Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Overtrædelser i forbindelse med fritidssejlads

3. Forberedelse

3.1. Ansvarssubjektet

Ansvarssubjektet er i sager om fritidssejlads som udgangspunkt føreren. Søfartslovgivningen anvender et andet og bredere førerbegreb, end der f.eks. anvendes i færdselsloven, jf. Sørfartsstyrelsens oplysninger nedenfor.

I nogle tilfælde vil også ejeren af fartøjet kunne ifalde strafansvar.

I relation til ansvarssubjektet har Søfartsstyrelsen oplyst følgende:

Hvem er skibsfører?

Vær opmærksom på, at søfartslovgivningen anvender et andet og bredere førerbegreb, end der f.eks. anvendes i færdselsloven.

Som skibsfører er man øverste ansvarlig på skibet. Ifølge søsikkerhedslovens § 10 skal skibsføreren sikre, at skibet er i sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig forsvarlig stand, at der til stadighed opretholdes vagt på skibet, når det er uden for havn eller beskyttet ankerplads, og at skibets sejlads er planlagt med anvendelse af de søkort mv., som er nødvendige for den forestående rejse. Skibsføreren skal effektivt koordinere nødssituationer, ligesom skibsføreren skal kunne træffe beslutning om, hvorledes man skal forholde sig i nødssituationer, herunder sikre at skibet kommer andre nødstedte til undsætning.

Det vil ofte ud fra konkrete oplysninger om planlægningen af sejladsen eller oplysninger om, hvem der har speedbådsbevis, være muligt at udpege én person, som må anses som hovedansvarlig for sejladsen og dermed som skibsfører. En person kan også anses som skibsfører, selvom vedkommende ikke fysisk har deltaget aktivt i skibets navigering.

Der er ikke noget til hinder for, at ejeren af fritidsfartøjet for den enkelte tur konkret aftaler, at en anden person skal virke som skibsfører. Dette antages normalt at forudsætte en klar aftale, hvor den pågældende påtager sig rollen som skibsfører. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at den pågældende påtager sig en rolle som styrmand eller anden form for medhjælp for den, som må anses som den øverst ansvarlige for skibets sejlads.

Hvis ejeren af fritidsfartøjet låner fartøjet ud til en anden person, vil ejeren som hovedregel også have status af at være reder for fartøjet. Ifølge søsikkerhedslovens § 9 skal rederen sikre, at lovens regler og regler udstedt i medfør af loven bliver overholdt. Hvis personen, som rederen låner fartøjet til, begår en overtrædelse, kan rederen, jf. søsikkerhedslovens § 28, som udgangspunkt også gøres ansvarlig for overtrædelsen, hvis vedkommende har været bekendt med overtrædelsen uden at skride ind, f.eks. når den pågældende deltager i sejladsen.

Særligt om ansvarssubjektet i forhold til ansvarsforsikring af speedbåde, vandscootere og lignende

Speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer skal fra den 15. maj 2018 være omfattet af en ansvarsforsikring, jf. søsikkerhedslovens § 154 a, stk 1. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 374 af 1. maj 2018. Forsikringspligten er ligeledes fastsat i bekendtgørelse nr. 462 af 11. maj 2018 om ansvarsforsikring af speedbåde med en skroglængde under 15 meter, vandscootere og lignende fartøjer § 1.

Forsikringspligten påhviler den, der benytter fartøjet eller lader det benytte, jf. søsikkerhedslovens § 154 a stk. 1, sidste punktum. Princippet svarer til det, der anvendes i færdselslovens § 106, stk. 2, om motordrevne køretøjer, der ikke skal registreres eller godkendes. Det fremgår af kommentaren til § 106, stk. 2, i den kommenterede færdselslov, at forsikringspligten påhviler ejeren, når denne bruger køretøjet eller lader det bruge, samt den selvstændige bruger.

For en nærmere uddybning af begrebet ”selvstændig bruger” henvises til kommentaren til § 104, stk. 1, i den kommenterede færdselslov.

3.2. Konfiskation

Ved lov nr. 374 af 1. maj 2018 blev der fastsat en selvstændig hjemmel i søsikkerhedslovens § 32, stk. 7, til konfiskation af en speedbåd med en skroglængde under 15 meter, en vandscooter eller et lignende fartøj.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr L 175, § 1, nr. 2), at der er tale om fakultativ konfiskation. Det er således ikke et krav, at der skal ske konfiskation i alle tilfælde. Konfiskation forudsætter, at det anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser og kan ske:

• dels hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i at have navigeret eller behandlet de omfattede fartøjer i strid med godt sømandsskab

• dels hvor der er tale om en grov overtrædelse af søsikkerhedsloven eller regler udstedt i medfør heraf, som har medført skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.

Der kan endvidere ske konfiskation af et fartøj, som ejes af den person, der har foretaget overtrædelsen, selv om fartøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Formålet med at indsætte en særlig konfiskationsbestemmelse i søsikkerhedsloven, uagtet straffelovens konfiskationsregler også omfatter nogle af de tilfælde, som bestemmelsen tager sigte på, er at skabe mulighed for en udvidet adgang til konfiskation af fartøjer, således at domstolene i videre omfang får mulighed for at anvende konfiskation end efter hidtil gældende ret, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Bestemmelsen lægger sig tæt op ad den ordning, som findes på færdselsområdet om fakultativ konfiskation, hvor konfiskation kan ske efter et nærmere skøn i forhold til den konkrete kørsel og den fare, som kørslen har forårsaget. Se hertil færdselslovens § 133 a, stk. 1.

Det bemærkes, at omstændighederne ved sejlads, som foregår til vands, må anses for væsentligt forskellige fra kørsel på landjord, hvorfor det ikke kan anses for hensigtsmæssigt, at man uden videre lægger praksis fra andre retsområder til grund i en konkret retsafgørelse. Eventuelle tvivlsspørgsmål bør derfor afklares gennem en domspraksis på det maritime område. Se hertil de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, næstsidste afsnit.

Overtrædelsernes antal

Konfiskation kan dels ske på baggrund af overtrædelsernes antal, dels når flere ens overtrædelser er til samtidig pådømmelse, uanset at fartøjets fører ikke tidligere er straffet, såfremt konfiskationen anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

De overtrædelser, som vil kunne medføre, at et fartøj konfiskeres ved flere ens overtrædelser, er overtrædelse af regler, hvis overholdelse anses for at være i overensstemmelse med godt sømandsskab, herunder navnlig de af søvejsreglerne, som må anses for at være af afgørende betydning for sikkerheden såsom eksempelvis reglerne om sikker fart, udkig eller afstand. Der vil således eksempelvis kunne ske konfiskation i sager, hvor en person flere gange har gjort sig skyldig i at undlade at føre fartøjet med sikker fart, eller hvis personen ved flere lejligheder har undladt at holde behørig udkig.

Det er således forudsat i forbindelse med konfiskation som følge af overtrædelsernes antal, at konfiskation alene vil finde sted, når overtrædelserne er af direkte betydning for sejladssikkerheden. Er der derimod alene tale om overtrædelse af mere ordensmæssig karakter, vil der efter en almindelig proportionalitetsvurdering ikke kunne ske konfiskation.

Overtrædelsernes grovhed

Konfiskation på baggrund af overtrædelsens grovhed kan ske i sager, hvor der foreligger en særlig hensynsløs sejlads, som har medført skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.

Det må antages, at i de tilfælde, hvor der foreligger særlig hensynsløs sejlads, vil der som udgangspunkt skulle ske konfiskation, da forholdets alvor vil veje tungt i forhold til vurderingen af rimeligheden af indgrebet, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Det er således tilsigtet, at der sker konfiskation af de fartøjer, der benyttes til sejlads, hvor skibsføreren med sin sejlads helt har ladet hånt om hensynet til andres liv og sikkerhed. Som eksempler på sådan helt uacceptabel og groft hensynsløs sejlads kan nævnes sejlads af chikanøs karakter med speedbåde og vandscootere, der sejler med for høj hastighed på steder med mange mindre både eller med badende i vandet, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Groft hensynsløs sejlads vil eksempelvis også foreligge, hvor en person på en vandscooter eller et lignende fartøj har forvoldt fare for andre ved at sejle for tæt på bemandede både med for høj hastighed, således at den unødige søgang medfører, at andre personer mister herredømmet over deres fartøj. Groft hensynsløs sejlads vil også foreligge, hvor personen på vandscooteren eller lignende fartøj forvolder fare, fordi han eller hun selv mister herredømmet over fartøjet som følge af for høj fart.

Det bemærkes, at straffelovens bestemmelser om konfiskation i øvrigt finder anvendelse. Søsikkerhedslovens § 32, stk. 7, er et supplement til disse bestemmelser. Særligt heledes opmærksomheden på straffelovens muligheder for værdikonfiskation samt muligheden for konfiskation af anvendte fartøjer ejet af tredjemand, jf. straffelovens § 77 a.