Retsplejeloven § 456a

Det følger af § 456 a i retsplejeloven, at reglerne i lovens kapitel 42 a anvendes på sager om faderskab og medmoderskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager.

§ 456 b i retsplejeloven indeholder bestemmelser om, hvornår en sag om faderskab og medmoderskab kan behandles i Danmark. Efter bestemmelsens stk. 1 kan en sådan sag behandles i Danmark, hvis den, der har født barnet, eller barnet har bopæl her, en person, som i medfør af lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller personens dødsbo behandles eller har været behandlet her, eller hvis faderskabet eller medmoderskabet er registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1 a, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved afgørelse.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan sag efter anmodning fra en person, som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, dog kun indbringes for familieretten her i landet, hvis moderen og barnet har bopæl her. Efter bestemmelsens stk. 3 kan reglerne i stk. 1 og 2 fraviges ved overenskomst med fremmed stat, men der er ikke indgået en sådan overenskomst.

Det følger af § 20 i faderskabsbekendtgørelsen, at Familieretshuset kan behandle en sag om faderskab eller medmoderskab, hvis betingelserne herfor i § 456 b i retsplejeloven er opfyldt.

Efter lovens § 456 e, stk. 3, er parterne i en sag om faderskab og medmoderskab, der behandles af familieretten, barnet eller dets dødsbo, den, der har født barnet, eller hendes dødsbo og den eller de personer eller dødsboer, som familieretten efter børnelovens § 17 skal inddrage. Det drejer sig bl.a. om mænd og kvinder, der er eller kan være far eller medmor til barnet, eller som har ret til at få prøvet, om de er far eller medmor til barnet, eller deres dødsboer.

Efter § 456 i, stk. 1, i retsplejeloven har den, der har født barnet, pligt til at møde i familieretten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far eller medmor. Efter bestemmelsens stk. 2 har den eller de personer, som i medfør af lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, pligt til at møde i familieretten og der afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til den, der har født barnet, i den periode, hvor vedkommende blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion eller inseminationen. Efter § 456 i, stk. 1 og 2, finder reglerne i lovens § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 tilsvarende anvendelse. Disse bestemmelser indeholder regler om vidner, herunder om vidnepligt og reaktionsmulighederne over for vidner, der udebliver, f.eks. bøde og afhentning ved politiet.

Det følger af lovens § 456 k, stk. 1, at en sag om faderskab og medmoderskab, som behandles af familieretten, hæves, når faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19, ingen af de personer, der i medfør af lovens § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, bliver dømt som far eller medmor, barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2, eller ingen fader- eller medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres eller findes.

Disse bestemmelser er alle målrettet mod familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.

Det foreslås, at der som § 456 a, stk. 2, i retsplejeloven indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at i sager om forældreskab efter børnelovens kapitel 5 b og 5 c finder § 456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og 2, og § 456 k, stk. 3, ikke anvendelse. I stedet anvendes stk. 3-5.

Forslaget vil betyde, at under familierettens behandling af sager om forældreskab (moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab) på grundlag af en surrogataftale efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil § 456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og 2, og § 456 k, stk. 3, i retsplejeloven ikke finde anvendelse. I stedet vil de foreslåede bestemmelser i § 456 a, stk. 3-5. skulle anvendes.

Baggrunden for forslaget er, at der i stedet for de nævnte bestemmelser vil være behov for bestemmelser, der regulerer de tilsvarende emner, men som er målrettet de særlige forhold for sager om forældreskab på grundlag af surrogataftaler.

Videre foreslås det, at der som § 456 a, stk. 3, i retsplejeloven indsættes en bestemmelse, hvorefter en sag efter stk. 2 kan indbringes for familieretten her i landet, hvis surrogatmoren, barnet, barnets far eller en tiltænkt forælder, jf. børnelovens §§ 30 a og § 30 i, har bopæl her. 1. pkt. kan fraviges efter overenskomst med fremmed stat.

Den foreslåede bestemmelse vil regulere den internationale kompetence til at behandle sager om forældreskab på grundlag af surrogataftaler. Bestemmelsen vil i disse sager træde i stedet for § 456 b i retsplejeloven. Bestemmelsen vil bl.a. indebære, at en sag om forældreskab på grundlag af en surrogataftale vil kunne behandles i Danmark, selvom surrogatmoren bor og føder barnet i udlandet, forudsat at barnets far eller en tiltænkt forælder bor her. Henvisningen til barnets far vil navnlig omfatte situationer, hvor det i det land, hvor barnet fødes, fastslås, at en mand, der bor her, er far til barnet, og hvor dette faderskab anerkendes i Danmark efter dansk international privatret, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.3.6.

§ 20 i faderskabsbekendtgørelsen om Familieretshusets internationale kompetence til at behandle sager efter børneloven vil blive ændret sådan, at den også vil henvise til den foreslåede bestemmelse i § 456 a, stk. 3, i retsplejeloven.

Baggrunden for forslaget er, at de omhandlede sager bør kunne behandles i Danmark, når en af sagens parter (surrogatmoren eller en tiltænkt forælder) eller barnet har bopæl her.

Endvidere foreslås det, at der som § 456 a, stk. 4, i retsplejeloven indsættes en bestemmelse, hvorefter parterne i en sag efter stk. 2 er surrogatmoren, barnets far, og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder, jf. børnelovens §§ 30 a og 30 i, og disses dødsboer.

Med forslaget vil det blive fastlagt, hvem der er parter under familierettens behandling af en sag om forældreskab på grundlag af en surrogataftale. Der henvises til de ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelser i §§ 30 a og 30 i i børneloven. Den foreslåede bestemmelse i § 456 a, stk. 4, vil i disse sager træde i stedet for § 456 i, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.

Baggrunden for forslaget er, at i de omhandlede sager bør parterne være de personer, der er involveret i sagen, dvs. surrogatmoren, barnets far og de tiltænkte forældre, og deres eventuelle dødsboer.

Det foreslås med § 456 a, stk. 5, i retsplejeloven, at parterne har pligt til at møde i retten og afgive forklaring. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil betyde, at sagens parter, jf. det foreslåede stk. 4, vil have pligt til at møde i retten og afgive forklaring, og at hvis de undlader det, vil de kunne blive idømt bøde eller afhentet af politiet. Den foreslåede bestemmelse i § 456 a, stk. 4, vil i disse sager træde i stedet for § 456 i, stk. 1 og 2, i retsplejeloven.

Baggrunden for forslaget er, at parterne i sager om forældreskab ved surrogataftaler ligesom parterne i sager om faderskab og medmoderskab (§ 456 e i retsplejeloven) bør have pligt til at møde i retten og afgive forklaring, og at de gældende vidneregler i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 i retsplejeloven også bør finde anvendelse for dem.

Endelig foreslås det, at der som § 456 a, stk. 6, i retsplejeloven indsættes en bestemmelse, hvorefter en sag efter stk. 2 hæves, når moderskabet, faderskabet, medmoderskabet eller medfaderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 30 e, eller barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2.

Med forslaget vil det blive reguleret, hvornår en sag om forældreskab på grundlag af en surrogataftale, som behandles af familieretten, hæves. Den foreslåede bestemmelse i § 456 a, stk. 6, vil i disse sager træde i stedet for § 456 k, stk. 3, i retsplejeloven. Der henvises til, at efter den foreslåede bestemmelse i § 30 e i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil forældreskab ved en godkendt dansk altruistisk surrogataftale efter §§ 30 a og 30 b i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, kunne anerkendes for både Familieretshuset og familieretten.

Baggrunden for forslaget er, at sag om forældreskab på grundlag af surrogataftaler af samme grunde som sager om faderskab og medmoderskab (§ 456 k, stk. 1, nr. 1 og 3, i retsplejeloven) bør hæves, når den afsluttes forligsmæssigt ved anerkendelse af forældreskabet eller fordi barnet er afgået ved døden. Det bemærkes, at de øvrige grunde i § 456 k, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven til at hæve en sag ikke er relevante i sager om forældreskab på grundlag af surrogataftaler.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne dertil, samt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.