Retsafgiftsloven § 4

Bestemmelsen angår adcitation, hovedintervention og biintervention.

Adcitation (jf. retsplejelovens § 250, stk. 2) og hovedintervention (jf. retsplejelovens § 251) anses som selvstændige søgsmål, jf. 1. pkt.

Det indebærer, at den, der iværksætter adcitation, skal betale retsafgift efter reglerne i §§ 1 og 2 for adcitationspåstanden, og at den, der hovedintervenerer, ligeledes skal betale retsafgift efter reglerne i §§ 1 og 2 for sin påstand.

Denne retsafgift skal betales uafhængig af den retsafgift, sagsøgeren skal betale efter §§ 1 og 2.

Betales denne afgift ikke, skal adcitationen eller hovedinterventionen anses som bortfaldet henholdsvis afvises, jf. nærmere forslaget til § 47.

Der skal ikke betales retsafgift efter § 4 for en friholdelsespåstand mellem parter, der allerede er parter i sagen.

Biintervention (jf. retsplejelovens § 252) er afgiftsfri, jf. 2. pkt.

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås ingen realitetsændringer.