Search for a command to run...
| Navn | Dato |
|---|---|
Dette afsnit fastsætter de overordnede rammer for kvalitets- og legalitetssikring ved Færøernes Politi, jf. pkt. 2., og navnlig for indholdet af de lokale retningslinjer, jf. pkt. 3., og for Statsadvokaten i Københavns tilsyn og kvalitetsarbejde i samarbejde med politikredsen, jf. pkt. 4. Endvidere angives under pkt. 5. rammerne for Rigsadvokatens tilsyn og for den overordnede opfølgning på kvalitets- og legalitetsudviklingen i straffesagsbehandlingen.
Et velfungerende politi og en velfungerende anklagemyndighed er centrale elementer i et retsvæsen, som samlet skal sikre en effektiv efterforskning af forbrydelser og gennemførelse af strafforfølgningen på et objektivt og sagligt grundlag. Dette skal ske i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen og kravene i et demokratisk retssamfund.
Politi og anklagemyndighed skal sikre den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne samt sikre, at straffesager behandles så grundigt og hurtigt som muligt i lyset af sagens omfang, karakter og grovhed. Straffesagsbehandlingen skal desuden ske på en tillidvækkende og professionel måde med hensyntagen til dem, der er involveret i sagerne.
Rammerne for anklagemyndighedens virke fremgår af retsplejelovens § 130, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden ”… skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. ”
De grundlæggende principper fremgår også af en række yderligere bestemmelser i retsplejeloven. Objektivitetsprincippet og kravet om hurtig sagsbehandling følger tillige af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1 om retten til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist.
Tilsynet med politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling skal bidrage til dette arbejde ved at sikre den nødvendige kvalitet, legalitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen.
Anklagemyndigheden skal i øvrigt ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af straffesagsbehandlingen medinddrage de overordnede mål, der er fastsat af Justitsministeriet og i eventuelle flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden samt af Rigsadvokaten, herunder i strategier og mål for anklagemyndigheden.
1.1. En ny tilsynsmodel
Ved en ændring af retsplejeloven blev der i 2013 vedtaget en reform af statsadvokaterne. Reformen indebar bl.a., at der blev etableret to regionale statsadvokater. Samtidig blev der vedtaget en ændret tilsynsmodel for de regionale statsadvokaters tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene. Tilsynet med politikredsenes behandling af straffesager blev ændret i retning af en mere fremadrettet og samarbejdsorienteret tilsynsmodel, hvorved de regionale statsadvokater i højere grad blev involveret i løsningen af forskellige relevante problemstillinger i politikredsene.
Den 1. januar 2022 blev National Enhed for Særlig Kriminalitet og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet etableret. Efterforskningsenheden er opbygget som en politikreds med egen anklagemyndighed, og politidirektøren refererer til rigspolitichefen og rigsadvokaten på samme måde som politikredsene. Derfor indgår enheden også i betegnelsen ”politikredsene”. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet fører tilsyn med straffesagsbehandlingen i efterforskningsenheden, hjælper med styring og tilskæring af enhedens sager og med at føre nogle af de mest komplekse sager i tæt samarbejde med efterforskningsheden. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet indgår i den nye tilsynsmodel på samme vis som de regionale statsadvokater, og statsadvokaterne som betegnelse dækker således over alle tre statsadvokaturer.
Anklagemyndigheden har siden 2019 arbejdet efter en ny tilsynsmodel, som danner rammen om anklagemyndighedens tilsynsarbejde. Formålet med den nye tilsynsmodel er at bidrage til et skærpet fokus på væsentlige forhold og risikofaktorer og sikre, at der sættes ind, hvor der aktuelt er det største behov. Dette giver statsadvokaterne og Rigsadvokaten mulighed for tidligt at kunne gribe ind på områder, hvor der er udfordringer eller potentiale for forbedringer. Derfor er der i endnu højere grad fokus på kvalitet og udvikling. Det betyder, at tilsynet ikke alene handler om at følge udviklingen og identificere opmærksomhedspunkter, men i lige så høj grad om at identificere praktiske barrierer og designe løsninger, der kan implementeres i praksis.
Et centralt element i den nye tilsynsmodel er den centrale tilsynsplan, der beskriver anklagemyndighedens overordnede tilsynsaktiviteter i form af de generelle tilsynsområder og temaer, der aktuelt indgår i tilsynet.
Tilsynsplanen er dynamisk og justeres løbende bl.a. med henblik på at tilpasse planen i forhold til risikobilledet. Nye tilsynsområder og aktiviteter inddrages ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Samtidig vil generelle tilsynsområder og temaer udgå af planen, når de er gennemført eller ikke længere vurderes aktuelle.
Du kan læse mere om tilsynet i anklagemyndigheden her.
1.2. Ny retsplejelov for Færøerne
Den færøske retsplejelov blev oprindeligt vedtaget i 1988.
En ny, revideret retsplejelov for Færøerne trådte i kraft den 1. januar 2021 (lov nr. 964 af 26. juni 2020). Den nye retsplejelov har en større færøsk forankring og sikrer et mere tidssvarende politi og en styrkelse af retssikkerheden i straffesager på Færøerne.
Med loven er politireformen fra 2007 gennemført på Færøerne, hvilket betyder, at Færøernes Politi nu er ligestillet med de øvrige politikredse. Det betyder blandt andet, at Statsadvokaten i København fører tilsyn med landfogedens behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af landfogeden vedrørende strafforfølgning og vedrørende tilhold (frástøðuboð), opholdsforbud og bortvisning.
Endvidere betyder det, at klager og anmeldelser om strafbare forhold begået af ansatte i politiet på Færøerne skal behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Færøerne har også med med den nye retsplejelov fået en domsmandsordning, som indebærer, at der deltager domsmænd i afgørelsen af straffesager, hvis der er spørgsmål om straf af fængsel i 6 måneder eller derover. Ordningen er herved i forhold til den danske domsmandsordning tilpasset de færøske forhold.
Desuden kan domme i nævningesager ankes også for så vidt angår spørgsmål, der angår bevisbedømmelsen, således at også bevisbedømmelsen kan prøves i to instanser.
Derudover følger det af den nye retsplejelov, at Østre Landsret og Sø- og Handelsretten som udgangspunkt skal sættes på Færøerne, når retterne behandler færøske sager, ligesom ansøgninger om fri proces nu behandles af Rigsombudsmanden på Færøerne i stedet for som tidligere af Civilstyrelsen.
Endelig er det en færøsk advokat i stedet for en dansk advokat, der medvirker, når Procesbevillingsnævnet behandler færøske sager om appeltilladelser.
Som følge af gennemførelsen af politireformen på Færøerne er tilsynet med Færøernes Politi også per 1. januar 2021 overgået til Statsadvokaten i København. Det indebærer, at statsadvokaten fører tilsyn med Færøernes Politi som med danske politikredse.
1.3. Statsadvokaternes faglige ledelse og samarbejde med politikredsene
Den nye tilsynsmodel bygger bl.a. på de dele af statsadvokatreformen fra 2013, der vedrører statsadvokaternes inddragelse i den faglige ledelse af anklagemyndighedens og samarbejdet mellem statsadvokater og politikredse.
Statsadvokaterne spiller en central rolle i den faglige og kvalitetsmæssige udvikling af anklagemyndigheden. I den forbindelse er det bl.a. en vigtig opgave for statsadvokaterne – i samarbejde med politikredsene – at identificere og følge op på særlige indsats- og fokusområder i anklagemyndigheden.
Statsadvokaterne skal derfor i tæt samarbejde med politikredsene løbende være opmærksomme på områder, hvor der i en kortere eller længere periode er behov for en særlig faglig indsats, dvs. nye indsats- og fokusområder, eller behov for fastlæggelse eller ændring af retningslinjer og procedurer mv. Det kan f.eks. komme til udtryk ved sager, som giver anledning til særlige vanskeligheder i politikredsene eller ved behandlingen i retterne. Herudover kan der f.eks. ved gennemførelse af ny (og kompliceret) lovgivning, ved indførelse af nye efterforskningsmetoder, og når nye kriminalitetsformer opstår, være behov for, at anklagemyndigheden i en periode har særlig fokus på bestemte sagstyper. Det samme kan gælde for områder med øget politisk bevågenhed og ved ændringer i politiets og anklagemyndighedens strategiske indsatsområder. Dette vil med den nye tilsynsmodel for eksempel kunne udmønte sig i et tematilsyn, der forankres i den centrale tilsynsplan.
Statsadvokaterne skal i samarbejde med politikredsene løbende følge op på udpegede særlige indsats- og fokusområder, som derfor f.eks. vil skulle inddrages i statsadvokaternes tilsyn med kredsene og i politikredsenes lokale kvalitets- og legalitetsarbejde. Det nærmere arbejde med og opfølgningen på et udpeget særligt indsats- eller fokusområde vil skulle fastlægges konkret for det enkelte område. Som eksempel herpå kan nævnes, at statsadvokaterne kan bidrage til at fastlægge retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype mv. og/eller udarbejde vejledninger, der f.eks. kan indeholde eksempler på best practice i politikredsene.
Ved siden af de generelle tilsynsområder og de tværgående tematiserede tilsyn fører politikredsene lokalt tilsynog har egen kvalitets- og legalitetskontrol. Det lokale tilsyn spiller en helt central rolle i forhold til de straffesager, der bliver behandlet i kredsen, og skal bl.a. bidrage til at sikre, at de materielle regler til enhver tid efterleves, og at fastsatte kvalitets-, legalitets- og effektivitetskrav overholdes.
Statsadvokaterne fører som anført ovenfor løbende tilsyn med politikredsenes straffesagsbehandling. I den forbindelse udarbejder hver politikreds årligt en lokal tilsynsplan, der indsendes til statsadvokaten.
Statsadvokaterne er de naturlige faglige sparringspartnere for politikredsene, og anklagerfaglige spørgsmål skal i første række rettes til dem. Løbende faglig sparring med politikredsene er en vigtig part af arbejdet for statsadvokaterne.
Derudover har statsadvokaterne i høj grad det faglige ansvar for vidensarbejdet i anklagemyndigheden. Statsadvokaterne har således et styrket, fagligt ansvar for udvalgte emner i Vidensbasen, og statsadvokaterne iværksætter i relevant omfang konkrete videnstiltag i forhold til politikredsene.
I forbindelse med statsadvokatreformen i 2013 blev der etableret en ordning, der – bl.a. i form af et styrket og mere formaliseret samarbejde mellem statsadvokaterne og politikredsene – medvirker til at sikre en bedre udnyttelse af anklagemyndighedens samlede ressourcer ved varetagelsen af de straffesager i 1. instans, der rejser særligt vanskelige juridiske spørgsmål, eller som indebærer et særligt behov for tværgående koordinering. Denne ordning er udmøntet dels i en call-in-ordning, dels ved etableringen af en generel samarbejdsmodel.
Call-in-ordningen for Færøernes Politi indebærer, at Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen (og påtalen) af straffesager ved Retten på Færøerne eller ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 134, stk. 1.
Den generelle samarbejdsmodel mellem politikredsene og statsadvokaterne indebærer, at der samarbejdes om udførelsen af visse konkrete straffesager i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under politikredsene.
Der er bl.a. henvist til den nævnte ordning og model nedenfor under pkt. 4.3. De nærmere retningslinjer for call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans.
2.1. Indledning
Der skal være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politi og anklagemyndighed med gensidig respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden varetager under strafforfølgningen.
Kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen indebærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt korrekte og truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler. Samtidig skal sagsbehandlingen være prioriteret og effektiv.
Anklagemyndigheden skal medvirke til at sikre klarhed og ensartethed i retsanvendelsen, således at reglerne håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt og således, at reaktionsmønstret er præget af den højeste grad af forudsigelighed og lighed.
Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem politikredsens anklagere og politipersonale, således at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne, hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne. En tæt daglig kontakt mellem anklagere og politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og legaliteten i politikredsens arbejde.
Der skal være lokale retningslinjer i politikredsen, som sikrer en effektiv kvalitets- og legalitetskontrol samt et effektivt samarbejde mellem anklagere og politipersonale baseret på en klar rollefordeling.
Som led i fornyelsen af anklagemyndighedens tilsynsmodel i 2019 udarbejder politikredsen årligt en lokal tilsynsplan. Den lokale tilsynsplan skal fastlægge de væsentligste tilsynsaktiviteter for året og understøtte, at politikredsen kan identificere og følge op på lokale risici og udfordringer.
Tilsynsplanen sendes til statsadvokaten og danner herefter grundlag for statsadvokatens løbende tilsyn med politikredsen. Det er vigtigt, at der er en tæt og løbende kontakt mellem politikredsen og statsadvokaten om straffesagsbehandlingen. Der er som nævnt en tæt, indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige samarbejdsrelationer mellem politikredsen og statsadvokaten.
Statsadvokatens øvrige opgaver og almindelige kendskab til politikredsens forhold og sagsgange mv. i forbindelse med den generelle, faglige ledelse af anklagemyndigheden indgår naturligt også som grundlag for statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til straffesagsbehandlingen i politikredsen.
3.1. Indledning
Der er følgende tre hovedelementer i kvalitets- og legalitetssikringen:
procedurer for straffesagsbehandlingen (pkt. 3.2.)
kontrol og opfølgning (pkt. 3.3.)
dokumentation og afrapportering (pkt. 3.4.)
Det påhviler i første række den enkelte medarbejder i forbindelse med behandlingen af straffesager at påse, at egen sagsbehandling opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Det gælder politiuddannede, kontoruddannede og juridisk uddannede medarbejdere.
Det påhviler dernæst den enkelte medarbejders nærmeste leder at kontrollere kvaliteten og legaliteten i medarbejderens sagsbehandling.
Det påhviler endelig den enkelte anklager i forbindelse med behandlingen af straffesagerne at påse, at sagsbehandlingen i sin helhed opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Der påhviler således anklagemyndigheden et generelt og tværgående ansvar for straffesagens behandling.
Landfogeden (Politidirektøren) har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af politikredsens arbejde og for at sikre, at straffesagerne behandles så grundigt og så hurtigt som muligt. Landfogeden skal ligeledes sikre, at politikredsen når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, herunder at de mål, der er fastsat for f.eks. sagsbehandlingstider, overholdes.
Landfogeden skal – gennem chefanklageren og de politiuddannede ledere – ved fastsættelse af lokale retningslinjer og gennem den daglige kvalitets- og legalitetssikring sørge for, at de fastsatte retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet opfyldes i politikredsens straffesagsbehandling.
Der skal fastsættes retningslinjer for hvert af de ovennævnte hovedelementer, jf. pkt. 3.2., pkt. 3.3. og pkt. 3.4.
3.2. Procedurer for straffesagsbehandlingen
Retningslinjerne for straffesagsbehandlingen skal bl.a. omfatte sagsgange for hele straffesagsprocessen og sikre, at kvalitets- og legalitetssikringen indgår som et naturligt led i sagsbehandlingen. Retningslinjerne skal som minimum omfatte følgende områder:
4.1. Generelt om formålet
Statsadvokaten er overordnet landfogeden med hensyn til behandlingen af straffesager og kan give generelle og konkrete pålæg om behandlingen af sagerne, jf. retsplejelovens § 134, stk. 2. Statsadvokaten fører samtidig tilsyn med landfogedens behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af landfogeden vedrørende strafforfølgning og vedrørende tilhold (frástøðuboð), opholdsforbud og bortvisning.
Statsadvokatens opgaver skal ses in naturlig sammenhæng med landfogedens rolle som øverste ansvarlig for både politiet og anklagemyndigheden in 1. instans.
Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn skal medvirke til at sikre, at der findes nødvendige retningslinjer for straffesagsbehandlingen, at retningslinjerne følges, og at sagerne behandles med den rette kvalitet og effektivitet. Statsadvokaten skal samtidig medvirke til, at der sker en løbende udvikling af kvaliteten af politikredsens straffesagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer.
Gennem den faglige ledelse og tilsynet vil statsadvokaten dermed bl.a. kunne bidrage til, at politikredsen når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, under iagttagelse af hensynet til retssikkerheden.
Den centrale tilsynsplan sætter retning for anklagemyndighedens tilsynsarbejde, herunder statsadvokatens tilsyn med politikredsen. Tilsynsplanen beskriver således anklagemyndighedens overordnede tilsynsaktiviteter in form af de generelle tilsynsområder og temaer, der aktuelt indgår in tilsynet.
Rigsadvokaten udpeger in den centrale tilsynsplan en række generelle tilsynsområder, der er væsentlige som indikatorer in relation til kvalitet og legalitet in politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling. De generelle tilsynsområder udvælges ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed. Rigsadvokaten identificerer desuden løbende temaer, der skal underlægges et særligt tilsyn. Valget af temaer sker også ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Det kan f.eks. være, at et område er særligt udfordret, eller at der er et politisk ønske om fokus på området. I forbindelse med at temaerne udpeges, fastlægges omfanget (f.eks. hvor mange politikredse der skal være omfattet af det tematiserede tilsyn) og metoden for tilsynet. Metoden vil afhænge af formålet med tilsynet, herunder hvad der skal undersøges, og hvilken effekt man vil opnå. Temaerne udmøntes in konkrete tilsynsplaner for hvert tema, som udarbejdes af statsadvokaten.
5.1. Formål
Rigsadvokaten har som øverste anklagemyndighed det overordnede ansvar for legaliteten og kvaliteten in straffesagsbehandlingen og kan fastsætte generelle bestemmelser og give konkrete pålæg om behandlingen af straffesager, jf. retsplejelovens § 133. Rigsadvokaten fører efter bestemmelsen samtidig tilsyn med statsadvokaternes og landfogedens behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser vedrørende strafforfølgning, der er truffet af statsadvokaterne som 1. instans.
Rigsadvokatens overordnede opfølgning og koordinering af legalitets- og kvalitetsarbejdet in straffesagsbehandlingen skal sikre, at der in alle politikredse og statsadvokaturer findes nødvendige retningslinjer og procedurer, og at straffesager på landsplan behandles ensartet med rette kvalitet og effektivitet. Rigsadvokaten skal samtidig in samarbejde med statsadvokaterne medvirke til at sikre en samlet videns- og erfaringsopsamling samt -udbredelse med henblik på løbende at styrke legalitessikringen og udvikle kvaliteten og effektiviteten in straffesagsbehandlingen in hele landet.
Rigsadvokaten foretager en overordnet mål-, resultat- og ressourcestyring af politikredsenes straffesagsbehandling, som også kan inddrage eventuelle oplysninger om særlige indsats- og fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. som led i arbejdet med legalitet og kvalitetssikring. Som led heri varetager Rigsadvokaten ligeledes opfølgningen på, om politikredsene har nået de overordnede mål, der er fastsat for straffesagsbehandlingen. Der henvises til pkt. 4.2. ovenfor.
Rigsadvokaten foretager en tilsvarende overordnet styring med hensyn til statsadvokaternes straffesagsbehandling.
5.3. Overordnet opfølgning på tilsynsområdet
Rigsadvokaten offentliggør årligt hovedresultaterne af anklagemyndighedens tilsynsvirksomhed. Offentliggørelsen omfatter de væsentligste resultater af tilsynet med de generelle tilsynsområder, de tematiserede tilsyn og det lokale tilsyn samt in relevant omfang, hvilke initiativer der er iværksat som opfølgning på tilsynet.
Derudover afholder Rigsadvokaten kvartalsvise tilsynsmøder med Statsadvokaterne med henblik på at sikre et løbende fokus på hovedtendenser og udvikling og med henblik på at gøre status over de lokale tilsyn og vurdere behovet for løbende opfølgning.
| Bilag 1 – Kvalitetsskema | Kvalitetsskema | Politikreds |
|---|---|---|
| Stikprøve på lokalpolitistation/i politiafdeling *: | ||
| Kontroldato: | ||
| Kontrol foretaget af: | ||
| Følgende sag gennemgået ved stikprøve: | J.nr.: | |
| Bemærkninger/udtaget til opfølgning for så vidt angår: | ||
| Emne: | Bemærkning : | |
| Tvangsindgreb (herunder anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse, teleoplysninger mv.) | Har betingelserne været opfyldt? | |
| Er evt. politirapport(er) om indgreb på øjemedet fyldestgørende? | ||
| Er fastsatte procedurer for forelæggelse mv. fulgt? | ||
| Er sagsbehandling iværksat hurtigst muligt? |
– Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå
– Visitation og prioritering mv.
– Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence
– Sagsbehandlingen for visse sagstyper og særlige fokusområder
– Anklagervirksomhed
– Straffesagens afsluttende behandling
– Regelimplementering
Retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring bør generelt udarbejdes under inddragelse af statsadvokaten.
Der skal fastsættes retningslinjer for, hvordan ansvaret for den daglige kvalitets- og legalitetssikring skal fordeles mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere og for den ledelsesmæssige opfølgning.
Det skal løbende påses, at unødvendige sagsvandringer undgås. Eventuel forelæggelse af en sag for andre myndigheder skal så vidt muligt ske samtidig med sagens øvrige behandling. Der skal løbende følges op på medarbejdernes og afdelingernes verserende sager, sagsantal, sagsbehandlingstid og kvalitet.
Desuden skal der lokalt fastsættes retningslinjer for, hvordan kvalitets- og legalitetsmangler i den daglige straffesagsbehandling håndteres, og hvordan der følges op herpå. Det skal herunder sikres, at alle medarbejdere i anklagemyndigheden ved, hvem de skal gå til, hvis de identificerer fejl eller mangler. Det kan f.eks. være ved at udpege kontaktpersoner, som medarbejderne kan gå til.
Det skal også lokalt være fastlagt, hvordan vidensdeling og erfaringsudveksling understøttes. Således skal det sikres, at der løbende gives feedback til relevante personer og/eller faggrupper, afdelinger, mv., samt at der, f.eks. på møder, er mulighed for at dele erfaringer og fremhæve opmærsomhedspunkter.
| Emne | Underpunkt | Beskrivelse |
|---|---|---|
| 3.2.2. Visitation og prioritering mv. | a. | Politikredsen skal hurtigst muligt efter en anmeldelse om et muligt strafbart forhold foretage en registrering og visitation af sagen. Det skal ved visitationen blandt andet vurderes, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages, ligesom det skal vurderes, hvordan sagen skal prioriteres, herunder om der for den pågældende sagstype gælder særlige sagsbehandlingsfrister, eller om sagen i øvrigt er hastende. Det skal ved visitationen også vurderes, om der er behov for en nærmere juridisk vurdering af sagen. Politikredsen skal udarbejde retningslinjer for den nærmere tilrettelæggelse og organisering af visitationsopgaven i politikredsen. Politikredsen skal i den forbindelse sikre, at der sker en fælles og ensartet visitation i kredsen. Det betyder ikke, at visitationen kun kan foregå ét sted i kredsen, men der skal i politikredsen være fastlagt de nødvendige ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag, der sikrer en ensartet visitation i hele kredsen. Politikredsen skal løbende følge op på, at der også i praksis er tale om en ensartet visitation, herunder sådan at der – hvis visitationen i politikredsen foregår på forskellige lokationer – ikke udvikles en forskellig praksis for, hvornår der f.eks. sker henlæggelse af bestemte sagstyper. Politikredsen bør kun etablere flere visitationsenheder eller visitationslokationer, hvis der er særlig begrundelse for det. Det kan f.eks. være begrundet i politikredsens geografiske organisering (”sager skal ikke køres rundt uden grund”). Der kan eksempelvis også være tale om én visitation af almene straffesager og en særskilt visitation af straffesager til efterforskningsafdelingen, sådan at den nærmere visitation af disse sager foretages i efterforskningsafdelingen. Anklagemyndigheden skal som led i det almindelige tilsyn med politiets straffesagsbehandling også føre tilsyn med politikredsens visitation, herunder at der sker en ensartet visitation af sagerne på tværs af hele politikredsen. Hvor der er anledning til det, bør politikredsen i øvrigt så tidligt som muligt drøfte med statsadvokaten, om der konkret bør etableres et samarbejde med statsadvokaten om udførelsen af en sag, der kompetencemæssigt hører under politikredsen (den generelle samarbejdsmodel). Det kan f.eks. være relevant i sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle spørgsmål inden for strafferettens almindelige del om nødværge, medvirken, sanktionsvalg eller strafudmåling mv., eller i sager der rejser særligt vanskelige spørgsmål uden for strafferettens almindelige område, f.eks. ”tværgående” spørgsmål vedrørende forholdet til EU-retten (hvis sagen måtte rejse spørgsmål herom henset til, at Færøerne ikke er medlem af EU), menneskerettigheder eller forfatnings- eller forvaltningsret. |
| b. | Visitationen er i første række en politifaglig visitation, hvor det blandt andet vurderes, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages. Som led i den politifaglige visitation tages der også stilling til prioriteringen af sagen. Visitationen er således som udgangspunkt en politiopgave, der foretages af politiet. Anklagemyndigheden skal inddrages i visitationen, og anklagemyndighedens opgaver i den enkelte sag vil her kunne afhænge af, om der er tale om visitation af almene straffesager, eller om der er tale om større eller mere komplicerede sager. I alle tilfælde er anklagemyndighedens deltagelse i visitationen udtryk for, at anklageren løser anklagerfaglige opgaver, det vil sige at der er tale om anklagervirksomhed, der sker under chefanklagerens ansvar. Anklagemyndighedens opgaver i relation til visitationen – navnlig når der er tale om visitation af almene sager – vil som udgangspunkt være at bistå med juridisk sparring og anklagerfaglig vurdering og afklaring af tvivlsspørgsmål ved de enkelte sager, herunder tilskæring af sager når den politifaglige visitator har foretaget en indledende visitation og vurdering af sagen. Anklagemyndigheden træffer endvidere afgørelse efter retsplejelovens § 768, § 724 og § 725 samt udsteder bødeforelæg efter retsplejelovens § 878, medmindre kompetencen er delegeret til politipersonale mv., jf. pkt. 3.2.3. Ved sager, som er af mere kompliceret karakter, eller som kræver særlig eller omfattende efterforskning, skal anklagemyndigheden deltage i den nærmere visitation af sagen og skal i øvrigt så tidligt som muligt involveres i sagsbehandlingen. Det gælder, uanset om der er modtaget en anmeldelse, eller politiet af egen drift begynder en efterforskning. |
a) Sagsbehandlingsskridt/beslutninger under efterforskningen
Der skal fastsættes en klar fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende sagens behandling, herunder kompetencen til at iværksætte eller godkende straffeprocessuelle tvangsindgreb og særlige efterforskningsskridt.
Der skal foretages en sådan registrering af sagen og indgrebet, at der efterfølgende kan ske identifikation af sager og indgreb til brug for kvalitets- og legalitetssikringen.
Der skal bl.a. fastsættes retningslinjer om kompetencefordelingen på følgende områder:
– anholdelse og udstrækning af frihedsberøvelse
– øvrige tvangsindgreb
– foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge efterforskningsskridt
– orientering af sigtede om muligheden for strafnedsættelse som følge af forklaringer om medgerningsmænd
– fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske myndigheder
– særlige efterforskningsskridt, herunder brugen af anonyme vidner, meddelere og agenter
Det skal fastlægges, hvorvidt anmodninger til retten om iværksættelse eller godkendelse af tvangsindgreb helt undtagelsesvis kan forelægges for retten af andre end anklagemyndighedens juridiske personale. Dette bør kun forekomme, hvor det måtte være praktisk udelukket at overdrage sagen til eller forelægge sagen telefonisk for anklagemyndighedens juridiske personale.
b) Afgørelser efter retsplejelovens § 768, § 724 og § 725 samt bødeforlæg efter § 878
1. Det juridiske personale
Det juridiske personale in anklagemyndigheden har kompetencen til at træffe følgende afgørelser:
– Afvisning af en anmeldelse efter retsplejelovens 768, stk. 1
– Standsning af efterforskningen efter retsplejelovens § 768, stk. 2
– Opgivelse af sigtelsen efter retsplejelovens § 724
– Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 725 og
– Udstedelse af bødeforelæg efter retsplejelovens § 878
Det betyder, at disse afgørelser som udgangspunkt skal træffes af det juridiske personale i anklagemyndigheden. I nogle situationer kan politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser, dog afvise en anmeldelse eller – for så vidt angår politiuddannet personale – opgive en sigtelse på stedet. Det gælder anmeldelser mv., der er åbenbart grundløse, se nærmere nedenfor under pkt. 2.
Herudover kan særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 768, § 724 eller § 725 samt udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 878, se nærmere nedenfor under pkt. 3.
2. Politiuddannet personale og kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser
Anmeldelser, der er åbenbart grundløse, eller hvor det anmeldte åbenbart ikke er strafbart, kan dog afvises af politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser.
Herudover kan politiuddannet personale opgive sigtelser på stedet, f.eks. i forbindelse med visitation for euforiserende stoffer og våben, hvis disse viser sig at være åbenbart grundløse.
3. Særligt bemyndigede medarbejdere
Endvidere kan særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 768, § 724 eller § 725 samt udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 878.
En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i følgende tilfælde:
– Mindre alvorlige straffelovsovertrædelser, f.eks. hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre mindre berigelsesforbrydelser
– Færdselslovsovertrædelser, herunder tilkendegivelser efter færdselslovens § 119 a
– Mindre alvorlige særlovssager i øvrigt
Der kan efter omstændighederne også på andre sagsområder ske bemyndigelse med henblik på den bedst mulige ressource- og kompetenceanvendelse i politikredsen, og når det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere afgørelseskompetencen mv. Eksempelvis kan der ske bemyndigelse i indbrudssager, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke er fundet brugbare spor på gerningsstedet, eller hvor der ikke er mistanke til en mulig gerningsmand. Der kan f.eks. også ske bemyndigelse i sager om økonomisk kriminalitet, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke efter den indledende efterforskning er fundet brugbare spor, og der ikke er yderligere efterforskningskridt, der med rimelighed kan foretages, eller hvor der ikke er mistanke til en mulig gerningsmand.
Bemyndigelse til at udstede bødeforelæg efter retsplejelovens § 878 kan i øvrigt kun ske på mindre alvorlige sagsområder,
– hvor Rigsadvokaten har fastsat vejledende bødetakster,
– hvor der i øvrigt er fastsat vejledende bødetakster, f.eks. i forarbejder til lovgivningen, eller
– hvor en særmyndighed efter fast praksis har fremsendt begrundet forslag til en bødes størrelse eller har fremsendt et ikke-vedtaget administrativt bødeforelæg
Selvom en sag er omfattet af de sager, hvor der kan ske bemyndigelse, jf. ovenfor, skal sagen altid afgøres af anklagemyndighedens juridiske personale, hvis sagen er kompliceret eller i øvrigt kan give anledning til tvivl.
En bemyndigelse til særligt bemyndigede medarbejdere kan ikke omfatte nedenstående tilfælde, hvor afgørelsen således altid skal træffes af anklagemyndighedens juridiske personale (uanset om sagen er oprettet på et undersøgelsesnummer eller på et ”skarpt” nummer):
– Alvorligere overtrædelser af straffeloven, som f.eks.:
– personfarlig kriminalitet, herunder vold, seksualforbrydelser og forbrydelser i øvrigt, som indebærer vold eller trusler
– Alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede særlovssager og sager om økonomisk kriminalitet
– Sager, hvor handlingen kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle eller politiske orientering eller lignende
– Sager, som er omfattet af særlige indsats- og fokusområder, jf. bilag 3, punkt 3, og bilag 4, punkt 3
– Sager, der er omfattet af særlige forelæggelses- og indberetningsordninger, som f.eks.
– sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b og/eller lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
– sager mod advokater
– sager mod sundhedspersonale
– sager, hvor der kan opstå spørgsmål om rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70
– sager, hvor der er uenighed mellem en særmyndighed og politikredsen om tiltalespørgsmålet
– Sager, der kan have særlig offentlig eller almen interesse
– Sager, hvor den sigtede har været/er varetægtsfængslet
– Sager, hvor der har medvirket forsvarer under efterforskningen (f.eks. i forbindelse med en politiafhøring, videoafhøring eller fotokonfrontation)
– Sager, hvor anmeldelsen er foretaget af en advokat på vegne af en klient
– Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens §§ 724-725 på grund af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn
4. Udarbejdelse af retningslinjer
Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang der er sket bemyndigelse som anført ovenfor. Det skal klart fremgå, hvem der er sket bemyndigelse til, og hvad bemyndigelsen omfatter. Det skal udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give anledning til tvivl eller er komplicerede, altid skal afgøres af en jurist i anklagemyndigheden. I retningslinjerne skal det fremhæves, at det skal fremgå af sagen, hvem der har truffet afgørelse.
Politikredsen skal løbende føre den nødvendige og tilstrækkelige kvalitets- og legalitetskontrol med sager og sagsområder, som er omfattet af en bemyndigelse som anført ovenfor. Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, hvem der har ansvaret for denne kvalitets- og legalitetskontrol, og hvordan kontrollen skal udføres. Klager over afgørelser efter retsplejelovens § 768, § 724 og § 725 skal altid behandles af anklagemyndighedens juridiske personale.
Retningslinjerne skal bl.a. omfatte den juridiske kontrol med behandlingen af særlige indsats- og fokusområder, herunder sagsområder, hvor der er givet forskrifter fra Rigsadvokaten om sagsbehandlingen samt forelæggelses- og indberetningsordninger.
Retningslinjerne vil på nogle områder kunne udarbejdes efter eventuel angivelse eller vejledning af statsadvokaten, f.eks. på sagsområder der skal overtages af politikredsen efter i en call-in-periode at have været behandlet af statsadvokaten. Det vil endvidere være naturligt, at statsadvokaten generelt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger, jf. pkt. 4.3.4.
Det skal fastsættes, hvornår andre ansatte end anklagemyndighedens juridiske personale kan bemyndiges efter retsplejelovens § 137, stk. 1, til at varetage udførelsen af mindre komplicerede straffesager ved Retten på Færøerne. Der kan givet bemyndigelse til polititjenestemænd, der har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger.
Der skal fastsættes en ansvarsfordeling for den løbende kvalitetssikring af anklagernes retsarbejde, f.eks. i forhold til tiltalerejsning, sanktionspåstande og gennemgang af frifindende domme.
Der skal føre juridisk kontrol med de sager, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf. pkt. 3.3.
a) Opbevaring og destruktion af efterforskningsmateriale
Der skal fastlægges en ansvarsfordeling for opbevaring, destruktion og kontrol med efterforskningsmateriale, herunder af materiale fra
– indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 824
– observation, jf. retsplejelovens § 825
– dataaflæsning, jf. retsplejelovens § 826
– legemsbesigtigelse og legemsindgreb, jf. retsplejelovens § 835
b) Opbevaring, udlevering og destruktion af bevismidler mv.
Der skal fastlægges ansvarsfordeling for og være kontrol med beslaglagte og konfiskerede genstande (bevismidler ), herunder opbevaring, udlevering og destruktion heraf.
Der kan fastsættes overordnede retningslinjer for implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter mv. Fordelingen af ansvaret for opgaveløsningen skal i så fald fremgå af retningslinjerne.
Det vil ofte være naturligt, at statsadvokaten inddrages og bistår med vejledning i forbindelse med politikredsens implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et strafferetligt område eller er af væsentlig betydning for straffesagsbehandlingen, eller som omfatter mere komplicerede strafferetlige problemstillinger, jf. pkt. 4.3.3.
Der skal som nævnt ovenfor under pkt. 2.1. være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politiet og anklagemyndigheden med respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden varetager under straffesagen. Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem politikredsens anklagere og politipersonale, sådan at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne, hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne. En tæt kontakt mellem anklagere og politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og legaliteten i politikredsens arbejde.
Det er imidlertid vigtigt, at der ikke i en senere straffesag kan rejses spørgsmål om, at der er blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere er sket en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder af vidneforklaringerne.
Dette medfører, at en polititjenestemand eller en ansat i politiet med særlige efterforskningsmæssige kvalifikationer som det klare udgangspunkt ikke samtidig kan være politiagent, jf. retsplejelovens §§ 774 - 778, og efterforsker, hvis det må formodes, at den pågældende skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag.
Der kan i helt særlige tilfælde opstå situationer, hvor indsættelse af en politiagent, der må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag, og som samtidig er efterforsker, er af afgørende betydning for efterforskningen af alvorlig kriminalitet, og hvor andre muligheder ikke foreligger eller kan risikere at ødelægge den videre efterforskning. Indsættelse af en politiagent, der samtidig fungerer som efterforsker og som må antages at skulle afgive forklaring som vidne, kan i sådanne tilfælde ske.
Sagen skal i så fald forelægges for statsadvokaten, inden politiagenten indsættes. Hvis statsadvokaten godkender indsættelsen af en politiagent, der samtidig er efterforsker, og som må formodes at skulle afgive forklaring som vidne, skal der fastsættes retningslinjer, der sikrer, at der ikke kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder af vidneforklaringen. Forelæggelse kan i hastende tilfælde eventuelt ske telefonisk.
Indholdet af retningslinjerne vil afhænge af sagens karakter og konkrete omstændigheder. Det bør dog i almindelighed bestemmes, at kontakten mellem politiagenten og anklageren skal foregå via en særligt udpeget polititjenestemand, typisk en politileder. Det vil i praksis sige, at eksempelvis spørgsmål fra anklageren om efterforskningsmaterialet, herunder anmodninger om yderligere efterforskningsskridt, sker via den særligt udpegede polititjenestemand.
Retningslinjerne skal godkendes af statsadvokaten, og politikredsen har ansvaret for, at retningslinjerne følges, herunder at der er det fornødne ledelsesmæssige fokus på overholdelse af retningslinjerne både i politiet og i anklagemyndigheden. Det vil indgå som en del af statsadvokatens almindelige tilsyn med politikredsen at påse, at politikredsen overholder retningslinjerne, og statsadvokaten skal have særligt fokus på forholdet. Under en eventuel ankesag har statsadvokaten ansvaret for, at retningslinjerne følges.
Retningslinjerne skal indgå som en del af sagens akter, og der skal udarbejdes politirapport eller lignende, hvor eksempelvis kontakter med politiagenten via den særligt udpegede polititjenestemand og anklageren, forsvareren eller andre og andre faktiske forhold er beskrevet. Denne dokumentation skal også indgå i sagen, således at forsvareren og retten er bekendt med både retningslinjerne og de faktiske forhold.
På samme måde som i den situation, der er nævnt under pkt. 3.2.8., er det vigtigt, at der ikke i en senere straffesag kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder vidneforklaringer.
I de straffesager, hvor en polititjenestemand foretager eller forventes at foretage et større antal observationer, og hvor det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag, og hvor polititjenestemanden samtidig er efterforsker i sagen, skal der fastsættes retningslinjer i den konkrete sag for kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren.
Indholdet af de konkret fastsatte retningslinjer vil afhænge af sagens karakter og konkrete omstændigheder. Det bør dog i almindelighed bestemmes, at kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren skal foregå via en særligt udpeget polititjenestemand, typisk en politileder. Det vil i praksis sige, at eksempelvis spørgsmål fra anklageren til polititjenestemanden om efterforskningsmaterialet sker via den særligt udpegede polititjenestemand.
I forhold til situationer hvor polititjenestemanden ikke samtidig er efterforsker i sagen, kan politikredsen i stedet for at fastsætte retningslinjer i den konkrete sag, fastsætte generelle retningslinjer for kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren.
Der vil normalt ikke være grund til at fastsætte særlige retningslinjer i de tilfælde, hvor en polititjenestemand f.eks. alene foretager enkeltstående eller ikke-planlagte observationer ransagninger eller lignende. Det gælder eksempelvis tilfælde, hvor en polititjenestemand deltager i en ransagning, de observationer, som en politipatrulje foretager i forbindelse med en almindelig politiopgave, eller de enkeltstående observationer, der foretages af handel med narkotika på gadeplan, hvorefter der sker anholdelse af de pågældende. Her finder de generelle retningslinjer anvendelse, jf. nedenfor under pkt 3.2.10. Anklagerens kontakt med vidner.
Da der kan være et særligt behov for præcisering af vidneudsagnets omfang for polititjenestemænd, der har foretaget et større antal observationer, henvises der i øvrigt til Polititjenestemænd, der indkaldes som vidner, nedenfor under pkt. 3.2.10. Anklagerens kontakt med vidner.
Relevante lovregler
Der findes ikke et samlet regelsæt eller en enkelt regel, der direkte regulerer anklagerens kontakt med vidner, før vidnet har afgivet forklaring i retten. Der findes i retsplejeloven forskellige regler, som har betydning for kontakten.
Det gælder først og fremmest retsplejelovens § 130, stk. 2 om objektivitetsprincippet, som gælder helt generelt for anklagerens arbejde med straffesager – både under efterforskningen, ved stillingtagen til tiltalespørgsmålet samt under forberedelse af hovedforhandlingen og selve hovedforhandlingen.
Herudover kan nævnes retsplejelovens § 227. Bestemmelsen er udtryk for, at vidnet både har ret og pligt til at forberede sin vidneforklaring i relevant omfang. Vidnet skal om fornødent genopfriske sin hukommelse om sagen, inden vidnet møder i retten. Det kan blandt andet ske ved, at vidnet gennemser eventuelle egne noter eller gennemser den sagkyndige erklæring, som vidnet skal afhøres om.
Opregningen i § 227 er ikke udtømmende, men bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at lade et vidne gennemlæse sin tidligere forklaring f.eks. til en politirapport før hovedforhandlingen. Det, der er anført i en politirapport, er udtryk for den afhørende polititjenestemands opfattelse og beskrivelse af afhøringen og kan ikke sidestilles med vidnets viden eller hukommelse. Vidnet skal i retten gengive, hvad han eller hun kan huske fra begivenheden og ikke, hvad vedkommende har oplyst over for politiet.
Et vidne har således ikke adgang til inden afhøringen i retten at gennemlæse en politirapport om vidnets tidligere forklaring til politiet. Det gælder for alle vidner, herunder polititjenestemænd, jf. også nedenfor.
Om selve afhøringen bestemmer retsplejelovens § 231, at den skal ske på en sådan måde, at afhøringen er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring. Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng, og det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egne iagttagelser. Retten afgør, om vidnet må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.
Grundprincipper, herunder orientering af retten og forsvareren
Anklagerens kontakt med vidner kan forekomme i en række forskellige situationer, jf. eksemplerne nedenfor.
Det gælder i alle tilfælde, at anklageren i sin kontakt med vidnet selvsagt ikke må komme ind på selve indholdet af vidnets forklaring, og at anklageren ikke må drøfte indholdet af forklaringen med vidnet. Anklageren skal samtidig være opmærksom på, at han eller hun ikke optræder på en måde, som kan blive opfattet, som om anklageren direkte eller indirekte forsøger at påvirke forklaringen.
Anklageren skal som udgangspunkt orientere retten og forsvareren om kontakt med et vidne, som sker inden vidnet har afgivet forklaring i retten.
Der vil dog normalt ikke være grund til at orientere retten og forsvareren, hvis der alene er tale om praktiske spørgsmål om tid, sted mv. for afhøringen, om generel vejledning af vidnet om, hvordan en afhøring i retten foregår, eller hvorfor den pågældende er indkaldt som vidne, eller om generel vejledning af et utrygt eller usikkert vidne.
Således vil der eksempelvis som udgangspunkt ikke vil være grund til at orientere retten og forsvareren om kontakt med et vidne, der ringer, fordi vedkommende ikke ønsker at møde op i retten, f.eks. fordi vidnet mener allerede at have afgivet en fyldestgørende forklaring til politiet, eller fordi vidnet er bange for repressalier, og vidnet alene vejledes om vidnepligten og mundtlighedsprincippet samt vejledes om muligheden for at fremsætte begæring om, at den tiltalte føres ud af retslokalet under vidnets forklaring.
Orientering af retten og forsvareren skal in givet fald ske ved, at kopi af relevant korrespondance, herunder e-mails, mellem anklageren og vidnet vedrørende den konkrete sag indgår som en del af straffesagens akter. Der skal tilsvarende udarbejdes møde- eller telefonnotater om anklagerens kontakt med et vidne, og disse notater skal indgå som en del af straffesagens akter. Der skal således ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, jf. retsplejelovens § 759, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren.
Notatpligten indebærer, at der snarest muligt skal udarbejdes et notat om kontakt med vidnet, som ikke er af rent praktisk karakter. Notatet skal være deltaljeret nok til, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i sagen, og skal samtidigt give mulighed for en effektiv kontrol med, om anklagemyndigheden har handlet korrekt. Det er ikke nødvendigt at notere ordret ned fra et møde eller en telefonsamtale. Notatet er udtryk for anklagerens opfattelse af mødet eller telefonsamtalen. Generelle oplysninger som f.eks. navnet på vidnet og datoen for kontakten skal altid noteres.
I større sager med gentagen kontakt til f.eks. sagkyndige vidner kan notatpligten f.eks. opfyldes ved at oprette en log på sagen, som indeholder referater af anklagerens samtaler og skriftlige korrespondance med vidnet med henvisning til bilagsnummeret for korrespondancen, som vedlægges loggen. Koncept til skema for logførsel kan findes som bilag til dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, men der er i øvrigt ingen særlige krav til loggens form. Loggen og den vedlagte korrespondance indgår som en del af straffesagens akter.
Anklageren skal gøre vidnet opmærksom på de særlige forholdsregler, der følger af retningslinjerne. Der kan i den forbindelse f.eks. oplyses følgende:
”Jeg skal for en god ordens skyld orientere dig om, at jeg fremover i kontakten med dig om sagen skal følge særlige forholdsregler, da der er en formodning om, at du skal afgive vidneforklaring i retten, hvis straffesagen på et senere tidspunkt skal føres ved domstolene.
De særlige forholdsregler betyder, at jeg fremadrettet vil føre log over vores kontakt om sagen. Loggen vil indeholde referater af vores samtaler om sagen med henvisning til og vedlæggelse af vores skriftlige korrespondance om sagen. Disse oplysninger vil i sin endelige form indgå som en del af straffesagens dokumenter og vil derfor indgå i det materiale, der skal behandles under en eventuel retssag.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig. ”
Hvis anklageren har kontakt med et vidne kort tid inden hovedforhandlingen, kan anklageren i stedet indlede afhøringen af vidnet med kort at orientere retten og forsvareren om kontakten med vidnet. Anklageren kan f.eks. oplyse:
”Inden jeg begynder min afhøring af vidnet, kan jeg for en god ordens skyld oplyse, at jeg inden hovedforhandlingen har talt med vidnet. Jeg har i den forbindelse oplyst vidnet om…”
Hvis anklageren i en konkret situation er i tvivl om, hvorvidt retten og forsvareren skal orienteres om en kontakt med et vidne, skal anklageren orientere om kontakten (”hellere orientere en gang for meget, end en gang for lidt”).
Vidner generelt
Kontakten mellem anklageren og et vidne vil typisk opstå ved, at vidnet kontakter anklageren og har spørgsmål til afhøringen i retten. Det kan være om tid, sted mv. for afhøringen, eller hvordan en vidneafhøring i retten foregår. Det kan også være et vidne, som er utryg eller usikker ved at skulle afgive forklaring i retten.
Anklageren skal i disse tilfælde naturligvis generelt vejlede vidnet, herunder besvare vidnets praktiske spørgsmål in relation til afhøringen i retten.
Anklageren skal også – når det er relevant i den konkrete sag – vejlede vidnet om de forskellige muligheder for bistand til og støtte af vidnet. Det kan f.eks. være muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat, hvis det ikke allerede er sket, eller muligheden for, at den tiltalte i særlige tilfælde kan føres ud af retten, mens vidnet afgiver forklaring (retsplejelovens § 906, stk. 1). Der henvises til afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om vejledning af forurettede.
Anklageren kan i den forbindelse vejlede vidnet om, at der også kan findes en række oplysninger om at være vidne på vidnemodulet på www.anklagemyndigheden.dk og på domstolenes hjemmeside www.domstol.dk.
Sagkyndige vidner
Kontakten med anklageren kan opstå ved, at et sagkyndigt vidne kontakter anklageren for at få oplyst, hvad den pågældende nærmere skal afhøres om, f.eks. i relation til en omfattende eller kompliceret sagkyndig erklæring. Anklageren kan i den forbindelse – når der er behov for det, for at vidnet i tilstrækkelig grad kan forberede sig på at afgive forklaring – oplyse vidnet om de overordnede spørgetemaer eller om de afsnit i en omfangsrig rapport eller erklæring, som afhøringen vil handle om.
Hvis der er behov for det i en konkret sag, for at anklageren kan forberede sagen bedst muligt inden hovedforhandlingen, kan anklageren kontakte det sagkyndige vidne for eksempelvis at stille opklarende spørgsmål til en sagkyndig erklæring mv. Det kan eksempelvis være for at få forklaret særlige fagudtryk eller lignende.
Hvis anklageren har behov for at stille yderligere spørgsmål til indholdet af en sagkyndig erklæring, f.eks. for at få uddybet dele af erklæringen, skal forsvareren som udgangspunkt kontaktes, så forsvareren dels er orienteret om spørgsmålene, dels har mulighed for samtidig at stille yderligere eller supplerende spørgsmål. Det kan eksempelvis ske ved, at spørgsmålene forinden drøftes med forsvareren, eller ved at forsvareren får kopi af spørgsmålene med samtidig orientering om muligheden for at stille yderligere spørgsmål.
Retten og forsvareren skal orienteres om kontakten mellem anklageren og den sagkyndige, medmindre kontakten drejer sig om helt praktiske spørgsmål, jf. afsnittet om grundprincipper ovenfor.
Det samme gælder for kontakt mellem anklageren og en medarbejder fra en særmyndighed, hvis den pågældende medarbejder må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag. Det beror på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvornår denne formodning kan siges at være til stede. Formodningen for vidneførsel af en medarbejder fra en særmyndighed kan eksempelvis være til stede, når den pågældende f.eks. har deltaget i et tilsynsbesøg eller i øvrigt har udarbejdet materiale, der indgår som grundlag for særmyndighedens anmeldelse, og som dermed må forventes at indgå i anklagemyndighedens bevisførelse.
Det gælder, uanset hvornår i sagsforløbet kontakten sker, herunder in forbindelse med en prævisitation eller anden indledende drøftelse af en eventuel politianmeldelse. Det indebærer, at der i almindelighed skal udarbejdes møde- eller telefonnotater om anklagerens kontakt med den pågældende, og disse notater skal indgå som en del af straffesagens akter.
Der skal som nævnt ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren. Om der herudover skal ske underretning af retten og forsvareren beror på en konkret vurdering, hvor navnlig hensynet til gennemsigtighed og forsvarerens mulighed for at varetage sit hverv indgår (princippet om ”equality of arms”). I tvivlstilfælde skal der ske underretning af retten og forsvareren.
Polititjenestemænd, der indkaldes som vidner
Kontakten mellem anklageren og en polititjenestemand, der er indkaldt til at afgive vidneforklaring, sker efter de samme regler og principper, som gælder for kontakt med andre vidner, jf. afsnit ovenfor. Det gælder, uanset om der er tale om en polititjenestemand, der skal vidne om sine iagttagelser in forbindelse med en politiforretning, f.eks. et færdselsuheld eller en sag om overtrædelse af straffelovens § 119, eller om en polititjenestemand, der afgiver forklaring som sagkyndigt vidne, f.eks. en våbentekniker.
De særlige forholdsregler, der følger af retningslinjerne, skal følges fra det tidspunkt, hvor det må formodes, at den pågældende polititjenestemand skal indkaldes som vidne. Det beror på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvornår denne formodning kan siges at være indtrådt, og anklageren skal på dette tidspunkt gøre den pågældende polititjenestemand opmærksom på de særlige forholdsregler, anklageren herefter skal følge. Det antages, at formodningen som altovervejende hovedregel altid vil være til stede i forhold til den rapportoptagende polititjenestemand.
Hvis den pågældende polititjenestemand samtidigt fungerer som efterforsker på sagen henvises til pkt. 3.2.9. ovenfor.
En polititjenestemand skal genopfriske sin viden om sagen inden vidneforklaringen i retten, jf. retsplejelovens § 227 nævnt ovenfor. Det kan eksempelvis ske ved, at polititjenestemanden gennemlæser sine egne noter om sagen eller gennemlæser den relevante politirapport i sagen, hvis det er en rapport, som polititjenestemanden selv har udarbejdet.
Polititjenestemanden kan alene gennemlæse politirapporter, som han eller hun selv har udarbejdet, og må f.eks. ikke gennemlæse en politirapport, hvor den pågældende er afhørt af en anden polititjenestemand som vidne i den pågældende sag.
Det kan in forbindelse med visse tungere efterforskninger forekomme, at der sker sammenskrivning af en række tekniske erklæringer og sporundersøgelser med henblik på en samlet vurdering og konklusion. I sådanne tilfælde vil den rapportoptagende polititjenestemand eller kriminaltekniker alene have adgang til at genopfriske sin viden om sagen ud fra de dele af rapporten, han selv har udarbejdet, f.eks. en gerningsstedsundersøgelse eller sporsikring. Der vil i almindelighed ikke ske vidneførsel om sammenfattende vurderinger af sagen, da det vil være de enkelte erklæringer og undersøgelser, der vil føres som bevis.
I de tilfælde, hvor flere polititjenestemænd har været involveret i den pågældende opgave eller hændelse, men således at rapporten om dispositionerne mv. er udfærdiget af én af de deltagende polititjenestemænd, beror det på en konkret vurdering, om alle de deltagende har ret og pligt til at opfriske deres viden ved at gennemlæse rapporten, hvis de bliver indkaldt til at afgive vidneforklaring i retten.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at alle de polititjenestemænd, der har været involveret i den pågældende opgave eller hændelse, normalt vil have adgang til at gennemlæse en ”fælles” politirapport, hvis det kan betragtes som en tilfældighed, hvem af polititjenestemændene der har udarbejdet rapporten. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis flere polititjenestemænd har deltaget i en ransagning, men ransagningsrapporten af praktiske grunde er udarbejdet af én af polititjenestemændene. Det kan også være en politirapport om et færdselsuheld, hvor begge polititjenestemænd i en politipatrulje har deltaget in undersøgelsen af uheldsstedet, men politirapporten alene er udarbejdet af en af dem.
Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens notat af 7. oktober 1993 om polititjenestemænds adgang til at gennemse egne rapporter.
Om underretning af retten og forsvareren henvises til afsnittet herom ovenfor. Det indebærer ikke, at enhver kontakt mellem en anklager og polititjenestemand, der må formodes at skulle indkaldes som vidne, skal dokumenteres. Der skal som nævnt ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren. Om der herudover skal ske underretning af retten og forsvareren beror på en konkret vurdering, hvor navnlig hensynet til gennemsigtighed og forsvarerens mulighed for at varetage sit hverv indgår (princippet om ”equality of arms”). I tvivlstilfælde skal der ske underretning af retten og forsvareren.
3.3. Kontrol og opfølgning
Kvalitets- og legalitessikringen af straffesagsbehandlingen skal omfatte samtlige lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager. Der skal afholdes regelmæssige møder mellem anklagemyndighedens jurister og lokalpolitistationer/afdelinger.
Møder og relevante drøftelser skal dokumenteres.
Der skal fastsættes en fordeling af ansvaret for kontrol og opfølgning mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere, herunder ansvaret for den juridiske kontrol med frihedsberøvede og navnlig udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter og frihedsberøvelse af personer under 15 år.
Kontrol og opfølgning i politikredsen skal navnlig omfatte følgende områder:
– afgørelseskompetence
– afgørelsens hjemmel og rigtighed
– forvaltningsretlige spørgsmål
– kvaliteten af det skriftlige arbejde, herunder politirapporternes kvalitet
– kvaliteten af efterforskningen og bevismidler
– kvaliteten af retsarbejdet
– lovligheden af tvangsindgreb og efterforskningsskridt
– frihedsberøvede
– prioritering og ressourceanvendelse
– sagsbeholdning, herunder antallet af ubehandlede sager bl.a. ved den enkelte medarbejder eller afdeling
– sagsbehandlingstid og frister
– uddelegerede sagsområder
– særlige indsats- og fokusområder
– områder overtaget fra statsadvokaten efter en call-in-periode
Der skal føres daglig kontrol med frihedsberøvede og særligt udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter, herunder isolationsfængslede. Der skal være særlig opmærksomhed på frihedsberøvelse af personer under 15 år.
Politikredsene skal som led i arbejdet med kvalitets- og legalitetssikringen fastsætte retningslinjer, der er med til at sikre, at der ikke sker fejl in forbindelse med iværksættelsen af straffeprocessuelle indgreb.
Om retningslinjerne for politikredsenes behandling af sager, hvor der måtte være sket fejl in forbindelse med iværksættelsen af et straffeprocessuelt indgreb, herunder sagsgangene in den forbindelse, henvises til afsnittet om uberettigede straffeprocessuelle indgreb.
Kontrollen skal bl.a. omfatte anvendelsen af døgnrapporter og regelmæssige udtræk fra relevante systemer. Det skal fremgå, hvem der har ansvaret for at foretage disse udtræk.
a) Besøg
Der skal fastsættes retningslinjer for regelmæssige besøg på alle lokalpolitistationer og in politiafdelinger, hvor der behandles straffesager. Det skal fremgå, hvilke elementer der skal indgå in kontrollen, hyppigheden, hvem der har ansvaret, samt hvordan kontrollen dokumenteres.
Som led i det almindelige samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten kan statsadvokaten lejlighedsvis deltage in de nævnte besøg (herunder deltagelse virtuelt) og dermed have mulighed for at få et godt kendskab til politikredsens lokale forhold og sagsgange og til kvalitets- og legalitetsarbejdet in kredsen.
b) Stikprøver
Med henblik på kontrolindsatsen kan der på udvalgte sagsområder foretages målrettede stikprøver, hvis det er hensigtsmæssigt og kan give et reelt billede af kvalitets- og legalitetsproblemer. Vurderingen heraf bør baseres på overvejelser om risikoen for og væsentligheden af eventuelle problemer in forhold til de enkelte sagsområder og den enkelte lokalpolitistation/politiafdeling.
Ved eventuelle stikprøver kan modellen in bilag 1 eksempelvis anvendes.
Desuden udarbejder politikredsen en lokal tilsynsplan for kredsen, der fastlægger de væsentligste tilsynsaktiviteter for året. Planen skal have fokus på at opdage og følge op på lokale risici og udfordringer. Politikredsen skal over for statsadvokaten kunne beskrive og dokumentere, hvordan det lokale tilsyn er tilrettelagt, og hvad politikredsen gør for at sikre kvalitet og legalitet in sagsbehandlingen på områderne omfattet af den lokale tilsynsplan.
Der skal fastsættes procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af straffesagsbehandlingen. Der bør herunder fokuseres på:
– væsentlige sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder samt opfølgning herpå
– sager om politikredsens brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb
– udfaldet af behandlingen af erstatningssager
– frifindende domme
– omgørelsessager
– klagesager
– indberetninger fra domstolene
– politiklagesager
– særlige indsats- og fokusområder samt anklagerfaglige fokusområder
– politikredsens indberetninger til statsadvokaten og Rigsadvokaten mv.
Det skal sikres, at opfølgningen sker ensartet in politikredsen, og at læring og erfaring nyttiggøres og udbredes in politikredsen.
Statsadvokaten kan inddrages og bør orienteres ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger.
Politikredsen skal endvidere sikre, at der in forbindelse med opfølgningen på den daglige straffesagsbehandling er opmærksomhed om mulige nye, generelle faglige og/eller tilsynsmæssige indsats- og fokusområder in anklagemyndigheden. Også in forbindelse med kontakt til retten, særmyndigheder eller andre samarbejdspartnere bør politikredsen være opmærksom på mulige indsats- og fokusområder.
Opfølgning på straffesagsbehandlingen skal indgå in det løbende samarbejde med statsadvokaten, og det forudsættes, at politikredsen og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder. Der vil eksempelvis in politikredsen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal og central opfølgning eller udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag til mulige nye indsats- og fokusområder. Se også pkt. 4.3.2.
3.4. Dokumentation og afrapportering
Der skal fastsættes retningslinjer for følgende:
– medarbejderens egendokumentation
Den enkelte medarbejder skal in forbindelse med den daglige sagsbehandling kunne dokumentere, at de handlinger og den sagsbehandling, der foretages, er lovlige og opfylder kvalitetskravene. Dette vil normalt fremgå direkte af sagens akter.
– lederens kontroldokumentation
Den enkelte medarbejders nærmeste leder skal kunne dokumentere den kontrol med kvaliteten og legaliteten, som er foretaget.
Sagsgangene skal – med henblik på opfølgning på straffesagsbehandlingen, jf. pkt. 3.3.7. – tilrettelægges således, at der også in forbindelse med den daglige straffesagsbehandling kan ske en løbende indsamling af oplysninger af særlig interesse for kvalitets- og legalitetssikringen. Dette indebærer f.eks., at det in alle led skal være muligt at se, om sagsbehandlingen er korrekt, samt at overlevering af sager mellem medarbejdere og afdelinger skal registreres og foregå forsvarligt.
Dokumentationen af den løbende indsamling af oplysninger kan f.eks. ske ved oprettelse af årlige kontrolsager, samlinger af kontrolskemaer eller lignende.
Ved årets udgang afgiver politikredsen en kort opsamling på den lokale tilsynsplan til statsadvokaten om de in tilsynsplanen fastsatte, væsentligste tilsynsaktiviteter in kredsen med fokus på tilsynets resultater og de iværksatte indsatser som opfølgning på tilsynet. I den forbindelse kan det også indgå, hvad politikredsen overordnet set har gjort for at sikre kvalitet og legalitet in straffesagsbehandlingen.
Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde in forhold til straffesagsbehandlingen in politikredsen omfatter også politikredsens implementering og anvendelse af regler og retningslinjer for behandlingen af straffesager, tiltalepraksis, sanktionspåstande, afgørelser og iagttagelse af tidsfrister.
Tilsynet og kvalitetsarbejdet omfatter såvel politikredsens generelle sagsbehandlingsrutiner og retningslinjer som behandlingen af enkeltsager.
I forbindelse med sit tilsyn og kvalitetsarbejde vurderer statsadvokaten politikredsens egen kvalitets- og legalitetssikring samt effektiviteten in straffesagsbehandlingen, jf. nærmere nedenfor under pkt. 4.2.
Statsadvokaten vurderer in den forbindelse politikredsens retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring in alle lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager, og om retningslinjerne følges. Endvidere vurderes ledelsens opfølgning in tilfælde af kvalitets- og legalitessproblemer.
Gennem sit tilsyn og samarbejde med politikredsen skal det sikres, at statsadvokaten til enhver tid har et tilstrækkeligt indgående kendskab til forholdene in politikredsen til at kunne varetage sine opgaver, herunder med hensyn til at kunne medvirke til kvalitets- og kompetenceudvikling in politikredsen.
4.2. Grundlag og afgrænsning
Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde med straffesagsbehandlingen tilrettelægges in samarbejde med politikredsen med fokus på at sikre en løbende udvikling og styrkelse af kvaliteten in politikredsens straffesagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer.
Grundlaget for statsadvokatens virksomhed er bl.a. statsadvokatens inddragelse in tilrettelæggelsen af politikredsens egen kvalitets- og legalitessikring og udarbejdelsen af politikredsens lokale tilsynsplan. Herudover vil forhold af betydning for tilrettelæggelsen af tilsynet og kvalitetsarbejdet bl.a. kunne indgå in forbindelse med statsadvokatens løbende samarbejde og kontakt med politikredsen på andre områder og under møder og eventuelle besøg in politikredsen. Det forudsættes, at statsadvokaten som led i et samarbejds- og løsningsorienteret fremadrettet tilsyn og kvalitetsarbejde in forhold til straffesagsbehandlingen in politikredsen har en tæt og bred kontakt til kredsen in forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem aktiviteter af den karakter, der er angivet nedenfor under pkt. 4.3.
Mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsens straffesagsbehandling varetages af Rigsadvokaten. Rigsadvokaten fastsætter på baggrund af en forhandling de overordnede mål for straffesagsbehandlingen in politikredsen. Det vil bl.a. kunne omfatte generelle produktionskrav til f.eks. antallet af tiltaler og mål for sagsbehandlingstider, herunder mål for sagsbehandlingstiden for bestemte sagstyper eller sagsskridt. Målene for straffesagsbehandlingen in politikredsen vil efter omstændighederne også kunne fastsættes under inddragelse af eventuelle oplysninger om særlige indsats- eller fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. under statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejdet sammen med politikredsen.
Som led i mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsen er det ligeledes Rigsadvokaten, der varetager opfølgningen på, om politikredsen har nået de overordnede mål, der er fastsat for straffesagsbehandlingen. Ved fastsættelse af målene for politikredsen aftales det samtidig mellem Rigsadvokaten og statsadvokaten, hvis statsadvokaten eventuelt skal medvirke til en faglig vurdering af politikredsens opfyldelse af konkrete mål.
Statsadvokaten skal som anført nedenfor under pkt. 4.3. som led i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde bl.a. være opmærksom på, om sagsgange in politikredsen er tilrettelagt hensigtsmæssigt bl.a. med henblik på at sikre effektivitet in straffesagsbehandlingen.
Statsadvokaten bør følge op på forhold af denne karakter og drøfte dem med politikredsen som led i det almindelige samarbejde og kvalitetsarbejde med kredsen. De nævnte forhold bør derfor også in relevant omfang indgå in politikredsens lokale tilsynsplan og opfølgningen herpå. Statsadvokaten vil in den forbindelse bl.a. kunne fastsætte retningslinjer til politikredsen om sagsbehandlingen og eventuelt vejlede politikredsen om best practice for håndteringen af lignende forhold eller sagsområder og om sagsgange mv. in andre politikredse, jf. også pkt. 4.3.6.
Ansvaret for politikredsens ressourceanvendelse og prioritering mv. og for, at politikredsen efterlever givne retningslinjer og når de mål, der er opstillet for straffesagsbehandlingen, påhviler landfogeden.
4.3. Udførelse
I forbindelse med statsadvokatens sagsbehandling af klagesager mv. skal statsadvokaten vurdere, om politikredsens sagsbehandling er gennemført med den rette legalitet, kvalitet og effektivitet.
Statsadvokaten skal bl.a. vurdere, om der er forhold ved politikredsens sagsbehandling, som in det konkrete tilfælde bør tages op over for politikredsen, eller som mere generelt bør følges op som led i det almindelige kvalitetsarbejde med kredsen.
Ved gennemgang af konkrete sager skal statsadvokatens opmærksomhed være på kvalitets- og legalitessikring, kompetenceforhold, tidsforbrug, hensigtsmæssige sagsgange og forvaltningsretlige spørgsmål, herunder begrundelseskrav, klagevejledning og evt. partshøring mv.
Statsadvokaten indhenter efter behov yderligere materiale fra politikredsen og foretager eventuelt gennemgang af konkrete sager in kredsen.
Statsadvokaten skal in sit tilsyns- og kvalitetsarbejde navnlig være opmærksom på politikredsens behandling af sager inden for allerede fastlagte særlige indsats- og fokusområder, herunder tematilsyn og områder omfattet af politikredsens lokale tilsynsplan.
Statsadvokaten skal samtidig løbende være opmærksom på og in dialog med politikredsen om, hvorvidt der er områder, hvor der fremadrettet synes at kunne være behov for en særlig faglig indsats, eller for at fastlægge eller ændre retningslinjer og procedurer mv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en bestemt sagstype giver anledning til særlige vanskeligheder in politikredsen eller ved behandlingen in retten. Det vil også kunne være tilfældet på områder med øget politisk bevågenhed eller ved ændringer in politiets strategiske indsatsområder. Statsadvokaten kan in den forbindelse in samarbejde med Rigsadvokaten udpege et område, som skal indgå in den centrale tilsynsplan som et tematilsyn.
Opfølgningen skal indgå in det løbende samarbejde med politikredsen, og det forudsættes, at politikredsen og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder, som kan overvejes tilføjet in politikredsens lokale tilsynsplan. Der vil eksempelvis in statsadvokaturen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal eller mere generel opfølgning, eller der kan udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag om nye indsats- og fokusområder. Se også pkt. 3.3.7. om eventuelle tilsvarende initiativer in politikredsen.
Statsadvokaterne skal løbende koordinere, hvilke særlige områder der kan være grund til at tage op og fokusere på, herunder hvilke områder der in givet fald skal tages op lokalt eller regionalt. Det kan in så fald ske ved, at den pågældende politikreds tilføjer området in den lokale tilsynsplan.
Statsadvokaterne skal også løbende koordinere, hvilke områder der bør tages op generelt, eventuelt over for Rigsadvokaten med henblik på mulige landsdækkende tiltag. Det vil in givet fald kunne ske ved, at der in den centrale tilsynsplan iværksættes et tematilsyn for at understøtte en målrettet og klart defineret tilsynsindsats på et bestemt område.
Statsadvokaten vil som led i den generelle faglige ledelse af anklagemyndigheden være politikredsens daglige sparringspartner med hensyn til straffesagsbehandlingen. Det vil derfor også være naturligt, at statsadvokaten efter aftale – og eventuelt efter drøftelse med Rigsadvokaten eller in de relevante faglige fora og netværk – inddrages og bistår med vejledning mv. in forbindelse med politikredsens implementering af ny lovgivning eller administrative forskrifter. Det vil navnlig være relevant, hvor der er tale om lovgivning eller administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et strafferetligt område eller er af væsentlig betydning for straffesagsbehandlingen, eller som omfatter mere komplicerede strafferetlige problemstillinger, jf. også pkt. 3.2.7.
Statsadvokaten forudsættes tilsvarende at bistå politikredsen med vejledning mv. på sagsområder, der har været behandlet af statsadvokaten in forbindelse med en call-in-periode, og som herefter lægges ud til udførelse in politikredsen.
Politikredsen skal som anført under pkt. 3.3.7. fastlægge procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af straffesagsbehandlingen. Det vil være naturligt, at statsadvokaten generelt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger.
Statsadvokaten bør in samarbejde med politikredsen løbende være opmærksom på, om der in en bestemt sag eller på bestemte sagsområder kan være anledning til at foretage en evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen sammen med kredsen. Det vil både kunne være tilfældet in enkeltstående større sager, der udføres af politikredsen, og in tilfælde, hvor der efter den generelle samarbejdsmodel samarbejdes mellem statsadvokaten og politikredsen om udførelsen af en konkret sag in 1. instans, der kompetencemæssigt hører under landfogeden.
Endvidere vil både politikredsen og statsadvokaten in forbindelse med behandlingen og udførelsen af straffesager kunne blive opmærksom på forhold med hensyn til f.eks. efterforskningens tilrettelæggelse og nye efterforskningsteknikker eller anvendelsen og fremlæggelsen af bevismidler mv., der generelt eller in bestemte sagstyper bør tages op til en bredere evaluering.
Er der tale om evaluering af forhold med hensyn til efterforskningen af strafbare forhold, er det naturligvis vigtigt, at politipersonalet inddrages in evalueringen sammen med statsadvokaten og politikredsens anklagere. På områder, hvor en særmyndighed er involveret in sagens behandling, bør det overvejes, om særmyndigheden også skal inddrages in evalueringen.
Det er samtidig vigtigt at sikre, at resultatet af evalueringen formidles videre, så det in relevant omfang kan anvendes af andre.
Politikredsen har naturligvis ansvaret for, at medarbejderne in anklagemyndigheden in kredsen gennem bl.a. relevant uddannelse har de kompetencer, der skal til for at kunne løse arbejdsopgaverne. I kraft af statsadvokatens opgaver, kompetence og erfaring vil statsadvokaten imidlertid på en række områder naturligt kunne bidrage til den løbende udvikling af politiets og anklagemyndighedens kompetencer som led i kvalitetsarbejdet sammen med kredsen.
Som anført ovenfor forudsættes statsadvokaten f.eks. på relevante områder at bistå politikredsen med vejledning bl.a. om ny lovgivning, om behandlingen af straffesager, der lægges ud til politikredsene efter en call-in-periode, og om udformningen af retningslinjer for opfølgningen på straffesagsbehandlingen. Evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen på bestemte områder og arbejdet med hensyn til særlige indsats- og fokusområder vil tilsvarende kunne danne grundlag for iværksættelse af videnstiltag in politikredsen.
Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn med anklagemyndigheden giver derudover generelt mulighed for at indsamle erfaringer og koordinere på tværs af politikredsene. Statsadvokaten vil herigennem bl.a. kunne foretage relevant benchmarking og medvirke til at sikre udbredelse af best practice mellem politikredsene f.eks. med hensyn til tilrettelæggelsen af sagsgange på bestemte områder.
Gennem sin generelle erfaring med udførelsen af straffesager ved landsretten og med baggrund in bl.a. behandlingen af ankesagerne fra den enkelte politikreds vil statsadvokaten også kunne vejlede politikredsen med hensyn til retsarbejdet, herunder om tilrettelæggelsen og udførelsen af straffesagerne in retten.
Statsadvokaten bør løbende drøfte med politikredsen, på hvilke områder der kan være behov for videnstiltag in kredsen. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning. Statsadvokaten vil efter behov også kunne afholde egentlige undervisningsseminarer eller temadage mv. enten lokalt eller hos statsadvokaten. Videnstiltag bør naturligvis in relevant omfang også omfatte andre medarbejdere in politikredsen end anklagere.
Det forudsættes, at statsadvokaterne har en tæt indbyrdes koordination af behovet for og udformningen af videnstiltag in politikredsene, og at der sker den fornødne koordination med Rigsadvokaten med hensyn til mulige landsdækkende initiativer, herunder in forhold til indholdet in anklagemyndighedens kursuskatalog.
Som anført ovenfor under pkt. 4.2. forudsættes det, at statsadvokaten som led i det samarbejds- og løsningsorienterede tilsyn og kvalitetsarbejde in forhold til straffesagsbehandlingen in politikredsen har en tæt og bred kontakt til kredsen in forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem de aktiviteter, der er angivet ovenfor.
Den løbende kontakt mellem statsadvokaten og politikredsen forudsættes bl.a. at finde sted in forbindelse med statsadvokatens vejledning mv. som led i opfølgningen på tilsyn og kvalitetsarbejdet in øvrigt sammen med politikredsen. Hvis der er behov for det, kan statsadvokaten som led i det almindelige samarbejde med kredsen afholde møder med kredsen og efter behov deltage – eventuelt vituelt – in kredsens egne, regelmæssige tilsynsbesøg på politistationerne og in politiafdelingerne.
Med henblik på at sikre et tæt og løbende samarbejde mellem statsadvokaten og politikredsen kan der aftales en regelmæssig og hensigtsmæssig mødestruktur mellem statsadvokaten og politikredsen, hvor der ud over møder eller drøftelser med politikredsens ledelse også indgår møder med medarbejderne in anklagemyndigheden og eventuelt politipersonale. Eksempelvis vil mulighed for virtuel deltagelse in juristmøder in politikredsen, eller in møder med ledelsen kunne være en naturlig part af statsadvokatens kontakt til kredsen, og samtidig understøtte statsadvokatens funktion som daglig, faglig sparringspartner for politikredsen med hensyn til straffesagsbehandlingen.
Statsadvokaten foretager mindst et årligt tilsynsbesøg in politikredsen.
Statsadvokaten skal både ved tilsynsbesøg og in forbindelse med det løbende samarbejde og tilsyn med politikredsen navnlig sikre sig, at der in politikredsen er særlig opmærksomhed på behandlingen og identificeringen af fokusområder, herunder in kredsens lokale tilsynsplan.
Statsadvokaten vælger selv formen for tilbagemelding på det løbende tilsyn og eventuelle tilsynsbesøg til politikredsen. Tilbagemeldingen kan derefter også ske in forbindelse med et efterfølgende møde med politikredsen, hvor hovedtemaerne in statsadvokatens konklusioner og eventuelle særlige områder efter behov kan gennemgås og drøftes med politikredsens ledelse og/eller medarbejdere. I den forbindelse kan politikredsens lokale tilsynsplan også drøftes.
4.4. Dokumentation
Statsadvokaten tilrettelægger og udfører tilsyns- og kvalitetsarbejdet in forhold til straffesagsbehandlingen in politikredsen, så der efter behov kan ske dokumentation heraf. Statsadvokaterne afgiver ved årets afslutning en fælles samlet opfølgning til Rigsadvokaten om de væsentligste resultater af tilsynet. Opfølgningen skal in kort form give et koncentreret og tydeligt statusbillede af politikredsenes udfordringer og initiativer samt udviklingstiltag in forhold hertil.
5.4. Tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaterne
I forbindelse med Rigsadvokatens løbende behandling af bl.a. ankesager, procesbevillingsansøgninger og klagesager vurderer Rigsadvokaten statsadvokaternes sagsbehandling in de pågældende sager in forhold til legalitet, kvalitet og effektivitet. Derudover har Rigsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaterne bl.a. udgangspunkt in de fastsatte indsats- og fokusområder og løbende dialog med statsadvokaterne, samt opfølgningen på eventuelt fastsatte mål.
Desuden skal statsadvokaterne på samme vis som politikredsene udarbejde og følge op på deres lokale tilsynsplaner.
Rigsadvokaten vil mindst én gang årligt afholde et tilsynsmøde hos hver statsadvokat og herudover løbende drøfte statsadvokatens organisering og tilrettelæggelse af tilsynet og kvalitetsarbejdet med politikredsene med statsadvokaten, herunder med hensyn til den generelle opsamling af resultatet af bl.a. klagesager, udviklingen in klagesager og omgørelser samt tilsynet på særlige områder, f.eks. med varetægtsfængslinger eller langvarige sigtelser. Statsadvokatens samarbejde med politikredsene in øvrigt bl.a. in forbindelse med eventuelle call-in-ordninger eller brug af den generelle samarbejdsmodel vil ligeledes naturligt kunne drøftes løbende.
I forhold til statsadvokatens egen straffesagsbehandling vil Rigsadvokaten in sit tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaten være opmærksom på statsadvokatens behandling af ankesager, kontrolsager vedr. forvarings- og foranstaltningsdømte, sagsbehandlingen af tiltaleindstillinger og sagsbehandlingstiden og de områder, som indgår in statsadvokaternes egne tilsynsplaner.
| Er den tidsmæssige udstrækning af indgrebet begrundet og proportionalt med sagens karakter mv.? |
| Er der givet korrekt klagevejledning in forbindelse med eventuelle indgreb? |
| Afhøringer | Er formregler iagttaget ? |
| Efterforskning in øvrigt | Er kvaliteten af efterforskningen in orden? Herunder: – Politirapporter (vejledning/underskrift) – Overholdelse af retningslinjer for evt. særlige efterforskningsskridt (herunder kildeførere, fotokonfrontation) |
| Påtaleopgivelse/henlæggelse | Korrekt afgørelse, tilstrækkeligt grundlag, forvaltningslovens krav om underretning, begrundelse, klagevejledning opfyldt? |
| Tiltale/bødeforelæg | Korrekt grundlag, lovfortolkning, påstand? |
| Afgørelsesniveau | Korrekt personale-/ kompetenceniveau? |
| Sagsgange mv. | Hensigtsmæssige og ressourcemæssigt fornuftige (f.eks. generel sagsvandring)? |
| Har eventuelle særlige retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype været fulgt, herunder f.eks. prioritering/ressourceanvendelse |
| Sagsbehandlingstid | Er generelle eller særlige retningslinjer/ frister overholdt? |
| Sprogbrug | Er sprogbrugen hensigtsmæssig for borgeren? |
| Særligt indsats- og fokusområde | Er generelle eller særlige retningslinjer mv. overholdt? |
| Omfattet af forelæggelsespligt/ indberetnings-ordning | Er reglerne om forelæggelse/indberetning til statsadvokaten, Rigsadvokaten, Justitsministeriet fulgt? |
| Registrering mv. | Er der anvendt rette gerningskode? |
| Har brug af evt. undersøgelsesnr. været korrekt? |
| Er sagsdata mv. registreret og opdateret korrekt in NIFLHEIMR? |
| Samlet vurdering | Har gennemgangen af sagen givet anledning til initiativer, er der fulgt op på evt. problem? |
| Andet |
| Bilag 2 – Skema til logførsel ved kontakt med vidner | Anklagerens kontakt med vidner – Logførsel | |||
|---|---|---|---|---|
| Dato: J.nr.: Sagsbehandler: | ||||
| Dato for kontakt | Logførende anklager | Vidnet (formodede) | Kortfattet notat om kontakten, herunder kontaktens form (telefonisk, personligt, skriftligt) | Evt. henvisning til relevante bilag (skriftlig korrespondance) |
