LBK nr 206 af 20/02/2025
Erhvervsministeriet
Revisorloven § 32a
Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder efter § 32, stk. 3 og 4. Revisorrådet bistår endvidere styrelsen i forhold til reglerne om eksamen for statsautoriserede revisorer m.v., jf. § 33. Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 7.
Stk. 2. Revisorrådet består af 1 formand, 1 medlem fra Erhvervsstyrelsen og 12 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal være repræsentanter for revisorbranchen, 2 medlemmer skal være repræsentanter for uafhængige erklæringsudbydere, og 6 medlemmer skal være repræsentanter for investorerne og regnskabsbrugerne. Et flertal af rådets medlemmer, herunder formanden, må ikke være godkendte revisorer eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med godkendte revisorer.
Stk. 3. Revisorrådets formand og medlemmer udpeges af Erhvervsstyrelsen for en periode af indtil 4 år. Formanden udpeges direkte af styrelsen. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante organisationer. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 4. Revisorrådet sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udpegning af Revisorrådets medlemmer, herunder for medlemmernes kvalifikationer, og for rådets virke.
Forarbejder til Revisorloven § 32a
RetsinformationKapitel 9 etablerer i overensstemmelse med det nye 8. direktiv et offentligt tilsyn med godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Direktivet kræver, at der tilrettelægges et effektivt offentligt tilsynssystem, som omfatter alle revisorer og revisionsvirksomheder. For at kunne udføre et effektivt tilsyn også med revisionen i grænseoverskridende koncerner, bestemmer direktivet, at de offentlige tilsyn inden for EU/EØS-området skal samarbejde i forbindelse med udøvelsen af tilsynsopgaven. Herudover fastsættes rammer for samarbejde med tilsynsmyndigheder i lande, der er beliggende uden for EU/EØS-området. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har allerede efter den gældende lov ansvaret for en række af de opgaver, som skal varetages af det offentlige tilsynssystem. Det er på denne baggrund fundet naturligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillægges ansvaret for udøvelsen af det offentlige tilsyn.
I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal have ansvaret for tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil administreret revisorlovgivningen og har i den forbindelse været tillagt en række opgaver, herunder registreringen af statsautoriserede og registrerede revisorer samt førelse af det offentlige register over statsautoriserede og registrerede revisorer samt revisionsvirksomheder.
Med forslaget ændres imidlertid styrelsens rolle fra at administrere loven til at skulle føre et egentlig tilsyn. Den ændrede rolle falder i tråd med de opgaver, som styrelsen i forvejen har haft med administrationen af den gældende lov.
Efter stk. 2, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansvaret for tilsyn med en række opgaver. Forslaget er en implementering af artikel 32 og 33 i det nye 8. direktiv, hvorefter det offentlige tilsynssystem skal have det endelige ansvar for tilsyn med disse opgaver samt stå for samarbejde med tilsynene i andre lande.
Efter stk. 2, nr. 1, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansvaret for tilsyn for eksamen og efteruddannelse. De nærmere regler om eksamen og efteruddannelse omhandles i forslagets §§ 4 og 33, jf. henvisningen hertil.
Ansvaret for eksamen udøver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede i dag efter den gældende lovs § 9, hvorefter styrelsen nedsætter en revisorkommission, ligesom styrelsen udpeger medlemmerne af kommissionen samt udsteder dens forretningsorden. Der er således alene tale om en præcisering af gældende ret. Det er dog nyt, at ansvaret også omfatter efteruddannelse. Efter forslagets § 4, indføres krav om tvungen efteruddannelse som betingelse for, at revisor kan bevare sin godkendelse. Efter direktivet skal det offentlige tilsyn også have det endelige ansvar for denne efteruddannelse. Forslagets § 33 er en videreførelse af gældende § 9, dog således at bestemmelsen også omfatter efteruddannelse. Der henvises til bemærkningerne til § 33.
Efter stk. 2, nr. 2, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansvaret for tilsyn med kvalitetskontrol. De nærmere regler om kvalitetskontrol fastsættes i forslagets §§ 34-36, jf. henvisningen hertil.
Det gælder allerede efter den gældende lovs § 15, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisortilsyn og udsteder tilsynets forretningsorden. Styrelsen udpeger endvidere tilsynets medlemmer samt udarbejder efter indstilling fra Revisortilsynet nærmere regler for den kvalitetskontrol, der skal gennemføres, samt for gennemførelsen af kontrollen. Forslagets §§ 34-36 er i det væsentlige en videreførelse af de gældende bestemmelser i §§ 14-16. Der er således alene tale om en præcisering af gældende ret. Der er dog sket mindre justeringer, der implementerer bestemmelser i det nye 8. direktiv, ligesom der er foretaget nogle mindre præciseringer. Der henvises til bemærkningerne til § 34-36.
Efter stk. 2, nr. 3, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansvaret for tilsyn med undersøgelser af revisorer og revisionsvirksomheder. Undersøgelsesinstituttet er nyt og opgaven vil blive varetaget af styrelsen selv.
Bestemmelsen er ny og er en implementering af direktivets artikel 32, hvorefter det offentlige tilsyn skal have ansvaret for tilsyn med undersøgelsessystemet, og det offentlige tilsyn skal have ret til at udføre undersøgelser af revisorer og revisionsvirksomheder. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 37-42 om selve gennemførelsen af undersøgelser samt om, hvilke beføjelser styrelsen er tillagt i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser.
Efter stk. 2, nr. 4, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansvaret for tilsyn med de disciplinære sanktioner overfor revisorer og revisionsvirksomheder. De nærmere regler om disciplinærsystemet fastsættes i forslagets §§ 43-47, jf. henvisningen hertil.
Det gælder allerede efter den gældende lovs § 19, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udpeger medlemmerne af Disciplinærnævnet for statsautoriserede og registrerede revisorer samt udsteder nævnets forretningsorden. Der er således alene tale om en præcisering af gældende ret. Forslagets §§ 43-47 er i det væsentlige en videreførelse af de gældende bestemmelser i §§ 19-25, dog således at de gældende bestemmelser om klagemulighed med mindre sproglige justeringer er flyttet til forslagets kapitel 10 om »Klageadgang«. Der henvises til bemærkningerne til §§ 43-47.
Efter stk. 2, nr. 5, er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ansvarlig for at samarbejde og udveksle oplysninger med andre landes kompetente myndigheder. De nærmere regler om samarbejde og udveksling af oplysninger fastsættes i forslagets §§ 48-49, jf. henvisningen hertil.
Bestemmelsen er ny og er en implementering af direktivets artikel 33, hvorefter der skal udpeges én enhed med særligt ansvar for at sikre et effektivt samarbejde med andre kompetente myndigheder med ansvar for tilsynsaktiviteter. Samarbejde og udveksling af oplysning følger af direktivets artikel 36 vedrørende samarbejde med kompetente myndigheder inden for EU/EØS-området samt artikel 47 vedrørende samarbejde med kompetente myndigheder uden for EU/EØS-området. De nærmere regler om dette samarbejde fremgår af forslagets § 48. Forslagets § 49 er en videreførelse af gældende lovs § 25 a, der implementerede direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 48-49 vedrørende samarbejde med kompetente myndigheder i andre lande.
Det nye 8. direktiv kræver bl.a., at det offentlige tilsyn kan gennemføre undersøgelser, jf. bemærkningerne til forslagets stk. 2, nr. 3, samt at der kan ske udveksling af relevante oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder samt med kompetente myndigheder beliggende udenfor EU/EØS-området. Det foreslås derfor i stk. 3, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at indhente de oplysninger, der er nødvendige, for at kunne varetage de opgaver, styrelsen har efter forslagets stk. 1 og 2.
Oplysninger kan indhentes hos danske og udenlandske kompetente myndigheder. Ved kompetente myndigheder forstås de myndigheder, som varetager de opgaver, der er fastsat i direktivet. I Danmark vil der således være tale om Revisortilsynet og Revisornævnet. Oplysninger kan også indhentes hos revisorer og revisionsvirksomheder. Der vil som udgangspunkt være tale om revisorer og revisionsvirksomheder, der er optaget i det offentlige register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. forslagets § 2. Der kan imidlertid også være tale om at indhente oplysninger hos revisorer eller revisionsvirksomheder, der ikke længere er optaget i registeret, hvis oplysningerne vedrører en opgave, som revisor eller revisionsvirksomheden har udført, mens de var optaget i registeret.
De oplysninger, der kan indhentes, er ikke begrænset til mundtlige oplysninger eller redegørelser for nærmere angivne forhold. Der kan også være tale om skriftlig dokumentation, som den kompetente myndighed, revisor eller revisionsvirksomheden ligger inde med som led i udførelsen af opgaver i henhold til loven. Hos Revisortilsynet kan det således være relevant at indhente kvalitetskontrollanters erklæringer om en gennemført kvalitetskontrol, ligesom det kan være relevant at indhente den pågældende kvalitetskontrollants arbejdspapirer vedrørende den pågældende erklæring. Hos Revisornævnet kunne det være nødvendigt at indhente en konkret afgørelse, såfremt denne undtagelsesvist er anonymiseret i forbindelse med offentliggørelsen. Hos revisorer og revisionsvirksomheder vil der typisk være tale om at indhente arbejdspapirer og andre relevante dokumenter vedrørende udførelsen af en konkret erklæringsopgave.
Det er en betingelse, at oplysningerne er nødvendige for varetagelsen af styrelsens opgaver. Det vil således alene kunne komme på tale at indhente oplysninger, hvis der er tvivl om, hvorvidt revisorlovgivningen er eller vil blive overholdt, jf. forslagets § 37, om iværksættelse og gennemførelse af en undersøgelse, samt hvis styrelsen bliver anmodet om oplysninger fra en medlemsstats kompetente myndighed eller en kompetent myndighed beliggende udenfor EU/EØS-området, jf. forslagets stk. 2, nr. 5.
Det bemærkes, at der kan forekomme situationer, hvor en person har en egeninteresse i ikke at oplyse nærmere omkring et givent forhold, fordi personen i den situation ville udtale sig om en eventuelt påstået forbrydelse, som den pågældende kan være inddraget i. Hvis man i disse tilfælde afkrævede personen oplysninger, ville myndigheden handle i strid med princippet om forbud mod selvinkriminering. § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb om oplysningspligter (retssikkerhedsloven), om forbud mod selvinkriminering, finder således anvendelse i disse situationer, således at en myndighed ikke kan afkræve en person, fysisk eller juridisk, oplysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. For en uddybning af princippet henvises til retssikkerhedsloven, herunder lovbemærkningerne.
Revisors tavshedspligt, jf. forslagets § 30, gælder således ikke i forhold til pligterne overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter dette stk. Se også bemærkningerne til forslagets § 30.