LBK nr 1160 af 05/11/2024
Justitsministeriet
Retsplejeloven § 254d
Gruppesøgsmål anlægges ved indlevering af stævning til retten, jf. § 348. Stævningen kan indleveres af enhver, der efter § 254 c, stk. 1, kan udpeges som grupperepræsentant. Ud over, hvad der fremgår af § 348, skal stævningen indeholde
-
en beskrivelse af gruppen,
-
oplysninger om, hvordan gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen, og
-
et forslag til grupperepræsentant, der er villig til at påtage sig hvervet.
Stk. 2. Opfylder stævningen ikke kravene i stk. 1, og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, finder § 349 tilsvarende anvendelse.