CIR nr 9448 af 27/06/1988
Forsvarsministeriet
Regler om rekognoscering efter egnede rum til supplerende sikringsrum (SSR) og offentlige nødbeskyttelsesrum (NOB)
Bilag 2 - Eksempel på udformning af en skriftlig meddelelse
Eksempel på udformning af en skriftlig meddelelse fra kommunalbestyrelsen til ejeren/administratoren af en ejendom, hvor supplerende sikringsrum (SSR) eller offentligt nødbeskyttelsesrum (NOB) er blevet udpeget.
Til: N.N.
Emne: Udpeget supplerende sikringsrum/offentligt nødbeskyttelsesrum i ejendommen matr. nr. XX beliggende XXXXXXXX i XXXXXXXXXXXX kommune.
For at råde bod på den store mangel på beskyttelsesrum til civilbefolkningen har Civilforsvarsstyrelsen anmodet samtlige kommuner om at iværksætte en rekognoscering i eksisterende bygninger for at lokalisere og udpege egnede kældre, der ved krigsfare kan indrettes til beskyttelsesrum.
Når et sådant kælderrum er blevet udpeget af kommunen som egnet til beskyttelsesrum, kaldes det et supplerende sikringsrum/offentligt nødbeskyttelsesrum.
Det meddeles Dem herved, at i Deres ejendom er nedennævnte kælderrum blevet udpeget til supplerende sikringsrum/offentligt nødbeskyttelsesrum med et antal pladser som angivet:
Af de udpegede pladser er ...... pladser beregnet til personer fra anden ejendom og til trafikanter (offentligt nødbeskyttelsesrum).
- De(t) udpegede rums beliggenhed i kælderen er vist på vedlagte skitse.
Det skal understreges, at udpegningen af kælderrum i Deres ejendom til beskyttelsesrum udelukkende er en beredskabsforanstaltning, der ikke på nogen som helst måde medfører indskrænkning i fredstid i Deres rettigheder som ejer af ejendommen til at disponere over det udpegede kælderrum, hverken økonomisk eller i den daglige brug eller på anden måde.
Det skal endvidere understreges, at der ikke i fredstid er pligt til at foretage nogen bygningsmæssige foranstaltninger i det udpegede kælderrum. Først i en beredskabssituation ved krigsfare skal det udpegede kælderrum indrettes til beskyttelsesrum efter påbud fra Indenrigsministeriet og efter særlige tekniske regler, som Civilforsvarsstyrelsen er ved at udarbejde. Indtil videre kan der henvises til Civilforsvarsstyrelsens Vejledning af 1987 om nødbeskyttelsesrum, der er vedlagt denne meddelelse.
Indretningen af det udpegede kælderrum til beskyttelsesrum in en beredskabssituation skal udføres af ejeren af ejendommen og for ejerens regning. Dog vil staten refundere udgifterne for klargøringen af de pladser, der er beregnet til personer, der ikke bor/arbejder i ejendommen (offentligt nødbeskyttelsesrum).
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse bedes rettet til ........... Civilforsvar, tlf. ............
Bilag: Civilforsvarsstyrelsens Vejledning af 1987 om nødbeskyttelsesrum.