Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 354 af 02/04/2025

Social- og Boligministeriet

Retssikkerhedsloven § 55

I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.

Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:

  1. Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.

  2. Afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142 i barnets lov.

  3. Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

  4. Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.

  5. Sager om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 131 og 131 a i lov om social service.

  6. Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.

  7. Sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage op af egen drift efter § 151 i barnets lov.

  8. Andre sager, som direktøren beslutter har principiel eller generel betydning.

Stk. 3. I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven deltager endvidere en adoptionskyndig medarbejder fra Ankestyrelsen i mødet.

Stk. 4. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.