LBK nr 206 af 20/02/2025
Erhvervsministeriet
Revisorloven § 26
Revisor må ikke for udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2, betinge sig
-
et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller
-
et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængig af andre forhold end det udførte arbejde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på vederlag for andre ydelser, når revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til opgaver efter § 1, stk. 2.