BEK nr 523 af 22/05/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resistensbekendtgørelsen § 4
Hvis der ved laboratorieundersøgelse af materiale fra en fjerkræbesætning påvises kritisk resistent salmonella, skal den besætningsansvarlige sikre, at
-
der gennemføres en smitteopsporing for den flok, hvori der er påvist kritisk resistent salmonella, og
-
gødning fra ejendommen ikke anvendes ved dyrkning af spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer i den periode, hvor græsset bliver anvendt til foder.
Stk. 2. Smitteopsporingen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om
-
antibiotikaforbrug i flokken inden for de seneste ni måneder, fra den positive prøve er udtaget,
-
hvorfra den besætningsansvarlige har modtaget fjerkræ til den pågældende flok, og
-
andre forhold, som kan have forårsaget smitten med kritisk resistent salmonella.