Reglerne om besøgs- og brevkontrol findes i retsplejelovens §§ 771-772. Bestemmelserne indgår i lovens kapitel 70 om varetægtsfængsling.
Det fremgår af § 771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Som udgangspunkt skal besøgskontrol efter stk. 1 anvendes, når der foreligger en påvirkningsrisiko.
Det fremgår af § 771, stk. 2, at politiet kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol, hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på kriminalitetens art, den forventede straf, spørgsmål om udvisning, varetægtsarrestantens tilknytning til Danmark, varetægtsarrestantens tilhørsforhold til bander, varetægtsarrestantens netværk, samt varetægtsarrestantens evne og vilje til at undvige. Der vil efter omstændighederne bl.a. også kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, samt eventuelle konfliktudmeldinger i bandemiljøet.
Det fremgår af § 771, stk. 3, at politiet kan modsætte sig, at en varetægtsarrestant – som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer , som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt knive og blankvåben mv., skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180 – modtager besøg af personer med tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Tilknytning
At der skal være ”tilknytning” betyder, at der skal foreligge en antagelse om en stærk tilknytning. Personer med bekendtskab eller en løsere tilknytning til den pågældende persongruppe vil ikke være omfattet. Det er politiets skøn, som danner grundlag for vurderingen.
At der skal være tilknytning til en ”gruppe af personer” betyder, at der skal være mere end én person på hver side af konflikten. Det er ikke kun formaliserede grupper med fast struktur, som er omfattet af begrebet, men også mere løse grupperinger, hvis gruppen virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.
At konflikten skal være ”voldelig” betyder, at der skal have været mindst én hændelse, der kan karakteriseres som voldelig, som skal have været præget af en vis styrke. Det betyder, at handlinger, som alene er omfattet af straffelovens § 244 om simpel vold ikke vil kunne føre til, at konflikten anses for voldelig. Som udgangspunkt skal der være begået handlinger, der som minimum er omfattet af straffelovens § 245 om grov vold.
At konflikten skal være ”verserende” betyder, at der skal være en aktuel risiko for yderligere hændelser, uanset om et besøg hos arrestanten kan frygtes at have betydning for yderligere hændelser eller ej. Hvis der inden for de seneste tre måneder har været en eller flere voldelige hændelser, vil det i almindelighed kunne lægges til grund, at der er tale om en verserende konflikt, ligesom en ny voldelig hændelse i almindelighed vil betyde, at der er en verserende konflik i yderligere tre måneder. En længere periode uden angreb kan dog ikke i sig selv tages som udtryk for, at risikoen for nye angreb er drevet over. Det er en politifaglig vurdering, om der er tale om en verserende konflikt.
Det fremgår af § 771, stk. 4, at politiet kan forlange, at besøg til en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet , skal finde sted under kontrol, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet .
Retsplejelovens § 771, stk. 4, udgør et supplement til den almindelige bestemmelse i stk. 1 .
At varetægtsarrestanten skal indtage en ”ledende eller koordinerende rolle” betyder, at den pågældende enten officielt er udnævnt til at varetage en ledende funktion i gruppen eller blot gennem sin adfærd og handlinger har påtaget sig en styrende rolle i forhold til gruppens aktiviteter og udvikling.
Det vil bero på et politifagligt skøn, om en varetægtsarrestant kan antages at indtage en ledende eller koordinerende rolle i den gruppering, som den pågældende har en tilknytning til.
At gruppen ”tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet” omfatter tilfælde, hvor gruppens medlemmer står bag organiseret eller systematisk kriminalitet, men også situationer, hvor nogle af de enkeltpersoner, som har tilknytning til gruppen, hver især har begået lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådan omfang eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for omfattende og alvorlig. Det er særligt rocker- og bandegrupperinger, som vil kunne være omfattet, men det er ikke en betingelse, at den pågældende er sigtet for rocker- eller banderelateret kriminalitet eller sigtet for at have begået omfattende eller alvorlig kriminalitet.
Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, vil bero på en politifaglig vurdering.
Med ”ordensmæssige hensyn” menes foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt miljø og trivsel i bred forstand såvel mellem de indsatte indbyrdes som i forhold til personalet.
Nægter politiet besøg, skal varetægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgørelse, medmindre afslaget er begrundet i ressourcemæssige forhold, jf. U 2005.3052Ø. I den pågældende sag afviste landsretten ved kendelse at behandle en begæring om besøg, da politikredsens afslag herpå ikke var begrundet i efterforskningsmæssige forhold, men alene i ressourcemæssige forhold og derfor ikke kunne indbringes for landsretten i medfør af retsplejelovens § 771.
Ved beslutning om besøgskontrol efter retsplejelovens § 771, stk. 3-4, er det politiets oplysninger, som vil skulle danne grundlag for afgørelsen. Det betyder, at der f.eks. kan lægges vægt på oplysninger om det strafbare forhold og eventuelle tidligere forhold, ligesom der kan lægges vægt på oplysninger om arrestanten og den person, der ansøger om at besøge arrestanten. Der kan endvidere lægges vægt på rapportmateriale fra politiets efterretnings- og analysenheder, der beskriver, hvorfor politiet på dette stadie af efterforskningen mener, at den pågældende muligt har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, som aktivt er involveret i en verserende voldelig konflikt.
Arrestanten har i øvrigt altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 772, at en varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen, af hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, eller varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse.
Ved vurderingen af varetægtsarrestantens undvigelsesrisiko kan der bl.a. lægges vægt på kriminalitetens art, den forventede straf, spørgsmål om udvisning, varetægtsarrestantens tilknytning til Danmark, varetægtsarrestantens tilhørsforhold til bander, varetægtsarrestantens netværk, samt varetægtsarrestantens evne og vilje til at undvige.
Ifølge § 772, stk. 2, har en varetægtsarrestant ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand.
I forbindelse med varetægtssurrogat af frihedsberøvende karakter i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 og 4, kan anklagemyndigheden – efter drøftelse med politiet – træffe bestemmelse om besøgs- og brevkontrol i medfør af en analogi af retsplejelovens § 771 og § 772, jf. U 1999.933Ø. Det kan dog være vanskeligt for den enkelte institution eller den enkelte afdeling at sikre, at varetægtsarrestanten ikke modtager besøg udenom besøgskontrollen, ligesom det kan være vanskeligt at hindre, at arrestanten ikke afsender eller modtager breve udenom brevkontrollen.
Det følger endvidere af offentlighedslovens § 15, stk. 1, at dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med den virksomhed, skal journaliseres. Denne journalisering skal ske snarest muligt efter dokumentets modtagelse eller afsendelse, jf. samme lov § 15, stk. 2.
At der skal være tale om en ”konflikt” skal forstås bredt. Det betyder, at enhver uoverensstemmelse eller uenighed mellem to eller flere grupperinger vil kunne udgøre en konflikt. Det betyder, at det er uden betydning, hvad årsagen til konflikten er, og hvad konflikten drejer sig om. Det er dog en betingelse, at der inden for den gruppe, som varetægtsarrestanten skønnes knyttet til, som led i konflikten enten er anvendt knive og blankvåben omfattet af knivlovens §§ 1 og 2, våbentyper omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180. Det er en politifaglig vurdering, om der er tale om en konflikt.
Med ”sikkerhedsmæssige hensyn” menes foranstaltninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved at forebygge og forhindre, at varetægtsarrestanterne undviger, og at forebygge kriminalitet ved at modvirke, at varetægtsarrestanterne begår kriminalitet under anbringelsen, f.eks. i form af trusler eller vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer, samt handel med og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med besøg.
Med ”hensyn til at forebygge kriminalitet” menes kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som uden for kriminalforsorgens institutioner.
