LBK nr 1160 af 05/11/2024
Justitsministeriet
Retsplejeloven § 884
Domfældes tiltalte, skal retten i begrundelsen for dommen angive
-
de omstændigheder, som anses for bevist og lægges til grund for domfældelsen,
-
den regel, der er overtrådt, og
-
straffehjemmelen.
Stk. 2. Frifindes tiltalte, skal retten i begrundelsen angive
-
de omstændigheder, som er en betingelse for straf, og som anses for at mangle eller for ikke at være bevist, eller
-
de strafudelukkende omstændigheder, som anses for at foreligge, og
-
de lovbestemmelser, der er anvendt.
Stk. 3. Dommen skal endvidere indeholde en begrundelse for et eventuelt mindretals opfattelse. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på denne begrundelse.