I medfør af § 15 b, stk. 3 og 4, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 5 a, stk. 3, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, som ændret ved lov nr. 544 af 29. april 2015, og efter bemyndigelse i henhold til § 8, nr. 9 og 10, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
Realkompetencevurdering (individuel kompetencevurdering) har til formål at give anerkendelse for ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence i forhold til akademiuddannelse eller diplomuddannelse. Realkompetencer omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet.
Stk. 2. Vurdering foretages i forhold til enten adgangskrav til, eller mål for læringsudbytte eller enkelte læringsmål for, en uddannelse eller dele heraf (modul/-er).
Stk. 3. Anerkendte realkompetencer kan anvendes ved uddannelse i videreuddannelsessystemet for voksne eller som dokumentation for kompetencer til brug på arbejdsmarkedet.
Realkompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde de uddannelser eller moduler, som realkompetencevurderingen foretages i forhold til. Institutionen foretager realkompetencevurderingen i forhold til de uddannelser, jf. § 1, stk. 1, og moduler heraf, som institutionen er godkendt til at udbyde.
Stk. 2. Institutionen skal sikre, at de kompetencer, som anerkendes, kan sidestilles med de adgangskrav og mål, der er fastsat for den uddannelse og de moduler, som vurderingen foretages i forhold til.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen oplyser ansøgere til akademi- og diplomuddannelser om muligheden for realkompetencevurdering på institutionens hjemmeside.
Realkompetencevurdering foretages efter anmodning fra ansøgeren, som i en skriftlig ansøgning angiver den uddannelse og det type bevis, jf. § 7, stk. 1, som er udgangspunktet for realkompetencevurderingen. Det er ansøgerens ansvar at indsamle og fremlægge relevant dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en realkompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede kompetencer ikke, eller kun i begrænset omfang, svarer til adgangskravene til, eller målene for den uddannelse eller det modul, som er grundlag for vurderingen.
Ved ansøgning om realkompetencevurdering indsender ansøgeren relevant dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet. Dokumentationen kan f.eks. bestå af bevis for tidligere gennemført uddannelse, viden og færdigheder m.v., der er opnået gennem erhvervsarbejde, bevis for ansættelser, udlandsophold, deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder folkeoplysende undervisning, samt dokumentation fra en arbejdsgiver eller ansøgerens egen beskrivelse af relevante erfaringer fra eksempelvis frivilligt arbejde og lignende.
Stk. 2. På baggrund af den indsendte dokumentation vurderer uddannelsesinstitutionen, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte en realkompetencevurdering.
Uddannelsesinstitutionen kan ud fra en foreløbig vurdering af den foreliggende dokumentation, og når afgørelsen ikke umiddelbart kan træffes på baggrund af det fremlagte materiale, tilrettelægge realkompetencevurderingen som et individuelt forløb, som kan være et sammenhængende forløb eller et opdelt forløb. Institutionen tilrettelægger med inddragelse af ansøgeren, hvorledes vurderingsforløbet skal foregå.
Stk. 2. Institutionen skal i det individuelt tilrettelagte forløb anvende metoder, der giver ansøgeren mulighed for at demonstrere og få vurderet de kompetencer, der er relevante i forhold til adgangskrav, niveaukrav og målbeskrivelser for den uddannelse eller de uddannelsesdele, der ligger til grund for kompetencevurderingen. Som metode til vurdering af den enkeltes teoretiske viden og praktiske færdigheder kan blandt andet anvendes vurdering af den indsendte skriftlige dokumentation, interviews, vurderingsskemaer, test og prøver mv. Vurderingen baseres på et skøn over den enkelte ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer.
Realkompetencevurdering tilrettelagt efter § 5, stk. 1, kan højst have en varighed svarende til en uge. Uddannelsesinstitutionen skal meddele resultatet af realkompetencevurderingen til ansøgeren senest to uger efter vurderingsforløbets afslutning.
Stk. 2. Ved realkompetencevurdering med henblik på optagelse på en uddannelse, jf. § 8, stk. 1 og 2, fastlægger institutionen tidsfrister for indsendelse af ansøgning. Fristerne offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Uddannelsesinstitutionen giver anerkendelse for ansøgerens realkompetencer i form af adgangsbevis, kompetencebevis eller uddannelsesbevis. Af beviset skal fremgå, hvilke adgangskrav, moduler eller uddannelser, der er givet anerkendelse for. Beviset er bindende for alle udbydere af samme uddannelse.
Stk. 2. Udstedelse af uddannelsesbevis eller kompetencebevis forudsætter ikke et adgangsbevis.
Uddannelsesinstitutionen giver anerkendelse for ansøgerens realkompetencer i form af et adgangsbevis, hvis institutionen eller eventuelt Kvalifikationsnævnet vurderer, at kompetencerne kan sidestilles med de fastsatte faglige adgangskrav til en uddannelse eller til moduler af en uddannelse.
Stk. 2. Institutionen kan desuden anerkende realkompetencer svarende til adgangskravet om mindst to års relevant erhvervserfaring, når ansøgeren gennem en længere periode har udført jobfunktioner på et niveau, der svarer til afgangsniveauet for den adgangsgivende uddannelse, uanset hvornår erfaringen er opnået.
Stk. 3. Et adgangsbevis giver adgang til at søge optagelse på den pågældende uddannelse eller til de moduler af uddannelsen på alle uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, så længe de adgangskrav, som ansøgerens realkompetencer er vurderet i forhold til, er gældende.
Uddannelsesinstitutionen giver anerkendelse for ansøgerens realkompetencer i form af et kompetencebevis, hvis institutionen eller eventuelt Kvalifikationsnævnet vurderer, at kompetencerne modsvarer moduler af en uddannelse.
Stk. 2. Et kompetencebevis angiver hvilket modul af en uddannelse, der gives anerkendelse for i henhold til modulets læringsmål.
Uddannelsesinstitutionen giver anerkendelse for ansøgerens realkompetencer i form af et uddannelsesbevis, hvis institutionen eller eventuelt Kvalifikationsnævnet vurderer, at kompetencerne modsvarer mål for læringsudbyttet for en hel uddannelse.
Stk. 2. Et uddannelsesbevis angiver den uddannelse, for hvilken realkompetencer anerkendes og skal følge de fastsatte regler for akademi- eller diplomuddannelsen.
Et uddannelsesbevis, der er resultatet af en samlet realkompetencevurdering, hvor flere institutioner har medvirket, udstedes af den udannelsesinstitution, hvor den seneste vurdering er foretaget.
Personer, hvis kompetencer realkompetencevurderes af en uddannelsesinstitution, og som ikke er indskrevet på institutionen, er ikke omfattet af de regler, der gælder for de studerende på institutionen.
Afgørelse om afslag på iværksættelse af realkompetencevurdering og afslag på anerkendelse af realkompetence skal overholde forvaltningslovens regler.
Uddannelsesinstitutionen offentliggør på sin hjemmeside metoder og procedurer for realkompetencevurdering. Institutionen kan dog fravige de offentliggjorte retningslinjer, når det skønnes nødvendigt at tilrettelægge et individuelt forløb, jf. § 5 ved behandling af en ansøgning.
Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at personer, der medvirker ved realkompetencevurdering, har de nødvendige kvalifikationer, herunder et solidt og opdateret kendskab til området, lovgivning, procedurer og kriterier for realkompetencevurdering inden for den uddannelse og det arbejdsmarked, i forhold til hvilken kompetencevurderingen foretages.
Uddannelsesinstitutionen skal vejlede og informere ansøgeren før og under den individuelle kompetencevurdering, jf. § 22 i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Uddannelsesinstitutionerne foretager kvalitetssikring og udvikling af de metoder, som anvendes ved realkompetencevurdering. Institutionerne etablerer og indgår i et nationalt netværk, der koordinerer retningslinjer, metoder og kvalitetssikring for realkompetencevurderinger med henblik på ens og lige behandling af ansøgerne.
Stk. 2. Institutionerne evaluerer resultatet af de foretagne realkompetencevurderinger og foretager den nødvendige opfølgning på evalueringerne.
Uddannelsesinstitutionens afgørelse om afslag på anerkendelse af realkompetencer kan påklages til Kvalifikationsnævnet af den, afgørelsen vedrører. Klagen indbringes for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 3. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 8 af 30. august 2008 om individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) i videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser i videreuddannelsessystemet for voksne ophæves.
/ Rikke Lise Simested
