Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1031 af 10/07/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Regionsloven § 14m

  1. Et sundhedsråd kan efter en kommunalbestyrelses anmodning tillade, at et kommunalt medlem af et andet sundhedsråd kan deltage i sundhedsrådets møder som observatør, hvis særlige hensyn taler herfor. Observatøren har ikke stemmeret.

Stk. 2. I kommuner med mindst 80.000 indbyggere vælger kommunalbestyrelsen, hvilket af de kommunale medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen i det sundhedsråd, som kommunen henhører under, der kan deltage som observatør i henhold til stk. 1. Valget sker ved flertalsvalg, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan, hvis særlig tungtvejende hensyn taler herfor, fastsætte regler om, at en eller flere kommuner skal have en fast observatør i et andet sundhedsråd end det sundhedsråd, som kommunen henhører under, herunder om kommunalbestyrelsens valg af observatør og om, at observatøren ikke har stemmeret.