Revisorloven § 4

Efter lovforslagets § 4, stk. 1, er det en betingelse for at opretholde sin godkendelse som revisor, at revisor til enhver tid opfylder de fastsatte krav til efteruddannelse. Den gældende lov indeholder ikke regler med krav til revisor om efteruddannelse. De foreslåede ændringer er en følge af artikel 13 i det nye 8. direktiv. Artiklen stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer, at revisorer deltager i et passende vedvarende uddannelsesprogram, så de kan bevare deres teoretiske viden, faglige kvalifikationer og værdier på et tilstrækkeligt højt niveau. Efteruddannelsen vil således blive et væsentligt element til sikringen af, at godkendte revisorer igennem hele deres virke vedligeholder og eventuelt udbygger de kompetencer, som de har opnået gennem deres teoretiske og praktiske uddannelsesforløb. Formålet er at sikre, at den høje kvalitet i revisors opgaveudførelse bevares.

Direktivet stiller endvidere krav om, at der kan pålægges passende sanktioner for manglende overholdelse af kravet til efteruddannelse. Da efteruddannelsen, som nævnt, er af væsentlig betydning for revisors kompetence, kan passende sanktioner i henhold til direktivets artikel 30 i sidste instans blive frakendelse af godkendelsen. Dette harmonerer med § 6 i den gældende lov, hvorefter revisor kan miste sin beskikkelse, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt, hvis revisor nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol, eller hvis godkendelsen i øvrigt frakendes eller fratages.

Efter lovforslagets stk. 2 fastsætter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de nærmere regler for efteruddannelsen, herunder kravene til efteruddannelsens omfang, faglige indhold, faglige niveau og form. Da revisorernes eksamen varetages af Revisorkommissionen, vil kommissionen blive inddraget i dette arbejde.

Ved fastlæggelsen af efteruddannelsens omfang og faglige indhold, vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de af de to revisorforeninger (FSR og FRR) udformede retningslinier om obligatorisk efteruddannelse. Disse er udformet i overensstemmelse med den internationale revisororganisation IFAC’s krav til medlemsorganisationerne og lever således op til internationale standarder. IFAC’s standarder m.v., herunder de internationale revisionsstandarder, har sit naturlige udgangspunkt i revision af store og børsnoterede selskaber, selvom standarderne retter sig mod virksomheder af alle størrelser. Det vil derfor være naturligt, hvis kravene til efteruddannelse også tager sit udgangspunkt i, hvorvidt revisorer reviderer eller afgiver erklæringer med sikkerhed i store og børsnoterede selskaber.

I forhold til efteruddannelsens omfang vil det således være naturligt, at niveauet differentieres, så der ikke stilles samme omfattende krav til alle godkendte revisorer, uanset hvilke opgaver de beskæftiger sig med. Som det er tilfældet i den gældende lov, stiller også lovforslaget på en række områder strengere krav til revisorer, der afgiver revisionspåtegninger på regnskaber og afgiver andre erklæringer med sikkerhed, i virksomheder, der er af interesse for offentligheden, jf. § 21, stk. 3. Det drejer sig f.eks. om reglerne om uafhængighed, rotation og gennemsigtighed. På samme måde vil det være naturligt at differentiere kravene til efteruddannelsen i forhold til de opgaver, revisor beskæftiger sig med.

Differentiering er udtryk for, at der stilles meget forskellige krav til revisionen af årsrapporten for et stort børsnoteret selskab, der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS), og til revisionen af den lille lokale håndværker, der skal følge minimumskravene i årsregnskabsloven.

For revisorer, der udfører revisions- og erklæringsopgaver, som omhandlet i § 1, stk. 2, for virksomheder, som er omfattet af § 21, stk. 3, vil det derfor være naturligt ved fastsættelsen af regler om efteruddannelse at tage udgangspunkt i de gældende retningslinier fra FSR og FRR. Disse retningslinier er obligatoriske for de to foreningers medlemmer og omfatter derfor langt størstedelen af alle godkendte revisorer.

Revisorforeningernes retningslinier om obligatorisk efteruddannelse er, som nævnt foran, opbygget efter den internationale organisation IFAC’s krav til medlemsorganisationerne. Et efteruddannelsesprogram, der følger disse retningslinier, vil derfor sikre det fornødne faglige kendskab, herunder til de internationale standarder, der er af særlig betydning for revisorer, der beskæftiger sig med revision af f.eks. børsnoterede eller finansielle virksomheder.

For godkendte revisorer, der ikke beskæftiger sig med sådanne opgaver for virksomheder af offentlig interesse, vil omfanget af den i lovforslaget krævede obligatoriske efteruddannelse kunne tilpasses opgaverne. Den obligatoriske efteruddannelse vil således kunne være kortere for revisorer, der ikke udfører opgaver for virksomheder af interesse for offentligheden.

Der er for alle godkendte revisorer tale om et kontinuerligt efteruddannelseskrav, hvor timerne skal deles ud over den treårige periode. Ved beregningen af 3-årsperioden benyttes kalenderåret. I forhold til det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, jf. § 55, stk. 2, indebærer 3-årskravet for efteruddannelse, at kravet til antal efteruddannelsestimer over 3 år skal være opfyldt senest den 31. december 2011. For revisorer, der godkendes første gang, starter efteruddannelsesperioden den førstkommende 1. januar efter godkendelsen.

Kravet om efteruddannelse gælder ligeledes for revisorer, som har haft deponeret deres godkendelse, eller hvis godkendelse har været frataget eller frakendt, og som igen ønsker at blive godkendt. Har sådanne personer ikke fulgt den obligatoriske efteruddannelse i den mellemliggende periode, kan kravet om efteruddannelse erstattes af en særlig prøve, jf. nærmere herom i § 9, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Som en konsekvens af, at lovforslaget indfører muligheden for at fastlægge differentierede efteruddannelsesprogrammer, vil en revisor, der har fulgt det kortere efteruddannelsesprogram, ikke kunne påtage sig revisions- eller erklæringsopgaver med sikkerhed, jf. § 1, stk. 2, for en virksomhed af offentlig interesse, jf. § 21, stk. 3, før det længerevarende og indholdsmæssigt mere omfattende efteruddannelsesforløb er gennemgået. En sådan revisor vil ikke kunne benytte reglen i § 9, stk. 3, til at aflægge en særlig prøve, da denne mulighed alene tilkommer personer, der har været uden godkendelse i en årrække, jf. også bemærkningerne til § 9, stk. 3.

Det faglige indhold af efteruddannelsen skal vedrøre faglige områder, der er relevante for revisorer, såsom revisions- og erklæringsområdet samt etik, regnskabsvæsen og økonomistyring, direkte og indirekte skatter, samt andre mere valgfri områder relateret til revisionsvirksomheden, herunder selskabsret og virksomhedsledelse. Den gennemførte efteruddannelse skal være på et passende fagligt niveau.

Den gennemførte efteruddannelse kan antage flere former. Efteruddannelse skal således kunne gennemføres via en flerhed af aktiviteter, såsom kurser, foredragsvirksomhed, forfattervirksomhed og fagligt arbejde (internt og eksternt) og deltagelse i udvalgsarbejde. Formen kan således variere. Det er dog et krav, at det faglige niveau og indhold lever op til de fastsatte krav. Forfattervirksomhed vil således alene kunne godkendes som relevant efteruddannelse, hvis materialet har et tilstrækkeligt fagligt niveau. Her tænkes f.eks. på artikler publiceret i anerkendte fagblade eller lærebøger på videregående uddannelser.

Efteruddannelsen vil ligeledes kunne tages på handelshøjskoler og universiteter samt i andre tilsvarende regi. Da efteruddannelsen som nævnt kan antage en flerhed af former, ligger der ikke i bestemmelsen, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller anden myndighed skal foretage en godkendelse af mulige efteruddannelsesudbydere, men der må som minimum stilles krav om, at efteruddannelsen foregår på et professionelt niveau. Det pålægges således den enkelte revisor selv at foretage en vurdering af, hvorvidt f.eks. et udbudt kursus lever op til de fastsatte regler.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter endvidere regler om kontrol af revisorernes efteruddannelse. Denne bestemmelse skal sammenholdes med forslagets stk. 3, hvori det foreslås, at det er revisor selv, der til enhver tid skal kunne dokumentere, at han eller hun opfylder kravene til efteruddannelse. Som et minimum skal følgende oplyses: Navn på kursusudbyder, beskrivelse af kursets indhold, og hvem der har forestået undervisningen samt den tidsmæssige udstrækning og faglige fordeling af emnerne på kurset. Hvis der derimod er tale om foredragsvirksomhed og forfattervirksomhed, vil revisor blandt andet skulle oplyse om målgruppen og indhold.

Ved deltagelse i udvalgsarbejde skal der oplyses om udvalgets arbejde, målgruppe og den tidsmæssige udstrækning af arbejdet. At det er revisor selv, der skal kunne bevise, at vedkommende opfylder efteruddannelseskravene, hænger nøje sammen med, at det er den enkelte revisor selv, der skal vurdere, hvorvidt kursusudbyderen har de tilstrækkelige kompetencer og forudsætninger for at udbyde efteruddannelsen, ligesom den enkelte revisor selv er ansvarlig for, at kursets faglige indhold ligger inden for de fagområder, som bekendtgørelsen om efteruddannelse har fastsat.

Det er hensigten, at selve kontrollen skal knyttes til det offentlige register over statsautoriserede og registrerede revisorer samt revisionsvirksomheder (Revireg), som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede fører. Det gældende register indeholder allerede oplysninger om alle revisionsvirksomheder og de deri ansatte revisorer. Det er i øvrigt det eneste sted, hvor godkendte revisorer, der ikke har ansættelse i en revisionsvirksomhed, registreres. Revireg benyttes bl.a. som udgangspunkt for gennemførelsen af den obligatoriske kvalitetskontrol. Revisionsvirksomhederne skal hertil indberette oplysninger om ind- og udtrædende revisorer mm., og det vil således også være velegnet til registrering af revisors efteruddannelse, f.eks. således, at det pålægges den enkelte revisor eller revisionsvirksomhed med passende mellemrum f.eks. én gang årligt at opdatere de i registret registrerede oplysninger om revisors efteruddannelse. Indberetning til Revireg sker digitalt, og de indberettede oplysninger vil blive efterprøvet af kvalitetskontrollanterne i forbindelse med gennemførelse af kvalitetskontrol i henhold til forslagets § 28. Der vil således være tale om en enkel og administrativ let løsning.

Da kravet om efteruddannelse skal opfyldes over en årrække, som vil blive foreslået til 3 år, er der i § 55, stk. 2, indsat en overgangsbestemmelse, der tager højde herfor.