Retsafgiftsloven § 37

Bestemmelsen angår retsafgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, i ankesager, der behandles i den borgerlige retsplejes former.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der i ankesager, der har en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., skal betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, efter reglerne i den foreslåede § 2.

I ankesager ved Højesteret forhøjes afgiften med 50 pct., jf. 2. pkt. Dette omfatter også tilfælde, hvor anke af en dom fra Sø- og Handelsretten først skete til landsretten, og ankesagen efterfølgende blev indbragt for Højesteret i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 5.

Udgangspunktet er således, at der skal betales retsafgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, i ankesager med en økonomisk værdi over 100.000 kr., jf. det foreslåede § 2, stk. 1. Med hensyn til afgrænsningen af sager med økonomisk værdi i forhold til sager uden økonomisk værdi henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2.

I de sager, hvor retsafgiften for sagsanlæg i medfør af § 1, stk. 2, 2. pkt., udgør 750 kr. uanset sagens værdi – og hvor afgiften for anke til landsret i medfør af § 36, stk. 2, nr. 2, udgør 1.000 kr. uanset sagens værdi – skal der dog ikke betales retsafgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, jf. det foreslåede § 2, stk. 2. Det drejer sig om sager, der alene angår servitutter og partielle brugsrettigheder, for hvilke der ikke betales vederlag, mortifikation af værdipapirer, servitutter, brugsrettigheder eller grundbyrder, erhvervelse af ejendomsdom eller dødsformodning.

I ankesager, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4 (sager om opfyldelse af visse klagenævnsafgørelser mv.), udgør afgiften for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, 3.000 kr., jf. det foreslåede § 2, stk. 3. Ved anke til Højesteret udgør afgiften dog 4.500 kr., jf. det foreslåede § 37, stk. 1, 2. pkt.

I andre ankesager, hvor der skal betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, afhænger afgiften af sagens økonomiske værdi, jf. det foreslåede § 2, stk. 4.

Er den økonomiske værdi højst ¼ mio. kr., udgør afgiften ved anke til landsret 3.000 kr., er værdien højst ½ mio. kr., er afgiften 8.000 kr., og er værdien højst 1 mio. kr., er afgiften 14.000 kr. Tabellen indeholder yderligere 6 afgiftssatser for sager med en økonomisk værdi på over henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 mio. kr., hvor afgiften udgør henholdsvis 35.000 kr., 60.000 kr., 85.000 kr., 110.000 kr., 135.000 kr. og 160.000 kr. Den maksimale afgift for en hovedforhandling i landsretten er således 160.000 kr.

Er den økonomiske værdi højst ¼ mio. kr., udgør afgiften ved anke til Højesteret 4.500 kr., er værdien højst ½ mio. kr., er afgiften 12.000 kr., og er værdien højst 1 mio. kr., er afgiften 21.000 kr. Tabellen indeholder yderligere 6 afgiftssatser for sager med en økonomisk værdi på over henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5 og 6 mio. kr., hvor afgiften udgør henholdsvis 52.500 kr., 90.000 kr., 127.500 kr., 165.000 kr., 202.500 kr. og 240.000 kr. Den maksimale afgift for en hovedforhandling i Højesteret er således 240.000 kr.

Afgiften for hovedforhandlingen skal betales, når retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen, dog tidligst 3 måneder før hovedforhandlingen, men bortfalder – og tilbagebetales – hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingen modtager meddelelse om, at ankesagen er bortfaldet, jf. forslaget til § 2, stk. 5.

2-ugersfristen gælder i forhold til hovedforhandlingens begyndelse. Hvis hovedforhandlingen skal begynde eksempelvis den 15. juni kl. 9.30, tilbagebetales afgiften for hovedforhandlingen, hvis retten senest den 1. juni kl. 9.30 modtager meddelelse om, at ankesagen er bortfaldet.

3-månedersfristen gælder også i forhold til hovedforhandlingens begyndelsen, men det vil i praksis ikke være nødvendigt at regne med tidspunktet på dagen. Hvis hovedforhandlingen skal begynde eksempelvis den 15. juni kl. 9.30, vil der først være grund til at iværksætte en rykkeprocedure for betaling af retsafgiften for hovedforhandlingen, når det kan konstateres, at afgiften ikke blev betalt senest ved udgangen af den 15. marts.

Hvis hovedforhandlingens begyndelse ændres på et tidspunkt, hvor afgiften endnu ikke er forfaldet (dvs. mere end 3 måneder før det tidligere fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen), gælder 3-månedersfristen i forhold til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen. Hvis hovedforhandlingens begyndelse derimod ændres, efter at afgiften er forfaldet (dvs. mindre end 3 måneder før det tidligere fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen), påvirker det ikke afgiftens betaling. Afgiften skal altså i denne situation ikke tilbagebetales, selv om der er mere end 3 måneder til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen. Hvis afgiften ikke er betalt endnu, skal der endvidere iværksættes rykkerprocedure og ved manglende betaling ske afvisning af ankesagen, selv om der er mere end 3 måneder til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen.

Hvis hovedforhandlingens begyndelse ændres, gælder 2-ugersfristen imidlertid i forhold til det nye tidspunkt for hovedforhandlingen, uanset om ændringen sker mere eller mindre end 2 uger før det tidligere fastsatte tidspunkt for hovedforhandlingen.

Når hovedforhandlingen er gået i gang, kan dens begyndelsestidspunkt i sagens natur ikke længere ændres. En udsættelse af ankesagen, efter at hovedforhandlingen er gået i gang, har derfor ikke betydning for afgiften for hovedforhandlingen. Afgiften bortfalder således ikke i tilfælde, hvor ankesagen, efter at hovedforhandlingen er gået i gang, udsættes og senere bortfalder.

Har retten i medfør af retsplejelovens § 253 begrænset hovedforhandlingen til en del af det krav, ankesagen angår, eller til et af flere krav eller spørgsmål i ankesagen, skal retsafgiften for hovedforhandlingen ikke desto mindre opgøres ud fra ankesagens samlede værdi. Til gengæld skal retsafgiften kun betales én gang. Fortsætter ankesagen efter en sådan delhovedforhandling, skal der således ikke betales nogen retsafgift for senere delhovedforhandlinger. Udvides påstanden, skal retsafgiften dog omberegnes, jf. forslaget til § 38, jf. § 3, stk. 5, og medfører omberegningen, at retsafgiften for hovedforhandlingen stiger (fordi ankesagen rykker op i et højere afgiftstrin), skal forhøjelsen betales for en senere delhovedforhandling.

Afgiften for skriftlig behandling, der træder i stedet for hovedforhandling, skal betales, når retten træffer beslutning om skriftlig behandling. Afgiften bortfalder – og tilbagebetales – hvis retten inden indleveringen af det sidste procedureindlæg modtager meddelelse om, at ankesagen er bortfaldet, jf. forslaget til § 2, stk. 6.

Det foreslås i stk. 2, at afgiftspligten for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, påhviler appellanten. Dette gælder også i tilfælde, hvor appellanten havde anket en dom fra Sø- og Handelsretten til landsretten, og appelindstævnte derefter indbragte ankesagen for Højesteret i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 5.

Appelindstævntes påstand om selvstændig dom betragtes dog i afgiftsmæssig henseende som et selvstændigt søgsmål, jf. henvisningen til den foreslåede § 5. Afgiftspligten efter § 37 for appelindstævntes påstand om selvstændig dom påhviler derfor appelindstævnte.

Hvis afgiften for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, ikke betales, afvises ankesagen, medmindre appelindstævnte forinden har nedlagt anden påstand end stadfæstelse, jf. nærmere forslaget til § 47. Afvises ankesagen, vil dommen i foregående instans stå ved magt.

Er det afgiften for appelindstævntes påstand om selvstændig dom, der ikke betales, afvises denne påstand.

Om opgørelsen af ankesagens værdi henvises til den foreslåede § 38.

Om afgiftsfritagelse i visse tilfælde henvises til det foreslåede § 41, jf. §§ 8 og 9.

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås især følgende ændringer:

• Beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales afgift for hovedforhandlingen eller skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, forhøjes fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

• Retsafgiften for sager over beløbsgrænsen, der angår prøvelse af myndighedsudøvelse, eller som er omfattet af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 3 eller 4 (sager om opfyldelse af visse klagenævnsafgørelser mv.), ændres til en fast afgift på 3.000 kr. ved anke til landsret og 4.500 kr. ved anke til Højesteret. Efter den gældende retsafgiftslov udgør denne afgift afhængig af sagens værdi mellem 760 kr. og 2.000 kr. ved anke til landsret og mellem 1.130 kr. og 3.000 kr. ved anke til Højesteret.

• Retsafgiften for andre sager over beløbsgrænsen ændres til 9 faste afgifts¬trin, der afhænger af sagens værdi, og hvor afgiften er fra 3.000 kr. til 160.000 kr. ved anke til landsret og fra 4.500 kr. til 240.000 kr. ved anke til Højesteret. Efter den gældende retsafgiftslov udgør afgiften mellem 760 kr. og 75.000 kr. ved anke til landsret og mellem 1.130 kr. og 112.500 kr. ved anke til Højesteret efter en glidende skala.

• Retsafgiften for hovedforhandlingen bortfalder, hvis retten senest 2 uger før hovedforhandlingen modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet. I den gældende retsafgiftslov er fristen 6 uger.