Med lovforslaget etableres et fælles pædagogikum for lærere på de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) samt de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). Det præciseres i bestemmelsen, at uddannelsen er for nyansatte lærere. Lærere, der følger pædagogikumuddannelsen, kaldes pædagogikumkandidater, jf. pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Gymnasiereformen i 2005 konstituerede de gymnasiale uddannelser som et fælles uddannelsesområde, hvor de enkelte uddannelser nok har deres egen profil, men hvor der på tværs af uddannelserne også er en fælles grundlæggende profil. Etablering af et fælles pædagogikum for lærere i den gymnasiale sektor vil derfor understøtte intentionerne i gymnasiereformen.
Til stk. 3
Pædagogikum er en vekseluddannelse, hvor pædagogikumkandidaten skiftevis lærer på teoretiske kurser og på ansættelsesstedet. Uddannelsen skal tilrettelægges, så kandidaten oplever en reel sammenhæng mellem den praktiske og teoretiske undervisning. Der skal være en progression i forløbet, der sikrer, at kandidaten opnår en professionel viden, kompetence og identitet som lærer.
Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med pædagogikumuddannelsen. Målene er fælles for alle pædagogikumkandidater, uanset hvilken gymnasial institution de er ansat på. Det overordnede formål med pædagogikum er at give nyansatte lærere en solid pædagogisk baggrund for at kunne leve op til de krav, der stilles til lærerne i de gymnasiale uddannelser.
Samtidig skal pædagogikum bidrage til, at læreren reflekteret kan forholde sig til værdigrundlaget, dannelsesforestillingerne, målsætningerne og de kompetencekrav, der ligger til grund for de gymnasiale uddannelser, og således aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende samfund.
Hovedmålene for pædagogikum er, at læreren opnår:
– Undervisningsfærdighed
– Viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer
– Viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik)
– Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund
Pædagogikum består af et forløb i praktisk og i teoretisk pædagogikum samt af undervisning i egne klasser. Dele af egenundervisningen kan blive gjort til genstand for supervision. Det er afgørende, at kandidaten oplever en reel sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum og mellem de enkelte dele i teoretisk pædagogikum. Pædagogikum er et samlet uddannelsesforløb, hvor de forskellige aktører skal bidrage til at sikre, at kandidaten oplever denne sammenhæng.
Til stk. 2
Teoretisk og praktisk pædagogikum har hver et omfang på 20 ECTS-point. ECTS-point (European Credit Transfer System) er en fælles europæisk model for kvantitative opgørelser over studieforløb på videregående uddannelser. Pædagogikum bygger oven på en kandidatuddannelse og kan derfor på samme måde som for de videregående uddannelser angives i ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier.
Til stk. 3
For nyuddannede kandidater og nyansatte lærere i øvrigt er det vigtigt, at de allerede i ansættelsens første år bliver introduceret til almenpædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger og får vejledning i forbindelse med den konkrete undervisning. Pædagogikumkandidaten skal derfor påbegynde pædagogikum umiddelbart efter ansættelsen og gennemføre denne del inden for ansættelsens første år.
Kandidaten kan i særlige tilfælde gennemføre pædagogikum på et senere tidspunkt. Særlige tilfælde kan være væsentlige personalemæssige eller organisatoriske vanskeligheder, der forhindrer skolen i at lade kandidaten gennemføre pædagogikum på et år. Herudover kan et lavt timetal i enkelte fag betinge, at det på små skoler vil være nødvendigt at tilrettelægge pædagogikum over mere end et år. Desuden kan særlige forhold hos kandidaten, som f.eks. sygdom, barsel, orlov eller jobskifte, begrunde, at pædagogikum udstrækkes over en længere periode end det første år. Pædagogikum skal dog også i disse særlige tilfælde søges gennemført i umiddelbar tilknytning til ansættelsen.
Til stk. 4
Der fastsættes regler om, i hvilke særlige tilfælde pædagogikum kan gennemføres senere end inden for det første år af ansættelsen, jf. bemærkningerne til stk. 3.
Ifølge universitetslovens § 7 kan et universitet efter godkendelse af en anden minister [end ministeren for videnskab, teknologi og udvikling] udbyde uddannelser efter regler fastsat af denne.
Det foreslås således, at den teoretiske del af pædagogikum efter udbudsgodkendelse af undervisningsministeren i henhold til § 7 i universitetsloven (lov om universiteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006), gennemføres ved et eller flere universitet(er), og at enkelte dele i særlige tilfælde kan foregå ved professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Ministeriet vil –ved godkendelsen af et eller flere universitet(er) til udbud af teoretisk pædagogikum– lægge vægt på, at universitetet/universiteterne har et stærkt fagdidaktisk forskningsmiljø i centrale gymnasiale fag og et stærkt almenpædagogisk forskningsmiljø i undervisning på gymnasialt niveau. Desuden vil der blive lagt vægt på, at universitetets/universiteternes eventuelle aftalepartnere (universitet og/eller professionshøjskole) tillige har et stærkt fagdidaktisk miljø. Endelig vil der blive lagt vægt på, at aftalepartnerne kan supplere det eller de universitet(er), der søger om udbudsgodkendelse, på områder, hvor det eller de udbudssøgende universitet(er) ikke er fagdidaktisk stærke.
Der er på flere universiteter etableret forskning i gymnasiepædagogik, herunder almenpædagogik og fagdidaktik, mens der endnu ikke er etableret egentlig forskning i lærerprofessionalisering i forhold til pædagogikum. Undervisningen af pædagogikumkandidater kan bidrage til at initiere denne forskning. Det anses for afgørende, at den nyeste forskning indgår i undervisningen i teoretisk pædagogikum, hvilket kan tilgodeses på universiteterne.
Indholdet i teoretisk pædagogikum varierer i et vist omfang for kandidaterne på de forskellige gymnasiale uddannelser på baggrund af de særlige mål, rammer og vilkår, der gælder for lærerarbejdet i de enkelte gymnasiale uddannelser, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 3.
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse har hidtil stået for de teoretiske kurser i forbindelse med pædagogikum for lærere ved erhvervsskolerne og har derfor ekspertisen i forhold til de specielle krav, der stilles til lærere ved erhvervsskolerne. DEL sammenlægges med CVU Øresund i en professionshøjskole fra 1. januar 2008.
Med bestemmelsen skabes der mulighed for, at det eller de udbudsgodkendte universitet(er) kan indgå aftale med professionshøjskoler, såsom CVU Øresund eller andre om, at professionshøjskolen varetager undervisningen i de mere profilrettede elementer af teoretisk pædagogikum for kandidaterne fra hhx og htx.
Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde teoretisk pædagogikum gives efter den foreslåede bestemmelse tidsbegrænset. Det vil fremgå af udbudsgodkendelsen, hvilken periode godkendelsen er givet for.
Med forslaget pålægges det eller de udbudsgodkendte universitetet(er), jf. § 4, at nedsætte et rådgivende udvalg med repræsentanter for den gymnasiale sektor. Udvalget skal understøtte erfaringsudvekslingen mellem tilrettelæggerne af teoretisk pædagogikum og underviserne i den gymnasiale sektor samt medvirke til udviklingen og kvalitetssikringen af teoretisk pædagogikum. Det er vigtigt, at den enkelte pædagogikumkandidat oplever en sammenhæng mellem teoretisk og praktisk pædagogikum. Udvalget skal bidrage til at sikre og understøtte denne sammenhæng. Endelig skal udvalget bidrage til, at der mindst hvert andet år udarbejdes en evalueringsrapport, der efterfølgende offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Til stk. 2
Repræsentanterne i det rådgivende udvalg for den gymnasiale sektor skal repræsentere sektoren bredt. De øvrige repræsentanter vil komme fra universitetssektoren. Det vil være naturligt, at en af repræsentanterne fra den gymnasiale sektor bliver formand for udvalget.
Der vil blive fastsat regler for udpegning af medlemmer, sammensætningen af det rådgivende udvalg og udvalgets opgaver.
Teoretisk pædagogikum afsluttes med en prøve. Prøven udformes af det eller de universitet(er), der er godkendt til at udbyde teoretisk pædagogikum. Prøven skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at den relaterer til gymnasiesektorens praksisindsigt. Prøven afholdes én gang årligt, dog med mulighed for syge- og omprøve. Der vil blive fastsat regler om prøven i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3.
Til stk. 2
Universitetet/universiteterne fastsætter tilrettelæggelsen af og det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum i en studieordning, som godkendes af Undervisningsministeriet. Den afsluttende prøve indgår som en del af denne studieordning. Universitetet/universiteterne skal sikre, at teoretisk pædagogikum tilrettelægges, så kurserne placeres i blokke, hvorved pædagogikumkandidaten får længerevarende ubrudte ophold på praktikskolen og derved gives mulighed for at gennemføre sammenhængende undervisningsforløb
Studieordningen skal sikre, at målene for teoretisk pædagogikum opfyldes, og at de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler tilgodeses i undervisningen, herunder skolernes forskellige identitet. Der vil blive fastsat regler om studieordningen i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3.
Selve den praktiske gennemførelse af undervisningen i teoretisk pædagogikum varetages af det eller de godkendte universitet(er) og eventuelle andre universiteter eller professionshøjskoler, som det eller de godkendte universitet(er) har indgået aftale om at samarbejde med. Planlægningen og gennemførelsen af fagdidaktiske kurser skal foregå i samarbejde med ministeriets fagkonsulenter.
Til stk. 3
Der fastsættes regler om, hvilke overordnede kompetencer og viden kandidaten skal opnå i forbindelse med undervisningen i teoretisk pædagogikum. Overordnet skal teoretisk pædagogikum give kandidaten en solid teoretisk baggrund for at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser og bidrage til, at kandidaten aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende samfund
De gymnasiale uddannelser har trods deres fælles grundlæggende karakteristika og formål samtidig hver deres forskelligartede individuelle profil og særlige formål. Der vil derfor blive fastsat regler om, at indholdet i teoretisk pædagogikum varierer for kandidaterne på de forskellige gymnasiale uddannelser på baggrund af de særlige mål, rammer og vilkår, der gælder for lærerarbejdet i de enkelte gymnasiale uddannelser. Det forudsættes, at teoretisk pædagogikum tilrettelægges i et antal moduler, som vil have fokus på forskellige elementer. Modulopbygningen giver mulighed for at afspejle uddannelsernes forskellige profiler, de forskellige fag samt skolernes forskellige identitet. En stor del af modulerne vil være fælles for alle kandidaterne, men enkelte moduler eller delmoduler vil være forskellige afhængig af, hvilken gymnasial uddannelse kandidaten er ansat ved.
Der fastsættes regler for prøven i teoretisk pædagogikum, blandt andet om at udbyderen/udbyderne af teoretisk pædagogikum skal nedsætte en opgavekommission med repræsentanter for den gymnasiale sektor, som udarbejder opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum. Herved sikres en tæt relation mellem den universitære teoretiske undervisning og den konkrete undervisningssituation i de gymnasiale uddannelser. Samtidig giver det mulighed for, at uddannelsespolitiske fokuspunkter i relation til gymnasieuddannelsen vil kunne indgå i opgaverne og dermed i den bagvedliggende undervisning.
Hidtil har der på stx og hf ikke været stillet krav om, at prøven i teoretisk pædagogikum skulle bestås. Det har således været muligt at få undervisningskompetence, selvom teoretisk pædagogikum ikke var bestået. Denne praksis vurderes at være uhensigtsmæssig. Der vil derfor blive fastsat regler om, at prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås, således at det samlede pædagogikum alene er bestået, hvis både praktisk og teoretisk pædagogikum er bestået.
Censur, karaktergivning, mulighederne for syge- og omprøve og klageregler vil blive reguleret i en bekendtgørelse.
Praktisk pædagogikum består i, at pædagogikumkandidaten gennemfører undervisning under vejledning i praktikvejledernes klasser. Pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag indgår i pædagogikumforløbet, således at kandidaten erhverver undervisningskompetence i alle sine gymnasierelevante fag. Det normale vil være, at kandidaten har flere praktikvejledere, også selvom kandidaten eventuelt kun har ét gymnasierelevant fag. Dele af praktikvejlederens vejledning kan foregå som supervision i kandidatens egne klasser, men det vil kun dreje sig om få af vejledningstimerne og vil typisk finde sted i sidste del af praktisk pædagogikum.
Kandidaten gennemfører normalt undervisningen i forbindelse med praktisk pædagogikum på ansættelsesskolen, men i fag med et lavt timetal og på små skoler kan det blive nødvendigt, at dele af denne undervisning placeres på en anden skole.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om, hvilke overordnede kompetencer og viden kandidaten skal opnå i forbindelse med praktisk pædagogikum, regler for den overordnede tilrettelæggelse og organisering på skolerne, herunder krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan, krav om progression i forløbet og krav om sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum, samt rammer for undervisningsforpligtigelsen.
Med forslaget placeres ansvaret for tilrettelæggelsen af den enkelte pædagogikumkandidats forløb i praktisk pædagogikum hos skolens leder. Denne får dermed pligt til at sikre sig, at nyansatte kandidater får mulighed for at gennemføre praktisk pædagogikum i overensstemmelse med reglerne. Skolens leder er således bl.a. ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en plan for kandidatens forløb, som sikrer kandidaten gode arbejdsbetingelser og ro til at udvikle egen undervisningspraksis. Skolens leder bør desuden tilstræbe, at kandidaten får længere ubrudte undervisningsperioder på mindst 6-8 ugers varighed i løbet af pædagogikumforløbet, at der er progression i forløbet, og at der er en klar sammenhæng mellem teori og praksis.
Undervisningen på skolen skal så vidt muligt fordeles ligeligt mellem kandidatens forskellige fag. Forløbet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres mulighed for et samspil mellem den praktiske og teoretiske del af pædagogikum.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om skolens leders opgaver, herunder, at skolens leder kan udpege en kursusleder, der har til opgave at planlægge og koordinere kandidatens samlede uddannelsesforløb. Skolens leder har dog stadig ansvaret for tilrettelæggelsen af kandidatens forløb i praktisk pædagogikum, jf. stk. 1, og bemærkningerne hertil. Skolens leder har desuden til opgave at udpege en eller flere praktikvejledere i hvert af kandidatens gymnasierelevante fag. Kursuslederen og praktikvejlederne skal have undervisningskompetence.
Der fastsættes desuden regler om kursuslederens og praktikvejledernes ansvar og opgaver.
Kursuslederen har blandt andet til opgave at medvirke ved bedømmelsen af kandidaten under det afsluttende besøg, jf. § 10 og bemærkningerne hertil, samt at udarbejde en pædagogikumudtalelse i samarbejde med de(n) tilsynsførende, jf. § 11 og bemærkningerne hertil.
Praktikvejlederne skal yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning og medvirke til, at kandidaten når målene for pædagogikum. Kandidaten skal undervise i nogle af vejledernes klasser, mens andre vejledere skal fungere som supervisorer, der i perioder følger kandidatens undervisning i egne klasser. Praktikvejlederne deltager ikke i den afsluttende bedømmelse af kandidaten, men det vil være naturligt, at de overværer undervisningen ved det afsluttende besøg, jf. § 10 og bemærkningerne hertil
Ifølge § 50, stk. 1, i lov nr. 575 af 9. juli 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 29, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, fører Undervisningsministeriet tilsyn med institutionerne.
Som led i varetagelsen af ministeriets tilsynsforpligtelse, foreslås det, at Undervisningsministeriet beskikker tilsynsførende til de enkelte pædagogikumkandidater. Det tilstræbes, at den tilsynsførende har enten samme fagkombination som kandidaten eller ét fag fælles med kandidaten, mens det andet fag vil være et beslægtet fag. Der vil normalt blive beskikket én tilsynsførende pr. kandidat men ved mere usædvanlige fagkombinationer, f.eks. hvor kandidatens fag kommer fra to forskellige hovedområder og derfor repræsenterer væsensforskellige didaktiske tilgange til undervisningen i fagene, kan det være nødvendigt at beskikke en bi-tilsynsførende.
Undervejs i det praktiske pædagogikumforløb besøger de(n) tilsynsførende kandidatens skole et antal gange og overværer sammen med kursuslederen og vejlederne kandidatens undervisning i hvert fag. Antallet af besøg vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt i medfør af stk. 2. Kandidatens undervisning drøftes på efterfølgende konferencer.
Til stk. 2
Der fastsættes blandt andet regler om antallet af de(n) tilsynsførendes besøg, og at de(n) tilsynsførende ud over at overvære kandidatens undervisning og deltage i konferencer også skal godkende pædagogikumkandidatens overordnede uddannelsesplan. De(n) tilsynsførende har desuden ansvar for den afsluttende evaluering, jf. § 11 og bemærkningerne hertil.
Forslaget er en videreførelse af den hidtidige pædagogikumordning på stx og hf, hvor praktisk pædagogikum afsluttes med, at de(n) tilsynsførende og kursuslederen overværer undervisningen i hvert af pædagogikumkandidatens fag. Det vil være naturligt, at også kandidatens praktikvejledere overværer undervisningen i forbindelse med afsluttende besøg.
Det foreslås, at alene de(n) tilsynsførende og kursuslederen deltager i den efterfølgende konference, hvor de drøfter de konkrete undervisningstimer og det samlede pædagogikumforløb. I den nuværende ordning på stx og hf deltager kandidaten også. Årsagen hertil er, at kandidaten har udarbejdet et afsluttende projekt, der drøftes med kandidaten på konferencen, og som efterfølgende indgår i den endelige vurdering. Et sådant projekt indgår ikke i den nye pædagogikumordning. Kandidaten og vejlederne skal derfor ikke deltage i den afsluttende konference. Det er vigtigt at holde fast i, at vejlederne ikke er bedømmere, men alene vejledere.
Efter konferencen afgør de(n) tilsynsførende og kursusleder, om kandidaten har bestået praktisk pædagogikum.
Kandidaten kan – som i dag – ikke klage over afgørelsen. Den manglende klageadgang er begrundet i, at afgørelsen træffes ud fra en vurdering af kandidatens samlede standpunkt i praktisk undervisning gennem hele pædagogikumforløbet, jf. stk. 2. Kandidater, der ikke har udsigt til at bestå praktisk pædagogikum, vil i langt de fleste tilfælde være orienteret herom undervejs i forløbet og vil derfor sjældent fortsætte forløbet frem til det afsluttende besøg.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om afgørelsen af, om praktisk pædagogikum er bestået, herunder om proceduren. Afgørelsen af, om kandidaten har bestået praktisk pædagogikum, bygger på kandidatens samlede standpunkt i praktisk undervisning og på kandidatens undervisning ved tilsynsførendes sidste besøg. Der indgår mange elementer i praktisk pædagogikum. Det vil således ikke være muligt for kandidaten at demonstrere beherskelse af alle elementer og kompetencer ved det afsluttende besøg. Kandidatens forløb i praktisk pædagogikum vil derfor også indgå i vurderingen, så kursusleder og tilsynsførende derved kan vurdere, om kandidaten ved afslutningen af pædagogikumforløbet lever op til de opstillede mål for praktisk pædagogikum.
De(n) tilsynsførende er beskikket af ministeriet og er med til at sikre, at der sker en ensartet bedømmelse af kandidaterne. Derfor foreslås det, at såfremt der er uenighed om bedømmelsen mellem kursuslederen og de(n) tilsynsførende, så vil de(n) tilsynsførende have den afgørende indflydelse. Den bi-tilsynsførende er en ekstra tilsynsførende, der er knyttet til kandidaten jf. bemærkningerne til § 9, stk. 1. I tilfælde af uenighed mellem de tilsynsførende, vil kursuslederens indstilling indgå i den endelige afgørelse.
Kursuslederen udfærdiger inden sidste besøg et udkast til udtalelse. I forbindelse med det afsluttende besøg udarbejder tilsynsførende – på baggrund af kursuslederens udkast – den endelige pædagogikumudtalelse, der omfatter samtlige pædagogikumkandidatens fag.
Pædagogikumudtalelsen skal beskrive kandidatens standpunkt i forhold til de opstillede mål for praktisk pædagogikum og evnen til at kombinere praktisk og teoretisk pædagogikum, samt beskrive de elementer, kandidaten har gennemført i undervisningen.
Med forslaget indføres en model for ansættelse, hvorefter lærere uden pædagogikum ansættes i en fast stilling efter behov. Der vil således ikke længere være en central dimensionering af antallet af lærere i pædagogikum på stx og hf. Det indebærer, at det kun er de lærere, som skolerne rent faktisk ansætter, der får mulighed for at tage pædagogikum. Denne ordning har været anvendt i en årrække på det erhvervsgymnasiale område.
Fastansættelsen for nyansatte lærere uden pædagogikum skal være betinget af, at læreren består pædagogikum. De nærmere vilkår for lærerens ansættelse og afskedigelse reguleres overenskomstmæssigt.
Til stk. 2
Det foreslås, at skolerne i særlige tilfældekan foretage tidsbegrænset ansættelse af en lærer uden undervisningskompetence, hvis det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af en lærer med undervisningskompetence. Ansættelsen kan højst ske for et undervisningsår. Forlængelse af tidsbegrænset ansættelse af en lærer uden undervisningskompetence kan ske, under forudsætning af at det fortsat ikke er muligt at få undervisningen varetaget af en lærer med undervisningskompetence.
Til stk. 3
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om de særlige tilfælde, hvor skolen kan ansætte lærere uden pædagogikum i midlertidige stillinger. Reglerne skal beskrive de særlige tilfælde, hvor der kan ske ansættelse i midlertidige stillinger, ansættelsens længde, muligheder for genansættelse og betingelser for ansættelsen, jf. bemærkningerne til stk. 1.
Af den eksisterende lovgivning på det almengymnasiale område fremgår af § 19, stk. 4, i lov nr. 575 af 9. juli 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren har mulighed for at pålægge en almengymnasial institutions bestyrelse at oprette og besætte en uddannelsesstilling. En tilsvarende hjemmel eksisterer ikke for de erhvervsgymnasiale institutioner.
Det vil indgå i ministeriets generelle og overordnede overvågning af uddannelsesområdet, at der på landsplan ansættes og uddannes et antal pædagogikumkandidater, der står i rimeligt forhold til den konstaterede efterspørgsel. Med forslaget indføres en bestemmelse svarende til den ovenfor nævnte § 19, stk. 4, i lov nr. 575 af 9. juli 2006, således at både de almen- og erhvervsgymnasiale skoler bliver omfattet af ministerens overvågningsbeføjelse.
De private gymnasieskoler er ikke omfattet af bestemmelsen.
Med bestemmelsen gives ministeren desuden mulighed for at sikre sig, at der oprettes og besættes et tilstrækkeligt antal stillinger for pædagogikumkandidater i de små fag, som f.eks. græsk, latin, astronomi, statistik, filosofi, markedskommunikation, finansiering og materialeteknologi.
Skoler, der måtte ønske at ansætte kandidater i et af de små fag, vil ofte ikke have det nødvendige timetal i faget til, at kandidaten kan gennemføre et forløb i praktisk pædagogikum i faget, ligesom der på skolen ikke vil være en vejleder i faget. Bestemmelsen tænkes derfor anvendt i de tilfælde, hvor en skole, der udbyder undervisning og dermed har ansat lærere i et af de små fag, må pålægges at oprette og besætte en stilling til en lærer, der ikke har pædagogikum, for at sikre behovet for lærere med pædagogikum i særlige fag i en region og i regionerne som helhed.
Forslaget viderefører de nuværende regler for stx og hf i § 24, stk. 1, i pædagogikumbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1743 af 13. december 2006 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser), hvorefter skolens leder efter ansøgning kan give en pædagogikumkandidat merit. Med forslaget præciseres det, at skolens leder kan give merit for pædagogiske kvalifikationer, hvis lederen skønner, at ansøgerens kvalifikationer, for hvilke der søges merit, ligeværdigt kan erstatte et tilsvarende forløb i uddannelsen. Disse kvalifikationer kan til eksempel være opnået i forbindelse med universitetsuddannelsen. Ved tildeling af merit fritages kandidaten for hele eller dele af pædagogikum. Kandidaten skal dokumentere de meritgivende kvalifikationer.
I forbindelse med behandling af en ansøgning om merit for hele eller dele af teoretisk pædagogikum indhenter skolens leder en udtalelse fra det universitet, der udbyder teoretisk pædagogikum, om ansøgerens meritgivende kvalifikationer. Der fastsættes regler herom i medfør af stk. 2.
Konsekvensen af merit er, at kandidaten får øget sin egenundervisning i forhold til omfanget af de forløb, der gives merit for i pædagogikumuddannelsen.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om kriterierne for at give merit, konsekvenserne af at få merit, ansøgningsproceduren, krav om dokumentation, og om fremgangsmåden ved indhentelse af en udtalelse fra det universitet, der udbyder teoretisk pædagogikum, jf. bemærkningerne til stk. 1.
Ifølge § 5 a, stk. 3, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007, kan personer med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt optagelse på, er optaget på, eller er indskrevet ved en uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af undervisningsministeren, indbringe en institutions afgørelse af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den pågældende uddannelse for Kvalifikationsnævnet.
Kvalifikationsnævnets kompetence er behandling af klager over indholdet af en institutions afgørelse vedrørende merit. Klager over retlige spørgsmål kan ikke indbringes for nævnet.
Klage over en uddannelsesinstitutions afgørelse om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen skal indgives via den institution, der har truffet afgørelsen, jf. § 5a, stk. 5 og 7, i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
I dag har pædagogikumkandidater på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) undervisningskompetence i et fag, når de har opnået faglig og pædagogisk kompetence i faget. Med forslaget fortsættes denne praksis.
Faglig kompetence er reguleret i uddannelseslovene (§ 32 i lov om uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, § 28 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, og § 30 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2007).
Pædagogikumkandidaten har undervisningskompetence i et fag, når kandidaten har faglig kompetence og har bestået prøverne i teoretisk og praktisk pædagogikum.
Lærere, der har undervisningskompetence fra de erhvervsgymnasiale uddannelser, kan i dag få undervisningskompetence i de almengymnasiale uddannelser, hvis de har faglig kompetence og har gennemført kurser i fagdidaktik, i de fag, hvor det er påkrævet.
Med forslaget indføres en fælles pædagogikumordning for lærere på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. Det foreslås derfor, at lærere, der har undervisningskompetence i et eller flere fag i henhold til denne lov uden yderligere krav tillige har undervisningskompetence i de pågældende fag i de øvrige gymnasiale uddannelser.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse viderefører de hidtidige bestemmelser uændret.
Til stk. 3
Bestemmelsen præciserer, at CIRIUS har kompetencen til at tildele undervisningskompetence til kandidater fra EU og EØS og viderefører uændret de gældende bestemmelser i uddannelseslovene.
Til stk. 4
Der skal blandt andet fastsættes regler om, hvordan en lærer opnår pædagogikum i efterfølgende erhvervede tilvalgsfag, og om hvordan lærere, der har undervisningskompetence i de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) efter den nuværende ordning, får undervisningskompetence ved ansættelse i de almengymnasiale uddannelser (stx og hf).
Bestemmelsen erstatter delvis de nuværende bemyndigelsesbestemmelser for undervisningsministeren til at fastsætte regler om undervisningskompetence til personer, der ikke har faglig og pædagogisk kompetence.
Med bestemmelsen videreføres ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om undervisningskompetence til personer, der ikke har pædagogisk kompetence, mens bemyndigelsen til at fastsætte regler om personer, der ikke har faglig kompetence, fortsat findes i uddannelseslovene.
Det foreslås, at der til de kursusforløb, der gennemføres som led i teoretisk pædagogikum, ydes taxametertilskud til det eller de universiteter, der udbyder teoretisk pædagogikum, jf. den foreslåede § 4.
Hvis udbyderen er et universitet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil tilskuddene efter den foreslåede bestemmelse være omfattet af § 20, stk. 1, i lov om universiteter.
Undervisningsministeren vil efter forslaget skulle fastsætte nærmere regler om tilskuddene til udbyderen af teoretisk pædagogikum, herunder om opgørelsen af aktiviteten, aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud samt og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Bestemmelsen tænkes udelukkende anvendt til at dispensere fra loven for en enkelt pædagogikumkandidat i helt særlige tilfælde, som ved lovens tilblivelse har været vanskelige at forudse. Eksempelvis kan der opstå uforudsete situationer, hvor det kan være nødvendigt at dispensere fra loven. Endvidere kan der være behov for at dispensere fra loven, i de tilfælde hvor en kandidat har påbegyndt pædagogikum inden ikrafttrædelsen af denne lov, men ikke har afsluttet pædagogikum i overensstemmelse med overgangsreglen i lovens § 19, stk. 3.
Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes til den 1. august 2009 og får virkning for de lærere uden pædagogikum, der ansættes pr. 1. august 2009 eller senere.
Til stk. 3 og 4
Med bestemmelsen sikres, at de personer, der er blevet ansat i perioden fra den 1. august 2006 til lovens ikrafttræden den 1. august 2009, kan gennemføre pædagogikum efter de gældende regler indtil sommeren 2011. Det er i den forbindelse forudsat, at de pågældende personer gennemfører pædagogikum på et til to år tillagt et ekstra år i tilfælde af sygdom, barsel, orlov mv.
De gældende bestemmelser om lærere i kapitel 6 i uddannelseslovene for stx, hf, hhx og htx, samt i bekendtgørelse nr. 1743 af 13. december 2006 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1011 af 24. oktober 2005 om undervisningskompetence til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen (htx) (kompetencebekendtgørelsen), finder således fortsat anvendelse for disse personer.
Der kan ifølge stk. 4, ydes tilskud til færdiggørelse af pædagogikum efter de hidtil gældende bestemmelser efter retningslinjer fastsat på de årlige finanslove i henhold til § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 23, nr. 2, og § 18 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som affattet ved denne lovs 24, nr. 1. Sådanne tilskud omfattes af de regler, der fastsættes om tilskud til pædagogikumaktiviteter i øvrigt, og ydes på samme vilkår, herunder med hensyn til momskompensation.
Lærere, der har fået pædagogisk kompetence efter de hidtil gældende bestemmelser, bevarer denne.
Ændringerne er en konsekvens af lovforslagets § 16, hvorefter lærere, der har erhvervet undervisningskompetence i et fag i de gymnasiale uddannelser, tillige har undervisningskompetence i faget i de øvrige gymnasiale uddannelser, samt en konsekvens af, at stx-lovens § 34 ophæves, jf. nr. 6 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at stx-lovens § 34 ophæves, jf. nr. 6 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Med ændringen slettes ”uddannelsesstilling” fra bestemmelsen. Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget indføres en ordning, hvorefter lærere uden pædagogikum fremover ansættes i faste stillinger.
Til nr. 4
Med ændringen flyttes ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om undervisningskompetence til personer uden faglig kompetence fra stx-lovens § 34, stk. 3, til en selvstændig ny bemyndigelsesbestemmelse i stx-lovens § 32, stk. 4.
Til nr. 5
Med lovforslaget gennemføres en ny lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget fastsættes nye regler for pædagogikum, og af at sidefagssuppleringen på universiteterne er bortfaldet.
Til nr. 6
Ophævelsen af stx-lovens § 34 er en konsekvens af, at bestemmelserne flyttes til lovforslaget. Stx-lovens § 34, stk. 1, videreføres i forslagets § 16, stk. 2, stx-lovens § 34, stk. 2, videreføres i forslagets § 16, stk. 3, og stx-lovens § 34, stk. 3, videreføres delvist i forslagets § 16, stk. 4.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 16, hvorefter lærere, der har erhvervet undervisningskompetence i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser, tillige har undervisningskompetence i det eller de pågældende fag i de øvrige gymnasiale uddannelser.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at hf-lovens § 30 ophæves, jf. nr. 6 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Med ændringen slettes ”uddannelsesstilling” fra bestemmelsen. Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget indføres en ordning, hvorefter lærere uden pædagogikum fremover ansættes i faste stillinger.
Til nr. 4
Med ændringen flyttes ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om undervisningskompetence til personer uden faglig kompetence fra hf-lovens § 30, stk. 3, til en selvstændig ny bemyndigelsesbestemmelse i hf-lovens § 28, stk. 4.
Til nr. 5
Med lovforslaget gennemføres en ny lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget fastsættes nye regler for pædagogikum, og af at sidefagssuppleringen på universiteterne er bortfaldet.
Til nr. 6
Ophævelsen af hf-lovens § 30 er en konsekvens af, at bestemmelserne flyttes til lovforslaget. Hf-lovens § 30, stk. 1, videreføres i forslagets § 16, stk. 2, hf-lovens § 30, stk. 2, videreføres i forslagets § 16, stk. 3, og hf-lovens § 30, stk. 3, videreføres delvist i forslagets § 16, stk. 4.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 16, hvorefter lærere, der har erhvervet undervisningskompetence i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser, tillige har undervisningskompetence i det eller de pågældende fag i de øvrige gymnasiale uddannelser.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring indføres en bestemmelse om, at skolens leder tildeler læreren faglig kompetence ved ansættelsen. Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i stx-lovens § 32, stk. 2, og hf-lovens § 28, stk. 2. Der tilsigtes ikke en ændring af praksis på de erhvervsgymnasiale skoler, hvor faglig kompetence også i dag tildeles af skolens leder i forbindelse med ansættelsen. Hensigten er alene at indføre ensartede regler for de gymnasiale uddannelser.
Til nr. 3
Med ændringen flyttes ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om undervisningskompetence til personer uden faglig kompetence fra hhtx-lovens § 32, stk. 3, til en selvstændig ny bemyndigelsesbestemmelse i hhtx-lovens § 30, stk. 5.
Til nr. 4
Med lovforslaget gennemføres en ny lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget fastsættes nye fælles regler for pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
Til nr. 5
Ophævelsen af hhtx-lovens § 32 er en konsekvens af, at bestemmelserne flyttes til lovforslaget. Hhtx-lovens § 32, stk. 1, videreføres i forslagets § 16, stk. 2, hhtx-lovens § 32, stk. 2, videreføres i forslagets § 16, stk. 3, og hhtx-lovens § 32, stk. 3, videreføres delvist i forslagets § 16, stk. 4.
Ændringen er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 13 skabes hjemmel for undervisningsministeren til at pålægge såvel almengymnasiale som erhvervsgymnasiale skoler at oprette og besætte en pædagogikumstilling. Den eksisterende hjemmel i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. ophæves dermed.
Til nr. 2
Det foreslås, at finansieringsmodellen for pædagogikumkandidater omlægges. Hidtil er tilskuddet til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af kandidater i det almene gymnasium og på hf blevet ydet på grundlag af hvert halvårs faktiske antal årspædagogikumkandidater efter de på finansloven fastsatte takster i medfør af nugældende § 30, stk. 9, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og tekstanmærkning nr. 185 på finansloven for 2008. Tilskudsmodellen er knyttet til en fast dimensionering af antallet af kandidater.
Fremover vil der ikke være en fast dimensionering af antallet af kandidater, idet antallet vil blive reguleret i forhold til institutionernes konkrete ansættelsesbehov. I den foreslåede finansieringsmodel vil en del af tilskuddet til dækning af uddannelsen af pædagogikumkandidater blive indregnet i institutionernes generelle undervisningstaxametre, mens en anden del af tilskuddet vil blive ydet som et særskilt pædagogikumtaxameter efter den foreslåede § 30, stk. 8. Kombinationen af de generelle taxametre og et pædagogikumtaxameter giver institutionerne en vis fleksibilitet samtidig med, at den indeholder et incitament for institutionerne til at uddanne kandidater.
Taksterne fastsættes på de årlige finanslove, og der vil kunne fastsættes forskellige takster for forskellige forløb, herunder for forløb, der gennemføres over flere år i stedet for et år, jf. forslagets § 3, stk. 3.
Den foreslåede § 30, stk. 9, er en videreførelse af § 30, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om de statslige tilskud, der ydes i medfør af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. til stx, hf, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Forslaget indebærer, at tilskud til pædagogikumkandidater også omfattes af bemyndigelsen.
Der kan fastsættes regler om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever eller årspædagogikumkandidater, om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud til de nævnte uddannelser.
Med ændringen omlægges finansieringsmodellen for dækning af udgifter til lærere i pædagogikum på hhx og htx. Hidtil har Undervisningsministeriet fastsat en taxameterbevilling, der dækker kursusudgifter i forbindelse med uddannelsens teoretiske del, hvorefter skolerne har afholdt de øvrige følgeudgifter via skolernes generelle uddannelsestaxameter. Der har ikke været nogen fast dimensionering af antallet af pædagogikumkandidater, idet erhvervelse af pædagogikum har været betinget af og et krav i forbindelse med en fastansættelse.
I den foreslåede finansieringsmodel vil en del af tilskuddet til dækning af uddannelsen af pædagogikumkandidater i pædagogikum blive indregnet i institutionernes generelle taxametre, mens en anden del af tilskuddet vil blive ydet som et særskilt pædagogikumtaxameter efter den foreslåede § 18 b, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Kombinationen af de generelle taxametre og et pædagogikumtaxameter giver institutionerne en vis fleksibilitet samtidig med, at den indeholder et incitament for institutionerne til at uddanne pædagogikumkandidater.
Takster fastsættes på de årlige finanslove, og der vil kunne fastsættes forskellige takster for forskellige forløb, herunder for forløb, der gennemføres over flere år i stedet for et år, jf. forslagets § 4, stk. 3.
Den foreslåede § 18 b, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse giver ministeren adgang til at fastsatte regler om tilskuddene til pædagogikum på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder om aktivitetsindberetninger til Undervisningsministeriet og om opgørelse af årspædagogikumkandidater.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne, men at dele af loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de nødvendige afvigelser.
Gældende
LBK nr 786 af 21/06/2017
Børne- og Undervisningsministeriet
Ændringer:
0
Pædagogikumloven
Herved bekendtgøres lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 11. november 2013, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1746 af 27. december 2016.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 1, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2017, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.).
Pædagogikum er en pædagogisk uddannelse for nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) ved de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2. Ved de gymnasiale uddannelser forstås i denne lov uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Stk. 3. Uddannelsen er en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor pædagogikumkandidaterne tilegner sig basale kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse.
Formålet med pædagogikum er, at pædagogikumkandidaterne opnår pædagogisk kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser. Kandidaterne skal opnå undervisningsfærdighed, viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer og skolen som organisation, viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund.
Pædagogikum består af teoretisk og praktisk pædagogikum samt undervisning i egne klasser.
Stk. 2. Teoretisk og praktisk pædagogikum udgør hver 20 ECTS-point.
Stk. 3. Pædagogikum skal gennemføres inden for det første år efter ansættelsen. Pædagogikum kan dog i særlige tilfælde gennemføres på et senere tidspunkt.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om senere gennemførelse af pædagogikum, jf. stk. 3.
Undervisningsministeren godkender universiteter til udbud af teoretisk pædagogikum. Universiteterne kan indgå aftaler med andre universiteter og i særlige tilfælde med professionshøjskoler om gennemførelse af dele af teoretisk pædagogikum. Godkendelse meddeles tidsbegrænset.
Universiteter, der er godkendt til at udbyde teoretisk pædagogikum, jf. § 4, skal nedsætte et rådgivende udvalg med repræsentanter for den gymnasiale sektor, som medvirker til udvikling, kvalitetssikring og evaluering af teoretisk pædagogikum.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om det rådgivende udvalg, herunder om udpegning af medlemmer, sammensætning og opgaver.
Teoretisk pædagogikum afsluttes med en prøve, der udformes af det pågældende universitet. Prøven skal inddrage elementer fra praktisk pædagogikum.
Stk. 2. Det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum og regler om gennemførelse af den afsluttende prøve fastsættes af universitetet i en studieordning. Studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om teoretisk pædagogikum, herunder om mål, rammer, tilrettelæggelse, studieordning, indhold, prøve og censur.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøven i teoretisk pædagogikum, herunder om, at ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter.
Praktisk pædagogikum består i gennemførelse af undervisning i pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag under vejledning af en eller flere praktikvejledere i hvert fag.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om praktisk pædagogikum, herunder om mål, indhold, struktur, tilrettelæggelse og udarbejdelse af en uddannelsesplan.
Lederen af den skole, hvor pædagogikumkandidaten er ansat, har ansvaret for tilrettelæggelsen af den enkelte kandidats forløb i praktisk pædagogikum.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om skolens leders ansvar og opgaver, herunder om udpegning af en kursusleder og en eller flere praktikvejledere samt om disses opgaver.
Praktisk pædagogikum afsluttes med, at kursusleder og tilsynsførende samt den eventuelle bitilsynsførende overværer pædagogikumkandidatens undervisning. Herefter afgør kursusleder og tilsynsførende samt den eventuelle bitilsynsførende, om kandidaten har bestået praktisk pædagogikum.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om afgørelsen efter stk. 1.
Kursuslederen og den tilsynsførende samt den eventuelle bitilsynsførende udarbejder en pædagogikumudtalelse om kandidatens opfyldelse af målene for pædagogikum, jf. § 2.
Lærere uden pædagogikum ansættes i faste stillinger efter behov. Når en lærer uden pædagogikum ansættes i en fast stilling, skal ansættelsen være betinget af, at læreren består pædagogikum.
Stk. 2. Skolen kan i særlige tilfælde ansætte lærere uden pædagogikum i midlertidige stillinger.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om ansættelsen af lærere uden pædagogikum i midlertidige stillinger, herunder, i hvilke særlige tilfælde der kan ske midlertidig ansættelse, og ansættelsens længde.
Undervisningsministeren kan pålægge skoler, der udbyder gymnasiale uddannelser og er omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder gymnasiale uddannelser, at oprette og besætte en stilling til en lærer, der skal gennemgå pædagogikum.
Skolens leder kan efter ansøgning give en pædagogikumkandidat merit for hele eller dele af pædagogikum, hvis lederen vurderer, at kandidaten har erhvervet pædagogiske kvalifikationer, der indebærer, at kandidaten helt eller delvis har nået de faglige mål, som er fastsat for hele eller dele af uddannelsen.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om merit, herunder om, efter hvilke kriterier der kan gives merit, ansøgningsproceduren m.v.
. Pædagogikumkandidaten kan indbringe skolens leders afgørelse om merit, jf. § 14, for Kvalifikationsnævnet, jf. kapitel 3 a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Pædagogikumkandidaten har undervisningskompetence i et fag i alle de gymnasiale uddannelser, når kandidaten har faglig kompetence og har bestået prøverne i praktisk og teoretisk pædagogikum, jf. dog stk. 3 og § 16 a, stk. 1.
Stk. 2. Skolens leder udsteder et bevis til kandidaten for undervisningskompetence i de enkelte fag.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om, på hvilke betingelser personer, der ikke har pædagogisk kompetence i et fag, kan opnå undervisningskompetence i faget.
Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tildele undervisningskompetence ved de gymnasiale uddannelser til kandidater med en udenlandsk uddannelse til lærer, hvis kandidaten har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land.
Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til tildeling af undervisningskompetence efter stk. 1.
Undervisningsministeren yder tilskud til kursusforløb som led i teoretisk pædagogikum til universiteter, der er godkendt til udbud, jf. § 4, på grundlag af antallet af årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb. Tilskud kan udbetales forskudsvis.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1, herunder om opgørelsen af aktiviteten, aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Stk. 2. §§ 1-22 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8, 9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.
