Search for a command to run...
| Navn | Dato |
|---|---|
Politiet skal bl.a. være opmærksom på følgende:
– At angive fyrværkeriets art, omfang, NEM-vægt og transportklassifikation, i politirapporten, se pkt. 2.1.
– At beskrive gerningsstedet samt beliggenheden af gerningsstedet i forhold til andre bygninger i politirapporten, se pkt. 2.1.
– At forelægge sagen for Sikkerhedsstyrelsen ved tvivl om lovlig opbevaring mv., se pkt. 2.2.
Anklagemyndigheden skal ved vurdering af tiltalespørgsmålet bl.a. være opmærksom på følgende:
– Forelæggelse for den myndighed, der har meddelt godkendelsen/tilladelsen, med henblik på tilbagekaldelse eller frakendelse af godkendelsen/tilladelsen i medfør af fyrværkeriloven.
– Konfiskation, herunder udenretlig vedtagelse af konfiskation i bødesager, se pkt. 5.1.10.
Anklagemyndigheden skal efter dom være opmærksom på følgende:
– Underretning af Sikkerhedsstyrelsen, se pkt. 6.1.
– At indsende relevante domme til Anklagemyndighedens Vidensbase, se pkt. 6.2.
2.1. Gerningsstedsundersøgelsen
I forbindelse med efterforskning af sager om overtrædelse af fyrværkerilovgivningen skal politiet, såfremt der findes lagre mv. af fyrværkeri, i politirapporten angive oplysninger om fyrværkeriets art og transportklassifikation (jf. § 3, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer), der bl.a. er et udtryk for fyrværkeriets farlighed (sprængkraft), ligesom der i videst muligt omfang bør optages fotos af fyrværkeriet, eventuelle transport kasser og oplagringsstedet.
Der bør endvidere udfærdiges en beskrivelse af gerningsstedet, herunder stedets beskaffenhed, f.eks. hvilken type bygning der er tale om, om der er vinduesåbninger, hvordan opbevaringen er foregået (f.eks. i lukket transportemballage), og hvad der i øvrigt er opbevaret på stedet.
Afstanden til eventuelle andre bygninger, herunder beboelsesejendomme og offentlig vej, bør ligeledes fremgå. Det bør i den forbindelse nævnes, hvis opbevaringsstedet er i nærheden af beboelseskvarterer, skoler, daginstitutioner eller steder, hvor der færdes mange mennesker. Afstanden til eventuelle andre bygninger bør i givet fald anføres, og der kan eventuelt udfærdiges rids eller optages foto.
2.2. Forelæggelse ved tvivl om lovlig opbevaring
Hvis der er tvivl om, hvorvidt fyrværkeri er opbevaret i overensstemmelse med reglerne i fyrværkeriloven (lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer) og kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, forelægges spørgsmålet for Sikkerhedsstyrelsen.
2.3. Forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse
Se pkt. 5.1.11. vedrørende forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse.
3.1. Forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse
Inden tiltalerejsning eller udsendelse af bødeforelæg i sager, der kan begrunde en tilbagekaldelse eller frakendelse, og hvor der ikke foreligger oplysning om myndighedens stillingtagen hertil, skal der indhentes en udtalelse om spørgsmålet fra den myndighed, der har meddelt godkendelsen eller tilladelsen.
Se i øvrigt pkt. 5.1.11. vedrørende rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse.
Der er overordnet to regelsæt, som finder anvendelse ved behandling af sager om fyrværkeri. Det drejer sig om fyrværkeriloven (lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer) samt produktloven (lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning med senere ændringer).
Fyrværkeriloven og bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, der er udstedt i medfør af fyrværkeriloven, finder anvendelse på fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeriprodukter.
Det bemærkes, at fyrværkeriloven er ændret ved § 44 i produktloven (konsekvensrettelser som følge af, at reglerne om produktkrav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er flyttet til produktloven) og § 4 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning (ændringen i fyrværkeriloven vedrører små ikkestatslige raketter).
Produktloven og bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer, der er udstedt i medfør af produktloven, vedrører fabrikanter, importører og distributørers forpligtelser i forhold til konstruktion, funktion og mærkning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det bemærkes, at produktloven senest er ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Denne ændring af har bl.a. betydning for kontrolmyndighedernes anmeldelsespraksis og reaktionsmuligheder i sager om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (se L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.). Ændringen af har endvidere bl.a. betydning for straffastsættelsen og bødekumulationen i visse sager om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Der henvises til pkt. 5.2. nedenfor.
5.1. Strafpåstande for overtrædelser af fyrværkeriloven og bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer:
Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, at følgende overtrædelser kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år:
– § 1, stk. 1, (Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke fremstilles, herunder monteres, eller indføres uden tilladelse af Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil).
– § 2, stk. 1, (Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse).
– § 2, stk. 2, (Placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse).
– § 2, stk. 3, (Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun sælges i detailsalg i perioden 15.- 31. december).
– § 2, stk. 4, (Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun anvendes i perioden 31. december - 1. januar).
– § 4, stk. 2, (Tilsidesættelse af oplysningspligten).
Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 2, at der i regler udstedt i medfør af loven tilsvarende kan fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
I § 73, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer angives en række overtrædelser, der kan straffes med bøde.
Efter § 73, stk. 2, kan straffen ved skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, når der ved overtrædelsen er
6.1. Underretning af særmyndigheden
Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er rejst efter anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen, skal styrelsen underrettes om sagens udfald.
Det samme gælder i sager, hvor anklagemyndigheden i øvrigt har indhentet en udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen.
Underretningen skal ske i så god tid, at Sikkerhedsstyrelsen har lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om anke.
Der henvises endvidere til Rigsadvokatmeddelelsen, samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.
6.2. Domme til Vidensbasen
Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.
Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.
En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.
Domme til Vidensbasen sendes på mail til vidensenheden@ankl.dk med en kort begrundelse for indstillingen. Domme til Vidensbasen skal være endelige.
Relevante love
Fyrværkeriloven
– Lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (fyrværkeriloven) som ændret ved:
– § 44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om lov om produkter og markedsovervågning.
Produktloven
– Lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning (produktloven) som ændret ved:
– § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning m.fl..
Bekendtgørelser vedrørende fyrværkeri
– Bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer.
– Bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer.
I tilfælde hvor fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler har været anvendt som våben, behandles sagerne efter straffeloven eller våbenloven. Se hertil Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Sanktionspåstande i våbensager samt afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte.
Fyrværkeriloven stiller først og fremmest krav om, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må fremstilles eller indføres uden Sikkerhedsstyrelsens tilladelse. Erhvervsministeren bemyndiges i den forbindelse til at fastsætte regler om, at artikler med begrænset effekt og lav risiko kan undtages fra kravet. Samtidig indeholder loven et krav om, at opbevaring, overdragelse og erhvervelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse. I forlængelse heraf stiller loven krav til selve godkendelsesprocessen, herunder krav til den person som ønsker den pågældende godkendelse.
I loven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte yderligere bestemmelser på området. De nærmere regler er således reguleret i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. oktober 2021.
Som konsekvens af lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, blev bekendtgørelsen ændret i 2024. Ved ændringen blev § 28 a og § 41 a indsat i bekendtgørelsen.
Produktloven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om produkters sikkerhed og overensstemmelse og udvider, i forlængelse af EU's markedsovervågningsforordning, myndighedernes beføjelser til at føre kontrol, bl.a. med nye hjemler til kontrol under skjult identitet og til at blokere adgangen til såkaldte onlinegrænseflader, der sælger farlige produkter. Se hertil produktlovens § 1.
Formålet med produktloven er således at styrke beskyttelsen af forbrugeren og øge produktsikkerheden helt generelt. Vilkårene for at kontrollere, om produkter er lovlige, har på produktområdet ændret sig markant over de senere år ikke mindst som følge af fremvæksten af globale handelsplatforme og stigende e-handel. Det betyder, at danske brugere ikke altid kan have tillid til de produkter, som de køber. Det kan f.eks. være farligt for brugerne, som kan risikere fyrværkeri, der eksploderer. Produktloven skal modvirke, at erhvervsdrivende kan slippe afsted med at bryde reglerne og opnå konkurrencemæssige fordele på bekostning af danskernes sikkerhed og sundhed. Se hertil L 179 af 23. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 1.
Det fremgår af produktlovens § 38, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Produktloven er senest ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der trådte i kraft den 1. juli 2024.
Ændringen, der blev foretaget på baggrund af en evaluering af produktloven, lægger bl.a. op til en lempelse af sanktionsniveauet og kontrolmyndighedernes praksis i relation til de tilfælde, hvor ulovlige produkter gøres tilgængelige på markedet. Formålet med ændringen er at sikre, at kontrolmyndigheden får mulighed for at benytte sig af flere reaktionsmuligheder ved overtrædelse af reglerne. Med forslaget er der således lagt op til, at kontrolmyndigheden skal kunne afslutte overtrædelsessager med vejledning, forbud, påbud eller advarsel uden samtidig at foretage politianmeldelse. Grovere og alvorligere sager, eller ved gentagelse, vil fortsat skulle politianmeldes. Valget af reaktion skal ske på baggrund af kontrolmyndighedens konkrete og individuelle skøn af sagens konkrete omstændigheder. Se L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2. nedenfor for en gennemgang af 2024-lovændringens betydning for sager vedrørende fyrværkeri.
I produktloven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte yderligere bestemmelser på området. De nærmere regler er således reguleret i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der trådte i kraft 1. oktober 2021, jf. bekendtgørelsens § 60.
Det fremgår imidlertid af § 61 i bekendtgørelsen, at fyrværkeri i kategori F3, der var omfattet af reglerne for konsumfyrværkeri i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, kan gøres tilgængelig for forbrugere indtil den 1. oktober 2025 efter reglerne i den dagældende bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009.
Det betyder at følgende konsumfyrværkeri kan gøres tilgængeligt for forbrugerne indtil den 1. oktober 2025:
– fontæner i kategori 3 med en NEM på indtil 750 gram, og
– Batterier og kombinationer i kategori 3 med en samlet NEM på indtil 1000 gram, hvis de elementer, der indgår, kan kategoriseres som kategori 2. Batterier og kombinationer må ikke indeholde delelementer, som består i fyrværkeri, der er konstrueret med ren knaldeffekt som for eksempel kanonslag, dobbelte kanonslag, kanonslag med blitzknald og knaldfrøer, eller fyrværkeri, der er konstrueret med knaldeffekt som dominerende effekt.
Bekendtgørelsen er senere blevet ændret.
I §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer er der angivet definitioner og kategorier af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Tilsvarende er der i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer angivet definitioner og kategorier for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
En pyroteknisk artikel er en artikel, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang.
Fyrværkeri er en pyroteknisk artikel beregnet til underholdning. Der skelnes mellem følgende typer af fyrværkeri:
– Professionelt fyrværkeri (fyrværkeri beregnet til anvendelse af personer, der har godkendelse som festfyrværkere eller scenefyrværkere, og som ikke omfattes af begrebet konsumfyrværkeri)
– Scenefyrværkeri (fyrværkeri til indendørs eller udendørs scenebrug herunder, i forbindelse med film- og tv-produktioner og lignende)
– Konsumfyrværkeri (fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere)
Andre pyrotekniske artikler (andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri, herunder pyrotekniske artikler til køretøjer)
Fyrværkeri inddeles jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer i følgende kategorier:
Kategori F1: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og minimalt støjniveau, som er beregnet til anvendelse i fysisk afgrænsede områder, herunder fyrværkeri til indendørs brug i boliger.
Kategori F2: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet til udendørs anvendelse i fysisk afgrænsede områder.
Kategori F3: Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs anvendelse i større, fysisk åbne områder, og som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.
Kategori F4: Fyrværkeri forbundet med høj risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.
Kategori T1: Scenefyrværkeri med lav risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer, der er godkendt som scene- og festfyrværker.
Kategori T2: Scenefyrværkeri, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer, der er godkendt som scene- eller festfyrværkere.
Andre pyrotekniske artikler inddeles i følgende kategorier:
Kategori P1: Andre pyrotekniske artikler, som er forbundet med lav risiko.
Kategori P2: Andre pyrotekniske artikler, som er beregnet til kun at blive håndteret eller anvendt af personer med særlig viden om de pågældende artikler.
Ovennævnte definitioner er sammenfaldende med definitioner i § 3 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer.
Konsumfyrværkeri udgøres af fyrværkeri i kategori F1 og F2 jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer. Tilsvarende fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer.
Professionelt fyrværkeri udgøres af fyrværkeri i kategori F3 og F4 og scenefyrværkeri i kategori T1 og T2 jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer. Tilsvarende fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer .
Definitionerne af fyrværkeri har betydning for anvendelsen af reglerne i bekendtgørelserne om fyrværkeri, idet en række regler kun finder anvendelse for visse typer af fyrværkeri, jf. nedenfor.
4.3. Fremstilling og indførsel
Det fremgår af fyrværkerilovens § 1, stk. 1, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må fremstilles, herunder monteres, eller indføres uden tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil.
Tilladelse til fremstilling og indførsel af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler efter § 1, stk. 1, gives som en godkendelse jf. fyrværkerilovens § 1, stk. 2, og § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer.
Kravet om godkendelse gælder dog ikke for fremstilling og indførsel af fyrværkeri i kategori F1, der må sælges ved selvbetjening jf. § 26, stk. 2, (bengalske fakler, knallerter, isfontæner, håndholdte stjernekastere, trækbordbomber, knaldperler, hundepropper, knaldbånd og knaldhætter) og pyrotekniske artikler, der er beregnet til anvendelse som udløsermekanisme i sikkerhedsudstyr og selvoppusteligt redningsudstyr jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelse efter stk. 1, meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fremstillingen finder sted jf. § 12, stk. 2, 1.pkt.
Ved fremstilling af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal der således foreligge både godkendelse efter § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2, og tilladelse efter § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer.
4.4. Fyrværkeri der ikke må gøres tilgængeligt på markedet
I § 8 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer er angivet en række fyrværkeriartikler i kategori F2, der ikke må bringes i omsætning eller på anden måde gøres tilgængelige på markedet:
Artikler, der ved deres anvendelse kan forveksles med nødsignaler.
Artikler, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med legetøj eller fødevarer.
Fontæner og batterier der ikke kan stå uden brug af ekstern støtte eller fastgørelse.
Miniraketter, hoppende jordsole, spinnere og jordfræsere.
Fyrværkeri konstrueret med ren knaldeffekt som f.eks. kanonslag, dobbelte kanonslag, kanonslag med blitzknald og knaldfrøer.
Fyrværkeri konstrueret med knaldeffekt som dominerende effekt.
Fyrværkeri forsynet med strygesats.
Fyrværkeri konstrueret til at blive holdt i hånden under anvendelse, dog med undtagelse af stjernekastere og bengalske fakler jf. § 8, stk. 2.
4.5. Mærkningskrav
I kapitel 7 (§§ 29 -36) i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer, jf. § 8, stk. 1, i produktloven er der fastsat en række mærkningskrav til fyrværkeriartikler og pyrotekniske artikler, der skal iagttages, inden de bringes i omsætning.
Det fremgår endvidere af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 8 (§§ 37 og 38), at fabrikanten skal foretage en overensstemmelsesvurdering, således at det sikres, at fyrværkeriartikler er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i bilag 1 til bekendtgørelsen. Når fyrværkeriartikler har gennemgået en overensstemmelsesvurdering og opfylder de relevante krav, skal fabrikanten påføre CE-mærkning før artiklerne bringes i omsætning, jf. § 41 i bekendtgørelsen. CE-mærkningen skal anbringes på fyrværkeriet eller på de andre pyrotekniske artikler, jf. § 42, stk. 1. Hvis dette ikke er muligt, anbringes CE-mærkningen på emballagen og de ledsagende dokumenter jf. stk. 2. Mærkningen skal anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes jf. § 42, stk. 3.
4.6. Opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse
Opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri er reguleret i fyrværkerilovens § 2, stk. 1. Efter bestemmelsen må fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Endvidere må placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse jf. § 2, stk. 2.
Reglen i fyrværkerilovens § 2 suppleres af reglerne i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer.
I kapitel 5 (§§ 13-21) i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer er der fastsat generelle bestemmelser om opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det fremgår af § 13, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må opbevares uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Det fremgår endvidere af § 13, stk. 2, at stk. 1, ikke gælder ved:
Opbevaring af højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler pr. husstand eller virksomhed, der i henhold til Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S.
Opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, såfremt opbevaringen sker i overensstemmelse med § 20 og § 21 (dog skal opbevaringen af fyrværkeri anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opbevaringen skal finde sted. Anmeldelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen senest 14 dage før, opbevaringen påbegyndes jf. stk. 3).
Opbevaring af pyrotekniske udløsermekanismer, der er monteret i sikkerhedsudstyr og oppusteligt redningsudstyr.
Opbevaring ombord på skibe af typegodkendte nødsignaler, linekastningsapparater og andre pyrotekniske artikler beregnet til redningsformål.
Tilladelse efter § 13, stk. 1, gives af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opbevaringen skal finde sted, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1.
Tilladelsen til opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler meddeles som tilladelse for perioden fra den 24. november til og med 1. februar det følgende år. Der kan dog meddeles tilladelse til opbevaring af konsumfyrværkeri i kategori F1 som en generel tilladelse til helårsopbevaring jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal ske i overensstemmelse med reglerne i de tekniske forskrifter i bilag 1, til bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer. Er der tale om højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der i henhold til Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S, stilles der dog ikke krav om, at opbevaring skal ske efter forskrifterne i bilag 1, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Se i øvrigt pkt. 2.2. vedrørende forelæggelse ved tvivl om lovlig opbevaring.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fyrværkeriloven og § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må overdrages uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Kravet om tilladelse gælder ikke konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i kategori P1, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 4.
Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har forretningssted, eller i mangel heraf, hvor ansøgeren har bopæl jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Konsumfyrværkeri må kun sælges i detailsalg i perioden 15.-31. december, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 3, og bekendtgørelsens § 23, stk. 1. Efter bekendtgørelsens stk. 2 glæder stk. 1 ikke fyrværkeri i kategori F1.
Der må ikke ske salg eller overdragelse af konsumfyrværkeri i sortimenter, der overstiger 5 kg NEM, jf. bekendtgørelsens § 24.
Herudover må konsumfyrværkeri kun sælges til personer, der er fyldt 18 år, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1. Fyrværkeri i kategori F1 må dog sælges til personer, der er fyldt 15 år, stk. 2.
Andre pyrotekniske artikler i kategori P1 må kun sælges eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år, jf. bekendtgørelsens § 28 a. Bestemmelsen trådte i kraft 1. juli 2024.
Den, der har opnået tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler omfattet af kategori P2, skal, før overdragelsen finder sted, sikre sig dokumentation for, at erhververen har tilladelse til at erhverve fyrværkeriet efter § 31, stk.1, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fyrværkeriloven og § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må erhverves uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Kravet om tilladelse gælder efter bekendtgørelsens stk. 6 ikke for:
Konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler omfattet af kategori P1.
Typegodkendte lovpligtige nødsignaler og linekastningsapparter til skibe, når erhvervelsen sker hos skibsprovianteringshandlere eller forhandlere af skibsinventar.
Godkendte scene- og festfyrværkere, når der er tale om erhvervelse af artikler, som deres godkendelse beretter dem til at håndtere og anvende.
Testlaboratorier, der er anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når erhvervelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen.
Bemyndigede organer.
Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har forretningssted, eller i mangel heraf, hvor ansøgeren har bopæl jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fyrværkeriloven og § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Kravet om tilladelse gælder efter bekendtgørelsens § 32, stk. 4 ikke for:
Konsumfyrværkeri, hvis fyrværkeriet anvendes inden for anvendelsesperioden (se anvendelsesperioden nedenfor).
Andre pyrotekniske artikler i kategori P1, når de anvendes til det formål, de er beregnet til.
Andre pyrotekniske artikler i kategori P2, når de anvendes af a person med særlig viden og til det formål, de er beregnet til.
Testlaboratorier, der er anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når anvendelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen.
Bemyndigede organer.
Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fyrværkeriet og de andre pyrotekniske artikler skal anvendes, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 2.
Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (konsumfyrværkeri) må kun anvendes i perioden 31. december til den 1. januar, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 4 (der senest blev ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der trådte i kraft 1. juli 2024) og § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer.
Forbuddet mod at anvende fyrværkeri uden for den angivne anvendelsesperiode gælder ifølge bekendtgørelsens § 41, stk. 2, ikke for:
Fyrværkeri i kategori F1.
Godkendte fest- eller scenefyrværkere, når anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller scenefyrværker (skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen jf. § 42, stk. 1).
Virksomheder og personer, der er godkendt til fremstilling eller indførsel af konsumfyrværkeri, når fyrværkeriet anvendes som led i egenkontrol, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. (skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen jf. § 42, stk. 1).
Testlaboratorier anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeriartikler, når anvendelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen.
Bemyndigede organer.
Det følger af § 41 a i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, at detailsalgssteder og godkendte fest- eller scenefyrværkere ud over den nævnte periode i § 41, stk. 1, må anvende konsumfyrværkeri i perioden fra den 27. december til den 30. december til demonstration af fyrværkeriartikler, når det sker som led i salget af konsumfyrværkeri. Bekendtgørelsens § 41 a trådte i kraft 1. juli 2024.
Regler om sikkerhedsafstandskrav til bygninger i forbindelse med anvendelse af fyrværkeri m.v. findes i § 43 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer.
voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 7, stk. 3, i fyrværkeriloven samt § 73, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. juni 2021 med senere ændringer.
Straffen for overtrædelse af fyrværkeriloven afhænger bl.a. af mængden af eksplosivstof i fyrværkeriet. Denne mængde opgøres i ”nettoeksplosivstofmængde”, som forkortes NEM, jf. § 3, nr. 21, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. juni 2021 med senere ændringer. De mængdeangivelser, som fremgår, er således NEM, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der også er angivet konkrete forslag til bødestørrelser for overtrædelse af reglerne i loven.
Forslag til bødestørrelser vedrørende ulovlig opbevaring af fyrværkeri fremgår af forarbejderne til lov nr. 1600 af 20. december 2006 (L 21 af 4. oktober 2006, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.).
Bødeudgangspunktet i sager vedrørende overtrædelse af salgsperioden, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 3, og overtrædelse af anvendelsesperioden, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 4, er ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Der henvises til L 120 af 28. februar 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4 og til pkt. 5.1.5. nedenfor.
Se i øvrigt pkt. 5.1.1. - 5.1.8. vedrørende strafpåstanden for de enkelte overtrædelser.
Bødepåstanden i sager om indførsel af ikke-godkendt konsumfyrværkeri med henblik på videresalg i en mængde over 250 kg NEM, hvilket svarer til indholdet i en varebil, bør ikke være under 50.000 kr. Er der tale om mindre mængder, nedsættes bødepåstanden forholdsmæssigt. Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15).
Der skal herefter nedlægges følgende bødepåstande ved indførsel af konsumfyrværkeri, med henblik på videresalg i strid med fyrværkerilovens § 1, stk. 1:
| Under 50 kg NEM | ikke under 5.000 kr. |
|---|---|
| 50 kg til 100 kg NEM | ikke under 10.000 kr. |
| 100 kg til 150 kg NEM | ikke under 20.000 kr. |
| 150 kg til 200 kg NEM | ikke under 30.000 kr. |
| 200 kg til 250 kg NEM | ikke under 40.000 kr. |
| Over 250 kg NEM | ikke under 50.000 kr. |
Se f.eks. TfK 2009.618V.
Er der tale om indførsel med henblik på overdragelse af meget farligt professionelt fyrværkeri, som f.eks. krysantemumbomber eller kanonslag og strygere, foreligger der normalt skærpende omstændigheder, hvorfor der som udgangspunkt bør nedlægges påstand om frihedsstraf, jf. pkt. 5.1.8.
Efter § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer skal den, som har opnået tilladelse til at overdrage professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, sikre sig dokumentation for, at erhververen har tilladelse til at erhverve fyrværkeriet, inden overdragelsen finder sted. Overtrædelse af § 29, stk. 1, straffes efter bekendtgørelsens § 73, stk. 1, nr. 6 med bøde. Straffen kan i visse tilfælde efter § 73, stk. 2, stige til fængsel indtil 2 år.
Der skal i sager om overdragelse af professionelt fyrværkeri til andre end dem, der er berettiget til at erhverve det, nedlægges følgende bødepåstande:
| Under 10 kg NEM | ikke under 5.000 kr. |
|---|---|
| 10 kg til 50 kg NEM | ikke under 7.000 kr. |
| 50 kg til 100 kg NEM | ikke under 20.000 kr. |
| Mere end 100 kg NEM | ikke under 50.000 kr. |
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor det er fastsat, at udgangspunktet for bødepåstanden i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens § 29 bør være 5.000 kr., der forhøjes efter mængden.
Ved erhvervsmæssig erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 50.000 kr. for en mængde på over 250 kg NEM. Er der tale om en mindre mængde, nedsættes bødepåstanden forholdsmæssigt.
Herudover skal der nedlægges påstand om følgende bøder:
| Under 50 kg NEM | ikke under 5.000 kr. |
|---|---|
| 50 kg til 100 kg NEM | ikke under 10.000 kr. |
| 100 kg til 150 kg NEM | ikke under 20.000 kr. |
| 150 kg til 200 kg NEM | ikke under 30.000 kr. |
| 200 kg til 250 kg NEM | ikke under 40.000 kr. |
| Over 250 kg NEM | ikke under 50.000 kr. |
Er erhververen af det professionelle fyrværkeri forbruger, skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 2.000 kr. Er der tale om større mængder (over 100 kg NEM), skal bødepåstanden forhøjes, således at den svarer til omkring halvdelen af ovenstående bødepåstande.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af fyrværkerilovens § 2, stk. 1, i forbindelse med erhvervsdrivendes og forbrugeres erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Ved anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 2.000 kr., hvis overtrædelsen er begået af en forbruger. Hvis overtrædelsen begås af en erhvervsdrivende, skal bødepåstanden ikke være under 5.000 kr.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Den periode, hvor privatpersoner lovligt må anvende fyrværkeri, blev ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Der henvises til pkt. 4.6.4.
Nedenfor gennemgås de vejledende bødeudgangspunkter for privatpersoners anvendelse af fyrværkeri uden for den lovlige anvendelsesperiode for overtrædelser begået den 1. juli 2024 eller senere. For så vidt angår de bødeudgangspunkter, der gjaldt forud for 1. juli 2024, henvises til den historiske udgave af nærværende afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.
I sager vedrørende privatpersoners anvendelse af fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, uden for den tilladte anvendelsesperiode (31. december til 1. januar), skal der nedlægges påstand om en bøde, der som udgangspunkt ikke er under 2.500 kr.
Udgangspunktet gælder også, selv om forbrugeren anvender beskedne mængder fyrværkeri, idet anvendelse af selv beskedne mængder kan være til stor gene for andre personer, dyr og miljøet, f.eks. i form af støjgener og forurening grundet nedfald m.v.
Ved detailsalg af fyrværkeri, der er beregnet til forbrugere, uden for den tilladte salgsperiode (15.-31. december), skal der nedlægges påstand om en bøde, der som udgangspunkt ikke er under 10.000 kr.
Der vil som udgangspunkt ikke være grundlag for at fastsætte en lavere bøde for overtrædelse af salgsperioden, idet der er tale om en overtrædelse begået af en erhvervsdrivende, der dels kan opnå økonomiske fordele ved overtrædelsen, og dels skal kende til lovgivningen vedrørende de produkter, den pågældende forhandler.
Fastsættelsen af straffen for overtrædelse af såvel anvendelses- som salgsperioden vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i det hele til lovforslag L 120 af 28. februar 2024, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4.
Det fremgår af § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer, at fyrværkeri kun må sælges eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at fyrværkeri i kategori F1 må sælges til eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 15 år. Overtrædelser heraf straffes som udgangspunkt med bøde, jf. § 73, stk. 1, nr. 6.
I sager om salg af fyrværkeri til personer under henholdsvis 18 og 15 år skal der nedlægges en bødepåstand på 2.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelsen som udgangspunkt begås i erhvervsforhold.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om salg af fyrværkeri til personer under henholdsvis 18 og 15 år.
Den 1. juli 2024 blev § 28 a indsat i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer. Af bestemmelse fremgår, at andre pyrotekniske artikler i kategori P1 kun må sælges eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år. Overtrædelse af bestemmelsen straffes som udgangspunkt med bøde, jf. § 73, stk. 1, nr. 6.
Der er ikke i forarbejderne til lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (lovforslag L 120 af 28. februar 2024) angivet et bødeniveau for denne type overtrædelser. Det er dog Rigsadvokatens opfattelse, at der ved overtrædelser af § 28 a, tillige skal gælde et vejledende bødeniveau på 2.000 kr.
I sager om ulovlig opbevaring af fyrværkeri skal der nedlægges følgende bødepåstande:
| Under 10 kg NEM | ikke under 5.000 kr. |
|---|---|
| 10 kg til 50 kg NEM | ikke under 7.000 kr. |
| 50 kg til 100 kg NEM | ikke under 20.000 kr. |
| Mere end 100 kg NEM | ikke under 50.000 kr. |
Der kan i særlige tilfælde være anledning til at nedlægge lavere bødepåstande. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en forbruger opbevarer mindre mængder fyrværkeri under omstændigheder, hvor der ikke er konkret fare for skade på personer, ejendom eller miljøet. Der bør dog ikke nedlægges bødepåstande på under 2.000 kr.
Se forarbejderne til lov nr. 1600 af 20. december 2006 (L 21 af 4. oktober 2006, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 19), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om ulovlig opbevaring af fyrværkeri.
Se endvidere f.eks. TfK 2007.382/2Ø.
Strafferammen i fyrværkerilovens § 7, stk. 1, som er bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, blev indsat ved lov nr. 1096 af 21. december 1994. Formålet med lovændringen var at efterkomme behovet for en udvidet strafferamme i sager om grovere overtrædelser af regler og vilkår. Med skærpelsen blev der endvidere skabt overensstemmelse mellem strafferammerne for overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven. Se lovforslag L 61 af 23. november 1994, de almindelige bemærkninger, pkt. 1.
Efter lovændringen idømmes der i praksis frihedsstraffe for grove tilfælde af besiddelse og/eller opbevaring af ulovligt fyrværkeri.
Ved lovændringerne i 2005 og 2006 er det præciseret, at det er en skærpende omstændighed, hvis forholdet er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der er voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet, eller der har været fare for dette.
Det er endvidere en skærpende omstændighed, hvis der er tale om ulovligt salg af meget store mængder fyrværkeri eller meget farligt fyrværkeri, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået økonomisk gevinst eller besparelse.
Formålet med lovændringerne i 2005 og 2006 var at højne sikkerheden og stramme sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen, og der forudsættes en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet – også i sager, hvor der idømmes frihedsstraf.
Se f.eks. TfK 2007.253Ø, TfK 2007.580V og TfK 2013.47Ø.
I bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 med senere ændringer har man tillige angivet, hvad der betragtes som skærpende omstændigheder. Det fremgår således af § 73, stk. 2, at der foreligger skærpende omstændigheder, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, når der ved overtrædelsen er
voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Det skal bemærkes, at der i nogle tilfælde kan være grundlag for også at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forbindelse med en overtrædelse af fyrværkeriloven. Dette kan navnlig være tilfældet, hvor mængden, opbevaringen eller anvendelsen af fyrværkeriet har udgjort en nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, se f.eks. TfK 2007.569Ø og TfK 2013.894V.
Bøderne nedsættes for unge under 18 år og for personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område. Det er alderen og indtægtsforholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for spørgsmålet om bødenedsættelse.
Findes nogen i besiddelse af ulovligt fyrværkeri, skal artiklerne søges beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 75-77 a.
I medfør af § 1, nr. 3, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation med senere ændringer, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovligt fyrværkeri, pengeudbytte mv.
Efter fyrværkerilovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og § 2, stk. 1, kræves tilladelse til at fremstille, indføre, overdrage, erhverve, opbevare eller anvende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Ifølge § 2 a, stk. 5, kan en tilladelse efter § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og § 2, stk. 1, tilbagekaldes af den myndighed, der har meddelt godkendelsen (dvs. Sikkerhedsstyrelsen eller kommunalbestyrelsen), såfremt der foreligger grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om fyrværkeri eller af vilkår for godkendelsen eller tilladelsen, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.
I tilfælde, hvor det strafbare forhold pådømmes ved domstolene, kan der efter en konkret vurdering være grundlag for at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at fremstille, indføre, overdrage, erhverve, opbevare eller anvende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. straffelovens § 79.
Reglen i § 2 a, stk. 5 medfører, at muligheden for administrativ tilbagekaldelse er parallel med den mulighed, der følger af straffelovens § 79. Bestemmelsen indebærer, at i det omfang, der gennemføres en sag ved domstolene, vil der af domstolen blive gjort endeligt op med spørgsmålet om tilbagekaldelse, således at myndigheden ikke efter afsagt dom kan tilbagekalde godkendelsen eller tilladelsen begrundet i det samme strafbare forhold. Muligheden for administrativ tilbagekaldelse vil dermed være aktuel, hvor det strafbare forhold ikke pådømmes ved domstolene, men for eksempel i stedet afgøres ved et udenretligt bødeforelæg eller slet ikke forfølges. Myndighederne vil dog i videst muligt omfang foretage anmeldelse af overtrædelser af lovgivningen.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9).
En afgørelse om tilbagekaldelse skal på begæring af indehaveren af godkendelsen eller tilladelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Spørgsmålet om rettighedsfrakendelse bør altid søges afgjort i forbindelse med afgørelsen af selve straffesagen.
5.2. Strafpåstande ved overtrædelser af produktloven og bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer
Det fremgår af produktlovens § 37, stk. 1 og 2, at de overtrædelser, der er angivet i bestemmelsen, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
Det fremgår af endvidere af § 37, stk. 6, i produktloven, at der i regler udstedt i medfør af loven tilsvarende kan fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
I § 59, stk. 1, nr. 1-17 i bekendtgørelsen nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer angives en række overtrædelser, der kan straffes med bøde.
Efter § 59, stk. 2, kan straffen for visse overtrædelser stige til 2 års fængsel under skærpende omstændigheder. Der henvises til pkt. 5.2.1.2. for så vidt angår en gennemgang af de skærpende omstændigheder.
Endelig følger det af § 59, stk. 3, at uretmæssig anvendelse af CE-mærkning, der er sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Juridiske personer kan ifalde strafansvar efter bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer, jf. § 59, stk. 4.
Ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der trådte i kraft den 1. juli 2024, er der indført en ordning, hvorefter kontrolmyndigheden kan vælge imellem flere reaktionsmuligheder ved en konstateret overtrædelse af produktloven. Det følger således af produktlovens § 14 a, at kontrolmyndigheden i visse tilfælde kan slutte en sag om overtrædelse af produktloven eller regler fastsat i medfør af produktloven, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen med vejledning, forbud, påbud eller advarsel.
For så vidt angår advarsler er der tale om en ny reaktionsmulighed, som fremgår af produktlovens § 14, stk. 2. Bestemmelsen medfører, at kontrolmyndigheden, afhængigt af overtrædelsens nærmere omstændigheder, kan udstede advarsler som administrativ sanktion for overtrædelse af reglerne på området. Der kan tildeles en advarsel pr. produktområde. En tildelt advarsel er tidsbegrænset, og udløber efter en periode på 2 år gældende fra det tidspunkt, hvor advarslen blev udstedt af kontrolmyndigheden.
Der henvises i det hele til L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3. og de specielle bemærkninger til § 2, nr. 9.
Det er udgangspunktet, at der fortsat skal ske politianmeldelse i tilfælde af grovere overtrædelser, herunder ved ulovlige produkter, der har medført en væsentlig eller betydelig risiko for brugerens sikkerhed eller sundhed ved anvendelse af produktet, eller i gentagelsestilfælde, forudsat at betingelserne for at foretage politianmeldelse i øvrigt er opfyldt. Som eksempel på en grov overtrædelse nævnes i forarbejderne bl.a. tilfælde, hvor der som følge af et ulovligt produkt er sket skade på personer eller ejendom.
Det er udgangspunktet, at der også skal ske politianmeldelse i forbindelse med grove overtrædelser, selvom den erhvervsdrivende har foretaget nødvendige foranstaltninger for at sikre regelefterlevelse, og selvom den erhvervsdrivende ikke tidligere er straffet for en lignende overtrædelse. Det beror på en individuel og konkret vurdering på baggrund af samtlige sagens omstændigheder, om der skal foretages politianmeldelse. Se L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.6. og de specielle bemærkninger til § 2, nr. 9.
Det følger af forarbejderne til den tidligere produktlov, lov nr. 799 af 9. juni 2020 om lov om produkter og markedsovervågning (L 179 af 23. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.2. og de specielle bemærkninger til § 42), at der for overtrædelser af produktloven, som udgangspunkt skal nedlægges påstand om en bøde på 50.000 kr. Det følger af forarbejderne til lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, at dette udgangspunkt fastholdes, idet bødeniveauet anses for passende, henset til karakteren af de typer sager, der efter 2024-lovændringen vil blive politianmeldt, jf. L 120 af 28. februar 2024, almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.6. og 2.2.1.2.1.
Det høje bødeniveau har, jf. 2020-forarbejderne, til formål at fjerne ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds- og sundhedskrav og brugerbeskyttelse i øvrigt. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene. Hensynet til at brugere skal kunne stole på produktets mærkning, og at de som købere af ulovlige produkter potentielt kommer i fare, gør, at der bør ses med alvor på overtrædelser af produktsikkerhedslovgivningen. Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne. Præventive hensyn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en overtrædelse.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
Det følger af forarbejderne til den tidligere produktlov, lov nr. 799 af 9. juni 2020 lov om produkter og markedsovervågning (L 179 af 23. april 2020, de specielle bemærkninger til § 42), at bødens størrelse som udgangspunkt påvirkes af følgende parametre:
Tilregnelse (om forholdet er begået forsætligt eller ved grov eller simpel uagtsomhed).
Konsekvens (hvad skadevirkningen har været ved den strafbare handling eller undladelse).
Sandsynlighed (hvor stor er sandsynligheden for, at konsekvensen udløses - hvor stort et skadespotentiale, der er tale om).
Omsætning (bødens størrelse differentieres i relation til virksomhedens omsætning).
En nærmere beskrivelse af de fire parametre samt eksempler herpå kan findes i forarbejderne (L 179 af 23. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.2. og de specielle bemærkninger til § 42). Der er med 2024-lovændringen ikke tiltænkt ændringer i forhold til hertil (L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.6.).
Skærpende omstændigheder
Det følger af § 37, stk. 2, nr. 1-4, i produktloven, der trådte i kraft den 1. juli 2024, og § 59, stk. 2, i bekendtgørelsens nr. 1799 af 9. september 2021 med senere ændringer, at straffen for visse overtrædelser under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel indtil 2 år.
Det anses som skærpende omstændigheder, når:
Overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed.
Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
Der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere er straffet for en lignende overtrædelse.
Overtrædelsen er begået som led i systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.8. og de specielle bemærkninger til § 2, nr. 11-13), at gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år er straffet for en lignende overtrædelse. Overtrædelserne behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede. Det er afgørende for, om det kan statueres gentagelse, at den tidligere overtrædelse er strafferetligt afgjort, og ikke blot konstateret af kontrolmyndigheden, som tilfældet var før lovændringen i 2024.
Idet der med 2024-lovændringen bl.a. er indført en ny ordning og måde at sanktionere de erhvervsdrivende på, har eventuelle tidligere overtrædelser af den førgældende produktlov, ikke indflydelse på valg af reaktion for overtrædelser begået efter den 2024-lovændringens ikrafttrædelse den 1. juli 2024. Eventuelle overtrædelser af den førgældende produktlov vil således ikke have betydning for kontrolmyndighedens valg af reaktion i forbindelse med en ny konstateret overtrædelse, ligesom sådanne overtrædelser heller ikke vil blive tillagt gentagelsesvirkning i henhold til § 37, stk. 2, nr. 3.
De overtrædelser, der er begået forud for 1. juli 2024 vil blive vurderet i henhold til den gældende produktlov, jf. L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.8.
Ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der trådte i kraft den 1. juli 2024, er bestemmelserne om absolut kumulation i den tidligere produktlov, jf. § 37, stk. 3-5, ophævet. Det indebærer, at strafferettens almindelige princip om modereret kumulation efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anvendelse for så vidt angår overtrædelser af produktloven. Dette gælder både i relation til overtrædelser begået forud for og efter 2024-lovens ikrafttrædelse (1. juli 2024), jf. L 120 af 28. februar 2024, de specielle bemærkninger til § 5.
Modereret kumulation indebærer, at der ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fælles straf, der efter omstændighederne kan være lavere end ved absolut kumulation. Eksempelvis hvis der i forbindelse med test af et legetøjsprodukt, er konstateret i alt tre fejl og mangler, som vurderes at skulle takseres til henholdsvis 30.000 kr., 40.000 kr. og 60.000 kr., vil der ikke skulle indstilles til en samlet bøde på 130.000 kr., men til en mindre modereret bøde. Der kan i den forbindelse ikke opstilles en facitliste for, hvad den modererede bøde konkret vil være, da det afhænger af sagens individuelle og konkrete omstændigheder.
Der henvises til L 120 af 28. februar 2024, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.10. og de specielle bemærkninger til § 2, nr. 14.
Relevante forarbejder
Fyrværkeriloven
– Lov nr. 1600 af 20. december 2006 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven
– L 21 af 4. oktober 2006 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven
– Lov nr. 1060 af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven
– L 12 af 5. oktober 2005 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven
– Lov nr. 1096 af 21. december 1994 om ændring af lov om fyrværkeri
– L 61 af 23. november 1994 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri
– L 120 af 28. februar 2024 – Forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
Produktloven
– L 179 af 23. april 2020 – Forslag til lov om produkter og markedsovervågning
– L 120 af 28. februar 2024 – Forslag til ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
Relevante EU-direktiver og forordninger
– Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (omarbejdning)
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen)
