Retsafgiftsloven § 46

Bestemmelsen angår, hvem afgiftspligten påhviler, og hvornår afgiften forfalder til betaling.

Det foreslås, at når ikke andet er bestemt, påhviler afgiftspligten den, der har indgivet anmodningen, og afgiften forfalder til betaling ved indgivelsen af anmodningen.

Udgangspunktet om, at afgiftspligten påhviler den, der har indgivet anmodningen, gælder retsafgiften efter § 1 for sagsanlæg, efter § 10 for anmodning om meddelelse af forbud eller påbud, efter § 11 for anmodning om bevisoptagelse og anmodning efter voldgiftslovens § 5, efter § 12 for betalingspåkrav, efter § 13 for anmodning om fogedforretning, efter § 16 for anmodning om auktion, efter § 18 for begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, efter § 19 for anmodning om bistand til ægtefælleskifte mv., om dødsfaldskendelse eller skifte af uskiftet bo, om udmeldelse af granskningsmænd eller om genoptagelse af boet efter et kapitalselskab, efter §§ 33 og 34 for anmodning om notarialforretning, efter § 35 for anmodning om kopier og udskrifter, efter § 36 for iværksættelse af anke, efter § 42 for kære og efter § 45 for ansøgning om ekstraordinær genoptagelse eller anke.

Retsafgiften efter § 2 for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, påhviler sagsøgeren, dog ikke for så vidt angår sagsøgtes modkrav til selvstændig dom. Der henvises til forslaget til § 2, stk. 1, 2. pkt.

Retsafgiften efter § 37, jf. § 2, for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, påhviler appellanten, dog ikke for så vidt angår appelindstævntes modkrav til selvstændig dom. Der henvises til forslaget til § 37, stk. 2.

Retsafgiften efter § 17 for auktion, der afsluttes med hammerslag, påhviler den, der har fået hammerslag. Afgiften hører til de omkostninger, der skal betales ud over budsummen for at opfylde auktionsvilkårene.

Retsafgiften efter § 23 for konkursbehandling påhviler konkursboet, jf. forslaget til § 23, stk. 4.

Retsafgiften efter § 24 for behandling af ægtefælleskifte mv. ved bobehandler påhviler parterne, jf. § 42 i lov om ægtefælleskifte mv.

Retsafgiften efter §§ 27 og 28 påhviler i privatskiftede dødsboer arvingerne, jf. nærmere forslaget til § 31, og i dødsboer, der behandles ved bobestyrer, dødsboet, jf. forslaget til § 32.

Udgangspunktet om, at afgiften forfalder til betaling ved indgivelsen af anmodningen, gælder ligeledes retsafgiften efter § 1 for sagsanlæg, efter § 10 for anmodning om meddelelse af forbud eller påbud, efter § 11 for anmodning om bevisoptagelse og anmodning efter voldgiftslovens § 5, efter § 12 for betalingspåkrav, efter § 13 for anmodning om fogedforretning, efter § 16 for anmodning om auktion, efter § 18 for begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, efter § 19 for anmodning om bistand til ægtefælleskifte mv., om dødsfaldskendelse eller skifte af uskiftet bo, om udmeldelse af granskningsmænd eller om genoptagelse af boet efter et kapitalselskab, efter §§ 33 og 34 for anmodning om notarialforretning, efter § 35 for anmodning om kopier og udskrifter, efter § 36 for iværksættelse af anke, efter § 42 for kære og efter § 45 for ansøgning om ekstraordinær genoptagelse eller anke.

Retsafgiften efter § 2 og efter § 37, jf. § 2, for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, forfalder som fastsat i forslaget til § 2, stk. 5 og 6.

Afgiftspligten efter § 17 for auktion, der afsluttes med hammerslag, indtræder ved auktionens slutning, jf. forslaget til § 17, stk. 2.

Retsafgiften efter § 23 for konkursbehandling forfalder til betaling, når udlodning kan ske, jf. forslaget til § 23, stk. 4.

Retsafgiften efter § 24 for behandling af ægtefælleskifte mv. ved bobehandler forfalder til betaling som fastsat i forslaget til § 24, stk. 4.

Retsafgiften efter §§ 27 og 28 forfalder til betaling som fastsat i forslaget til § 30.

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås ingen realitetsændringer.

Det bemærkes, at det gældende § 61, stk. 2, 2. pkt., om, at en rettergangsfuldmægtig hæfter for afgiften for en begæring, hvis afgiften kan beregnes ved fremsættelsen af begæringen, ikke foreslås videreført. Bestemmelsen er reelt uden betydning, eftersom manglende betaling af en sådan afgift også efter gældende ret medfører, at begæringen anses som bortfaldet, og at afgiften bortfalder.