Pædagogikumloven § 6

Til stk. 1

Teoretisk pædagogikum afsluttes med en prøve. Prøven udformes af det eller de universitet(er), der er godkendt til at udbyde teoretisk pædagogikum. Prøven skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at den relaterer til gymnasiesektorens praksisindsigt. Prøven afholdes én gang årligt, dog med mulighed for syge- og omprøve. Der vil blive fastsat regler om prøven i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3.

Til stk. 2

Universitetet/universiteterne fastsætter tilrettelæggelsen af og det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum i en studieordning, som godkendes af Undervisningsministeriet. Den afsluttende prøve indgår som en del af denne studieordning. Universitetet/universiteterne skal sikre, at teoretisk pædagogikum tilrettelægges, så kurserne placeres i blokke, hvorved pædagogikumkandidaten får længerevarende ubrudte ophold på praktikskolen og derved gives mulighed for at gennemføre sammenhængende undervisningsforløb

Studieordningen skal sikre, at målene for teoretisk pædagogikum opfyldes, og at de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler tilgodeses i undervisningen, herunder skolernes forskellige identitet. Der vil blive fastsat regler om studieordningen i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3.

Selve den praktiske gennemførelse af undervisningen i teoretisk pædagogikum varetages af det eller de godkendte universitet(er) og eventuelle andre universiteter eller professionshøjskoler, som det eller de godkendte universitet(er) har indgået aftale om at samarbejde med. Planlægningen og gennemførelsen af fagdidaktiske kurser skal foregå i samarbejde med ministeriets fagkonsulenter.

Til stk. 3

Der fastsættes regler om, hvilke overordnede kompetencer og viden kandidaten skal opnå i forbindelse med undervisningen i teoretisk pædagogikum. Overordnet skal teoretisk pædagogikum give kandidaten en solid teoretisk baggrund for at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser og bidrage til, at kandidaten aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende samfund

De gymnasiale uddannelser har trods deres fælles grundlæggende karakteristika og formål samtidig hver deres forskelligartede individuelle profil og særlige formål. Der vil derfor blive fastsat regler om, at indholdet i teoretisk pædagogikum varierer for kandidaterne på de forskellige gymnasiale uddannelser på baggrund af de særlige mål, rammer og vilkår, der gælder for lærerarbejdet i de enkelte gymnasiale uddannelser. Det forudsættes, at teoretisk pædagogikum tilrettelægges i et antal moduler, som vil have fokus på forskellige elementer. Modulopbygningen giver mulighed for at afspejle uddannelsernes forskellige profiler, de forskellige fag samt skolernes forskellige identitet. En stor del af modulerne vil være fælles for alle kandidaterne, men enkelte moduler eller delmoduler vil være forskellige afhængig af, hvilken gymnasial uddannelse kandidaten er ansat ved.

Der fastsættes regler for prøven i teoretisk pædagogikum, blandt andet om at udbyderen/udbyderne af teoretisk pædagogikum skal nedsætte en opgavekommission med repræsentanter for den gymnasiale sektor, som udarbejder opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum. Herved sikres en tæt relation mellem den universitære teoretiske undervisning og den konkrete undervisningssituation i de gymnasiale uddannelser. Samtidig giver det mulighed for, at uddannelsespolitiske fokuspunkter i relation til gymnasieuddannelsen vil kunne indgå i opgaverne og dermed i den bagvedliggende undervisning.

Hidtil har der på stx og hf ikke været stillet krav om, at prøven i teoretisk pædagogikum skulle bestås. Det har således været muligt at få undervisningskompetence, selvom teoretisk pædagogikum ikke var bestået. Denne praksis vurderes at være uhensigtsmæssig. Der vil derfor blive fastsat regler om, at prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås, således at det samlede pædagogikum alene er bestået, hvis både praktisk og teoretisk pædagogikum er bestået.

Censur, karaktergivning, mulighederne for syge- og omprøve og klageregler vil blive reguleret i en bekendtgørelse.