestemmelser om indbetaling af kapitalen, aktier, førelse af aktiebog, forhøjelse og nedsættelse af kapitalen, konvertible gældsbreve samt egne aktier. Derudover finder øvrige regler, der gælder for aktieselskaber, anvendelse på SE-selskaber. Det gælder f.eks. reglerne i årsregnskabslovgivningen, skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen og konkurslovgivningen. SE-selskaber skal således bl.a. aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven på samme måde som aktieselskaber.

SE-forordningens artikel 9 indeholder endvidere en bestemmelse i stk. 3, hvorefter national lovgivning, der regulerer en særlig type virksomhed, gælder fuldt ud for SE-selskaber. Det medfører bl.a., at et finansielt SE-selskab skal opfylde reglerne i lov om finansiel virksomhed. Det betyder f.eks., at et SE-selskab, der ønsker en dansk tilladelse til at drive finansiel virksomhed efter de gældende regler, skal have hjemsted og hovedkontor i Danmark, jf. lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Hvis SE-selskabet flytter sit hjemsted til en anden medlemsstat, vil tilladelsen bortfalde som følge af kravet i lov om finansiel virksomhed § 14, stk. 1, nr. 7. Endvidere må en finansiel virksomhed ikke efter de gældende regler fusionere med en anden finansiel virksomhed uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse. Det betyder, at en dansk finansiel virksomhed ikke kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab via fusion uden tilladelse. Vedrørende økonomi- og erhvervsministerens mulighed for at fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn mod henholdsvis SE-selskabets flytning af hjemsted og stiftelse ved fusion henvises til den foreslåede § 19.

Bestemmelsen er en udnyttelse af muligheden i SE-forordningens artikel 67 til at lade de regler, der gælder for angivelse af aktieselskabers kapital, finde anvendelse på SE-selskaber. Et SE-selskabs kapital skal således angives i danske kroner eller euro.

I SE-forordningen er der krav om, at SE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor placeres i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Bestemmelsen udnytter den yderligere mulighed, som SE-forordningens artikel 7 giver til at pålægge SE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Det foreslås at udnytte muligheden, da det skaber lighed med de gældende regler for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter et aktieselskabs hjemsted skal angives ved den kommune her i landet, hvor selskabet har sit hovedkontor. Udnyttelsen af muligheden sker desuden af hensyn til skatteligningen af SE-selskaber.

SE-forordningens hovedregel er, at selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, skal have både vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 1-4. Efter SE-forordningen er det alene selskaber i Fællesskabet, der kan stifte et SE-selskab. I henhold til EØS-aftalen gælder SE-forordningen imidlertid også for stater inden for EØS-aftalens område. Hvor der i SE-forordningen er angivet »Fællesskabet«, omfatter dette således også EØS-landene. I det følgende vil udtrykket EU- og EØS-lande derfor blive brugt i stedet for udtrykket Fællesskabet.

Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, til at fastsætte, at selskaber, der ikke har deres hovedkontor i et EU- eller EØS-land, under visse forudsætninger kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Begrebet selskab er anvendt, da valgmuligheden i SE-forordningens artikel 2, stk. 5, omfatter samtlige de selskabsformer, der i henhold til artikel 2, stk. 1-3, kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab. Vedrørende begrebet »hovedkontor« henvises til bemærkningerne til § 15.

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 3, stk. 2, jf. § 176, har et selskab, der har sit registrerede hjemsted inden for EU- eller EØS-aftalens område, men som har sit hovedkontor uden for dette, ret til at stifte et dansk aktieselskab, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning nr. 93 af 29. maj 1996 om fravigelse af bopælskravene i aktieselskaber. I forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås det at ophæve bopælskravet til stiftere. Forslaget medfører, at alle fysiske såvel som juridiske personer (selskaber, fonde og foreninger m.v.) og offentlige myndigheder, som har den fornødne retsevne, kan stifte et aktieselskab i Danmark uanset deres nationalitet og bopæl. Der ses ikke at være grunde til at behandle selskaber med hovedkontoret beliggende uden for EU eller EØS anderledes ved stiftelsen af et SE-selskab.

Efter den foreslåede bestemmelse får aktieselskaber med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion efter artikel 2, stk. 1, i SE-forordningen. Endvidere får aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar (anpartsselskaber), jf. bilag 2 til SE-forordningen, med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at deltage i stiftelsen af et SE-holdingselskab, jf. artikel 2, stk. 2. Endelig får selskaber efter EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt andre offentligretlige eller privatretlige juridiske enheder med hovedkontor uden for EU eller EØS mulighed for at stifte et SE-datterselskab, jf. artikel 2, stk. 3, i SE-forordningen.

Af SE-forordningens betragtning nr. 23 fremgår det i tilknytning til artikel 2, stk. 5, at et selskab kan deltage i stiftelsen af et SE-selskab, hvis dette er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning ( nr. 1 ), har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat ( nr. 2 ) samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til en medlemsstats erhvervsliv ( nr. 3 ) i overensstemmelse med principperne i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for fri etablering fra 1962. Af betragtningen nr. 23 fremgår det endvidere, at tilknytningen navnlig foreligger, hvis selskabet har et forretningssted i en medlemsstat og driver virksomhed herfra.

Kravene i SE-forordningen til selskabernes tilknytning til en medlemsstat svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens krav til selskaber i EU- og EØS-lande i henhold til den gældende aktieselskabslovs § 3, stk. 2, jf. § 176, der ligeledes bygger på principperne om retten til fri etablering. Ved registreringen af SE-selskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil de nuværende krav til anmeldelse og registrering ved stiftelse derfor kunne overføres på SE-selskabets stiftelse, hvor selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i EU eller EØS, men med hovedkontor uden for EU eller EØS, deltager i stiftelsen. Selskaberne må herefter dokumentere, at de er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, at det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende inden for samme medlemsstat, og at selskabet har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat.

Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 24, stk. 2, om, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. SE-forordningen indeholder ikke nærmere regler om indholdet af beskyttelsen af mindretalsaktionærerne. Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden til at fastsætte regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig fusionen på selskabets generalforsamling.

Baggrunden for denne udvidede beskyttelse ved fusion er først og fremmest, at selskabet efter fusionen underlægges en ny selskabsform og nye retsregler, som ikke har været forudsigelige, da den pågældende aktionær erhvervede sin aktiepost. Endvidere er det muligt efter SE-forordningen at placere det vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat i forbindelse med fusionen. Dette kan indebære en praktisk begrænsning i adgangen til at gøre aktionærrettigheder gældende.

I stk. 1 fastsættes, at aktionærerne i såvel fortsættende som ophørende selskaber har ret til indløsning, hvis de har modsat sig fusionen på den generalforsamling, hvor fusionen vedtages. I lighed med hvad der gælder efter de gældende regler i f.eks. aktieselskabslovens § 81 a om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4, ligger der ikke i bestemmelsens formulering om, at aktionærerne skal have modsat sig generalforsamlingsbeslutningen et krav om, at aktionæren har stemt imod denne. Det er tilstrækkeligt, at aktionærerne på generalforsamlingen har givet til kende, at de har modsat sig beslutningen. Dette kan de gøre, selvom de ikke har stemmeret. Rent bevismæssigt vil det være af betydning, at de forlanger deres standpunkt tilført generalforsamlingsprotokollen.

Krav på indløsning efter den foreslåede bestemmelse omfatter alene aktionærer i de deltagende selskaber, der er registreret her i landet, og når fusionen sker i henhold til SE-forordningens regler. For at sikre klarhed om selskabets forpligtelser og for at forhindre spekulation i kursudviklingen bestemmes det endvidere i stk. 1, at krav om indløsning fra de aktionærer, der har modsat sig beslutningen på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingen. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt.

For at selskabets ledelse og generalforsamlingen kan have kendskab til indløsningskravenes mulige omfang, fastsættes det i stk. 2 , at aktionærerne før afstemningen på generalforsamlingen kan anmodes om en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1. Retten til indløsning er i så fald betinget af, at de pågældende aktionærer før afstemningen på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Aktionærer, der ikke afgiver en sådan udtalelse, kan ikke efterfølgende ved afstemningen modsætte sig beslutningen og kræve sig indløst. Ønsker de fusionerende selskaber yderligere sikkerhed for, at forudsætningerne for fusionen ikke forrykkes, kan det eksplicit i fusionsplanen angives, at fusionen ikke kan gennemføres, hvis mere end en vis andel af aktiekapitalen kræves indløst.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om vurdering ved skønsmænd svarer til de regler om vurdering ved skønsmænd i forbindelse med indløsning, som f.eks. er fastsat i medfør aktieselskabslovens § 81 a, stk. 3, om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter § 79, stk. 2, nr. 1-4. Bestemmelsen medfører, at medmindre der kan opnås enighed om prisen, skal der udpeges skønsmænd, som skal beregne aktiernes værdi. Vedrørende indløsningskursen vil der formentlig kunne tages udgangspunkt i den værdi, som lægges til grund ved beregningen af ombytningsforholdet i vurderingsmændenes udtalelse i forbindelse med fusionen. Enhver, for hvem skønsmændenes afgørelse har gyldighed, kan indbringe afgørelsen for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Efter SE-forordningens artikel 27 har fusionen og den samtidige stiftelse af SE-selskabet virkning fra den dato, hvor SE-selskabet registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 25, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4 , at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, skal fusionen være besluttet i alle de her i landet deltagende selskaber, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. I tilfælde af uenighed om aktiernes værdi fastsættes indløsningskursen af skønsmænd udmeldt af retten, jf. stk. 3. Er der uenighed om, hvorvidt en af selskabet tilbudt sikkerhed for indløsningskrav er betryggende, afgøres dette tillige af skønsmændene. Hvis der derimod ikke er uenighed om aktiernes værdi, og der derfor ikke er udmeldt skønsmænd i henhold til stk. 3, udpeges der skønsmænd af retten efter stk. 4. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SE-forordningens artikel 25, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet. Det vil dermed være rettens afgørelse, hvorvidt en tilbudt sikkerhed yder aktionærerne tilstrækkelig beskyttelse ved selskabets fusion og dermed afgør retten, hvorvidt udgangspunktet om, at søgsmålet ikke har opsættende virkning, skal fraviges. Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til aktionærernes krav.

Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på aktionærernes mulighed for i det eller de ophørende selskaber at kræve erstatning af selskabet i henhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 134 f.

Den foreslåede bestemmelse udnytter hjemlen i SE-forordningens artikel 8, stk. 5, til at fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod flytningen. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver en sådan beskyttelse ved regler om indløsning af aktionærer, der har modsat sig flytningen på selskabets generalforsamling, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Efter SE-forordningens artikel 8, stk. 10, har flytningen virkning fra den dato, hvor tilflytningen af SE-selskabet i den nye medlemsstat registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i den hidtidige medlemsstat en attest, som er det endelige bevis på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er opfyldt, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 8.

Det foreslås i stk. 2 i lighed med reglerne for fusion, at inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal flytningen være besluttet, og der skal være stillet betryggende sikkerhed for eventuelle indløsningskrav. Selve gennemførelsen af indløsningen kan ske, når flytningen af SE-selskabet er registreret, og den enkelte aktionær har accepteret den tilbudte indløsningssum, eller aktiernes værdi er endeligt fastlagt. I øvrigt henvises der til bemærkningerne til § 5.

Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 1. og 2. afsnit. Den attest, der efter SE-forordningens artikel 8, stk. 8, skal udstedes som bevis på, at samtlige betingelser for flytningen er afsluttet, udstedes først, når SE-selskabet har godtgjort, at dets kreditorer er passende beskyttet. I artikel 8, stk. 7, 1. afsnit, giver SE-forordningen medlemsstaterne mulighed for at fastsætte bestemmelser til sikring af denne passende beskyttelse af SE-selskabets kreditorer og andre rettighedshavere. I henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 7, 2. afsnit, kan medlemsstaterne udvide den pågældende bestemmelse om kreditorbeskyttelse til at omfatte forpligtelser opstået i tidsrummet efter offentliggørelse af plan om flytning men inden flytningen.

Den foreslåede bestemmelse udnytter disse muligheder for supplerende beskyttelse i SE-forordningen ved regler om proklama og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav. Bestemmelsen er udvidet til også at gælde for forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af plan om flytning, da det vil være af betydning for beskyttelsen af kreditorerne, at der er en vis periode efter offentliggørelse og indrykkelse af proklama, hvor kreditorerne kan gøre sig bekendt med SE-selskabets plan om flytning til en anden medlemsstat.

Flytningen til en anden medlemsstat er ikke reguleret i dansk ret. Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer i vidt omfang til aktieselskabslovens regler om proklama ved kapitalnedsættelse og kreditorbeskyttelse ved fusion. Selskabets kreditorer skal ved en bekendtgørelse i Statstidende, med et varsel af mindst 2 måneder fra flytningsplanens offentliggørelse, opfordres til at anmelde deres krav. Med angivelsen af at indrykkelse af proklama skal ske fra offentliggørelsen af flytningsplanen, sikres, at proklamaet har den nødvendige aktualitet. Proklamaperioden er foreslået fastsat til 2 måneder, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor beslutningen om flytning kan træffes efter offentliggørelse af planen, jf. SE-forordningens artikel 8, stk. 6. Herved forsinkes SE-selskabets flytning ikke unødigt, forudsat at proklama indrykkes ved flytningsplanens offentliggørelse, og kreditorerne må samtidig antages at have tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med flytningsplanerne.

I stk. 2 foreslås det, at det er skifteretten, der er den kompetente myndighed ved afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for anmeldte krav og om sikkerhedsstillelsens størrelse.

I stk. 3 foreslås, at forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelse af planen er omfattet af stk. 1. Bestemmelsen er tænkt som en beskyttelse af de kreditorer, der får krav imod selskabet umiddelbart efter offentliggørelse af flytningsplanerne. Fristen foreslås fastsat til 2 uger, da det vil være uhensigtsmæssigt for selskaberne, hvis perioden udstrækkes til at omfatte forpligtelser helt ind til gennemførsel af flytningen. Endvidere må kreditorer, der indgår aftaler med selskabet, anses for at være betryggende beskyttet af det forhold, at flytningsplanen og proklamaet har været offentliggjort i mindst 2 uger, når beskyttelsen efter den foreslåede bestemmelse ophører, jf. endvidere stk. 4 om SE-selskabets navn i perioden efter offentliggørelse af planen. Proklamavarslet udvides imidlertid ikke. De kreditorer, der er omfattet af stk. 3, skal således ligesom øvrige kreditorer mindst 2 måneder efter proklamaets indrykkelse anmelde deres krav. Det reelle varsel for de pågældende kreditorer vil således være mindst 6 uger.

I stk. 4 foreslås det, at SE-selskabet fra det øjeblik, hvor flytningsplanen offentliggøres, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Kravet supplerer beskyttelsen af kreditorerne i stk. 1-3 og skal sikre, at de kreditorer, der indgår aftaler med SE-selskabet efter offentliggørelse af flytningsplanen, er oplyst om SE-selskabets plan om at flytte hjemsted udover selve flytningsplanens offentliggørelse. Kravet om tilføjelsen til navnet og bibeholdelsen af dette opretholdes, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af SE-forordningens artikel 8, stk. 11, har slettet SE-selskabet i styrelsens edb-informationssystem.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 5, til at vedtage passende foranstaltninger for det to-strengede ledelsessystem.

Det danske ledelsessystem må i forhold til SE-forordningen anses for at være en-strenget, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1. Det betyder, at der er regler i aktieselskabsloven og andre love at falde tilbage på for SE-selskaber med det en-strengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke – eller kun delvist – er reguleret i forordningen, jf. SE-forordningens artikel 9 og bemærkningerne til forslagets § 11.

Der er derimod ikke tilsvarende regler i dansk ret for det to-strengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SE-forordningen, hvorfor der i henhold til SE-forordningens artikel 39, stk. 5, kan vedtages supplerende regler herfor. Med den foreslåede udnyttelse af denne mulighed sikres, at det to-strengede ledelsessystem ikke alene er underlagt forordningens sparsomme regulering, men endvidere underlægges de dele af national ret, der med henvisningerne i den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, hvor SE-forordningen muliggør dette.

I stk. 1 foreslås det, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6, jf. dog stk. 3 og 4.

Udtrykket »de bestemmelser, der gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der i aktieselskaber svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå. Som et eksempel kan nævnes, at aktieselskabsloven som hovedregel anvender udtrykket bestyrelse eller direktion, men i det omfang aktieselskabsloven anvender udtryk som f.eks. »ledelse«, »ledelsen«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan« eller »ledelsesmedlem(mer)«, vil sådanne bestemmelser også være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det gælder f.eks. efter de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 2, stk. 4, 86, stk. 2, 118 og 118 a, stk. 5. Som et andet eksempel kan nævnes årsregnskabsloven, der i stedet for udtrykket bestyrelse og direktion anvender udtryk som f.eks. »de ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning har den øverste henholdsvis den daglige ledelse«, »det ansvarlige ledelsesorgan«, »ledelsesorgan«, »øverste ledelse«, »daglig ledelse«, »ledelsesmedlem(mer)« eller »ledelsen«. Disse udtryk for ledelsesorganerne vil også være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere er der tilføjet, at bestemmelsen alene finder anvendelse med de fornødne tilpasninger for at tage højde for formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt, der gør, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det to-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler.

Henvisningen til lovgivningen i øvrigt er generel og omfatter således samtlige bestemmelser i dansk lovgivning, der omtaler bestyrelsen, direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskaber. I forbindelse med denne lovs ikrafttræden vil denne hovedregel gælde al dansk lovgivning. Det betyder, at hvis udgangspunktet i stk. 1 og stk. 2 ønskes fraveget, kræver det særskilt lovgivning herom, eller at der fastsættes regler ved bekendtgørelse i medfør af stk. 6.

Det foreslås ikke at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 1, til at bestemme, at der skal udpeges administrerende direktører i det to-strengede ledelsessystem på de samme vilkår, som dem der gælder for nationale aktieselskaber. Det betyder, at både direktionens og bestyrelsens opgaver som udgangspunkt efter stk. 1 tillægges ledelsesorganet. Det medfører endvidere, at de vilkår, der henvises til i artikel 39, stk. 1, vedrørende nationale aktieselskaber og opdeling af ledelsesorganet, ikke finder anvendelse, jf. eksempelvis aktieselskabslovens § 51, stk. 1. Enhver opdeling af ledelsesorganet kan og skal alene ske i overensstemmelse med SE-forordningens udgangspunkt, hvorefter ledelsesorganet på eget ansvar varetager både den daglige og den overordnede ledelse af SE-selskabet. I modsætning hertil udnyttes muligheden for at udpege administrerende direktører i det en-strengede ledelsessystem således, at den eller de administrerende direktør(er) tillægges direktionens opgaver, jf. bemærkningerne til forslagets § 12, stk. 2.

For at have en hovedregel at falde tilbage på, hvor den i stk. 1 nævnte lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse, direktion eller medlemmer heraf, foreslås det i stk. 2 , at reglerne for bestyrelsen eller medlemmer heraf finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet eller medlemmer heraf, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 6. Bestemmelsen skal således ses som en udfyldende regel i de tilfælde, hvor der i lovgivning ikke er taget stilling til, hvad der skal gælde i den situation, der beskrives i bestemmelsen.

Ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem varetager, hvad der svarer til direktionens og bestyrelsens opgaver i dansk ret. I relation til sidstnævnte alene vedrørende dens ledelsesopgaver. Baggrunden for i stk. 2 at foreslå, at det er de bestemmelser, der omhandler bestyrelsen, som skal finde anvendelse på ledelsesorganet, er, at direktionens kompetenceområde i dansk ret ikke er selvstændigt i forhold til den overordnede ledelse, der ligger hos bestyrelsen. Bestyrelsens bredere kompetenceområde, der omfatter en ret til at instruere direktionens ledelse af selskabet, svarer i højere grad til ledelsesorganets kompetence i SE-selskabet.

Der er ikke i bestemmelsen taget stilling til, hvilke opgaver der skal tillægges ledelsesorganet og tilsynsorganet, når forholdet allerede er reguleret af SE-forordningen. Som et eksempel herpå kan nævnes de gældende regler i aktieselskabslovens §§ 51, stk. 1 og 2, og 52, stk. 3, hvis tilsvarende bestemmelser findes i SE-forordningens regulering af ledelsessystemerne. Det samme gælder f.eks. opdelingen mellem daglig og overordnet ledelse i aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2, som ligeledes er udtømmende reguleret i SE-forordningen. I de tilfælde er det ikke muligt at vedtage passende foranstaltninger, jf. SE-forordningens artikel 39, stk. 5. Det vil endvidere ikke være muligt eller nødvendigt at tage stilling til, hvilket organ der skal tillægges den pågældende beføjelse eller forpligtelse.

For så vidt angår undtagelser til stk. 1 og 2, henvises der til bemærkningerne til stk. 3, 4 og 6 samt forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Ændringer som følge af Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE) og Rådets direktiv 2001/86/EF af 8. oktober 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til SE-statutten for så vidt angår medarbejderindflydelse).

Der findes ikke i dansk ret et organ, der svarer til tilsynsorganet i et SE-selskab. Selvom bestyrelsen i dansk ret har kontrolbeføjelser, har den også – modsat tilsynsorganet i et SE-selskab – en lang række andre beføjelser i form af bl.a. varetagelse af den overordnede ledelse af selskabet. Det er derfor ikke på samme måde, som når det gælder ledelsesorganet, muligt med en generel henvisning til national ret, når det gælder tilsynsorganet. Tilsynsorganets hovedopgaver fremgår af SE-forordningen. Det foreskrives bl.a., at ledelsesorganets medlemmer udnævnes og afsættes af tilsynsorganet, jf. artikel 39, stk. 2, og at tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af ledelsen, jf. artikel 40, stk. 1.

I stk. 3 opregnes en række bestemmelser i aktieselskabsloven om bestyrelsen eller medlemmer heraf, som ud fra deres indhold alene bør finde anvendelse på tilsynsorganet. Ved udformning af bestemmelsen er det forudsat, at muligheden i SE-forordningens artikel 39, stk. 2, til at bestemme, at ledelsesorganet skal vælges af generalforsamlingen, ikke udnyttes. I et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem er det herved alene tilsynsorganet, der vælges af generalforsamlingen.

Ved vurderingen af, om en opgave alene skal tillægges tilsynsorganet (stk. 3) eller udover ledelsesorganet tillige skal tillægges tilsynsorganet (stk. 4), er der taget udgangspunkt i, om den pågældende opgave er en ledelsesopgave eller en tilsyns- og kontrolopgave. Da det to-strengede ledelsessystem i SE-forordningen bygger på det tyske system, er der ved vurderingen derudover søgt inspiration i den opdeling, der findes i tysk ret mellem Vorstand (ledelsesorganet) og Aufsichtrat (tilsynsorganet), i det omfang der har været tale om sammenlignelige situationer.

De opregnede bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven er i stk. 3 foreslået alene at skulle finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, idet det ikke er relevant at anvende dem på ledelsesorganet, fordi bestemmelserne omhandler et organ, der er valgt af generalforsamlingen. For så vidt angår aktieselskabslovens § 50, stk. 2, 2. pkt., omfatter henvisningen alene § 49, stk. 3, om koncernrepræsentation, da reglerne i § 49, stk. 2, 3. pkt., om selskabsrepræsentation ikke finder anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger punkt 1.5.

I stk. 4 angives i relation til aktieselskabsloven, hvilke yderligere opgaver der – udover at være tillagt ledelsesorganet – også skal finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger. Det foreslås, at en række bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven tillige skal anvendes på tilsynsorganet eller medlemmer heraf, da bestemmelserne udover en ledelsesfunktion også indeholder en kontrolfunktion.

I det følgende beskrives mere specifikt begrundelsen for de af forslagene i stk. 4, der kan give anledning til særlige overvejelser omkring, hvorvidt bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet:

For så vidt angår aktieselskabslovens § 52, er alene stk. 1 medtaget, da reglerne om bopælskrav i stk. 2 er foreslået ophævet i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004.

Vedrørende aktieselskabslovens § 53 om meddelelse af aktiebesiddelse i selskab og koncerner ved indtræden i bestyrelsen eller direktionen foreslås denne at gælde både ledelsesorgan og tilsynsorgan. Tilsynsorganet vælges af generalforsamlingen og svarer i denne sammenhæng til bestyrelsen som det generalforsamlingsvalgte organ i aktieselskabsloven. Det vil endvidere være af betydning at få oplyst aktiebesiddelsen i det organ, hvor ledelsen i selskabet er samlet. Da ansvaret for selskabets ledelse ligger hos ledelsesorganet, vil det være naturligt, at dette organ står for protokoltilførelsen. Henvisningen til § 53, stk. 1, sidste pkt., er derfor ikke relevant for tilsynsorganet.

For så vidt angår aktieselskabslovens § 56, vælger tilsynsorganet en formand af sin midte efter SE-forordningens artikel 42. Af denne grund er aktieselskabslovens § 56, stk. 1, ikke medtaget i stk. 4. SE-forordningen regulerer derimod ikke, hvilke opgaver formanden for tilsynsorganet er tillagt. Aktieselskabslovens § 56, stk. 2, vil med henvisningen i stk. 4 danne baggrundsret herfor. Desuden betyder henvisningen til § 56, stk. 2, at ledelsesorganets medlemmer som udgangspunkt har ret til at deltage på tilsynsorganets møder. Endvidere regulerer SE-forordningen heller ikke nærmere om protokoltilførelse, revisionsprotokol og forretningsorden, hvorfor aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, med henvisningen i stk. 4 vil danne baggrundsret både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Aktieselskabslovens regler om de pågældende områder omfatter både bestyrelsens kompetence i relation til den overordnede ledelse og dens kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. I lighed med hvad der gælder i øvrigt med henvisningerne i stk. 4, finder bestemmelsen anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det betyder f.eks., at tilsynsorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der ubetinget omhandler ledelsen af selskabet, ligesom ledelsesorganets forretningsorden ikke skal omfatte punkter, der alene omfatter tilsyn med selskabet. Der nævnes aktieselskabslovens § 56, stk. 3-8, da det i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004, og som ved dette lovforslags fremsættelse er under behandling i Folketinget, foreslås at indføre et nyt stykke 3, hvorefter visse afgrænsede bestyrelsesanliggender kan behandles skriftligt. Denne bestemmelse skal ligeledes finde anvendelse på både ledelsesorgan og tilsynsorgan.

Vedrørende § 76 a, stk. 3, foreslås det, at revisor har ret til at deltage i både ledelsesorganets og tilsynsorganets møder under behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har endvidere pligt til at deltage, hvis det begæres af blot ét medlem af det relevante organ. Aktieselskabslovens regler om behandling af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor, omfatter både bestyrelsen i egenskab af den overordnede ledelse og som kontrolfunktion. Reglerne er derfor relevante både for ledelsesorganet og tilsynsorganet. Det foreslås derfor, at revisor bør have ret og eventuel pligt til at deltage på begge organers møder under behandlingen af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor.

Det foreslås, at aktieselskabslovens § 127 vedrørende indgivelse af konkursbegæring ligeledes skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da det må antages at være en afgørende forudsætning for, at tilsynsorganet kan udfylde sin tilsynsfunktion og udøve kontrol med selskabets ledelse og likviditet.

Det foreslås, at aktieselskabslovens § 136 a, stk. 1, nr. 11, om særlige fordele, der gives bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med spaltning, skal finde anvendelse både på ledelsesorganet og tilsynsorganet. Reglen svarer til § 134 a, stk. 1, nr. 9, vedrørende fusion og er foreslået i forbindelse med regelforenkling og modernisering af selskabslovene ved lovforslag nr. L 125, der er fremsat den 14. januar 2004.

Der henvises alene til aktieselskabslovens § 140, stk. 1, 2. pkt., da 1. pkt. om skade tilføjet selskabet er udtømmende reguleret i SE-forordningen, jf. artikel 51. Sammenholdt med artikel 9, stk. 1, litra c, ii, medfører det, at tilsynsorganets medlemmer er erstatningsansvarlige over for aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand på linie med ledelsesorganets medlemmer.

Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt., om tavshedspligt er det foreslået, at denne tillige skal finde anvendelse på tilsynsorganet, da artikel 49 i SE-forordningen omhandler alle SE-selskabets organer. Vedrørende aktieselskabslovens § 160, stk. 2, fastslægges i forslagets stk. 4, hvem der er pligtsubjekt for bestemmelsen. I forslagets § 23 fastlægges retsfølgerne af overtrædelse.

For så vidt angår aktieselskabslovens § 118, medfører forslaget, at udtrykket »ledelse« i bestemmelsen også omfatter tilsynsorganet, da et SE-selskab bør kunne sendes til tvangsopløsning, hvor det ikke har den foreskrevne organisation, herunder et tilsynsorgan.

SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter til tilsynsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 5 fastsættes, at lovens bestemmelser om tilsynsorganets medlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af tilsynsorganet. De foreslåede bestemmelser i stk. 3-5 skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i tilsynsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret.

I det omfang ministerier ikke får identificeret alle relevante bestemmelser om bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf inden lovens vedtagelse, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at hovedreglen i den foreslåede bestemmelses stk. 1, 2 eller 5, ikke skal finde anvendelse. Her tænkes på tilfælde, hvor det er åbenbart i forhold til beføjelsens eller pligtens karakter, at den også skulle omfatte tilsynsorganet eller alene skulle omfatte tilsynsorganet, f.eks. hvor der klart er tale om en kontrolopgave eller et organ, der vælges af generalforsamlingen.

Det foreslås derfor i stk. 6 , at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2 og 5 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister. De pågældende ministre kan herunder fastsætte nærmere regler om hvilke af bestyrelsens eller direktionens beføjelser eller pligter, der skal tillægges henholdsvis ledelsesorganet eller tilsynsorganet. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed er det i bestemmelsen fastsat, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Bestemmelsen tilsigter at udnytte de muligheder, som SE-forordningen giver i artikel 39, stk. 4, og artikel 40, stk. 3, til, at medlemsstaterne for SE-selskaber, der er registreret på deres område, kan fastsætte antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller et minimumsantal og/eller et maksimumantal i tilsynsorganet og ledelsesorganet.

Det foreslås i stk. 1 , at tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Det foreslås i stk. 2 , at ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem. Der foreslås ikke fastsat et maksimumsantal. Antallet af medlemmer skal fremgå af SE-selskabets vedtægter, jf. aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 6. Vedrørende eventuelle suppleanter henvises til bemærkningerne til § 8, stk. 5.

SE-forordningens artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for inden for det to-strengede ledelsessystem at fastsætte, at tilsynsorganet selv kan bestemme, at visse kategorier af ledelsesorganets dispositioner kræver dets godkendelse. Udgangspunktet er ellers efter SE-forordningen, at det er selskabets vedtægter, der opregner de kategorier af dispositioner, som ledelsesorganet skal have tilsynsorganets godkendelse til i det to-strengede ledelsessystem, jf. artikel 48, stk. 1, 1. afsnit.

Med bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i artikel 48, stk. 1, 2. afsnit, da det må antages, at kontrollen i selskabet kan tilpasses selskabets behov mere effektivt og fleksibelt, hvis tilsynsorganets godkendelse af nye kategorier af dispositioner ikke først kræver generalforsamlingsbeslutning om vedtægtsændring.

Det fremgår ikke af SE-forordningen, hvad der nærmere forstås ved »visse kategorier af dispositioner«. Det er op til SE-selskabet i vedtægterne eller til tilsynsorganet i sin forretningsorden efter aktieselskabslovens § 56, stk. 5, at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de kategorier af ledelsesorganets dispositioner, der skal godkendes af tilsynsorganet.

Med bestemmelsen i stk. 1 tydeliggøres, at administrationsorganet i SE-forordningens en-strengede ledelsessystem sidestilles med bestyrelsen i et dansk aktieselskab, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.3.1 om aktieselskabslovens ledelsessystem i forhold til SE-forordningens en- og to-strengede ledelsessystem. Aktieselskabslovens ledelsessystem danner baggrundsret for det en-strengede ledelsessystem. Bestemmelserne i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt om bestyrelsen eller medlemmer heraf skal således finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Den foreslåede bestemmelse svarer til den retsstiling, der følger af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii), men det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere i selve lovforslaget, at de regler, der gælder for bestyrelsen, skal finde anvendelse på administrationsorganet.

Det foreslås, at bestemmelser i lov om aktieselskaber og lovgivningen i øvrigt, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf, skal anvendes med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet eller medlemmer heraf. Formuleringer eller særlige forhold i aktieselskabsloven og lovgivningen i øvrigt kan betyde, at nogle bestemmelser ikke kan finde anvendelse uden videre. Derudover vil der være tilfælde, hvor SE-forordningens regulering af det en-strengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler.

Udtrykket »de bestemmelser, der i aktieselskaber gælder for bestyrelsen og direktionen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i lovgivningen er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå, jf. bemærkningerne til forslagets § 8, stk. 1.

SE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter i administrationsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 9, stk. 1, litra c, ii, i SE-forordningen. I stk. 2 fastsættes, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for administrationsorganets medlemmer. Hvis der udpeges suppleanter, skal det fremgå af vedtægterne, jf. aktieselskabslovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Af SE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af administrationsorganet. Den foreslåede bestemmelse skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Der henvises til bemærkningerne til den lov, der samtidig med nærværende forslag fremsættes til implementering af SE-medarbejderdirektivet i dansk ret.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SE-forordningens artikel 43, stk. 1 og 2, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal være en administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber, samt fastsætte regler om antallet af medlemmer i administrationsorganet.

I stk. 1 foreslås det, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer (når der er fastlagt en ordning for medbestemmelse for medarbejderne i henhold til SE-medarbejderdirektivet følger det allerede af SE-forordningens artikel 43, stk. 2, 2. afsnit, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer). Antallet af medlemmer skal fremgå af SE-selskabets vedtægter, jf. aktieselskabslovens 4, stk. 1, nr. 6.

I stk. 2 foreslås det, at der skal udpeges mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Af SE-forordningens artikel 9 og artikel 43, stk. 1, følger, at aktieselskabslovens bestemmelser om direktionen vil finde anvendelse på administrerende direktører. Det er med bestemmelsen tydeliggjort, at bestemmelser om direktionen eller medlemmer heraf i aktieselskabsloven og i lovgivningen i øvrigt finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører. Det betyder bl.a., at den administrerende direktør eller de administrerende direktører skal varetage den daglige ledelse af selskabet, som det følger af aktieselskabslovens § 54. Spørgsmålet om hvad der skal forstås ved den daglige ledelse, skal bedømmes på samme måde, som direktionens opgaver defineres, når det gælder danske aktieselskaber. At aktieselskabslovens regler om direktionen eller medlemmer heraf fungerer som baggrundsret for den administrerende direktør eller de administrerende direktører, betyder f.eks. også, at reglen i aktieselskabslovens § 51, stk. 2, skal iagttages, således at flertallet af administrationsorganets medlemmer skal bestå af personer, der ikke er administrerende direktører i selskabet. Det betyder samtidig, at administrationsorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører, der ikke er medlem(mer) af organet, da det antages, at SE-forordningen med formuleringen »på de samme vilkår som dem, der gælder for aktieselskaber« i artikel 43, stk. 1, ikke er til hinder for, at den administrerende direktør kan komme »ude fra«.

Et SE-selskab skal ligesom et dansk aktieselskab afholde generalforsamling mindst en gang om året, jf. artikel 54, stk. 1, 1. pkt. I bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i SE-forordningens artikel 54, stk. 1, 2. pkt., til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SE-selskabets stiftelse. Dette giver en større lighed med de gældende regler for aktieselskaber. Ved siden af denne bestemmelse finder reglerne i årsregnskabsloven, herunder indsendelsesfristerne, anvendelse, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.4.

Med bestemmelsen udnyttes muligheden i SE-forordningens artikel 56, hvorefter der nationalt kan fastsættes en lavere ejerandel end forordningens udgangspunkt på 10 %, som betingelse for at en eller flere aktionærer i fællesskab kan forlange nye punkter på dagsordenen for en generalforsamling. Udnyttelse af muligheden er betinget af, at aktionærerne har adgang til at forlange nye punkter på dagsordenen på samme vilkår, som gælder for nationale aktieselskaber.

Bestemmelsen svarer til reglen i aktieselskabslovens § 71, hvorefter enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen. Det foreslås, at kravet skal fremsættes over for ledelsesorganet eller administrationsorganet, idet det er disse organer, der står for planlægning og gennemførelse af generalforsamlingen.

Med bestemmelsen fastsættes regler om indledning af likvidationsprocedure, som forudsat i SE-forordningens artikel 64, stk. 2. Et SE-selskab skal have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, jf. artikel 7. Hvis SE-selskabet ikke opfylder dette krav, skal den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted træffe passende foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedurer, hvis SE-selskabet ikke afhjælper forholdet inden for en nærmere fastsat frist, jf. artikel 64. Artikel 64 omhandler alene de tilfælde, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor ikke er i samme medlemsstat. Har et SE-selskab hovedkontor i en anden dansk kommune end det vedtægtsmæssige hjemsted, jf. § 3, er det således de regler, der gælder aktieselskaber i samme situation, som vil finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 svarer til reglen i aktieselskabslovens § 118, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kan beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport, eller hvis selskabet ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor, og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med henblik på at gennemtvinge at et SE-selskab opfylder kravet i SE-forordningen om at have sit hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat, foreslås det i bestemmelsen at tillægge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen adgang til at beslutte, at SE-selskabet skal opløses, om fornødent efter aktieselskabsloven § 117. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal give SE-selskabet en frist til at afhjælpe forholdet. Det kan ske ved, at SE-selskabet enten flytter sit hovedkontor tilbage til Danmark, eller i overensstemmelse med proceduren i artikel 8 flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til den medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende, jf. artikel 64, stk. 2. Tidsfristen bør fastsættes under behørig hensynstagen til, hvor lang tid en sådan flytning kan forventes at tage. I praksis fastsættes fristen vedrørende aktieselskabslovens § 118 til 4 uger, men under hensynstagen til SE-selskabers europæiske dimension kan der være behov for en længere frist.

Efter dansk ret er selskabets hovedkontor det sted, hvorfra selskabet faktisk ledes. I SE-forordningen angives ikke nærmere, hvad der skal forstås ved begrebet »hovedkontor«. Det er ikke muligt at medtage bestemmelser om dette begrebs nærmere indhold i loven. Der er endvidere tale om et EU-retligt begreb (se artikel 48 i EF-traktaten), hvorfor det ikke er muligt at give begrebet et specifikt dansk indhold. I sidste instans må fortolkningsspørgsmål vedrørende dette begreb afgøres af EF-domstolen.

Efter SE-forordningen skal der være adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet om sammenfald mellem vedtægtsmæssigt hjemsted og hovedkontor, jf. artikel 64, stk. 3. Blandt andet af denne grund og af hensyn til sammenligneligheden med de regler, der gælder for aktieselskabers tvangsopløsning, foreslås det i § 20, stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter bestemmelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. bemærkningerne til forslagets § 20. Det følger endvidere af SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at adgangen til domstolsprøvelse har opsættende virkning for procedurerne i artikel 64, stk. 1 og 2, i SE-forordningen. Det betyder, at hvis der anlægges sag ved domstolene om en afgørelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har truffet, skal indbringelsen have opsættende virkning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens videre behandling af sagen. Hvis sagen indbringes for domstolene, efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oversendt sagen til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning, skal indbringelsen have opsættende virkning for skifterettens videre behandling af sagen.

Med hensyn til opløsning, likvidation, konkursbehandling, betalingsstandsning og tilsvarende bobehandlinger er SE-selskaber i henhold til artikel 63 i SE-forordningen omfattet af den lovgivning, som ville finde anvendelse på et aktieselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse med de fornødne tilpasninger ved siden af bestemmelser om likvidation og tvangsopløsning i aktieselskabsloven kapitel 14 på SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark.

Det medfører bl.a., at SE-selskaber i henhold til aktieselskabslovens § 117, stk. 3, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«, og at reglerne om genoptagelse af aktieselskaber under tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 126, stk. 3, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det medfører endvidere bl.a., at der ved indtræden af et SE-selskabs likvidation skal udstedes proklama, jf. aktieselskabslovens 123. På samme måde kan generalforsamlingen beslutte at genoptage SE-selskabets virksomhed, hvis de forhold, der har ført til likvidationen eller tvangsopløsningen, ikke længere foreligger, jf. aktieselskabslovens § 126.

Efter SE-forordningens artikel 12 skal et SE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning. Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeles opgaven med at være registreringsmyndighed for SE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forestår registre for aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser, forsikringsselskaber m.v., hvorfor det vil være mest rationelt også at placere registret for SE-selskaber med hjemsted her i landet i styrelsen. Det er de nationale regler, der gælder for aktieselskaber, der finder anvendelse på forhold omkring anmeldelse og registrering til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii.

Det følger af SE-forordningens artikel 68, stk. 2, at hver medlemsstat skal udpege de kompetente myndigheder, som er angivet i artiklerne 8, 25, 26, 54, 55 og 64. Med den foreslåede bestemmelse bliver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. kompetent myndighed i forhold til at:

– udstede attest ved et SE-selskabs flytning af hjemsted (artikel 8, stk. 8),

– udstede attest ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion, kontrol af fusionens lovlighed og indsendelse af fusionsplan (artikel 25, stk. 2, og artikel 26, stk. 1-4),

– indkalde og kræve generalforsamlingen indkaldt i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler (artikel 54, stk. 2, og artikel 55, stk. 3) og

– træffe passende foranstaltninger, når et SE-selskab ikke opfylder kravet om at have sit hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat (artikel 64).

Det foreslås, at mulighederne i artikel 8, stk. 14, og artikel 19 for, at en kompetent myndighed kan fremsætte indsigelse begrundet i samfundshensyn imod henholdsvis et SE-selskabs flytning og deltagelse i stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, alene udnyttes for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren udpeges til kompetent myndighed, jf. forslagets § 19.

Bestemmelsens stk. 1 indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af forordninger om SE-selskaber. Herved tænkes først og fremmest på SE-forordningen, forordning nr. 2157/2001, men ved formuleringen forordninger tilsigtes at smidiggøre adgangen til at indarbejde eventuelle efterfølgende forordninger, der måtte supplere eller ændre den oprindelige forordning. SE-forordningen indeholder i artikel 69 en revisionsklausul.

Stk. 2 indeholder tillige en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om SE-selskabers anmeldelse, eventuelle gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen og udskrifter m.v. Udskrifter m.v. omfatter alle de former for udskrifter og dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal udlevere i relation til SE-selskabet. Udskrifter m.v. omfatter således også de dokumenter, der udleveres elektronisk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker at udnytte den foreslåede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler om anmeldelse i de forskellige stiftelsessituationer og ved et SE-selskabs flytning i en ny bekendtgørelse til erstatning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at de pågældende oplysninger og dokumenter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For de nævnte oplysninger og dokumenter foreligger der ikke noget tilsvarende i aktieselskabsloven. Uden bestemmelsen vil det ikke være klart, hvem de nævnte dokumenter skal indsendes til, eller hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere de pågældende dokumenter.

Forslagets stk. 1 har til formål at skabe klarhed om procedurerne vedrørende SE-selskabets pligt til offentliggørelse af flytningsplan, fusionsplan, stiftelsesplan for SE-holdingselskab, omdannelsesplan til stiftelse af SE-selskab og omdannelsesplan ved omdannelse til aktieselskab. I modsætning til hvad der følger af eksempelvis SE-forordningens artikel 33, stk. 3 (offentliggørelse ved opfyldelsen af betingelserne for stiftelse af SE-holdingselskab i forbindelse med indskud af aktier), henvises der ikke til nationale bestemmelser om offentliggørelse ved de pågældende planer. Det følger dog af artikel 13 i SE-forordningen, at disse offentliggørelser skal ske efter national ret. 2. pkt. har derfor alene til formål at tydeliggøre, hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen håndterer de pågældende oplysninger.

Reglerne svarer til aktieselskabsloven regler om indsendelse af fusions- og spaltningsplaner, jf. aktieselskabslovens kapitel 15. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til aktieselskabslovens § 158, foreslås det, at offentliggørelsen skal ske straks. Det følger af aktieselskabslovens § 158, at modtagelse af vurderingsberetning, fusionsplaner, spaltningsplaner m.v. skal bekendtgøres i Statstidende. Det følger endvidere af aktieselskabslovens § 158 a, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Styrelsen har udnyttet denne hjemmelsbestemmelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 i § 26 til at fastsætte, at bekendtgørelsen skal ske i styrelsens edb-informationssystem. Det foreslås, at offentliggørelsen, i lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, skal ske i styrelsens edb-informationssystem, jf. aktieselskabslovens § 158 a og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmeldelsesbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 § 26.

Den foreslåede stk. 2 indeholder en præcisering af, at oplysninger nævnt i SE-forordningens artikel 21 skal indsendes til Finanstilsynet, når der er tale om forsikringsselskaber. Indsendelsen af selve fusionsplanen, jf. SE-forordningens artikel 20, sker efter national ret, dvs. at fusionsplanen for forsikringsselskaber efter de gældende regler skal indsendes til Finanstilsynet. Det er således fundet hensigtsmæssigt, at offentliggørelsen af de her omhandlede oplysninger og dokumenter sker sammen med offentliggørelsen af fusionsplanen. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 232, forslås det i 2. pkt., at de indsendte oplysninger straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at reguleringsmuligheden i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19 udnyttes. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SE-forordningens artikel 8, stk. 14, og artikel 19.

Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan alene fremsættes ud fra samfundshensyn. Udtrykket »samfundshensyn« indebærer et væsentlighedskriterium, idet den nationale myndighed skal kunne begrunde, at fusion eller flytning vil kunne skade grundlæggende samfundsmæssige interesser i det pågældende land. Der skal foreligge en konkret, saglig begrundelse for indsigelsen, ligesom der skal kunne redegøres for, at indsigelsen er nødvendig for at opnå formålet og proportional. Begrebet samfundshensyn er ikke defineret i SE-forordningen, men der skal være tale om hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Det kan ikke på forhånd siges, hvilke hensyn EF-Domstolen konkret vil anerkende som samfundshensyn i relation til SE-forordningen, men EF-Domstolens praksis må forventes at være restriktriv.

Muligheden for indsigelse er kun udnyttet i forhold til den finansielle sektor, som er særligt omtalt i SE-forordningen. Det vil være en betingelse for at gøre indsigelse gældende, at der er tale om afgørende hensyn til den finansielle sektors funktion og sikkerhed. Det må således antages, at en indsigelse, der kan begrundes i hensynet til betalingssystemets sikkerhed eller kapitalmarkedets funktion, vil kunne anerkendes af EF-domstolen, mens henvisning til generelle nationale og økonomiske interesser ikke vil blive anerkendt. Anvendelsen af indsigelsesretten vil derfor i praksis være begrænset til helt særlige tilfælde.

For så vidt angår flytning af hjemsted, skal indsigelsen fremsættes indenfor den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 8, stk. 14, jf, artikel 8, stk. 6, dvs. senest 2 måneder efter at SE-selskabet har offentliggjort sin plan om flytning af hjemsted. For så vidt angår fusion, skal økonomi- og erhvervsministeren fremsætte indsigelsen inden for den frist, der er angivet i SE-forordningens artikel 19, if. artikel 25, stk. 2, dvs. inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en attest om, at alle handlinger og formaliteter forud for fusionen er opfyldt.

I stk. 2 foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed §§ 226-232 skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet. Denne bestemmelse skal tilgodese kreditorer og aktionærers berettigede forventning om at være orienteret om flytningsplanernes henholdsvis fusionsplanernes status.

1 stk. 3 foreslås, at indsigelsen skal kunne indbringes for retten. Retten til domstolsprøvelse følger af SE-forordningens artikel 8, stk. 14, 3. afsnit, og artikel 19, 2. afsnit. Med bestemmelsen fastsættes en frist på 6 måneder for anlæggelse af en sådan sag.

Den foreslåede bestemmelse svarer til aktieselskabslovens § 159 b, stk. 1 og 2. I stk. 1 foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Finanstilsynet i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør af loven eller SE-forordningen kan indbringes for Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2. Herved behandles SE-selskaber på samme måde som aktieselskaber i relation til klageadgang til Erhvervsankenævnet. Træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelser vedrørende SE-selskaber i relation til aktieselskabslovens regler, finder bestemmelserne i aktieselskabslovens § 159 b anvendelse med de fornødne tilpasninger.

I stk. 2 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister og afgørelser truffet i henhold til § 15 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Baggrunden for at afskære administrativ rekurs for afgørelser truffet i henhold til forslagets § 15 er, at ved SE-selskabers oversendelse til skifteretten vil kompetencen overgå hertil. Endvidere bestemmer SE-forordningens artikel 64, stk. 3, at den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, skal give adgang til domstolsprøvelse af alle overtrædelser af kravet i SE-forordningens artikel 7 om sammenfald mellem hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted. Denne adgang skal have opsættende virkning for procedurerne i SE-forordningens artikel 64, stk. 1 og 2. Den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til artikel 64, stk. 1 og 2, sammenholdt med at det alene er domstolsprøvelse, der har opsættende virkning efter SE-forordningen, antages ikke at harmonere med administrativ rekurs. Undtagelsen svarer for så vidt til undtagelsen vedrørende § 118 om tvangsopløsning i aktieselskabslovens § 159 b, stk. 2.

SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, hvorefter hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. SE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf.

Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip og SE-forordningen skal medlemsstaterne anvende de samme sanktioner, som anvendes for nationale aktieselskaber. Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed.

Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes en række nærmere angivne personer, herunder bestyrelsesmedlemmer og direktører, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udførelsen af deres hverv har fået kundskab om. Endvidere straffes overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i henhold til aktieselskabslovens § 161.

På denne baggrund foreslås det i stk. 1 , at overtrædelser af § 7, stk. 4, i denne lov og artikel 11, 39-45 og 49 i SE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. I fastsættelsen af hvilke bestemmelser i SE-forordningen der foreslås strafbelagt, er der sammenholdt med, hvilke tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven der er strafbelagte.

I stk. 2 foreslås mulighed for i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne.

I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af bestemmelsen.

SE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at henvisningen til national ret i forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, ikke i sig selv kan danne hjemmel for at pålægge SE-selskaber med hjemsted i Danmark og nærmere angivne personer med relation til SE-selskaber straf. Bestemmelsen skal således sikre, at SE-selskaber og en række nærmere angivne personer i relation til SE-selskaber er omfattet af de straffebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør af artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder tilsvarende anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber og de tilsvarende personer i aktieselskaber, dersom de overtræder den lovgivning, som vedrører danske aktieselskaber. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Bestemmelsen gælder ved siden af § 21 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen og i denne lov.

Det foreslås i stk. 1 , at SE-selskaber kan straffes for overtrædelse af lovgivning, som finder anvendelse på SE-selskaber i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, på samme måde som aktieselskaber kan straffes for overtrædelse.

I stk. 2 og 3 foreslås, at medlemmer af henholdsvis tilsynsorganet og ledelsesorganet i et SE-selskab med et to-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som ifølge § 8, stk. 1-5, finder anvendelse på disse personer, kan straffes på samme måde, som når bestyrelsen eller direktionen i et aktieselskab overtræder disse bestemmelser.

I stk. 4 og 5 foreslås, at medlemmer af henholdsvis administrationsorganet og administrerende direktører i et SE-selskab med et en-strenget ledelsessystem ved overtrædelse af de bestemmelser, som finder anvendelse på disse personer, jf. §§ 11 og 12, stk. 2, kan straffes på samme måde som medlemmer af henholdsvis bestyrelse og direktion i aktieselskaber.

Stk. 6 omhandler andre retssubjekter med tilknytning til SE-selskaber, som i aktieselskaber har en tilsvarende funktion. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at disse straffes på samme måde i SE-selskaber som i aktieselskaber for overtrædelse af bestemmelser, som i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii, finder anvendelse på SE-selskaber. Vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd er f.eks. direkte omfattet af straffebestemmelsen i aktieselskabslovens § 160, stk. 1, 2. pkt. Overtræder en af de nævnte personer lovgivning, som ikke er begrænset til en bestemt personkreds, kan den pågældende person ligeledes straffes på samme måde, som hvis overtrædelsen var begået i relation til et aktieselskab, jf. eksempelvis aktieselskabsloven § 161.

I det omfang ministerier ikke inden lovens fremsættelse får identificeret alle relevante personer, der skal kunne pålægges straf, kan der efterfølgende opstå et behov for at udstede regler, der skal rette op på tilfælde, hvor der er tale om åbenbare forglemmelser, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at andre end de anførte personer skal kunne pålægges straf på samme måde som ved overtrædelse i relation til aktieselskaber. I stk. 7 foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 6 skal finde anvendelse på andre personer, som ville kunne straffes, hvis lovovertrædelsen var begået af en person med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab. Beføjelsen tilkommer økonomi- og erhvervsministeren eller »vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort lovgivningen henhører. Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed foreslås det i bestemmelsen, at regler af den nævnte karakter kun kan fastsættes efter forudgående forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Til 23

Det foreslås i stk. 1 , at der som i aktieselskabslovens § 160, stk. 2, tillægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder. Medlemsstaterne er forpligtet til efter SE-forordningen at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 68, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med SE-forordningens betragtning nr. 18, som foreskriver, at hver medlemsstat i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen skal anvende de sanktioner, der kan pålægges aktieselskaber, som hører under vedkommende medlemsstats lovgivning. Da der efter gældende ret kan pålægges aktieselskaber tvangsbøder, antages det, at der på samme måde er en pligt til at kunne pålægge SE-selskaber tvangsbøder. Det er endvidere af stor betydning, at selskaber rettidigt indsender anmeldelser om ændringer i selskabets forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 158, hvorefter registrering af de indsendte anmeldelser skal bekendtgøres til orientering for tredjemand.

Det foreslås i stk. 2 på samme måde som vedrørende straf, jf. bemærkningerne til § 22, at bestemmelser om tvangsbøder i den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber, finder tilsvarende anvendelse på et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial eller revisor, dersom de ikke i rette tid efterkommer de pligter, der ifølge den pågældende lovgivning påhviler dem. For så vidt angår administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial, findes relevante pligter f.eks. i aktieselskabslovens § 160, stk. 2. For så vidt angår revisor, findes en relevant pligt f.eks. i årsregnskabslovens § 162, stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen svarer til SE-forordningens ikrafttrædelsesdato, jf. SE-forordningens artikel 70.

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, da SE-forordningen ikke er gældende for Grønland og Færøerne.

Officielle noter

1. I lovens bilag gengives Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE), (EF-Tidende af 10. november 2001, nr. L 294, side 1). Herudover anføres i loven bestemmelser om anvendelsen af visse bestemmelser i aktieselskabslovgivningen, som efter forordningens artikel 9, stk. 1 litra c, ii, finder anvendelse på SE-selskaber. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag og de anførte bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.