Regionsloven § 25

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren foreskriver formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab.

De nærmere regler om formen for regionsrådets årsbudget vil blive fastsat i regelsæt, der afløser det nuværende »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Bl.a. vil det fremtidige system skulle understøtte mulighederne for anvendelse af takststyring i relation til en del af sygehusaktiviteten.

I forlængelse af kommuneaftalerne for 2003-2005 er de hidtidige udgiftsbaserede regnskaber i kommuner og amtskommuner blevet suppleret med omkostningsbaserede regnskaber. Da der som udgangspunkt bør anvendes samme principper i budget og regnskab, vil det i forbindelse med fastsættelsen af regelsæt for regionsrådets årsbudget være naturligt at overveje en nærmere tidsplan for indførelse af et årsbudget efter omkostningsbaserede principper. Dette skal endvidere ses i lyset af, at der er truffet beslutning om anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i staten fra budget 2007.

Et formål med indførelse af omkostningsbaserede principper både i budget og regnskab vil være at opnå en bedre periodisering af ressourceforbruget. Hermed søges opnået bedre økonomiske incitamenter til en rationel og omkostningsbevidst ressourceanvendelse, herunder et bedre grundlag for investeringsbeslutninger og driftsøkonomiske afvejninger mellem anvendelsen af forskellige produktionsfaktorer.

Som udgangspunkt kommer regionsrådets budget til at bestå af tre adskilte delbudgetter: Sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet. Det indebærer, at hvert af de tre aktivitetsområder skal hvile i sig selv, således at udgifterne på sundhedsområdet udelukkende finansieres af indtægter øremærket til dette område – og tilsvarende for de øvrige områder, jf. § 1 i forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

For så vidt angår regionernes drifts- og anlægsudgifter, vil disse være klart adskilt, idet udgifterne på hvert område føres på specifikke konti i det regionale budget- og regnskabssystem.

Opdelingen vil dog indebære, at der vil skulle foretages en opdeling af regionernes administrative udgifter, således at de vil kunne fordeles på tre områder. For visse af de generelle administrative opgaver, f. eks. udgifterne til regionsrådet, løn- og personaleadministration m.v. kan der blive tale om en forholdsmæssig fordeling af udgifterne.

Regionernes løbende indtægter vil som udgangspunkt være reserveret til et af de tre områder. Det gælder både for tilskuddene fra staten og bidragene fra kommunerne. For så vidt angår driften af institutioner på social- og undervisningsområdet vil disse, bortset fra nogle særlige administrative opgaver, blive finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Regionernes drifts- og anlægsindtægter vil også i de fleste tilfælde umiddelbart kunne henføres til det driftsområde, som indtægterne vedrører. I enkelte tilfælde vil det dog kunne komme på tale at anvende en forholdsmæssig fordeling.

Der må ligeledes i forbindelse med etablering af regionerne foretages en opdeling i de aktiver og passiver, som de nye regioner vil overtage fra de hidtidige amtskommuner. Det skal i den forbindelse fastlægges, hvordan de gældsforpligtelser, som regionerne overtager, skal finansieres af indtægterne til de regionale områder. Tilsvarende skal det for likviditet og andre aktiver fastlægges, hvordan indtægterne herfra fordeles på de regionale områder.

I budget- og regnskabsreglerne for regionerne vil der blive fastsat nærmere regler for administration af regionernes likvide beholdninger. Administrationen skal tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele opretholdes. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere helt adskilte kassebeholdninger eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at opretholde en samlet kassebeholdning, men med registrering af mellemregningsforhold med hvert af de regionale områder. Begge metoder gør det muligt løbende at opgøre en særskilt kassebeholdning for hvert af de tre områder.

I det omfang, regionerne løser driftsopgaver for kommunerne på social- og undervisningsområdet, vil disse opgaver blive finansieret direkte af kommunerne gennem takstbetaling. Disse opgaver vil således hvile i sig selv og ikke medføre nettoudgifter eller -indtægter for regionerne. For det enkelte år vil der dog kunne blive tale om et likviditetsmæssigt mellemregningsforhold mellem regionerne og disse institutioner, idet indtægterne fra takstbetalingen i det enkelte år ikke nødvendigvis vil svare præcist til årets udgifter. Men set over en årrække skal udgifter og indtægter svare til hinanden.

Til stk. 2

Årsregnskabet sendes efter bestemmelsens stk. 2 til vedkommende statsforvaltning med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, jf. lovforslagets § 23, stk. 2, inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist med henblik på, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at foretage en legalitetskontrol.

Til stk. 3

Når revisionen afgiver en delberetning til regionsrådet, har revisionen efter bestemmelsens stk. 3 pligt til at underrette vedkommende statsforvaltning. Ved delberetning forstås en beretning, revisionen afgiver i årets løb, når det er foreskrevet, eller når revisionen finder det hensigtsmæssigt, jf. lovforslagets § 29 , jf. § 42, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Underretningen skal ske samtidig med, at delberetningen afgives af revisionen til regionsrådet. Forslaget indeholder ikke en pligt for revisionen til at fremsende delberetningen til vedkommende statsforvaltning. Med forslaget sikres det alene, at tilsynsmyndigheden bliver bekendt med, at en delberetning er afgivet. Tilsynsmyndigheden kan på den baggrund pålægge regionsrådet at fremsende delberetningen i medfør af regionsrådets almindelige forpligtelse til at udlevere de dokumenter, tilsynsmyndigheden forlanger, inden for en af tilsynsmyndigheden fastsat frist, jf. lovforslagets § 31, jf. § 49, stk. 1 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen svarer til § 57 i lov om kommunernes styrelse.