LBK nr 1031 af 10/07/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Regionsloven § 35b
(Ophævet)
Forarbejder til Regionsloven § 35b
RetsinformationDet fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet inden udgangen af 3. kvartal i valgåret skal afgive en opfølgningsredegørelse om, hvordan regionsrådet følger op på regionens servicestrategi, jf. lovforslagets § 33, og hvordan regionsrådet har behandlet privates udfordringstilbud efter lovforslagets § 34. Redegørelsen skal gøres tilgængelig for regionens beboere og skal indeholde de i § 62, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, angivne oplysninger, jf. lovforslagets § 35, stk. 1 og 2.
Formålet med opfølgningsredegørelsen er dels at sikre, at regionsrådet følger op på den fastlagte servicestrategi, dels at sikre, at regionens beboere får mulighed for at vurdere, om regionsrådet har fået mest kvalitet for pengene, således at beboerne kan lade denne viden indgå i deres beslutning om, hvorledes de vil stemme til de regionale valg. Opfølgningsredegørelsen skal endvidere sikre, at regionens beboere orienteres om, hvordan regionsrådet har behandlet de indkomne udfordringstilbud og hvad tilbuddene har medført for den regionale opgavevaretagelse.
Det fremgår af lovforslagets § 35, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for redegørelsens indhold og udformning. De forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 62 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for regionens serviceredegørelse. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i medfør af den i lovforslagets § 35, stk. 3, nævnte bemyndigelse kunne ændre de pågældende forskrifter.
Bestemmelsen svarer med mindre afvigelser til § 62 c i lov om kommunernes styrelse.