SCE-loven

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 1. Til forskel fra hvad der gælder for SE-selskaber kan både fysiske og juridiske personer deltage i stiftelsen af et SCE-selskab.

Det foreslås i stk. 1 , at de bestemmelser, der er fastsat i denne lov, finder anvendelse på alle SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt på fysiske og juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab.

Et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted skal være beliggende inden for Fællesskabet i samme medlemsstat som den, hvor selskabets hovedkontor er beliggende. Det foreslås i § 1, stk. 1, sidste led, at denne lov også finder anvendelse på her i landet hjemmehørende fysiske og juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, selvom SCE-selskabet ikke skal have vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Det skyldes, at bestemmelserne om dokumenter og oplysningers offentliggørelse i forslagets § 16, økonomi- og erhvervsministerens indsigelsesadgang i § 17 samt straffebestemmelserne i §§ 19-21 tilsvarende skal finde anvendelse på her i landet fysiske og juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, selvom SCE-selskabet ikke skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted her i landet.

Retskildehierarkiet i SCE-forordningens artikel 8, stk. 1, betyder i øvrigt, at i det omfang et spørgsmål er reguleret af SCE-forordningen, gælder forordningen forud for denne lov, der udstedes i medfør af SCE-forordningen, og forud for den lovgivning, som ville finde anvendelse på et dansk andelsselskab.

Efter SCE-forordningens retskildehierarki i artikel 8, stk. 1, er SCE-selskaber omfattet af:

a) bestemmelserne i SCE-forordningen,

b) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter, når SCE-forordningen udtrykkeligt tillader det, eller

c) følgende bestemmelser for så vidt angår spørgsmål, som ikke er omfattet af SCE-forordningen, eller, når et spørgsmål kun er delvis omfattet, for så vidt angår de aspekter, som ikke er omfattet af SCE-forordningen:

i) den lovgivning, der er vedtaget af medlemsstaterne i medfør af fællesskabsforanstaltninger, der specifikt vedrører SCE-selskaber

ii) den lovgivning i medlemsstaterne, som ville finde anvendelse på et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted

iii) bestemmelserne i SCE-selskabets vedtægter efter samme regler som dem, der gælder for et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Denne lov vil således være en national lov om SCE-selskaber, der har retskildestatus svarende til forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, i.

I det omfang der ikke er bestemmelser i SCE-forordningen om et givet spørgsmål eller i SCE-selskabets vedtægter, når SCE-forordningen udtrykkeligt tillader det, gælder den nationale lovgivning om SCE-selskaber i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Løser medlemsstatens lovgivning om SCE-selskaber ikke spørgsmålet, gælder medlemsstatens generelle lovgivning om andelsselskaber. Generel lovgivning om andelsselskaber omfatter både regler i love og administrative forskrifter samt tilsvarende eller analoge regler eller skikke, jf. Rådets erklæring af 22. juli 2003 (123/03) omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 1.3. Løser den generelle lovgivning om andelsselskaber heller ikke spørgsmålet, gælder SCE-selskabets vedtægter, hvis de har taget stilling til spørgsmålet.

Ovennævnte Rådserklæring indebærer for Danmarks vedkommende, at på de områder hvor Danmark i stedet for en lovgivning om andelsselskaber baserer sig på praksis, skal denne praksis sidestilles med national lovgivning om andelsselskaber i relation til SCE-forordningen. Løser praksis ikke spørgsmålet, gælder SCE-selskabets vedtægter, hvis der heri er taget stilling til spørgsmålet.

Den praksis, der i Danmark anerkendes i andelssektoren, vil således komme til at gælde for SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet sideløbende med dette lovforslag og sideløbende med national regulering af andelsselskaber i øvrigt.

I en lang række tilfælde indeholder SCE-forordningen bestemmelser, der henviser direkte til de nationale regler, der gælder for andelsselskaber. Det gælder f.eks. regler om stiftelse af andelsselskaber, jf. artikel 2, stk. 1, 4. og 5. pind, artikel 5, stk. 2, artikel 17, stk. 1, og artikel 30, stk. 4, og regler om likvidation af andelsselskaber, jf. artikel 72 og artikel 75.

I andre tilfælde indeholder SCE-forordningen bestemmelser, der henviser direkte til de nationale regler, der gælder for aktieselskaber, eller til anden lovgivning. Det gælder f.eks. regler om udpegelse af eksperter og vurdering af apportindskud, jf. artikel 4, stk. 6, regler om obligatoriske angivelser på dokumenter, jf. artikel 10, stk. 1, regler om bekendtgørelse og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger, jf. artiklerne 11, stk. 5, og 12, stk. 1, regler om årsregnskaber, jf. artikel 68 og artikel 69, regler om lovpligtig revision, jf. artikel 70, og regler om opløsning, likvidation, konkurs og lignende bobehandling, jf. artikel 72.

I sådanne tilfælde af direkte henvisninger i forordningen kan de nationale regler få retskildestatus på niveau med en bestemmelse i forordningen, jf. artikel 8, stk. 1, litra a, eller som en forudsætning for en bestemmelse i SCE-selskabets vedtægter, jf. artikel 8, stk. 1, litra b, afhængig af den sammenhæng henvisningen indgår i.

Det følger endvidere af SCE-forordningens artikel 9, at et SCE-selskab med forbehold af bestemmelserne i forordningen skal behandles som et andelsselskab, der er stiftet i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Det indebærer, at det ikke er muligt for en medlemsstat, at regulere forhold særligt vedrørende SCE-selskaber, hvis en sådan reguleringsmulighed ikke følger af SCE-forordningen.

Af SCE-forordningens præambel pkt. 16 fremgår, at SCE-forordningen ikke omhandler andre lovområder som f.eks. skat, konkurrence, intellektuel ejendomsret eller insolvens. Medlemsstaternes lovgivning og fællesskabsretten finder derfor anvendelse på disse områder ligesom på de øvrige områder, der ikke er omfattet af SCE-forordningen.

Det foreslås i stk. 2 , at det præciseres, at på et udenlandsk SCE-selskab, der driver virksomhed gennem en filial her i landet, finder reglerne om filialer i aktieselskabsloven anvendelse. Det fremgår af SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, at de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til ellevte selskabsdirektiv om filialer (89/666/EØF), finder anvendelse på de filialer, et SCE-selskab opretter i andre medlemsstater end dets hjemstedsstat. I dansk ret er ellevte selskabsdirektiv om filialer gennemført i aktieselskabslovens kapitel 17 og 18 med supplerende bestemmelser i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Det vil således efter forordningen være disse regler, der skal regulere en her i landet hjemmehørende filial af et udenlandsk SCE-selskab. Efter SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, sidste pkt., er der dog mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte undtagelser fra de nationale gennemførelsesbestemmelser for filialdirektivet for at tage hensyn til andelsselskabernes særlige karakter. Denne mulighed foreslås udnyttet i relation til anmeldelse af filialer her i landet, idet der i forslagets § 15, stk. 2, foreslås indført en hjemmel til at fastsætte undtagelser i henhold til SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, for her i landet hjemmehørende filialer af udenlandske SCE-selskaber.

Den foreslåede bestemmelse svarer til SE-lovens § 3.

I SCE-forordningen er der krav om, at SCE-selskabers vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor placeres i samme medlemsstat, jf. artikel 6. Bestemmelsen udnytter den mulighed, som SCE-forordningens artikel 6 giver, for også at pålægge SCE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Det foreslås at udnytte muligheden, da det skaber lighed med aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, erhvervsfondsloven og SE-loven. Det er endvidere gældende registreringspraksis i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at et andelsselskabs registrerede adresse (hovedkontor) skal være beliggende i den registrerede hjemstedskommune.

Den foreslåede bestemmelse svarer til SE-lovens § 4.

SCE-forordningens hovedregel er, at juridiske personer, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, skal være stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning og høre under lovgivningen i en medlemsstat, jf. SCE-forordningens artikel 2, stk. 1. Af artikel 2, stk. 2, fremgår det endvidere modsætningsvis, at en juridisk person også skal have sit hovedkontor i Fællesskabet for at kunne stifte et SCE-selskab efter forordningens hovedregel. I henhold til EØS-aftalen gælder SCE-forordningen også for stater inden for EØS-aftalens område. Hvor der i SCE-forordningen er angivet »Fællesskabet«, omfatter dette således også EØS-landene.

Den foreslåede bestemmelse udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 2, stk. 2, til at fastsætte, at juridiske personer, som ikke har sit hovedkontor i et EU- eller EØS-land, også kan deltage i stiftelsen af et SCE-selskab. Dette kræver, at den juridiske person er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, har sit vedtægtsmæssige hjemsted i samme medlemsstat samt har en faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i en medlemsstat, jf. artikel 2, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er opbygget med forbillede i SE-lovens § 5, der regulerer den tilsvarende situation for så vidt angår stiftelse af et SE-selskab ved fusion. Dog er den foreslåede bestemmelse tilpasset anvendelse på andelsselskaber og tilpasset andelspraksis.

I stk. 1 fastsættes, at hvis beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion skal træffes på en generalforsamling, hvor andelsselskabets medlemmer ifølge andelsselskabets vedtægter har direkte stemmeret, kan medlemmer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, udtræde af andelsselskabet, hvis meddelelse herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Fusionen får ikke virkning for de udtrædende medlemmer.

Bestemmelsen gælder kun for andelsselskaber, der i henhold til andelsselskabets vedtægter skal træffe beslutning om stiftelse af et SCE-selskab på en generalforsamling, hvor alle andelsselskabets medlemmer har direkte stemmeret. Det følger af SCE-forordningens artikel 27, stk. 1, at generalforsamlingen i hvert af de fusionerende andelsselskaber skal godkende fusionsplanen.

Som det er beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5 kan det øverste kompetente organ i et dansk andelsselskab være organiseret som en generalforsamling, et repræsentantskab eller lignende. Således kan det øverste kompetente organ i et dansk andelsselskab, ligesom det er tilfældet for generalforsamlingen i et SCE-selskab, bestå af enten alle selskabets medlemmer eller af indirekte valgte delegerede.

Ved fastlæggelsen af en beskyttelsesregel for medlemmer, der har modsat sig beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion, findes det hensigtsmæssigt at sondre mellem om det deltagende andelsselskabs kompetente organ (i forhold til beslutningen om den påtænkte fusion) er en forsamling bestående af alle andelsselskabets medlemmer eller er en forsamling bestående af indirekte valgte delegerede.

Hvis andelsselskabs kompetente organ er en forsamling bestående af alle andelsselskabets medlemmer (en egentlig generalforsamling), foreslås det i stk. 1, at retten til at udtræde kun gælder for medlemmer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen. Dette svarer til § 5, stk. 1, i SE-loven, hvor aktionærernes indløsningsret ved stiftelse af et SE-selskab ved fusion kun gælder for aktionærer, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen.

I lighed med hvad der gælder efter de gældende regler i f.eks. aktieselskabslovens § 81 a om indløsningsret ved vedtægtsændringer efter aktieselskabslovens § 79, stk. 2, nr. 1-4, ligger der ikke i bestemmelsens formulering om, at medlemmerne skal have modsat sig generalforsamlingsbeslutningen et krav om, at medlemmerne har stemt imod denne beslutning. Det er tilstrækkeligt, at medlemmerne på generalforsamlingen har givet til kende, at de har modsat sig beslutningen. Rent bevismæssigt vil det være af betydning, at de forlanger deres standpunkt tilført generalforsamlingsprotokollen. Hvis selskabets ledelse eller generalforsamlingen inden afstemningen på generalforsamlingen ønsker et overblik over medlemmer, der påtænker at udnytte udtrædelsesretten, er dette muligt efter den foreslåede stk. 3.

Ret til udtræden efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter alene medlemmer i de deltagende andelsselskaber, der er registreret her i landet, og når fusionen sker i henhold til SCE-forordningens regler. For at sikre klarhed om hvilke medlemmer og dermed hvilke værdier, der vil indgå i SCE-selskabet, foreslås det endvidere i stk. 1, at meddelelse om udtræden fra de medlemmer, der har modsat sig beslutningen på generalforsamlingen, skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingen. Da den foreslåede særlige udtrædelsesret skyldes, at de udtrædende medlemmer modsætter sig beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion, foreslås det tydeliggjort, at fusionen ikke får virkning for de udtrædende medlemmer. De udtrædende medlemmer bliver således ikke medlemmer af SCE-selskabet. De pågældende medlemmer udtræder af andelsselskabet i forbindelse med at fusionens retsvirkninger indtræder, dvs. den dato hvor SCE-selskabet bliver registreret, jf. SCE-forordningens artikel 31, stk. 1.

I stk. 2 fastsættes, at hvis beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion skal træffes på en generalforsamling eller en anden kompetent medlemsforsamling, hvor andelsselskabets medlemmer ifølge andelsselskabets vedtægter ikke har direkte stemmeret, kan medlemmer udtræde af andelsselskabet, hvis meddelelse herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter den besluttende forsamlings afholdelse. Fusionen får ikke virkning for de udtrædende medlemmer.

Bestemmelsen gælder kun for andelsselskaber, der i henhold til andelsselskabets vedtægter skal træffe beslutning om stiftelse af et SCE-selskab på en generalforsamling eller en anden kompetent medlemsforsamling, hvor alle andelsselskabets medlemmer ikke har direkte stemmeret. I disse andelsselskaber træffes beslutningen om at stifte et SCE-selskab ved fusion af en forsamling, der ikke består af alle selskabets medlemmer. Det er således ikke den samme situation som ved afholdelsen af en generalforsamling i et aktieselskab, hvor der træffes beslutning om stiftelsen af et SE-selskab ved fusion. En regel, som i stk. 1, om at retten til at udtræde kun gælder for medlemmer, der på generalforsamlingen eller en anden kompetent medlemsforsamling har modsat sig fusionen, ville afskære mange medlemmer muligheden for at udnytte udtrædelsesretten. Det foreslås derfor, at der ikke skal gælde en tilsvarende begrænsning i udtrædelsesretten, når beslutningen om fusion træffes på en generalforsamling eller en anden kompetent medlemsforsamling, hvor ikke alle andelsselskabets medlemmer har direkte stemmeret. I øvrigt svarer bestemmelsen til stk. 1.

For at selskabets ledelse og generalforsamlingen inden afstemningen skal have mulighed for et overblik over omfanget af medlemmer, der påtænker at udtræde i forbindelse med fusionen, uanset om fusionen vedtages af et andelsselskab omfattet af stk. 1 eller stk. 2, fastsættes det i stk. 3, at medlemmerne før afstemningen på den besluttende generalforsamling eller anden kompetente medlemsforsamling kan anmodes om en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte udtrædelsesretten efter stk. 1 eller 2. Udtrædelsesretten er i så fald betinget af, at de pågældende medlemmer inden afstemningen på den besluttende forsamling har tilkendegivet dette. Bestemmelsen skal gøre det muligt for selskabets ledelse og den kompetente medlemsforsamling at trække forslaget om stiftelse af et SCE-selskab ved fusion inden afstemningen om forslaget afholdes.

Medlemmer, der ikke afgiver en sådan udtalelse, kan ikke efterfølgende udnytte udtrædelsesretten. Ønsker de fusionerende andelsselskaber yderligere sikkerhed for, at forudsætningerne for fusionen ikke forrykkes, kan det eksplicit i fusionsplanen angives, at fusionen ikke kan gennemføres, hvis mere end en vis andel af medlemmerne udtræder.

Det foreslås i stk. 4 , at ethvert udtrædende medlem har ret til at få sine personlige konti i andelsselskabet udbetalt efter bestemmelserne herom i andelsselskabets vedtægter. Bestemmelsen svarer til gældende andelspraksis. Der tilsigtes således ingen ændring i den gældende retstilstand for vilkårene for medlemmers udtræden.

Efter SCE-forordningens artikel 31, stk. 1, har fusionen og den samtidige stiftelse af SCE-selskabet virkning fra den dato, hvor SCE-selskabet registreres. Inden registreringen udsteder en ret, en notar eller anden kompetent myndighed i hver af de berørte medlemsstater en attest, som er beviset på, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er opfyldt, jf. SCE-forordningens artikel 29, stk. 2.

Inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udstede attesten i henhold til SCE-forordningens artikel 29, stk. 2, skal fusionen være besluttet i alle de her i landet deltagende andelsselskaber, og der skal være betryggende sikkerhed for eventuelle udtrædende medlemmers krav i forhold til andelsselskabet efter stk. 4. Opfyldelsen af sikkerhedskravet kan ske ved nærmere dokumentation af, at der skønnes at være betryggende sikkerhed for udtrædende medlemmers krav. Dokumentationskravet kan f.eks. opfyldes ved en revisorerklæring om, at selskabet skønnes at kunne honorere de udbetalingskrav, som de udtrædende medlemmer har i henhold til stk. 4.

Er der uenighed om, hvorvidt sikkerheden er betryggende, afgøres dette af skønsmænd udmeldt af retten på andelsselskabets hjemsted. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten i henhold til SCE-forordningens artikel 29, stk. 2, medmindre retten bestemmer andet. Det vil dermed være rettens afgørelse, hvorvidt sikkerheden yder de udtrædende medlemmer tilstrækkelig beskyttelse ved andelsselskabets fusion og dermed afgør retten, hvorvidt udgangspunktet om, at søgsmålet ikke har opsættende virkning, skal fraviges. Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til de udtrædende medlemmers krav.

Den foreslåede bestemmelse influerer ikke på medlemmernes mulighed for i det eller de ophørende selskaber at kræve godtgørelse af selskabet i henhold til de gældende regler i aktieselskabslovens § 134 f, jf. fortolkningen af SCE-forordningens artikel 20 omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 7.

Den attest, der efter SCE-forordningens artikel 7, stk. 8, skal udstedes som bevis på, at alle betingelser for flytningen af et SCE-selskabs hjemsted er opfyldt, må først udstedes, når SCE-selskabet har godtgjort, at dets kreditorer og andre rettighedshavere (herunder offentlige organer) er passende beskyttet i overensstemmelse med kravene i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted inden flytningen, jf. artikel 7, stk. 7, 1. afsnit. SCE-forordningen giver således i artikel 7, stk. 7, 1. afsnit, indirekte medlemsstaterne mulighed for at fastslå hvilke krav, der skal stilles for, at et SCE-selskab har godtgjort, at dets kreditorer og andre rettighedshavere er passende beskyttet. I henhold til SCE-forordningens artikel 7, stk. 7, 2. afsnit, kan medlemsstaterne udvide den pågældende bestemmelse om kreditorbeskyttelse til at omfatte forpligtelser opstået i tidsrummet efter offentliggørelse af planen om flytning indtil selve flytningen.

Den foreslåede bestemmelse udnytter disse muligheder i SCE-forordningen ved regler om opfordring til kreditorerne til at anmelde deres fordringer og krav om sikkerhedsstillelse på forlangende for uforfaldne eller omtvistede krav.

Det er i dag ikke muligt at flytte et nationalt andelsselskabs hjemsted over landegrænser. Dette medfører, at andelsselskabet i stedet skal opløses, og at der skal stiftes en ny juridisk person i den pågældende anden stat. Der er således ingen andelspraksis om kreditorbeskyttelse ved flytning af hjemsted til udlandet. Flytning af hjemsted til en anden medlemsstat er ikke reguleret i dansk selskabsret, bortset fra i SE-lovens § 7. I SE-loven blev spørgsmålet om kreditorbeskyttelse ved flytning til udlandet for første gang relevant. Hensynet til en ensartet selskabsregulering på områder, hvor identiske hensyn gør sig gældende, tilsiger, at medmindre der er særlige grunde til andet, bør kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SCE-selskabs hjemsted til udlandet være den samme som kreditorbeskyttelsen ved flytning af et SE-selskabs hjemsted til udlandet. Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til SE-lovens § 7.

Det foreslås, at opfordringen til kreditorerne til at anmelde deres fordringer offentliggøres i forbindelse med og som en del af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af flytteplanen. Kreditorer og andre rettighedshavere vil således blive oplyst om deres rettigheder i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af flytteplanen. Selskabets kreditorer og andre rettighedshavere skal herefter i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af flytteplanen med et varsel af mindst 2 måneder opfordres til at anmelde deres krav. Reglerne svarer til de ændringer, der er foreslået gennemført af SE-loven og aktieselskabsloven ved Lovforslag nr. L 51 fremsat den 16. november 2005 af økonomi- og erhvervsministeren, hvorved kravet om indrykning af proklama i Statstidende foreslås ophævet for særlige typer af sager.

Opfordringen til kreditorerne foreslås fastsat til mindst 2 måneder fra flytteplanens offentliggørelse, hvilket svarer til det tidspunkt, hvor beslutningen om flytning kan træffes efter offentliggørelsen af planen, jf. SCE-forordningens artikel 7, stk. 6. Herved forsinkes SCE-selskabets flytning ikke unødigt, og kreditorerne må samtidig antages at have tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med flytteplanerne.

Begrebet »betryggende sikkerhed« kendes fra f.eks. aktieselskabslovens § 134 g, stk. 2, og SE-lovens § 7, stk. 1. Opfyldelsen af sikkerhedskravet kan ske gennem dokumentation af, at der skønnes at foreligge sikkerhed for at selskabet utvivlsomt kan honorere de pågældende krav. Er der mellem parterne uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed eller om en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, foreslås det at være op til skifteretten at afgøre spørgsmålet, jf. stk. 2.

I stk. 2 foreslås, at det er skifteretten, der er den kompetente myndighed ved afgørelse af spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for anmeldte krav og om sikkerhedsstillelsens størrelse. Bestemmelsen svarer til SE-lovens § 7, stk. 2.

I stk. 3 foreslås, at forpligtelser opstået indtil 2 uger efter offentliggørelsen af planen er omfattet af stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Bestemmelsen er tænkt som en beskyttelse af de kreditorer, der får krav imod selskabet umiddelbart efter offentliggørelsen af flytteplanerne. Kreditorer, der får et krav mod SCE-selskabet kort tid efter offentliggørelsen af flytteplanen, vil ikke have haft samme mulighed for at gøre sig bekendt med flytteplanen inden kontraheringen med SCE-selskabet, som kreditorer, der først får et krav mod SCE-selskabet flere uger efter offentliggørelsen af flytteplanen.

Fristen i stk. 3 foreslås fastsat til 2 uger og ikke længere, da det vil være uhensigtsmæssigt for selskaberne, hvis perioden udstrækkes til at omfatte forpligtelser tæt på gennemførelsen af flytningen. Kreditorer, der indgår aftaler med selskabet efter offentliggørelsen af flytteplanen, anses for betryggende beskyttet af det forhold, at flytteplanen - og dermed opfordringen til kreditorerne om at anmelde deres fordringer - har været offentliggjort i mindst 2 uger, når beskyttelsen efter den foreslåede bestemmelse ophører.

Den foreslåede bestemmelse skal også ses i forhold til beskyttelsen i den foreslåede stk. 5 om SCE-selskabers navn i perioden efter offentliggørelse af planen. Varslet til kreditorerne om at anmelde deres fordringer, som sker i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggørelse af flytteplanen i styrelsens edb-informationssystem, jf. stk. 1, udvides imidlertid ikke. De kreditorer og andre rettighedshavere, der er omfattet af stk. 3, skal således ligesom øvrige kreditorer og rettighedshavere anmelde deres krav inden for den varselsperiode, der er offentliggjort i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse og registrering af flytteplanen. Det reelle varsel for de pågældende kreditorer og andre rettighedshavere vil således ikke være mindst 2 måneder, jf. stk. 1, men i stedet være mindst cirka 1½ måned.

Det følger af SCE-forordningens artikel 7, stk. 7, sidste led, at reglerne om, at en kompetent myndighed skal udstede en attest på, at alle handlinger og forpligtelser, der skal opfyldes forud for flytningen, er opfyldt, ikke berører anvendelsen på SCE-selskaber af medlemsstaternes nationale lovgivning om fyldestgørelse af betalinger eller sikring af betalinger til offentlige organer.

Private kreditorer og andre rettighedshavere kan i forbindelse med offentliggørelse af flytteplanen og udstedelse af proklama få klarhed over deres krav og udestående fakturaer og herved sikre fremtidige leverancer. Told- og skatteforvaltningen har ikke samme muligheder som andre kreditorer for at opgøre deres krav i forbindelse med flytteplanens offentliggørelse.

Når SCE-selskabet offentliggør flytteplanen, vil told- og skatteforvaltningen have skatte- og afgiftskrav, der er opstået i skatte- og afgiftsperioder inden offentliggørelsen. Told- og skatteforvaltningen vil normalt ikke ved flytningen have et grundlag for at opgøre disse krav, idet SCE-selskabet endnu ikke har indsendt selvangivelse eller angivelse vedrørende disse perioder.

Dertil kommer, at der kan opstå nye skatte- og afgiftskrav i perioden fra flytteplanens offentliggørelse og indtil SCE-selskabets flytning af hjemsted. SCE-selskabets pligt til at betale skatter og afgifter fortsætter således efter flytteplanens offentliggørelse.

Endvidere vil visse skattekrav først blive udløst på selve tidspunktet, hvor SCE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted – dvs. efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har godkendt flytningen. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er skattepligtig fortjeneste på aktiver i SCE-selskabet, som Danmark ved flytningen mister beskatningsretten til. I disse tilfælde vil skattekravet reelt ikke kunne opgøres før SCE-selskabet er flyttet.

For at forbedre told- og skatteforvaltningens muligheder for at få sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, når et SCE-selskab flytter vedtægtsmæssigt hjemsted, foreslås det i stk. 4, 1. pkt. , at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, der er opstået eller kan opstå efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SCE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. Den foreslåede bestemmelse hindrer således ikke SCE-selskabets flytning unødigt.

Med bestemmelsen får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ligeledes mulighed for at påse, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen af opfyldt, før udstedelse af en attest herpå til SCE-selskabet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der sammen med flytteplanen skal indsendes oplysninger, der gør det muligt for told- og skatteforvaltningen at skønne over de skatte- og afgiftskrav, der skal anmeldes efter stk. 1. Det kan bl.a. være oplysninger om indkomstudviklingen i SCE-selskabet siden seneste selvangivelse og angivelse og et skøn over indkomstudviklingen (budget) frem til tidspunktet for flytning af hjemsted. Herved får told- og skatteforvaltningen et overblik over de skatte- og afgiftskrav, som skal anmeldes inden proklamafristens udløb i henhold til stk. 1. Det vil samtidig give told- og skatteforvaltningen mulighed for – som andre kreditorer – at anmelde deres fordringer senest 2 måneder efter flytteplanens offentliggørelse.

Det følger af SCE-forordningen, at tidsplan for flytningen og bestemmelser om rettigheder til beskyttelse af medlemmer samt andre rettighedshavere skal indgå i flytteplanen. I ledelsens beretning skal indgå oplysninger om de juridiske og økonomiske konsekvenser samt de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af flytningen, ligesom der skal redegøres for følgerne af flytningen for medlemmer, kreditorer, medarbejdere og andre rettighedshavere, jf. artikel 7, stk. 2 og 3. Det antages, at forordningen herved stiller krav om, at der i flytteplanen og ledelsens beretning medtages oplysninger om, hvilke aktiviteter SCE-selskabet flytter her fra landet i forbindelse med flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted.

Det følger af artikel 7, stk. 16, i SCE-forordningen, at et SCE-selskab, der har flyttet hjemsted til en anden medlemsstat, med hensyn til ethvert krav, der er rejst inden flytningen, anses for at have sit vedtægtsmæssige hjemsted i den stat, hvor selskabet er registreret inden flytningen, uanset om der først anlægges sag mod selskabet efter flytningen.

I stk. 5 foreslås, at SCE-selskaber fra det øjeblik, hvor flytteplanen offentliggøres, skal beholde sit navn med tilføjelsen »under flytning«. Kravet supplerer beskyttelsen af kreditorerne i stk. 1-4 og skal sikre, at de kreditorer, der indgår aftaler med SCE-selskabet efter offentliggørelsen af flytteplanen, er oplyst om SCE-selskabets plan om at flytte hjemsted udover selve flytteplanens offentliggørelse. Kravet om tilføjelsen til navnet bibeholdes, indtil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af SCE-forordningens artikel 7, stk. 11, har slettet SCE-selskabet i styrelsens edb-informationssystem.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, for at vedtage passende foranstaltninger for det tostrengede ledelsessystem. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til SE-lovens § 8.

Alle steder hvor bestemmelsen henviser til tilsynsorganet, ledelsesorganet, bestyrelsen eller direktionen indebærer henvisningen også en henvisning til medlemmerne af det pågældende organ, bestyrelsen eller direktionen.

Det danske ledelsessystem må i forhold til SCE-forordningen nærmest anses for at være enstrenget, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2. Det betyder, at der i gældende ret og andelspraksis er krav at falde tilbage på for SCE-selskaber med det enstrengede ledelsessystem, når et spørgsmål ikke – eller kun delvist – er reguleret i forordningen, jf. SCE-forordningens artikel 8.

Der er derimod ikke på tilsvarende vis regler eller andelspraksis at falde tilbage på for det tostrengede ledelsessystem, som dette er reguleret i SCE-forordningen. Det foreslås derfor, at der vedtages supplerende regler herfor, jf. artikel 37, stk. 5. Med den foreslåede udnyttelse af denne mulighed sikres, at det tostrengede ledelsessystem ikke alene er underlagt forordningens sparsomme regulering, men endvidere underlægges de dele af national ret og andelspraksis, der med henvisningerne i den foreslåede bestemmelse skal finde anvendelse, hvor SCE-forordningen muliggør dette.

Det foreslås i stk. 1 , at gældende andelspraksis og lovgivning for bestyrelsens overordnede ledelse og direktionens daglige ledelse med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på ledelsesorganet i et SCE-selskab med en tostrenget ledelsesstruktur.

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til SE-lovens § 8, stk. 1, dog således at henvisningen i SE-loven til aktieselskabsloven her i forslaget til SCE-loven erstattes af en henvisning til gældende andelspraksis. Dette skyldes, at andelsselskaber ikke er selskabsretligt reguleret i en lov, på samme måde som det er tilfældet for aktieselskaber i aktieselskabsloven. Til forskel fra SE-lovens § 8, stk. 1, er det i bestemmelsen endvidere præciseret, at det er gældende andelspraksis og lovgivning for bestyrelsens overordnede ledelse og direktionens daglige ledelse , der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på ledelsesorganet i et SCE-selskab med en tostrenget ledelsesstruktur. Dette er ingen realitetsforskel fra SE-lovens § 8, stk. 1. Præciseringen beror på, ledelsesorganet i et SCE-selskab med et tostrenget ledelsessystem varetager ledelsen af SCE-selskabet, mens tilsynsorganet fører tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af dets opgaver. Gældende andelspraksis og lovgivning i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsens kontrolbeføjelser (tilsynsopgaver) m.v., skal derfor først og fremmest anvendes med de fornødne tilpasninger på tilsynsorganet, jf. stk. 4, og ikke på ledelsesorganet.

Reglerne i gældende andelspraksis og lovgivningen for direktionens daglige ledelse finder dog ikke anvendelse på ledelsesorganet, hvis der er valgt en administrerende direktør i medfør af det foreslåede stk. 3. I dette tilfælde finder alene gældende andelspraksis og lovgivning om bestyrelsens overordnede ledelse anvendelse på ledelsesorganet. Gældende andelspraksis og lovgivning om direktionens daglige ledelse foreslås i medfør af stk. 3 at finde anvendelse på den eller de administrerende direktør(er), hvis selskabet har udpeget administrerende direktører.

Hvis den i stk. 1 nævnte andelspraksis og lovgivning indeholder forskellige regler om det samme forhold for henholdsvis bestyrelse og direktion, foreslås det i stk. 2 , at reglerne for bestyrelsen finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på ledelsesorganet, medmindre andet følger af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør af stk. 5. Baggrunden for i stk. 2 at foreslå, at det er de bestemmelser, der omhandler bestyrelsen, som skal finde anvendelse på ledelsesorganet, er, at direktionens kompetence i dansk ret ikke er selvstændigt i forhold til den overordnede ledelse, der ligger hos bestyrelsen. Bestyrelsens bredere kompetenceområde, der omfatter en ret til at instruere direktionens ledelse af selskabet, svarer i højere grad til ledelsesorganets kompetence i SCE-selskabet. Dette stemmer overens med, at den eller de administrerende direktører tillægges direktionens daglige ledelse, hvor der er udpeget administrerende direktører, jf. stk. 3.

Det foreslås således i stk. 3 , at ledelsesorganet kan udpege en eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse. Gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen, anvendes med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lovgivning. Det foreslås i § 7, stk. 3, at flertallet af ledelsesorganet medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet.

I stk. 4 foreslås det, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsens kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar, med de fornødne tilpasninger anvendes på tilsynsorganet, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af stk. 5 eller anden lovgivning. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for tilsynsorganets medlemmer.

I det omfang SCE-forordningen indeholder adgang hertil, foreslås det i stk. 5 , at økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1-4 helt eller delvis ikke skal gælde for den lovgivning, der henhører under økonomi- og erhvervsministeren eller vedkommende minister.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 9.

Bestemmelsen tilsigter i stk. 1 og 2 at udnytte de muligheder, som SCE-forordningen i artikel 39, stk. 4, og artikel 37, stk. 4, giver medlemsstaterne for at fastsætte et minimumsantal af medlemmer i henholdsvis tilsynsorganet og ledelsesorganet i SCE-selskaber, der er registreret på medlemsstatens område. Der foreslås ikke fastsat et maksimumsantal.

Det foreslås i stk. 1 , at tilsynsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Tilsynsorganet kendes ikke i dansk andelsret, men tilsynsorganet har dog kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar, der må sidestilles med visse kontrolbeføjelser, forpligtelser og ansvar hos bestyrelsen i et andelsselskab, jf. forslagets § 6, stk. 4. Antallet af bestyrelsesmedlemmer i andelsselskaber er reguleret i vedtægterne for det enkelte selskab. Det må dog antages, at bestyrelser med under tre medlemmer generelt sjældent anvendes. Der antages således at gælde en almindelig selskabsretlig grundsætning om, at en bestyrelse skal bestå af mindst tre medlemmer. Forslaget vil samtidig sidestille SCE-selskabet mest muligt med SE-selskaber, aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde, som har lovregler om mindst 3 medlemmer i tilsynsorganet og i bestyrelsen. Antallet af medlemmer af tilsynsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i øvrigt i SCE-selskabets vedtægter, jf. SCE-forordningens artikel 39, stk. 4, 1. pkt.

I stk. 2 foreslås, at ledelsesorganet skal bestå af mindst et medlem.

I stk. 3 foreslås, at flertallet af ledelsesorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Forslaget udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 37, stk. 5, for at vedtage passende foranstaltninger vedrørende SCE-selskaber, når der ikke findes et tostrenget system for andelsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område. Forslaget svarer til, hvad der gælder for SE-selskaber, jf. SE-lovens § 8, stk. 1.

Der er i danske andelsselskaber praksis for at ansætte en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, mens bestyrelsen typisk består af andelshavere udpeget af generalforsamlingen samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. Der er således sædvanligvis ikke overlap mellem direktionens medlemmer og bestyrelsens medlemmer. Ledelsessystemet i de danske andelsselskaber kan imidlertid ikke uden videre overføres til SCE-forordningens tostrengede ledelsessystem, hvor der er et tilsynsorgan, et ledelsesorgan samt eventuelt en eller flere administrerende direktører.

For at skabe klarhed over retstilstanden og for at undgå en uhensigtsmæssig sammenblanding af opgaverne for ledelsesorganet med opgaverne for eventuelle administrerende direktører foreslås det fastsat, at flertallet af ledelsesorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med reglerne for medlemmerne af ledelsesorganet i SE-selskaber og med reglerne for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og i erhvervsdrivende fonde.

Antallet af medlemmer af ledelsesorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i øvrigt i SCE-selskabets vedtægter, jf. SCE-forordningens artikel 37, stk. 4, 1. pkt.

Muligheden for på samme tid at være medlem af både tilsynsorganet og ledelsesorganet er reguleret i SCE-forordningens artikel 37, stk. 3.

Medlemmerne af tilsynsorganet og ledelsesorganet skal være fysiske personer.

Det følger af SCE-forordningens artikel 46, stk. 1, 1. pkt., at et SCE-selskabs vedtægter kan fastsætte, at et selskab som defineret i EF-traktatens artikel 48 kan være medlem af et af selskabets organer, medmindre andet gælder ifølge andelsselskabslovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted.

Det er i Danmark ikke muligt for et selskab at være medlem af et andelsselskabs ledelsesorganer. Det er en almindelig selskabsretlig grundsætning, at et selskab ikke kan være medlem af et andet selskabs ledelsesorganer, jf. dog aktieselskabslovens § 52, stk. 2. Et selskab eller en anden juridisk person kan have ret til at udpege et bestyrelsesmedlem i et andet selskab, men det pågældende bestyrelsesmedlem er medlem af bestyrelsen som fysisk person med de beføjelser, pligter og det ansvar, der følger med.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 11.

Hvis der i en medlemsstat ikke findes bestemmelser om det enstrengede ledelsessystem for andelsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted på dens område, skal medlemsstaten vedtage passende foranstaltninger vedrørende SCE-selskaber, jf. SCE-forordningens artikel 42, stk. 4. Andelssektorens ledelsessystem ligger nærmest det enstrengede ledelsessystem, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2. Det antages dog, at der er hjemmel i SCE-forordningens artikel 42, stk. 4, og artikel 78, stk. 1, om at medlemsstaterne skal sikre en effektiv iværksættelse af SCE-forordningen, til at vedtage passende foranstaltninger for at tydeliggøre retstilstanden vedrørende SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, der har et enstrenget ledelsessystem.

Det foreslås, at det tydeliggøres direkte i loven, hvilke regler der gælder for administrationsorganet i et SCE-selskab med et enstrenget ledelsessystem.

Med bestemmelsen i stk. 1 tydeliggøres, at administrationsorganet i SCE-forordningens enstrengede ledelsessystem sidestilles med bestyrelsen i et dansk andelsselskab, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2 og 2.3.3.

Det foreslås, at gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen, skal finde anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrationsorganet. Når bestemmelsen henviser til bestyrelsen og administrationsorganet indebærer henvisningen også en henvisning til medlemmerne af bestyrelsen og administrationsorganet.

Derudover vil der være tilfælde, hvor SCE-forordningens regulering af det enstrengede ledelsessystem udelukker anvendelsen af nationale regler (f.eks. i relation til hvilke opgaver administrationsorganet skal varetage i henhold til forordningen).

Udtrykket »gældende andelspraksis og lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for bestyrelsen eller medlemmer heraf« er anvendt i bestemmelsen for at tydeliggøre, at i det omfang der i andelspraksis eller lovgivningen i øvrigt er brugt andre betegnelser for de ledelsesorganer, der svarer til henholdsvis bestyrelsen eller direktionen eller medlemmer heraf, finder bestemmelsen på tilsvarende måde anvendelse herpå.

SCE-forordningen indeholder ikke bestemmelser om suppleanter i de forskellige selskabsorganer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at udpege suppleanter i administrationsorganet, så længe kravet til ordinære medlemmer er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 1, litra c, ii, i SCE-forordningen. I stk. 2 fastsættes, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på eventuelle suppleanter for administrationsorganets medlemmer.

Af SCE-medarbejderdirektivet følger, at der i visse tilfælde kan være medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Medarbejderrepræsentanter skal behandles på samme måde som de øvrige medlemmer af administrationsorganet. Den foreslåede bestemmelse skal således også anvendes på eventuelle medarbejderrepræsentanter i administrationsorganet. Der henvises til bemærkningerne til det forslag, som beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig med nærværende lovforslag til implementering af SCE-medarbejderdirektivet i dansk ret.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 12.

I stk. 1 foreslås, at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Forslaget er en udnyttelse af SCE-forordningens artikel 42, stk. 2, 2. pkt. Når der er fastlagt en ordning for medarbejderindflydelse i henhold til SCE-medarbejderdirektivet, følger det allerede af SCE-forordningens artikel 42, stk. 2, 4. pkt., at administrationsorganet skal bestå af mindst tre medlemmer. Antallet af medlemmer af administrationsorganet eller reglerne for fastlæggelsen heraf fastsættes i øvrigt i SCE-selskabets vedtægter, jf. SCE-forordningens artikel 39, stk. 4, 1. pkt.

Der er i danske andelsselskaber praksis for, at bestyrelsen ansætter en direktion bestående af professionelle eksterne kandidater, mens bestyrelsen typisk består af andelshavere udpeget af generalforsamlingen samt medarbejderrepræsentanter udpeget i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. Der er således sædvanligvis ikke overlap mellem direktionens medlemmer og bestyrelsens medlemmer.

I stk. 2 foreslås det tydeliggjort, at flertallet af administrationsorganets medlemmer ikke må være administrerende direktører i SCE-selskabet. Dette svarer til den sædvanlige relation mellem bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer i danske andelsselskaber, og det vil skabe lighed med forslagets § 7, stk. 3, reglerne for medlemmerne af administrationsorganet i SE-selskaber samt reglerne for bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og i erhvervsdrivende fonde. Den tilsvarende regel for SE-selskaber følger af SE-lovens § 11, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 42, stk. 1, 2. pkt., hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte, at der skal være én administrerende direktør eller flere administrerende direktører med ansvar for den daglige ledelse på de samme vilkår som dem, der gælder for andelsselskaber. Bestemmelsen svarer i tillempet form til SE-lovens § 12, stk. 2. I stk. 3 foreslås, at der skal udpeges mindst én administrerende direktør med ansvar for den daglige ledelse. Af SCE-forordningens artikel 8 og artikel 42, stk. 1, følger, at der skal gælde samme vilkår for administrerende direktører i et SCE-selskab, som der i andelsselskaber gælder for direktionen eller medlemmer heraf. Det er med bestemmelsen tydeliggjort, at gældende andelspraksis eller lovgivningen i øvrigt, der i andelsselskaber gælder for direktionen (eller medlemmer heraf), finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på administrerende direktører i SCE-selskaber. Det betyder bl.a., at den administrerende direktør eller de administrerende direktører skal varetage den daglige ledelse af selskabet. Den daglige ledelse svarer til de opgaver, som direktionen varetager i danske andelsselskaber. Dette spørgsmål er typisk reguleret i andelsselskabets vedtægter. I mangel af vedtægtsbestemmelser omkring arbejdsfordelingen må det antages, at det er bestyrelsen, som fastlægger arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen.

Medlemmerne af administrationsorganet skal være fysiske personer, jf. bemærkningerne til § 7.

Den foreslåede findes ikke i SE-loven, da der ikke i SE-forordningen er en tilsvarende mulighed for at fastsætte nationale bestemmelser om dette spørgsmål.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 47, stk. 2, 2. pkt., for at fastsætte en anden regel om SCE-selskabets ansvar for handlinger foretaget af selskabets tegningsberettigede end den hovedregel, som fremgår af artikel 47, stk. 2, 1. pkt. Ved at udnytte denne mulighed opnås, at reglerne, for hvornår et SCE-selskab er bundet af handlinger foretaget af selskabets tegningsberettigede, i højere grad kommer til at ligne det danske selskabsretlige udgangspunkt vedrørende tegningsretten.

I aktieselskabslovens § 61, som implementerer reglerne om tegningsret i første selskabsdirektiv (68/158/EØF) § 9, er udgangspunktet, at en retshandel, der indgås på selskabets vegne af nogen, der har tegningsret, forpligter selskabet, medmindre:

1. de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i loven, eller

2. retshandlen falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være ham ubekendt.

Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 158, stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter nr. 2.

Forordningens udgangspunkt i artikel 47, stk. 2, 1. pkt., er en regel svarende til aktieselskabslovens § 61, stk. 1, men uden tilføjelsen i § 61, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Hvis muligheden i artikel 47, stk. 2, 2. pkt., ikke udnyttes, forpligtes et SCE-selskab således også ved retshandler, der falder uden for selskabets formål, selvom selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være ham ubekendt.

Aftaleloven indeholder i § 11, stk. 1, en regel om, at hvis en fuldmægtig ved en retshandels foretagelse har handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandlen ikke bindende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen således overskred sin beføjelse. Aftalelovens regel, lægger således – ligesom aktieselskabslovens § 61 – vægt på, om tredjemand er i god eller ond tro.

Artikel 47, stk. 2, 2. pkt., giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, at et SCE-selskab ikke forpligtes ved retshandler, der overskrider rammerne for dets formål, hvis selskabet beviser, at tredjemand var vidende om, at den pågældende retshandel faldt uden for disse rammer, eller ikke kunne være uvidende herom i betragtning af omstændighederne, idet offentliggørelsen af vedtægterne ikke i sig selv er tilstrækkeligt bevis herfor.

I bestemmelsen foreslås, at et SCE-selskab ikke er forpligtet over for tredjemand i de tilfælde, som er nævnt i SCE-forordningens artikel 47, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 13.

Et SCE-selskab skal ligesom et dansk andelsselskab omfattet af lov nr. 11 af 9. januar 2002 om visse erhvervsdrivende virksomheder afholde generalforsamling mindst én gang om året, jf. artikel 54, stk. 1. I bestemmelsen foreslås det at udnytte muligheden i SCE-forordningens artikel 54, stk. 1, til at bestemme, at den første generalforsamling skal afholdes senest 18 måneder efter SCE-selskabets stiftelse. Dette svarer til de gældende regler for nationale andelsselskaber.

Ved siden af den foreslåede bestemmelse finder reglerne i årsregnskabsloven, herunder indsendelsesfristerne for årsrapporter, anvendelse. Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets udløb. Bestemmelsen ligger inden for rammerne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF) og svarer til de gældende indsendelsesfrister for danske andels- og aktieselskaber. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen.

Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SCE-forordningens artikel 54. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, må artikel 54 dog skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE-selskaber som for danske andelsselskaber. Det medfører således, at generalforsamlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven.

I SE-loven er der ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede bestemmelse.

Bestemmelsen udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 3. pkt. Det følger af SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 1. pkt., at et SCE-selskabs vedtægter ikke på noget tidspunkt må være i modstrid med de ordninger for medarbejderindflydelse, der er fastlagt. Hvis nye ordninger, som er fastsat i medfør af direktiv 2003/72/EF om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse, er i strid med de gældende vedtægter ændres disse vedtægter i det nødvendige omfang, jf. SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 2. pkt. Forslag til lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber, der gennemfører SCE-medarbejderdirektivet, fremsættes af beskæftigelsesministeren samtidig med nærværende lovforslag. Loven til gennemførelse af SCE-medarbejderdirektivet skal træde i kraft på samme tidspunkt som denne lov.

Det foreslås at udnytte bestemmelsen i SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 3. pkt., hvorefter ledelses- eller administrationsorganet kan ændre vedtægterne, uden at det er nødvendigt med en afgørelse fra generalforsamlingen, hvis nye ordninger for medarbejderindflydelse, som er fastsat i medfør lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber, er i strid med SCE-selskabets gældende vedtægter. Herved opnås, at SCE-selskabet ikke behøver at indkalde og afholde en generalforsamling for at træffe formel beslutning om en vedtægtsændring, som under alle omstændigheder er påkrævet i henhold til SCE-forordningens artikel 11, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 15.

Bestemmelsen foreslår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal beslutte, at et SCE-selskab skal opløses, om fornødent efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 21, stk. 2, hvis SCE-selskabet ikke opfylder kravet i SCE-forordningen om at have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i samme medlemsstat, og forholdet ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bestemmelsen opfylder forpligtelsen for medlemsstaterne til i henhold til SCE-forordningens artikel 73, stk. 2 og 3, at træffe passende foranstaltninger til at pålægge et SCE-selskab at afhjælpe en uoverensstemmelse med artikel 6 inden for en nærmere fastsat frist, og pligten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indledes likvidationsprocedure mod et selskab, som ikke afhjælper forholdet inden for den givne frist.

Det følger af ordlyden i den foreslåede bestemmelse, at opløsningssanktionen ikke gælder overtrædelse af den foreslåede § 2, der udnytter muligheden i SCE-forordningens artikel 6, for at pålægge SCE-selskaber at placere deres hovedkontor og vedtægtsmæssige hjemsted på samme sted, dvs. i samme kommune. Bestemmelsen omfatter således alene de tilfælde, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor ikke er beliggende i samme medlemsstat, jf. SCE-forordningens artikel 73.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 16. Den foreslåede bestemmelses stk. 2 er dog en præcisering, som ikke var nødvendig i SE-loven.

Bestemmelsen i stk. 1 er en følge af pligten i artikel 78, stk. 1, til at træffe alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, og pligten i artikel 78, stk. 2, for hver medlemsstat til at udpege de kompetente myndigheder som angivet i artikel 7, 21, 29, 30, 54 og 73.

Ifølge SCE-forordningens artikel 11, stk. 1, skal et SCE-selskab, optages i det register, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, som det er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen. Efter de gældende regler forestår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registre for andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, sparekasser m.v. Det foreslås derfor i stk. 1 at placere registret for SCE-selskaber med hjemsted her i landet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det foreslås endvidere i stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal varetage de opgaver, der er nævnt i SCE-forordningens artikel 78, stk. 2. Dette indebærer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. skal:

– kontrollere at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for en flytning af et SCE-selskabs hjemsted til udlandet er opfyldt, og udstede en attest som bevis herpå, jf. artikel 7,

– kontrollere at alle de handlinger og formaliteter, som skal opfyldes forud for en fusion, hvor et dansk andelsselskab deltager, er opfyldt, og udstede en attest som bevis herpå, jf. artikel 29,

– kontrollere en fusions lovlighed, når SCE-selskabet skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 30, og

– kunne begære et SCE-selskab tvangsopløst i henhold til artikel 73.

Det foreslås i stk. 2 , at aktieselskabslovens regler om anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger finder anvendelse med de fornødne tilpasninger på SCE-selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Bestemmelsen i stk. 2 præciserer således i overensstemmelse med SCE-forordningens artikel 11, stk. 1 og 5, og artikel 12, stk. 1, at anmeldelse, registrering og offentliggørelse af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE-selskab skal ske efter de regler, der gælder for aktieselskaber.

Det følger af SCE-forordningens artikel 11, stk. 1, at ethvert SCE-selskab i den medlemsstat, hvori det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, skal optages i det register, der er foreskrevet i denne medlemsstats lovgivning, jf. aktieselskabslovgivningen. Artikel 11, stk. 1, antages at medføre, at aktieselskabslovens procedureregler i §§ 11-12, kapitel 19, § 135 m.v. vedrørende anmeldelse og registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem skal anvendes med de fornødne tilpasninger på anmeldelse og registrering af SCE-selskaber.

Dette betyder f.eks., at et SCE-selskab skal anmeldes senest seks måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse, når SCE-selskabet stiftes af fysiske personer eller juridiske enheder i henhold til SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, 1.-3. pind, jf. aktieselskabslovens § 11, stk. 1, med de fornødne tilpasninger. Stiftes et SCE-selskab ved fusion i henhold til SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, 4. pind, følger det direkte af SCE-forordningens artikel 30, stk. 2, at SCE-selskabet skal anmeldes inden for en frist på seks måneder efter udstedelsen af den i artikel 29, stk. 2, omhandlede attest.

Stiftes et SCE-selskab ved omdannelse i henhold til SCE-forordningens artikel 2, stk. 1, 5. pind, skal anmeldelse om den vedtagne omdannelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter, at omdannelsen er besluttet, jf. aktieselskabslovens § 135, stk. 2, jf. § 134 i, stk. 1, med de fornødne tilpasninger.

Er anmeldelsen om stiftelse af et SCE-selskab ikke modtaget senest ved udløbet af 6 måneders-fristen, kan registrering ikke finde sted, jf. aktieselskabslovens § 11, stk. 3, med de fornødne tilpasninger. Et SCE-selskab kan endvidere ikke registreres, medmindre den samlede tegnede kapital, som er bindende tegnet, svarer til den i vedtægterne angivne tegnede kapitals størrelse, jf. artikel 5, stk. 4, 7. pind, og der ved tegningen er foretaget indbetaling i overensstemmelse med SCE-forordningens artikel 4, stk. 4 og 5. Med anmeldelsen skal følge bevis for indbetalingen.

Sker der ændringer i SCE-selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt andet ikke er bestemt i SCE-forordningen eller loven, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse, jf. aktieselskabslovens § 156, stk. 1, med de fornødne tilpasninger, jf. dog aktieselskabslovens § 156, stk. 2, som fastsætter en 2-ugers frist for visse nærmere angivne ændringer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om SCE-forordningen, loven og SCE-selskabets vedtægter er overholdt, jf. aktieselskabslovens § 156 a med de fornødne tilpasninger. Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nægte registrering, fastsætte frister til berigtigelse af fejl og mangler, stille krav om indsendelse af bevis for at anmeldelser og registreringer er lovligt foretaget m.v. efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 157 og 157 a med de fornødne tilpasninger. Registreringers udslettelse behandles i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 159 b, stk. 3, med de fornødne tilpasninger.

Det følger endvidere af SCE-forordningens artikel 11, stk. 5, at aktieselskabslovgivningen vedrørende bekendtgørelse af dokumenter og andre oplysninger, finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber. Det medfører f.eks., at aktieselskabslovens § 12, stk. 4, der bestemmer, at et selskab, som ikke er registreret, skal føje ordene »under stiftelse« til sit navn, finder tilsvarende anvendelse på et SCE-selskab, der ikke er registreret.

Samtidig følger det af SCE-forordningens artikel 12, stk. 1, at offentliggørelsen af dokumenter og oplysninger vedrørende et SCE-selskab i henhold til forordningen skal ske efter de regler, der gælder for aktieselskaber. Det medfører, at f.eks. aktieselskabslovens §§ 158 og 158 a om registrering og offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber.

Aktieselskabslovens i §§ 11-12, kapitel 19, § 135 m.v. vedrørende anmeldelse og registrering i registeret for aktieselskaber gælder dog ikke for SCE-selskaber, hvis SCE-forordningen selv regulerer spørgsmålet, jf. SCE-forordningens artikel 8. F.eks. indeholder SCE-forordningens artikel 18, stk. 1, regler om, at SCE-selskabet får status som juridisk person på den dato, det registreres, og artikel 18, stk. 2, indeholder regler om hæftelsen for forpligtelser, der indgås på SCE-selskabets vegne, inden selskabet er registreret. Aktieselskabslovens regler om samme spørgsmål i § 12, finder derfor ikke anvendelse på SCE-selskaber.

I modsætning til formalia og procedurer for anmeldelse og registrering af SCE-selskabet er kravene til selve stiftelsen af SCE-selskabet med forbehold af reglerne i SCE-forordningen underlagt den nationale andelsselskabslovgivning i den medlemsstat, hvor SCE-selskabet etablerer sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. SCE-forordningens artikel 17, stk. 1. I Danmark vil gældende andelspraksis således finde anvendelse på selve SCE-selskabets stiftelse, jf. Rådserklæringen af 22. juli 2003 (123/03) omtalt i afsnit 1.3 i de almindelige bemærkninger. I dag er der ikke for andelsselskaber, således som det er tilfældet for aktie- og anpartsselskaber, fastsat særlige formkrav, der skal iagttages, før selskabet er stiftet. Det antages dog, at for at en stiftelsesprocedure kan føre til en gyldig stiftelse af et andelsselskab, må den indeholde de elementer, der er nødvendige for, at selskabet kan siges at være kommet til eksistens. Disse elementer er især, at der skal foreligge en bindende stiftelsesbeslutning eller stiftelsesaftale, at der skal være vedtaget et sæt vedtægter med et sådant indhold, at selskabet kan fungere på grundlag heraf, at der skal være etableret en ledelse, og at der skal foreligge indmeldelse af to eller flere andelshavere.

Procedurerne for en stiftelse af et SCE-selskab, der sker ved omdannelse, er delvist reguleret i SCE-forordningens artikel 35. Det må dog antages, at den nationale lovgivning om omdannelse af andelsselskaber finder anvendelse på omdannelsen til et SCE-selskab i forhold til de aspekter, som ikke er reguleret af artikel 35, jf. artikel 8, stk. 1, litra c, ii. Dette antages at medføre, at aktieselskabslovens § 135 om omdannelse fra et andelsselskab til et aktieselskab med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på et andelsselskabs omdannelse til et SCE-selskab i relation til de aspekter, som ikke er reguleret af artikel 35.

Procedurerne for stiftelse af et SCE-selskab ved fusion er reguleret i SCE-forordningens artikler 19-34. Fusionen og den samtidige stiftelse af et SCE-selskab får virkning fra den dato, hvor selskabet er registreret, jf. artikel 31.

Uanset på hvilken måde SCE-selskabet stiftes, får et SCE-selskab først status som juridisk person på den dato, hvor SCE-selskabet i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted, optages i det relevante register, jf. SCE-forordningens artikel 18, stk. 1.

Registreringen af et SCE-selskab offentliggøres efter reglerne i artikel 12, dvs. efter de regler, der gælder for aktieselskaber.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 17. Bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., er dog en udnyttelse af en mulighed i SCE-forordningen som ikke findes – og ikke er nødvendig - i SE-forordningen.

Bestemmelsens stk. 1 indeholder en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelsen af forordninger om SCE-selskaber. Herved tænkes først og fremmest på SCE-forordningen, forordning nr. 1435/2003, men ved formuleringen »forordninger« tilsigtes at smidiggøre adgangen til at indarbejde eventuelle efterfølgende forordninger, der måtte supplere eller ændre den oprindelige forordning. SCE-forordningen indeholder i artikel 79 en revisionsklausul.

Stk. 2 indeholder tillige en bemyndigelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om anmeldelse og registrering af SCE-selskaber og SCE-selskabers her i landet registrerede filialer, gebyr for sådan anmeldelse, offentliggørelse i forbindelse med anmeldelsen, ændringer i anmeldte forhold, udskrifter m.v. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påtænker at udnytte den foreslåede bemyndigelse til bl.a. at fastsætte nærmere regler om anmeldelse i de forskellige stiftelsessituationer og ved et SCE-selskabs flytning i en ny bekendtgørelse til erstatning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 200 af 21. marts 2005 (Anmeldelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås i 2. pkt. i stk. 2 at udnytte SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, 2. pkt., der giver mulighed for at fastsætte undtagelser fra de nationale gennemførelsesbestemmelser til ellevte selskabsdirektiv om filialer (89/666/EØF) for at tage hensyn til andelsselskabers særlige karakter. Filialdirektivet er i dansk ret gennemført i aktieselskabslovens kapitel 17 og 18 med supplerende regler i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Det følger af SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, 1. pkt., at de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til filialdirektivet, finder anvendelse på de filialer, SCE-selskaber opretter i andre medlemsstater. Der er imidlertid i 2. pkt. i artikel 12, stk. 2, mulighed for at fastsætte undtagelser af hensyn til andelsselskabers særlige karakter. Denne valgmulighed åbner mulighed for, at der kan fastsættes andre regler for filialer af udenlandske SCE-selskaber end de regler, der i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 3 gælder for filialer af udenlandske aktieselskaber. Derimod er der ikke i SCE-forordningen hjemmel til at fastsætte undtagelser til aktieselskabslovens filialbestemmelser i kapitel 17 og 18.

Valgmuligheden i SCE-forordningens artikel 12, stk. 2, 2. pkt., for at fastsætte regler for at tage hensyn til andelsselskabers særlige karakter foreslås udnyttet ved, at der gives en bemyndigelse til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Anmeldelsesbekendtgørelsen kan fastsætte særlige regler om anmeldelse m.v. for her i landet registrerede filialer af udenlandske SCE-selskaber. Ved udnyttelse af hjemlen vil der blive taget hensyn til SCE-selskabers grænseoverskridende karakter samt de gældende regler i Anmeldelsesbekendtgørelsens kapitel 4 om anmeldelse om oprettelse af en filial af en udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 18.

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at de pågældende oplysninger og dokumenter skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at oplysningerne og modtagelsen af dokumenterne straks skal bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Uden bestemmelsen vil det ikke være helt klart, hvem flytteplaner skal indsendes til, eller hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere flytteplaner.

Flytteplaner kendes ikke i dansk ret. SCE-forordningens artikel 7, stk. 2, der via henvisningen til artikel 12, stk. 1, bestemmer, at flytteplanen offentliggøres som fastsat i aktieselskabslovgivningen, er derfor ikke direkte anvendelig.

Bestemmelsen er endvidere en præcisering af, hvem fusionsplaner, fusionsoplysninger og omdannelsesplaner skal indsendes til, og hvorledes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal håndtere disse dokumenter og oplysninger.

Fusionsplaner kendes i aktieselskabsloven, jf. aktieselskabslovens § 134 a. SCE-forordningens artikel 22, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, der bestemmer, at aktieselskabslovgivningen vedrørende fusionsplaner og bekendtgørelse af fusionsplaner finder tilsvarende anvendelse for andelsselskabers fusion over grænserne for at oprette et SCE-selskab, medfører, at bestemmelsen blot er en præcisering af, hvad der gælder ifølge SCE-forordningens henvisninger.

Omdannelsesplaner kendes i andelsselskabslovgivningen, jf. aktieselskabslovens § 135, der handler om andelsselskabers omdannelse til et aktieselskab. SCE-forordningens artikel 35, stk. 4, og artikel 76, stk. 4, der bestemmer, at en omdannelsesplan skal offentliggøres efter reglerne i den enkelte medlemsstats lovgivning, sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra c, ii, og artikel 17, stk. 1, medfører, at bestemmelsen blot er en præcisering af, hvad der antages at gælde ifølge SCE-forordningens henvisninger.

Ovennævnte henvisninger er dog svære at få overblik over. Forslagets stk. 1 har derfor til formål at skabe klarhed om procedurerne vedrørende SCE-selskabets pligt til offentliggørelse af flytteplan, fusionsplan, omdannelsesplan til stiftelse af et SCE-selskab og omdannelsesplan ved omdannelse til et andelsselskab. Det foreslås således, at de deltagende selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og SCE-selskabet indsender de i SCE-forordningens artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 2, artikel 35, stk. 4, og artikel 76, stk. 4, nævnte dokumenter og oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplysningerne og modtagelsen af dokumenterne skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Reglen om, at modtagelsen skal bekendtgøres straks, svarer til de regler, der kendes fra aktieselskabslovens regler om indsendelse af fusionsplaner, jf. aktieselskabslovens kapitel 15. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til aktieselskabslovens § 158, foreslås det, at offentliggørelsen skal ske straks i styrelsens edb-informationssystem.

Den foreslåede stk. 2 indeholder en præcisering af, at ved fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, indsendes de i SCE-forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, nævnte oplysninger alene til Finanstilsynet. I lighed med hvad der gælder for indsendelse af dokumenter i henhold til lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 7, foreslås det i 2. pkt., at de indsendte oplysninger bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 19.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at reguleringsmuligheden i SCE-forordningens artikel 7, stk. 14 (mulighed for indsigelse mod flytning af et SCE-selskabs vedtægtsmæssige hjemsted til udlandet), og artikel 21 (mulighed for indsigelse mod deltagelse i stiftelsen af et SCE-selskab ved fusion) udnyttes. Økonomi- og erhvervsministeren kan over for virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn fremsætte indsigelse i henhold til SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, og artikel 21. Herved får økonomi- og erhvervsministeren en indsigelsesmulighed som i SE-loven overfor flytning af visse SCE-selskabers hjemsted til udlandet og stiftelser af SCE-selskaber ved fusion af visse danske andelsselskaber.

Økonomi- og erhvervsministerens indsigelse kan i begge tilfælde alene fremsættes ud fra samfundshensyn. Udtrykket »samfundshensyn« indebærer et væsentlighedskriterium, idet den nationale myndighed skal kunne begrunde, at fusion eller flytning vil kunne skade grundlæggende samfundsmæssige interesser i det pågældende land. Der skal foreligge en konkret, saglig begrundelse for indsigelsen, ligesom der skal kunne redegøres for, at indsigelsen er nødvendig for at opnå formålet, og at indsigelsen er proportional. Begrebet samfundshensyn er ikke defineret i SCE-forordningen, men der skal være tale om hensyn, som er anerkendt af EF-Domstolen. Det kan ikke på forhånd siges, hvilke hensyn EF-Domstolen konkret vil anerkende som samfundshensyn i relation til SCE-forordningen, men EF-Domstolens praksis må forventes at være restriktiv.

Muligheden for indsigelse foreslås kun udnyttet i forhold til den finansielle sektor, som er særligt omtalt i SCE-forordningen. Det vil være en betingelse for at gøre indsigelse gældende, at der er tale om afgørende hensyn til den finansielle sektors funktion og sikkerhed. Det må således antages, at en indsigelse, der kan begrundes i hensynet til kapitalmarkedets funktion, vil kunne anerkendes af EF-domstolen, mens henvisning til generelle nationale og økonomiske interesser ikke vil blive anerkendt. Anvendelsen af indsigelsesretten vil derfor i praksis være begrænset til helt særlige tilfælde.

For så vidt angår flytning af hjemsted, skal indsigelsen fremsættes inden for den frist, der er angivet i SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, jf., artikel 7, stk. 6, dvs. senest 2 måneder efter at SCE-selskabet har offentliggjort sin plan om flytning af hjemsted. For så vidt angår fusion, skal økonomi- og erhvervsministeren fremsætte indsigelsen inden for den frist, der er angivet i SCE-forordningens artikel 21, jf. artikel 29, stk. 2, dvs. inden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder en attest om, at alle handlinger og formaliteter forud for fusionen er opfyldt.

I stk. 2 foreslås, at økonomi- og erhvervsministerens eventuelle indsigelse efter stk. 1 skal meddeles selskabet senest 2 måneder efter offentliggørelse af plan om flytning eller fusion. Indsigelsen skal offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen edb-informationssystem. Indsigelser om fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, skal dog offentliggøres i Statstidende af Finanstilsynet. Denne bestemmelse skal tilgodese kreditorer og andelshaveres berettigede forventning om at være orienteret om flytteplanernes henholdsvis fusionsplanernes status.

I stk. 3 foreslås, at indsigelsen skal kunne indbringes for retten. Retten til domstolsprøvelse følger af SCE-forordningens artikel 7, stk. 14, 3. afsnit, og artikel 21, 2. afsnit. Med bestemmelsen fastsættes en frist på 6 måneder for anlæggelse af en sådan sag.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 20.

Den foreslåede bestemmelse svarer med de fornødne tilpasninger til § 17, stk. 2 og 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og til § 159 b, stk. 1 og 2, i aktieselskabsloven. I stk. 1 foreslås, at afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven, forskrifter udstedt i medfør af loven eller SCE-forordningen kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2. Herved behandles SCE-selskaber på samme måde som andelsselskaber i relation til klageadgang til Erhvervsankenævnet, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 17, stk. 2. Træffer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelser vedrørende SCE-selskaber i medfør af reglerne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller reglerne i aktieselskabsloven, finder bestemmelserne om klageadgang i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller aktieselskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.

I stk. 2 foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser om fastsættelse af frister og afgørelser truffet i henhold til § 13 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Baggrunden for at afskære administrativ rekurs for afgørelser truffet i henhold til forslagets § 13 er, at ved SCE-selskabers oversendelse til skifteretten vil kompetencen overgå hertil. Endvidere bestemmer SCE-forordningens artikel 73, stk. 4, at den medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, skal give adgang til domstols- eller anden relevant prøvelse af alle overtrædelser af kravet i SCE-forordningens artikel 6 om sammenfald mellem hovedkontor og det vedtægtsmæssige hjemsted. Denne adgang skal have opsættende virkning for procedurerne i SCE-forordningens artikel 73, stk. 2 og 3. Den bevisbedømmelse, der skal foretages i henhold til artikel 73, stk. 4, sammenholdt med at det alene er domstols- eller anden relevant prøvelse, der har opsættende virkning efter SCE-forordningen, antages ikke at harmonere med administrativ rekurs. Undtagelsen svarer til undtagelsen i § 17, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vedrørende samme lovs § 21, stk. 1 (om tvangsopløsning).

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 21.

SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1, men SCE-forordningen angiver ikke nærmere, hvilke bestemmelser i forordningen der skal sanktioneres med straf. Sanktionsvalget tilkommer som udgangspunkt medlemsstaterne.

Efter det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal dog i alle tilfælde være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning (effektivitetsprincippet).

SCE-forordningens materielle bestemmelser har i mange tilfælde ikke et modstykke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som kun indeholder en sparsom materiel regulering af andelsselskaber m.v. Der er derfor også kun enkelte bestemmelser i SCE-forordningen, som kan strafbelægges med henvisning til, at en tilsvarende bestemmelse er strafbelagt i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Derimod har flere af SCE-forordningens bestemmelser et lignende modstykke i aktieselskabsloven, som er strafbelagt i henhold til aktieselskabsloven.

I fastsættelsen af hvilke bestemmelser i SCE-forordningen og i loven der foreslås strafbelagt, er der foretaget en sammenligning med hvilke tilsvarende bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller aktieselskabsloven, der er strafbelagte.

På denne baggrund foreslås det i stk. 1 , at overtrædelser af § 5, stk. 4 (pligt til tilføje »under flytning« til et SCE-selskabs navn, når selskabet er under flytning), i denne lov og artikel 4, stk. 3, 4. pkt. (forbud mod at der kan udstedes andele for under deres pålydende værdi), og stk. 12 (forbud mod at et SCE-selskab erhverver egne andele), artikel 10, stk. 1, 2. pkt. (pligt til at anvende forkortelsen »SCE« i navnet og om nødvendigt tilføjelsen »med begrænset ansvar«), og stk. 2 (forbud mod at andre end SCE-selskaber anvender forkortelsen »SCE« i navnet for at angive deres retsform), artikel 14, stk. 4, 1. pkt. (pligt for et SCE-selskab til at føre en medlemsfortegnelse), artikel 37, stk. 1 (ledelsesorganets pligt til at varetage SCE-selskabets ledelse), artikel 39, stk. 1 (tilsynsorganets pligt til at føre tilsyn med ledelsesorganets varetagelse af dets hverv), artikel 42, stk. 1 (administrationsorganets pligt til at varetage SCE-selskabets ledelse), artikel 49 (tavshedspligt for medlemmerne af SCE-selskabets organer) og artikel 62 (pligt til at føre og opbevare en protokol over hver generalforsamling i SCE-selskabet) i SCE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

De tilsvarende strafbelagte bestemmelser i national ret findes i aktieselskabslovens § 13, stk. 1, § 25, § 48, § 54, § 75, stk. 2-3, § 116, stk. 4, § 153, stk. 1, og § 160, stk. 1, og i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 6, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6.

I stk. 2 foreslås mulighed for i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne.

I stk. 3 gives der mulighed for at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) straf for overtrædelse af bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 22.

SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1. Sanktionen for overtrædelser af fællesskabsretten er underlagt det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip samt et effektivitetsprincip, jf. bemærkningerne til § 19.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at henvisningerne til national ret f.eks. i forordningens artikel 8, stk. 1, litra c, ii, artikel 10, stk. 1, 1. pkt., artikel 11, stk. 1, og artikel 68 ikke i sig selv kan danne hjemmel for at pålægge SCE-selskaber med hjemsted i Danmark og personer med relation til SCE-selskaber straf. Bestemmelsen skal således sikre, at SCE-selskaber og personer med relation til SCE-selskaber er omfattet af de straffebestemmelser, som knytter sig til den lovgivning, der i medfør SCE-forordningen finder tilsvarende anvendelse på SCE-selskaber og personer i relation til SCE-selskaber. National lovgivning omfatter både regler i love og administrative forskrifter. Bestemmelsen gælder ved siden af § 19 om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen og i denne lov.

Det foreslås i bestemmelsen, at overtrædelse af lovgivning, som i medfør af SCE-forordningen eller denne lovs §§ 6 eller 8 finder anvendelse på et SCE-selskab, en filial af et udenlandsk SCE-selskab eller en person i relation til et SCE-selskab eller en filial af et udenlandsk SCE-selskab, straffes på samme måde, som overtrædelser der begås af selskaber og personer m.v., der umiddelbart er omfattet af den pågældende lovgivning.

Med udtrykket »en person i relation til et SCE-selskab eller en filial af et udenlandsk SCE-selskab« tænkes på alle persongrupper i relation til SCE-selskab, som via en henvisning i SCE-forordningen er underlagt national lovregulering. Det vil først og fremmest sige medlemmer af et SCE-selskabs administrationsorgan, -tilsynsorgan og ledelsesorgan, et SCE-selskabs administrerende direktører, revisorer, vurderingsmænd og likvidatorer samt filialbestyrere af udenlandske SCE-selskaber.

Bestemmelsen medfører blandt andet, at følgende straffebestemmelser i national lovgivning finder anvendelse i relation til SCE-selskaber. Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 23 straffes bl.a. overtrædelse af lovens forskrifter om navn og binavne i § 6, stk. 3 og 7, med bøde medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven. Efter aktieselskabslovens § 160, stk. 1, straffes bl.a. overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.

Overtrædelse af en række specifikke bestemmelser i aktieselskabsloven, som også finder anvendelse på SCE-selskaber, straffes endvidere i henhold til aktieselskabslovens § 161. Dette gælder f.eks. overtrædelse af aktieselskabslovens § 12, stk. 4 (pligt til tilføje ordene »under stiftelse« til navnet, når selskabet endnu ikke er registreret), § 116, stk. 4 (pligt til tilføje ordene »i likvidation« til navnet, når selskabet er under likvidation), § 117, stk. 3 (pligt til tilføje ordene »under tvangsopløsning« til navnet, når selskabet er under tvangsopløsning), § 124 (pligter og forbud i forbindelse med selskabets endelige likvidation), § 151, stk. 2 (forbud for filialer af udenlandske selskaber), samt § 153, stk. 5 (pligt for en filial til i sit navn at optage selskabets navn med tilføjelsen »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet) og 6 (pligt for selskaber og filialer til på breve og andre forretningspapirer at angive nærmere angivne oplysninger). Derudover er der i en række særlove, som finder anvendelse på SCE-selskaber, bestemmelser om straf, f.eks. i årsregnskabslovens § 164, og i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer §§ 20 og 27. Endvidere finder straffebestemmelser i den nationale lovgivning, som ikke er omfattet af SCE-forordningen, tilsvarende anvendelse i relation til SCE-selskaber som på nationale andelsselskaber, f.eks. straffebestemmelser i straffeloven, skattelovgivningen, konkurrencelovgivningen, miljølovgivningen m.v.

Den foreslåede bestemmelse svarer i tillempet form til SE-lovens § 23.

Det foreslås i stk. 1 , at der som i aktieselskabslovens § 160, stk. 2, og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 22, tillægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at pålægge tvangsbøder. Medlemsstaterne er forpligtet til efter SCE-forordningen at sikre en effektiv iværksættelse af forordningen, jf. artikel 78, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip, som forpligter medlemsstaterne at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed.

Da der efter gældende ret kan pålægges aktieselskaber og andelsselskaber tvangsbøder, antages det, at der på samme måde er en pligt til at kunne pålægge SCE-selskaber tvangsbøder. Det er endvidere af stor betydning, at selskaber rettidigt indsender anmeldelser om ændringer i selskabets forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 158, hvorefter registrering af de indsendte anmeldelser skal bekendtgøres til orientering for tredjemand.

Det foreslås i stk. 2 , at hvis et SCE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktører, tilsynsorgan, ledelsesorgan, revisor, likvidator eller bestyreren af et udenlandsk SCE-selskabs filial undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler de pågældende i medfør af den lovgivning, som ifølge SCE-forordningen eller denne lovs §§ 6 eller 8 finder anvendelse på disse organer eller personer, kan de pågældende pålægges tvangsbøder på samme måde, som selskaber og personer m.v., der umiddelbart er omfattet af den pågældende lovgivning.

For så vidt angår administrationsorgan, administrerende direktør, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator og bestyreren af et udenlandsk SCE-selskabs filial, findes relevante pligter f.eks. i aktieselskabslovens § 160, stk. 2. For så vidt angår revisor, findes en relevant pligt f.eks. i årsregnskabslovens § 162, stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen svarer til SCE-forordningens ikrafttrædelsesdato, jf. SCE-forordningens artikel 80.

Til nr. 1-3

Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4, skal danske andelsselskaber med begrænset ansvar, som er omfattet af § 4 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven. Dette krav har ikke baggrund i EU-retlige krav, men er et rent nationalt krav. De pågældende andelsselskaber er imidlertid i vid udstrækning omfattet af de samme bestemmelser i årsregnskabsloven som aktieselskaber og anpartsselskaber, det vil sige bestemmelser, som er vedtaget i henhold til 4. direktiv om årsregnskaber (78/660/EØF) og 7. direktiv om koncernregnskaber (83/349/EØF).

De pågældende andelsselskaber er dog undtaget fra at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, hvis de er meget små, jf. den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 4.

Med den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5 , foreslås det, at SCE-selskaber med hjemsted i Danmark ligeledes skal være omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser med hensyn til opstilling, aflæggelse, revision samt indsendelse af årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Forslaget er en konsekvens af SCE-forordningens artikel 68 vedrørende aflæggelse og indsendelse af årsrapport samt artikel 70 vedrørende revision af årsrapporter. Det følger således af artikel 68, at SCE-selskaber skal være underlagt de bestemmelser om aflæggelse af årsrapport m.v., som er vedtaget i henhold til 4. og 7. direktiv i det land, hvor SCE-selskabet har hjemsted. Det er således ikke muligt at lade SCE-selskaber omfatte af årsregnskabslovens § 4, der er omtalt ovenfor, da der er tale om en rent national undtagelse, som ikke findes tilsvarende i 4. direktiv.

Det foreslås, at SCE-selskaber nævnes udtrykkeligt i opregningen af virksomhedsformer i § 3, stk. 1, som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, da denne virksomhedsform ikke er dækket af de virksomhedsformer, som i dag er nævnt i bestemmelsen. I denne forbindelse bemærkes, at SE-selskaber ikke er nævnt udtrykkeligt i § 3, stk. 1, da SE-selskaber ifølge SE-forordningen er omfattet af reglerne for aktieselskaber. SE-selskaber er således dækket af »aktieselskaber« i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 5, indebærer, at SCE-selskaber med hjemsted i Danmark bliver omfattet af bestemmelserne i årsregnskabslovens regnskabsklasse B eller C, afhængig af selskabets størrelse, jf. årsregnskabslovens § 7. Er SCE-selskabets kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs m.v. i et EU/EØS-land, skal selskabet dog, uanset dets størrelse, følge reglerne for regnskabsklasse D. SCE-selskaber, der driver kredit- og finansieringsvirksomhed, jf. artikel 69, er ikke omfattet af den nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 5, da finansielle virksomheder ikke er omfattet af årsregnskabsloven, jf. lovens § 1, stk. 3, nr. 1.

Efter de gældende regler i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, skal den godkendte årsrapport være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Bestemmelsen ligger inden for rammerne af Rådets fjerde direktiv nr. 78 af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) artikel 47, der henviser til artikel 3 i Rådets første direktiv nr. 68 af 9. marts 1968 (68/151/EØF) og svarer til de gældende indsendelsesfrister for danske andels- og aktieselskaber. Direktiverne indeholder ikke bestemmelser om fristen.

Indsendelsesfristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, vil ikke kunne overholdes, hvis generalforsamlingen, der skal godkende årsrapporten, afholdes »senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning«, jf. SCE-forordningens artikel 54. Sammenholdt med SCE-forordningens artikel 8, 9 og 68, må artikel 54 derfor skulle fortolkes således, at der skal gælde samme frist for SCE-selskaber som for danske andelsselskaber. Det medfører således, at generalforsamlingen skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven.

Til nr. 4

Da årsregnskabsloven ikke specifikt indeholder bestemmelser om et tilsynsorgan, foreslås det i den nye bestemmelse i § 3, stk. 4 , at nogle af de bestemmelser, som gælder for ledelsesorganet, finder tilsvarende anvendelse på tilsynsorganet i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i § 3, stk. 3, vedrørende SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem. Henvisningen til §§ 73 og 107 er således ikke medtaget i § 3, stk. 4, da disse bestemmelser ikke gælder for andelsselskaber.

Henvisningen til bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 8-10 indebærer en præcisering af tilsynsorganets pligter og beføjelser i henhold § 6, stk. 4, i forslaget til SCE-lov. Derved får tilsynsorganet også et ansvar for, at årsrapporten - som aflægges af ledelsesorganet - er aflagt i overensstemmelse med kravene i lovgivningen m.v., og at årsrapporten giver et retvisende billede af SCE-selskabets aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten skal således både underskrives af medlemmerne af ledelsesorganet og tilsynsorganet i overensstemmelse med §§ 9 og 10. Baggrunden for forslaget er et ønske om at styrke kreditorernes og investorernes sikkerhed samt regnskabsbrugernes tillid til de offentliggjorte årsrapporter.

Endvidere indebærer forslaget, at kravet i § 98 b om oplysning om ledelsesvederlag m.v. ligeledes skal gælde for medlemmerne af tilsynsorganet i et SCE-selskab.

Efter § 160 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve nødvendige oplysninger af ledelsen til brug for en vurdering af, om selskabets årsrapport m.v. overholder lovgivningen. Det foreslås, at styrelsen også skal have adgang til at kræve sådanne oplysninger af tilsynsorganet i et SCE-selskab. I forlængelse heraf foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens adgang i § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, til at pålægge medlemmerne af ledelsen tvangsbøder også skal gælde for medlemmerne af tilsynsorganet, hvis tilsynsorganet undlader at give styrelsen de krævede oplysninger, eller hvis tilsynsorganet undlader at rette sig efter et påbud fra styrelsen om, at overtrædelser skal bringes til ophør. Adgangen til at pålægge tvangsbøder efter § 162, stk. 1, nr. 1, på grund af manglende indsendelse af årsrapporter m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal derimod ikke gælde for tilsynsorganets medlemmer, da pligten til at indsende selskabets årsrapport m.v. alene påhviler ledelsesorganets medlemmer. Da det således ikke er hele tvangsbødebestemmelsen i § 162, der finder anvendelse på tilsynsorganets medlemmer, foreslås det af hensyn til retstilstandens klarhed, at der optages udtrykkelig bestemmelse herom i årsregnskabsloven.

Bilag 1. B. 4 indeholder en definition på modervirksomhed. Denne definition tilpasses således, at der ved »øverste ledelsesorgan« i nr. 2 forstås tilsynsorganet i SCE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring i § 159, stk. 1, 1. pkt. , indebærer, at undersøgelsen af et SCE-selskabs årsrapport tillige kan omfatte overtrædelser af bestemmelser i SCE-loven og SCE-forordningen.

Til nr. 1

I forslagets § 24, nr. 2, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, der giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, der er opstået eller kan opstå efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. En tilsvarende bestemmelse foreslås i lovforslagets § 5 for SCE-selskabers flytning af hjemsted. Den foreslåede ændring præciserer, at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav indtil det tidspunkt, hvor SE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted, jf. forslagets § 24, nr. 2. Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i SE-lovens § 7, stk. 3 , indsættes en henvisning til den nye bestemmelse i § 7, stk. 4.

Til nr. 2

I forslagets § 5 foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav, der er opstået eller kan opstå efter offentliggørelse af flytteplanen og indtil det tidspunkt, hvor SCE-selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted. Flytteplanen skal vedlægges oplysninger, der giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at opgøre de skatte- og afgiftskrav, der skal anmeldes inden for proklamaperioden.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4 , sidestiller told- og skatteforvaltningens mulighed for at forlange betryggende sikkerhed for skatte- og afgiftskrav ved et SE-selskabs flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted med den situation, hvor et SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et andet medlemsland. Flytteplanen skal vedlægges oplysninger, der giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at opgøre de skatte- og afgiftskrav, der skal anmeldes i henhold til § 7, stk. 1. Herved skabes parallelitet mellem de to regelsæt. Vedrørende den foreslåede ændring henvises til bemærkningerne til § 5.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 24, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, da SCE-forordningen ikke er gældende for Grønland og Færøerne.