Search for a command to run...
BEK nr 929 af 19/11/2002
Børne- og Undervisningsministeriet
Bestyrelserne i de institutioner, der skal sammenlægges, skal udarbejde:
En redegørelse for sammenlægningen, hvori sammenlægningen forklares og begrundes under henvisning til blandt andet dens perspektiver i forhold til opgavevaretagelsen samt dens økonomiske og administrative perspektiver. Redegørelsen skal særligt indeholde en undersøgelse af overensstemmelsen mellem de vedtægtsmæssige formål i de selvejende institutioner, der deltager i sammenlægningen, samt eksistensen af aktuelle rettigheder og berettigede forventninger om ydelser fra en eller flere af de deltagende institutioner. Endvidere skal redegørelsen indeholde et udkast til vedtægt for den fortsættende institution. Redegørelsen skal indeholde oplysning om eventuelle aftaler mellem de deltagende institutioner om en bestemt anvendelse af midler i den fortsættende institution. Redegørelsen skal underskrives af bestyrelserne i de deltagende institutioner i forening.
En revideret, fælles regnskabsopstilling, der udviser samtlige aktiver og passiver i hver af institutionerne, de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, samt udkast til en åbningsbalance for den fortsættende institution udarbejdet i overensstemmelse med selvejelovens § 24 henholdsvis lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse § 26. Datoen for åbningsbalancen må ikke ligge mere end 6 måneder forud for sammenlægningsredegørelsens underskrivelse.
En revideret resultatopgørelse, anlægsoversigt og balance for hver af de institutioner, der skal sammenlægges, for den forløbne del af det løbende regnskabsår forud for den under nr. 2 nævnte åbningsbalance.
Stk. 2. Revisorerne i de institutioner, der skal sammenlægges, afgiver erklæring om, hvorvidt kreditorerne i den enkelte selvejende institution, der deltager i sammenlægningen, må antages at være tilstrækkelig sikrede efter denne.
Stk. 3. Inden 4 uger efter sammenlægningsredegørelsens underskrivelse indsender bestyrelserne de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter til Undervisningsministeriet med henblik på godkendelse, jf. § 1, stk. 2. Ministeriet kan som betingelse for godkendelse af sammenlægningen foreskrive særlige betingelser.
Stk. 4. Når Undervisningsministeriet har godkendt sammenlægningen, jf. stk. 3, indrykker ministeriet en bekendtgørelse i Statstidende om modtagelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter.
Stk. 5. Antages det i revisorerklæringen efter stk. 2, at kreditorernes mulighed for fyldestgørelse forringes ved sammenlægningen, skal det i bekendtgørelsen i henhold til stk. 4 anføres, at kreditorerne inden 4 uger efter, at sammenlægningen er bekendtgjort efter stk. 4, kan anmelde deres fordringer, hvis fordringerne er stiftet forud for bekendtgørelsen efter stk. 4, og hvis der ikke er stillet særskilt sikkerhed. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.
_Stk. 6. De i stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2 nævnte revisionsopgaver foretages af den i § 24, stk. 3, i selvejeloven eller § 26, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse nævnte revisor. For øvrige institutioner foretages opgaverne af en statsautoriseret eller registreret revisor.