LBK nr 1160 af 05/11/2024
Justitsministeriet
Retsplejeloven § 866
Anklagemyndighedens vidner afhøres først af anklageren og derefter af forsvareren. Forsvarets vidner afhøres først af forsvareren eller af tiltalte og derefter af anklageren. Rettens formand kan træffe bestemmelse om en anden rækkefølge.
Stk. 2. Efter hvert enkelt vidnes forklaring og efter ethvert andet bevis har tiltalte adgang til at afgive forklaring, hvis beviset giver anledning til dette.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for afhøring af skønsmænd.