Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1534 af 01/07/2021

Social- og Boligministeriet

Psykologloven § 11b

Psykolognævnet offentliggør med navns nævnelse afgørelser om

  1. alvorlig kritik, jf. § 2 c, stk. 2,

  2. skærpet tilsyn, jf. § 2 d, og

  3. fagligt påbud, jf. § 2 e, stk. 1.

Stk. 2. Der kan ved offentliggørelse efter stk. 1 ikke ske offentliggørelse af oplysninger om, at sagen oversendes til politiet.

Stk. 3. Afgørelser, der offentliggøres efter stk. 1, nr. 1 og 3, forbliver offentliggjorte i 2 år efter den dato, hvor afgørelsen er truffet. Afgørelser, der offentliggøres efter stk. 1, nr. 2, forbliver offentliggjorte indtil udløbet af den fastsatte periode for det skærpede tilsyn.

Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om periode, sted og form for offentliggørelse efter stk. 1.