Retsafgiftsloven § 10

Bestemmelsen fastsætter den retsafgift, der skal betales for en anmodning om en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud i en civil sag, jf. retsplejelovens kapitel 40.

For en sådan anmodning skal der betales 750 kr., jf. stk. 1.

Afgiften dækker sagens behandling i 1. instans. Om afgiften ved appel henvises til forslaget til kapitel 14.

Der skal betales særskilt afgift efter den foreslåede § 10, selv om der også er anlagt retssag om hovedkravet, for hvilken der betales afgift efter de foreslåede §§ 1 og 2.

De foreslåede §§ 7-9 finder tilsvarende anvendelse, jf. stk. 2.

Det betyder, at der ikke skal betales ny afgift, hvis en sag om en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud genoptages eller hjemvises til ny behandling i tidligere instans (jf. forslaget til § 7).

Det betyder endvidere, at anmodninger om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud er afgiftsfri, hvis hovedkravet er afgiftsfritaget (jf. forslaget til § 8).

Det betyder endelig, at en part ikke skal betale afgift for en anmodning om en midlertidig afgørelse om forbud eller påbud, hvis parten er en statstjenestemand, der anlægger sag efter ordre, har fri proces eller har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, og opfylder de økonomiske betingelser for fri proces (jf. forslaget til § 9).

Betales afgiften efter den foreslåede § 10 ikke, anses anmodningen som bortfaldet, jf. nærmere forslaget til § 47.

I forhold til den gældende retsafgiftslov foreslås en fast afgift på 750 kr. i stedet for en grundafgift på 300 kr. og en tillægsafgift på 400 kr. for politifremstilling eller udkørende forretning.