LBK nr 1419 af 02/12/2024
Erhvervsministeriet
Rejsegarantifondsloven § 2c
I denne lov forstås ved:
- Rejseydelse:
a) passagerbefordring,
b) indkvartering,
c) udlejning af biler, store motorcykler eller andre motorkøretøjer,
d) enhver anden turistydelse, der ikke er en uløselig del af en rejseydelse som defineret i litra a-c, eller
e) særskilt flytransport, der ikke indgår i en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement.
-
Aftale om en pakkerejse: En aftale om en samlet pakkerejse eller, hvis pakkerejsen leveres i henhold til særskilte aftaler, alle de aftaler, der dækker de i pakkerejsen inkluderede rejseydelser.
-
Pakkerejsens begyndelse: Påbegyndelse af levering af de rejseydelser, der er inkluderet i pakkerejsen.
-
Erhvervsdrivende: Enhver fysisk eller juridisk person, der handler som led i sit erhverv, sin virksomhed, sit håndværk eller sin profession i forbindelse med aftaler omfattet af denne lov.
-
Salgssted: Ethvert fast eller mobilt detailforretningssted, et detailforretningswebsted eller en lignende onlinesalgsfacilitet, telefontjenester, og når flere detailforretningswebsteder eller lignende onlinesalgsfaciliteter og telefontjenester præsenteres for rejsende som en enkelt facilitet.
-
Omsætning: Det fakturerede salg af de i loven omfattede rejseydelser de seneste 4 kvartaler.