Registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv.

At-vejledning 65.1.3-1

September 2016 - Opdateret april 2020

De vigtigste regler om registrering og anmeldelse af ulykker mv. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Vejledningen handler om reglerne om registrering og anmeldelse af ulykker mv. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter samt om, hvordan anmeldelse skal finde sted.

Vejledningen henvender sig til operatører, ejere, og sikringspligtige arbejdsgivere samt læger, tandlæger og Syd- og Sønderjyllands politi, der alle har pligter i forhold til reglerne.

Vejledningen er også relevant for faglige organisationer, sikkerhedsorganisationen på anlæg og øvrige ansatte, der skal arbejde eller opholde sig på anlæggene offshore.

Vejledningen omfatter

1. Definitioner

2. Anvendelsesområde

3. Registreringer

4. Anmeldelse af dødsfald og ulykker

5. Anmeldelse af nærved hændelser og skader på anlæg samt evakueringer

6. Læger og tandlægers anmeldelse af formodede eller konstaterede erhvervssygdomme samt skadelige påvirkninger i øvrigt

7. Indgivelse af supplerende oplysninger

8. Anmeldelse til Havarikommissionen

Bilag 1. Eksempler på nærved hændelser.

Bilag 2. Operatøren og ejerens overvejelser med henblik på at fastslå, om en hændelse er omfattet af definitionen af ”større ulykke”

1. Definitioner

Afsnittet definerer de vigtigste begreber, der bruges i vejledningen. Se eventuelt også afsnit 4 og 5 i At-vejledning 65.1.1 om begreber i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

1.1. Skadelig påvirkning

Påvirkning fra en agens, fx et stof, materiale, støj eller vibrationer, der kan medføre sygdom.

1.2. Uarbejdsdygtig

Ved uarbejdsdygtig forstås, at den tilskadekomne ikke er i stand til i fuldt omfang at genoptage sit sædvanlige arbejde i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Det kommer an på en konkret vurdering, hvad der forstås ved den pågældendes sædvanlige arbejde, men det kan fx fremgå af en jobbeskrivelse, en ansættelseskontrakt eller af den pågældendes stillingsbetegnelse på anlægget (fx ”roughnecks”).

Uarbejdsdygtighed medfører, at den tilskadekomne enten kan blive sendt i land eller blive sat til andet arbejde på anlægget. Sidstnævnte benævnes ofte i offshoreindustrien for “Restricted Work Case” (RWC) eller “Restricted Work Day Case” (RWDC).

Den tid, der går til undersøgelse i land med henblik på behandling af skaden, hvor tilskadekomne efter behandlingen vender tilbage til sit sædvanlige arbejde, anses ikke som uarbejdsdygtighed.

Uarbejdsdygtighed fastsættes fra det tidspunkt, hvor skaden konstateres og behøver ikke være i umiddelbar forlængelse af ulykkestidspunktet. En skade konstateres således i nogle tilfælde først et stykke tid efter den hændelse, der forårsagede den.

1.3. Sikringspligtig arbejdsgiver

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger ansatte til at udføre arbejde for sig, er sikringspligtig efter arbejdsskadesikringsloven. Det indebærer bl.a., at arbejdsgiveren efter loven skal tegne en arbejdsskadeforsikring for sine ansatte.

Arbejdstilsynet henviser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for nærmere information herom.

1.4. Større ulykke

En ”større ulykke” er i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 28, defineret således:

Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning

a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,

b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,

c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller flere personer, der befinder sig på offshoreanlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller

d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.

…

Stk. 2. Definitionerne i stk. 1, nr. 28, litra a, b og d, er også gældende for et ikkepermanent bemandet anlæg i situationer, hvor dette ikke er bemandet.

Det fremgår af definitionen, at kun egentlige hændelser er omfattet af definitionen af større ulykker. Til gengæld er det for hændelser, der er omfattet af litra a og b, ikke et krav, at hændelsen har ført til dødsfald eller alvorlig personskade. Det er tilstrækkeligt, at de pågældende hændelser har haft et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade.

Vejledningens bilag 2 indeholde en række overvejelser, som operatører bør foretage sig med henblik på at fastslå, om en hændelse er omfattet af definitionen på ”større ulykke”.

2. Anvendelsesområde

Vejledningen finder anvendelse i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv., dvs. alle aktiviteter i forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørledninger, herunder design, planlægning, bygning, installation offshore, drift, ændringer og demontering heraf, i forbindelse med efterforskning, produktion og rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg offshore og anlæg på land eller mellem flere anlæg offshore. Dog foregår design og planlægning normalt ikke offshore.

For et mobilt anlæg er det uden betydning, i hvilket land det mobile anlæg er indregistreret, eller om det eksempelvis er danskdrevet eller danskejet. Så længe det opererer på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde med olie- og gasaktiviteter, vil arbejdet være omfattet af disse regler.

Vejledningen finder også anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssig risici. Det kan fx være aktiviteter som lagring af CO2 eller andre stoffer fra anlæg, der udfører offshore olie- og gasaktiviteter.

For produktionsanlæg og faste ikke-produktionsanlæg og rørledninger omfatter reglerne aktiviteter i forbindelse med hele anlæggets eller rørledningens livscyklus:

– Bygning, hvis dette finder sted offshore.

– Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore. Kun arbejde, der vedrører det kommende anlæg eller den kommende rørledning er omfattet. Arbejde i forbindelse med løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på installationsstedet betragtes som en del af installationen.

– Installation offshore.

– Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring).

– Drift.

– Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske forhold.

– Demontering.

For mobile anlæg omfatter reglerne alle aktiviteter offshore i forbindelse med drift og arbejde med ændring af anlæggenes fysiske forhold.

Reglerne gælder ikke for mobile anlæg under ophold i havn eller under forsejling.

3. Registreringer

3.1. Hvilke oplysninger skal registreres?

Operatører og ejere skal registrere oplysninger om:

– Ulykker og dødsfald. Alle ulykker og dødsfald skal registreres. Også dødsfald, der ikke skyldes en ulykke, skal registreres.

– Nærved hændelser. Alle nærved hændelser, herunder ethvert udslip af kulbrinter, skal registreres. Ved udslip af kulbrinter forstås frigørelse af kulbrinter, der ikke er tilsigtet af sikkerhedsmæssige årsager (fx flaring).

– Udslip af biologiske agenser. Enhver hændelse, der har medført eller kunne have medført udslip af en biologisk agens, som har forårsaget, eller, efter vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici vurderes at kunne forårsage sygdom hos mennesker.

– Utilsigtet udslip af stoffer og materialer. Ethvert utilsigtet udslip af stoffer og materialer, som har forårsaget, eller, efter vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv., vurderes at kunne forårsage dødsfald eller sygdom hos mennesker.

– Materielle skader. Enhver ikke ubetydelig skade på anlæggets konstruktion eller udstyr af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning skal registreres. Ved en ikke ubetydelig skade forstås enhver skade på anlæg, mv. eller udstyr herpå, eller rørledninger, medmindre skaden er åbenbart uden betydning for sikkerhed og sundhed på anlægget mv. eller åbenbart uden betydning for en rørlednings fysiske sikkerhed.

– Evakuering af personale. Enhver evakuering af personale.

– Fartøjer på kollisionskurs. Enhver hændelse med fartøjer på kollisionskurs og indtrufne kollisioner mellem fartøjer og et anlæg. I begge situationer er det sandsynligt, at operatøren henholdsvis ejeren vil træffe øjeblikkelige nødforanstaltninger, enten på anlægget for at evakuere eller beskytte folk fra en forudseelig kollision eller at der skrides til handling over for skibet (fx kontakter det og kræver at det ændrer kurs).

3.2 Registrering

3.2.1 Operatører og ejeres registrering

Det er operatøren henholdsvis ejeren, der skal foretage registreringen. På produktionsanlæg er det typisk operatøren, mens det på ikkeproduktionsanlæg er ejeren. Hændelser på et ikkeproduktionsanlæg, der bruges som indkvartering, skal registreres af operatøren på det produktionsanlæg, hvor den tilskadekomne arbejder.

3.2.2. Ansattes medvirken ved registreringen

Eftersom registreringen af ulykker mv. har betydning for reduktion af de sikkerhedsmæssige risici, bør de ansatte medvirke til, at fx nærved hændelser bliver registreret. Det kan ske ved, at de ansatte straks indberetter hændelser til operatøren henholdsvis ejeren gennem deres arbejdsleder eller anlægschefen.

3.3. Registreringens formål mv.

Formålet med registreringen er at give virksomheden og sikkerhedsorganisationen på anlægget, mv. viden om, hvor og hvorfor der sker ulykker, materielle skader, nærved hændelser mv.

Sikkerhedsorganisationen skal have adgang til oplysningerne i registreringen i det omfang, de har betydning for sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, jf. anmeldebekendtgørelsens § 3, stk. 4.

3.4. Anvendelse af registreringen

Registreringen skal bruges af operatøren henholdsvis ejeren med inddragelse af sikkerhedsorganisationen i forbindelse med undersøgelsen af ulykken, den materielle skade, nærved hændelsen mv. Ved undersøgelsen skal årsagen til ulykken, skader på anlægget, nærved hændelser mv. søges klarlagt, og der skal foreslås forebyggende foranstaltninger.

På de anlæg mv., hvor der ikke findes en sikkerhedsorganisation, skal operatøren henholdsvis ejeren i samarbejde med eventuelle andre arbejdsgivere og de ansatte foretage undersøgelsen.

3.5. Registreringens form

Registreringen skal ske digitalt eller på papir på en måde, der er tilgængelig for Arbejdstilsynet.

Der er ikke krav om, hvordan og i hvilken form registreringen skal ske, blot at registrengen er tilgængelig for Arbejdstilsynet, som led i Arbejdstilsynets tilsyn, fx ved at Arbejdstilsynet kan få adgang til at se skærmbilleder af den digitale registrering eller få adgang til de papirbaserede dokumenter, hvoraf registreringsoplysningerne fremgår.

Registreringen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at operatøren henholdsvis ejeren kan bruge oplysningerne til at forebygge gentagelse af ulykker, nærved hændelser mv. Arbejdstilsynet forventer, at registreringen har et indhold og en form, der tilgodeser formålet med den. Det er fx ikke tilstrækkeligt blot at have en liste over de indtrufne ulykker, nærved hændelser og materielle skader.

4. Anmeldelse af dødsfald og ulykker

Det er den sikringspligtige arbejdsgiver, der har pligt til at anmelde dødsfald og ulykker til Arbejdstilsynet.

I de tilfælde, hvor der straks skal ske underretning af Syd- og Sønderjyllands Politi eller af Arbejdstilsynet, er det operatøren henholdsvis ejeren, der har underretningspligten. Operatøren henholdsvis ejeren skal i samarbejde med den sikringspligtige arbejdsgiver indsende den efterfølgende redegørelse efter anmeldebekendtgørelsens § 8, stk. 6.

Sikkerhedsorganisationen på anlægget mv. skal have adgang til anmeldelsen.

Den tilskadekomne skal endvidere have en kopi af anmeldelsen.

4.1. Oversigt over anmeldelse af dødsfald og ulykker

Tabellen giver en oversigt over, hvad der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Hvor ikke andet er nævnt er paragrafhenvisningerne til bestemmelser i bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af ulykker mv. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. I tabellen medtages underretninger til Syd- og Sønderjyllands Politi og Arbejdstilsynet under rubrikkerne om anmeldelse. For en ordens skyld skal bemærkes, at efter operatørens og ejerens straksanmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi skal Syd- og Sønderjyllands Politi underrette Arbejdstilsynet.

Bemærkninger til tabellen samt øvrige bemærkninger:

Ved ulykker, der kræver underretning af politiet, skal ulykkesstedet efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller hensynet til at afværge en overhængende eller umiddelbar fare godtgør andet.

Operatøren henholdsvis ejeren skal straks underrette Syd- og Sønderjyllands Politi om enhver ulykke eller hændelse i øvrigt, som medfører, at en eller flere personer akut bringes i land. Ved ”akut” forstås, at der er tale om tilfælde, hvor der er brug for, at en eller flere personer bringes i land med det samme/øjeblikkeligt/hurtigt.

Anlæggets sikkerhedsorganisation skal underrettes snarest efter, at ulykken er sket.

Ulykker, der medfører uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over den dag, hvor skaden blev konstateret, skal snarest og inden 10 arbejdsdage herefter anmeldes til Arbejdstilsynet.

Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal snarest, og inden 10 arbejdsdage efter hændelsesdagen, efterfølges af en anmeldelse i henhold til § 4, stk. 6 til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal være ledsaget af en skriftlig redegørelse om operatørens henholdsvis ejerens eller andre arbejdsgiveres undersøgelse af ulykken eller skaden, herunder en klarlæggelse af de bagvedliggende årsager. Redegørelsen skal bl.a. beskrive hændelsesforløbet samt beskrive hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, så man kan undgå gentagelser. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i undersøgelsen, jf. bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv.

De anmeldte ulykker, der er indtruffet i den tilskadekomnes fritid (’fritidsulykker’), indgår ikke i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik. Disse anmeldelser anvendes udelukkende i Arbejdstilsynets tilsyn med det forebyggende arbejde.

Man skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler og frister for anmeldelse af ulykker og erhvervssygdomme med henblik på at kunne opnå erstatning for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Efter denne lovgivning skal arbejdsgiveren anmelde skaden til sit forsikringsselskab, eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis der ikke er tegnet forsikring. Enhver har dog ret til at anmelde en skade.

Arbejdstilsynet henviser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for nærmere information herom.

Brilleskader uden personskade samt tandskader sket ved en ulykke

Brilleskader, samt tandskader, der er sket ved en ulykke, men som ikke har medført uarbejdsdygtighed ud over den dag, hvor skaden skete, skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet. Disse skader skal alene anmeldes til forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis erstatning ønskes.

4.2. Anmeldelsesmåder

4.2.1. Underretning af Syd- og Sønderjyllands Politi

Telefonisk eller ved personligt fremmøde.

4.2.2. EASY

Sikringspligtige arbejdsgivere med dansk CVR-nummer eller RUT-nummer skal anmelde ulykker på anlæg m.v. til Arbejdstilsynet og forsikringsselskab i anmeldelsessystemet EASY.

Vigtigt: Man skal i EASY huske at markere feltet ”Fandt ulykken sted på tilskadekomnes arbejdsgivers adresse” til ”Nej”. Herefter vælges punktet ”Ulykkessted” til ”På offshore anlæg til gas- og olieproduktion”. Arbejdstilsynets kontor for offshore olie og gas kan herefter genfinde anmeldelsen. For hændelser, der ikke har medført fravær, skal vælges: ”Uarbejdsdygtighed mindre end 1 dag”. Angivelse af type af ulykke (arbejde eller fritid på anlæg/skib) angives i fritekstfeltet under punktet ”Beskrivelse med egne ord, hvor ulykken fandt sted (valgfri)”. Yderligere vejledning om brug af EASY findes online i EASY.

Udenlandske arbejdsgivere, der ikke er pligtige til at oprette et RUT-nummer, skal anmelde ulykker på anlæg mv. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, www.aes.dk. Formular til anmeldelse findes under ”Blanketter”, ”Anmeldelse af arbejdsulykker”, ”- blanket til arbejdsgivere der ikke kan anmelde digitalt”.

4.2.3. Anmeld arbejdsulykke som tilskadekommen eller repræsentant for borger

Det er arbejdsgivers pligt at anmelde en arbejdsulykke. Der kan opstå særlige situationer, hvor en tilskadekommen borger eller en repræsentant på vegne af borgeren selv er nødt til at anmelde en arbejdsulykke. Det kan fx være, hvis arbejdsgiveren ikke kan eller vil anmelde skaden eller hvis virksomheden ikke eksisterer længere eller er gået konkurs. Anmeldelse skal foretages på hjemmesiden for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (www.aes.dk) som linker til www.virk.dk

Det skal fremgå af anmeldelsen, om ulykken er sket i forbindelse med arbejdet eller i fritiden på anlægget/skibet.

Alle har ret til at anmelde en ulykke. Operatøren henholdsvis ejeren, skadelidte selv, skadelidtes læge eller en anden, som handler på skadelidtes vegne, kan anmelde ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (www.aes.dk) som linker til www.virk.dk. I så tilfælde vil den sikringspligtige arbejdsgiver blive kontaktet af Arbejdstilsynet med henblik på at afklare en eventuel manglende anmeldelse fra dennes side. Denne anmeldelse bør ske hurtigst muligt af hensyn til muligheden for at fastlægge årsagssammenhængen.

4.2.4. Supplerende oplysninger

Den sikringspligtige arbejdsgiver skal, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, indsende supplerende oplysning om, hvor længe den tilskadekomne var uarbejdsdygtig.

Operatør henholdsvis ejer og andre arbejdsgivere skal, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, give oplysninger til brug for statistiske beregninger i forbindelse med opgørelse af ulykker eller nærved hændelser, herunder opgørelse af antal af kulbrinteudslip, der ikke er omfattet af anmeldepligten efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.

5. Anmeldelse af nærved hændelser og skader på anlæg samt evakueringer

Operatøren henholdsvis ejeren har pligt til at anmelde nærved hændelser og skader på anlægget samt evakueringer til Arbejdstilsynet.

I de tilfælde, hvor der straks skal ske underretning af Syd- og Sønderjyllands Politi eller af Arbejdstilsynet efter § 8 i anmeldebekendtgørelsen, er det operatøren henholdsvis ejeren, der har underretningspligten. Operatøren henholdsvis ejeren skal indsende den efterfølgende redegørelse efter anmeldebekendtgørelsens § 8, stk. 6. henholdsvis § 8, stk. 7.

Operatøren henholdsvis ejeren skal underrette sikkerhedsorganisationen om hændelsen og give denne adgang til anmeldelsen.

5.1. Oversigt over anmeldelse af nærved hændelser og skader på anlægget samt evakueringer

Tabellen giver en oversigt over hvilke nærved hændelser og evakueringer, der skal anmeldes, hvornår og til hvem. I tabellen medtages underretninger til Syd- og Sønderjyllands Politi og Arbejdstilsynet under rubrikkerne om anmeldelse. For en ordens skyld bemærkes, at efter operatørens og ejerens straksanmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi skal Syd- og Sønderjyllands Politi underrette Arbejdstilsynet.

Paragrafhenvisningerne er til bestemmelser i anmeldebekendtgørelsen.

Bemærkninger til tabellen:

1 ) Anmeldelsen med tilhørende oplysninger skal foretages efter det fælles indberetningsformat, som fremgår af bilag I, hændelsestyper A-F, og I, til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014, jf. bilag 3 i anmeldebekendtgørelsen.

2 ) Såkaldte ”sivere”, der lever op til følgende kriterier, ikke skal anmeldes:

1. Udslipsraten skal være under 3 kg/time

2. LEL-koncentration skal være under 20 % ved en afstand på 50 cm målt i vindretningen fra stedet, hvor gassen siver ud

3. Siverene skal være opstået som følge af utilstrækkelig sammenspænding eller som følge af slitage i følgende typer af udstyr:

– Ventiler, flanger og andre forbindelsestyper

– Trykudligningsudstyr

– Procesdræn

– Ventiler på ender af rørstykker

– Pakninger på pumper og kompressorer

– Agitatorforseglinger

– Pakninger på adgangsdøre.

1. Udslippet skal stoppe, når udstyret efterspændes eller strammes

2. Udslippet må ikke være grundet degradering af materialer, som f.eks. pinholes, eller som følge af korrosion eller revner i processindeslutningssystemer.

Operatører må forvente at skulle løfte bevisbevisbyrden for, at sivere overholder overstående 5 kriterier. Der vil blive fulgt op på sivere ved årligt tilsyn hos hver af operatørerne.

3 ) Anmeldelsen med tilhørende oplysninger skal foretages efter det fælles indberetningsformat, som fremgår af bilag I, hændelsestyper B i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014, jf. bilag 3 i anmeldebekendtgørelsen.

Til Kommissionens gennemførelsesforordning Nr. 1112/2014 er der udarbejdet en vejledning, som har til formål at give de kompetente myndigheder, operatører og ejere supplerende oplysninger og eksempler for at fremme ensartet fortolkning af rapporteringskravene i gennemførelsesforordningen. Se nærmere under afsnittet ”Baggrund” i denne vejledning.

Det fremgår af bekendtgørelse om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv., hvornår det skal anmeldes, at en person har været udsat for ioniserende stråling .

Anmeldelse af hændelser, der har eller kunne have medført udslip af biologiske agenser , fremgår af bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter mv.

Det er operatørens henholdsvis ejerens ansvar at foretage en kompetent vurdering af den enkelte nærved hændelse med henblik på, om den skal anmeldes. Det skal af operatørens henholdsvis ejerens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed fremgå, hvordan denne vurdering foretages.

Det er operatørens henholdsvis ejerens pligt at anmelde en nærved hændelse. Alle har dog ret til at anmelde en nærved hændelse. Det vil sige, at fx den involverede part selv kan anmelde en nærved hændelse til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil i så fald kontakte operatøren henholdsvis ejeren for at afklare en eventuel anmeldelse fra dennes side. Anmeldelsen bør ske hurtigst muligt af hensyn til muligheden for at fastlægge årsagssammenhængen.

5.2. Anmeldelsesmåder

5.2.1. Underretning af politiet

Telefonisk eller ved personligt fremmøde.

5.2.2. Underretning af Arbejdstilsynet

Telefonisk eller ved personligt fremmøde i Arbejdstilsynet.

5.2.3. EASY

Det er ikke muligt at anvende det digitale anmeldelsessystem EASY til anmeldelse af nærved hændelser.

5.2.4. Anmeldeblanket

Operatører og ejere, skal bruge Rapporteringsformaterne i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 1112/2014.

Oplysningerne i anmeldelsen skal, hvor det er relevant, svare til de oplysninger, der angives ved anmeldelse af en ulykke, herunder en angivelse af skadespotentialet.

6. Læger og tandlægers anmeldelse af formodede eller konstaterede erhvervssygdomme samt skadelige påvirkninger i øvrigt

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede eller konstaterede erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Endvidere skal læger anmelde skadelige påvirkninger til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Anmeldepligten påhviler enhver læge eller tandlæge, uanset om den pågældende er praktiserende eller ansat på sygehus, klinik eller anden institution. På sygehuse, klinikker o.l. påhviler anmeldepligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling.

Anmeldepligten bortfalder, hvis lægen eller tandlægen har sikret sig, at anmeldelse allerede har fundet sted.

Anmeldelsen kræver ikke samtykke fra den tilskadekomne eller syge person.

6.1. Anmeldelsesmåder

6.1.1. EASY

Det digitale anmeldesystem EASY skal anvendes til anmeldelse af skader eller formodede eller konstaterede erhvervssygdomme. Man skal huske at markere ”offshore”.

Det er ikke muligt at anvende anmeldelsesblanketter i denne forbindelse, men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler dog anmeldelser, der ikke er foretaget via EASY.

6.1.2. Honorar

Læger og tandlæger, der anmelder skader eller formodede eller konstaterede erhvervssygdomme via EASY, får honorar efter den takst, der til enhver tid er fastsat af Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

6.2. Arbejdstilsynets brug af anmeldelsen

Undersøgelse på anlægget, mv.:

Anmeldelserne indgår i Arbejdstilsynets tilsyn på anlæg mv., med de faktorer i arbejdsmiljøet, der formodes at have kunnet medføre den skadelige påvirkning. Formålet med undersøgelsen er at få klarlagt de forhold, der kunne være årsag til påvirkningen, samt at vurdere virksomhedens forebyggende foranstaltninger.

Digital registrering og analyse:

Arbejdstilsynet registrerer anmeldelserne i en database, der bl.a. anvendes til vurdering af sammenhænge mellem arbejdsmiljøet og de anmeldte skadelige påvirkninger.

Den statistik, der udarbejdes på grundlag af denne registrering, anvendes bl.a. til prioritering af tilsynsindsatsen, til kortlægning af sundhedsmæssige forhold og til vurdering af behovet for særlige kampagner mv.

7. Indgivelse af supplerende oplysninger

Operatøren henholdsvis ejeren og andre arbejdsgivere skal give oplysninger til brug for statistiske beregninger i forbindelse med opgørelse af ulykker eller nærved hændelser til Arbejdstilsynet, hvis Arbejdstilsynet beder om det, herunder opgørelse over antallet af udslip af kulbrinter, der ikke er omfattet af anmeldepligten, jf. anmeldebekendtgørelsens § 10.

8. Anmeldelse til Havarikommissionen

Operatøren henholdsvis ejeren skal anmelde større ulykker til Havarikommissionen. Operatøren henholdsvis ejeren skal herudover anmelde enhver anden hændelse, der medfører dødsfald for en til fire personer, der befinder sig på offshoreanlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur.

Anmeldelsen skal ledsages af en redegørelse, der beskriver ulykken, forløbet af ulykken, dens forløb og de umiddelbare årsager til ulykken.

Læs også

– At-vejledningen om begreber i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter

– Guidance document on Commission Implementing Regulation No 1112/2014 of 13 October 2014 determining a common format for the sharing of information on major hazard indicators by operators and owners of offshore oil and gas installations & a common format for the publication of information on major hazard indicators by the Member States

BILAG 1

Eksempler på nærved hændelser, jf. afsnit 5

1) Personer over bord.

2) Fare for kollisioner.

Hændelse med potentiale for en kollision mellem et fartøj og et offshoreanlæg, m.v., som, hvis kollisionen havde fundet sted, havde medført en fare for tab af den overordnede strukturelle integritet af anlægget, m.v.

3) Løftemaskineri o.l.

Sammenbrud, væltning, eller svigt af bærende dele af:

a) Løfteudstyr, herunder:

– Kran

– Gaffeltruck

– Personkurv

b) Boretårn.

4) Trykbærende udstyr.

Sammenbrud af eller brud på trykbærende udstyr (både med over- og undertryk).

5) Enhver eksplosion.

6) Enhver brand.

a) Små brande, der umiddelbart er slukket med håndslukker e.l.

b) Øvrige brande.

7) Lysbue som følge af kortslutning eller overbelastning i stærkstrømsudstyr.

Tilfælde, hvor lysbuen kunne have medført alvorlig personskade.

8) Brønde og boringer.

a) Blow-out (ukontrolleret udslip af kulbrinter fra en brønd).

b) Brug af blow-out preventer (BOP) eller diverter system for at kontrollere flowet fra en brønd i tilfælde, hvor normale kontrolprocedurer har fejlet.

c) Påvisning af hydrogensulfid (H2S) i koncentrationer, der vil kunne være sundhedsskadelige ved udslip i forbindelse med brøndoperationer eller i prøver af brøndvæsker (well-fluids) fra en brønd, i tilfælde, hvor der ikke er etableret et H2S-beredskab på anlægget.

d) Svigt af et sikkerhedskritisk element knyttet til en brønd.

9) Udslip af stoffer og materialer (udover kulbrinter).

Udslip på eller fra et anlæg, m.v. af ethvert stof eller materiale, der kan være farligt for sikkerhed og sundhed i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer (kemiske agenser) i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

10) Åndedrætsudstyr.

Fejl ved åndedrætsudstyr

a) mens det er i brug, eller

b) under afprøvning umiddelbart før brug, hvis fejlen ville have medført en fare for brugerens sikkerhed og sundhed, hvis udstyret var i brug.

11) Sammenstyrtning af stilladser o.l.

Sammenbrud eller delvist sammenbrud af:

a) Et stillads.

b) En arbejdsplatform.

12) Faldende genstande.

Nedstyrtning af enhver genstand på et offshoreanlæg, m.v. eller på et tilliggende fartøj eller i havet tæt på et offshoreanlæg, m.v. eller et fartøj og hvor genstanden kunne have forvoldt alvorlig personskade.

13) Containere.

Svigt af containeres bærende dele i forbindelse med løft.

14) Svigt af sikkerhedskritiske elementer, som identificerede i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse og som ikke er nævnt under pkt. 1-13.

BILAG 2

Overvejelser, som operatøren henholdsvis ejeren bør foretage sig med henblik på at fastslå, om en hændelse er omfattet af definitionen af ”større ulykke”

Ved gasudslip, der kan lede til eksplosion eller brand

– Hvad var sandsynligheden for, at der kunne være en antændingskilde til stede i forbindelse med gaslækagen?

– Var der mulighed for, at gassen kunne koncentreres (gassky)?

– Hvad var sandsynligheden for, at der kunne have været personale til stede i nærheden af gaslækagen?

Ved olieudslip

– Kunne udslippet have ledt til en ukontrollabel brand?

– Hvad var sandsynligheden for, at der kunne have været personale til stede i nærheden af olieudslippet?

Ved udslip af farlige stoffer

– Kunne udslippet have ledt til forgiftning (dødsfald eller alvorlig personskade)?

– Hvad var sandsynligheden for, at der kunne have været personale til stede i nærheden af udslippet?

Ved brand

– Havde branden potentiale til at sprede sig ukontrollabelt?

– Hvad var sandsynligheden for, at der kunne have været personale til stede i nærheden af branden?

---

Arbejdstilsynet, den 20. april 2020