LOV nr 425 af 16/03/2021
Justitsministeriet
Retsafgiftsloven § 22
Der betales afgift efter kapitel 1 for behandling af:
-
Tvister i konkursboer angående anmeldte fordringer og krav eller deres fortrinsret, jf. konkurslovens § 246.
-
Tvister, der indbringes for skifteretten i medfør af selskabslovens § 221, stk. 3.
-
Tvister, der indbringes for skifteretten i medfør af § 2 i lov om ægtefælleskifte m.v.
-
Tvister, der opstår i forbindelse med skifte af et dødsbo eller et uskiftet bo, og som forudsættes afgjort ved dom.
Stk. 2. Der betales afgift efter kapitel 3 for anmodning til skifteretten om bistand til sagens oplysning under et privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, jf. § 65 i lov om ægtefælleskifte m.v.
Stk. 3. Der betales afgift efter kapitel 5 for ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112 eller § 73 i lov om ægtefælleskifte m.v.
Stk. 4. Begæring om pålæg af konkurskarantæne er afgiftsfri.