Retsafgiftsloven § 26

Bestemmelsen angår solidarisk hæftelse for afgiften af ægtefælleskifte mv. efter den foreslåede § 24.

Afgiften efter den foreslåede § 24 er en del af omkostningerne ved bobehandlingen og kan kræves dækket af den sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling, som måtte være stillet efter § 37 i lov om ægtefælleskifte mv. Dette gælder, uanset hvem der har stillet sikkerheden, og uanset om den, der har stillet sikkerheden, endeligt skal betale afgiften eller hæfter for afgiftens betaling efter den foreslåede § 26.

Skifteretten fordeler omkostningerne mellem parterne, jf. § 42 i lov om ægtefælleskifte mv. Hver part skal således endeligt betale den del af afgiften efter § 24, som følger af skifterettens afgørelse efter § 42 i lov om ægtefælleskifte mv.

Er afgiften ikke dækket af en sikkerhedsstillelse efter § 37 i lov om ægtefælleskifte mv., kan hver part på dette grundlag afkræves den del af afgiften, som den pågældende ifølge skifterettens afgørelse efter § 42 i lov om ægtefælleskifte mv. skal betale.

Herudover hæfter parterne solidarisk efter den foreslåede § 26.

Det foreslåede stk. 1 angår andre boer end ægtefællers fællesbo, dvs. opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør og opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer og lignende, der ikke behandles efter konkursreglerne, jf. § 1, stk. 1, nr. 2-4, i lov om ægtefælleskifte mv.

Det foreslås, at hver lodtager i et sådant bo skal hæfte solidarisk for afgiften efter den foreslåede § 24 med værdien af det, den pågældende lodtager har modtaget.

Det foreslåede stk. 2 angår ægtefællers fællesbo og henviser til § 44 i lov ægtefælleskifte mv., som angår en ægtefælles subsidiære hæftelse for statskassens krav mod den anden ægtefælle for omkostningerne i forbindelse med skifte af ægtefællernes fællesbo.

Efter § 44 i lov om ægtefælleskifte mv. hæfter en ægtefælle subsidiært for statskassens krav mod den anden ægtefælle for omkostninger i forbindelse med skiftet. Der er tale om en subsidiær, solidarisk hæftelse, svarende til hvad der gælder for en simpel kautionist, som indebærer, at det skal være godtgjort, at den anden ægtefælle ikke kan betale. Statskassen skal således forgæves have forsøgt at inddrive beløbet hos den ægtefælle, der i det indbyrdes forhold skal betale beløbet, før kravet rettes mod den anden ægtefælle.

En ægtefælle, der har fri proces til skifte af fællesboet, er dog fritaget for den subsidiære hæftelse for den anden ægtefælle, jf. retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 5, litra c. Fri proces fritager derimod ikke en ægtefælle fra at betale ægtefællens egen del af afgiften efter den foreslåede § 24, jf. retsplejelovens § 331, stk. 3, nr. 1 (som affattet ved lovforslagets § 52).

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås ingen realitetsændringer.