PSI-loven § 2

Bestemmelsen skal sikre gennemførelse af PSI-direktivets artikel 1, nr. 1. Bestemmelsen afgrænser lovforslagets anvendelsesområde og bestemmer, at lovforslaget omfatter videreanvendelse af eksisterende dokumenter og datasamlinger, som offentlige myndigheder er i besiddelse af.

Lovforslaget omfatter de dokumenter og datasamlinger, som den offentlige myndighed er i besiddelse af på det tidspunkt, hvor myndigheden modtager anmodningen om videreanvendelse. Den offentlige myndighed er således ikke forpligtet til at indhente nyt materiale udefra, som myndigheden ikke allerede er i besiddelse af for at imødekomme anmodningen.

Reglerne om videreanvendelse af dokumenter og datasamlinger efter dette lovforslag gælder uanset, om dokumenterne og datasamlingerne opbevares af myndigheden selv eller opbevares af private virksomheder på vegne af den offentlige myndighed.

Den foreliggende lov ændrer ikke ved de aktindsigtsordninger, der er fastlagt i offentligheds- og forvaltningsloven. Loven ændrer således bl.a. ikke ved omfanget af retten til aktindsigt efter offentligheds- eller forvaltningsloven. Det bemærkes, at den foreliggende lov ikke i sig selv skaber en ret til at få adgang til videreanvendelse af dokumenter eller datasamlinger, hvor disse ikke er stillet til rådighed for videreanvendelse.

Lovens regler finder anvendelse, når en offentlig myndighed stiller dokumenter eller datasamlinger til rådighed for videreanvendelse. Hermed menes, at den offentlige myndighed har besluttet at stille dokumenter eller datasamlinger til rådighed for videreanvendelse for borgere, virksomheder eller offentlige myndigheders kommercielle aktiviteter.

Myndigheden beslutter selv, hvornår et dokument eller en datasamling er endelig og dermed klart til offentliggørelse. Såfremt der er udarbejdet en rapport med brug af offentlige data, vil disse data kun være tilgængelige før rapportens offentliggørelse, såfremt de allerede er blevet stillet til rådighed inden rapportens offentliggørelse.

Såfremt dokumenter eller datasamlinger er gjort tilgængelige efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven, kan de i almindelighed frit videreanvendes, medmindre der følger begrænsninger af anden lovgivning, herunder bl.a. ophavsretsloven eller persondataloven. Såfremt disse dokumenter f.eks. ikke er omfattet af en immateriel rettighed, skal der således i almindelighed ikke søges om tilladelse til at bruge dokumenter eller datasamlinger, der er gjort tilgængelige efter disse love til f.eks. kommercielle formål. Loven ændrer ikke ved dette.

I det omfang de oplysninger, som modtageren får i hænde, er omfattet af persondatalovens anvendelsesområde, vil persondatalovens regler gælde for modtagerens behandling af oplysningerne. Den modtagende myndighed eller virksomhed mv. vil således være dataansvarlig for de behandlinger af de modtagne personoplysninger, som den pågældende foretager.

Til stk. 2

Bestemmelsen følger af PSI-direktivets artikel 1, nr. 2, litra a og b, og opregner to undtagelser til lovens anvendelsesområde. Loven omfatter således ikke dokumenter og datasamlinger, der er tilvejebragt eller kvalitetsforbedret som led i offentlige myndigheders kommercielle aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed.

Loven vil således ikke kunne benyttes til at skaffe adgang til information, der ellers kun stilles til rådighed som et led i kommercielle aktiviteter. Men i det omfang de kommercielle aktiviteter er baseret på data fra offentlige myndigheders ikke-kommercielle aktiviteter, skal private virksomheder have stillet disse data til rådighed for videreanvendelse, og dette skal ske på samme vilkår, som bliver opstillet i forhold til den del af den offentlige myndighed, der varetager kommercielle aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, jf. § 9, stk. 4.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der udgør »kommercielle aktiviteter« følger det af direktivet, at disse omfatter dokumenter og data, hvis udarbejdelse ikke er omfattet af de pågældende offentlige myndigheders offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaten eller i mangel heraf, som fastsat i overensstemmelse med fælles administrativ praksis i medlemsstaten. Det fremgår af direktivets betragtninger til bestemmelsen, at aktiviteter, der falder uden for de offentlige opgaver, typisk vil være levering af dokumenter og data, der udelukkende udarbejdes og opkræves gebyr for på et kommercielt grundlag og i konkurrence med andre på markedet.

I den danske lovgivning og administrative praksis omfatter kommercielle aktiviteter især de situationer, hvor offentlige myndigheder sælger produkter og tjenesteydelser til borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder som led i indtægtsdækket virksomhed. Således fremgår det for så vidt angår statslige myndigheder af Finansministeriets Budgetvejledning fra 2001 s. 47, at »[H]vor der som udløber af den virksomhed, hvortil [en driftsbevilling] ydes, udføres forretningsmæssige aktiviteter, afholdes de hermed forbundne udgifter og indtægter efter de særlige regler om indtægtsdækket virksomhed«.

Kommercielle aktiviteter i staten udføres således som indtægtsdækket virksomhed. Det fremgår endvidere af beskrivelsen af indtægtsdækket virksomhed s. 49ff., at en række betingelser skal være opfyldt, for at hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives:

· »Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser.

· Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.

· De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed.«

Salg af data fra offentlige registre som led i indtægtsdækket virksomhed er således ikke omfattet af dette lovforslag. Prissætningen af disse følger dog i vid udstrækning samme retningslinjer, jf. Finansministeriets vejledning om priskalkulation fra 1998, der i afsnit 7 (Salg af data fra offentlige registre) fastsætter en række retningslinjer for prissætningen af data fra offentlige registre. Heraf fremgår følgende retningslinjer:

»For salg af data fra offentlige registre, hvor data er indsamlet og registreret som led i bevillings- og gebyrfinansierede opgaver, gælder som udgangspunkt, at der ved prissætningen alene skal tages hensyn til de yderligere omkostninger (direkte og indirekte), der opstår i forbindelse med salget. Prissætningen af dataleverancen skal således afspejle de medgåede ressourcer ved distributionen af data, men ikke ressourcer ved en eventuel myndighedsudøvelse, der ligger forud for salget og normalt vil ligge til grund for, at myndigheden er i besiddelse af data.

En undtagelse herfor er de få tilfælde, hvor data produceres som led i en indtægtsfinansieret offentlig produktionsvirksomhed, dvs. hvor styrelsens hovedopgave er helt eller delvist indtægtsfinansieret, og dataindsamlingen følgelig ikke allerede er finansieret over en bevilling. Her vil der som udgangspunkt skulle fastsættes en betaling, der også bidrager til at dække omkostningerne ved selve dataproduktionen.«

Det bemærkes, at sidstnævnte undtagelse ikke vedrører kommerciel/indtægtsdækket virksomhed, men derimod indtægtsfinansieret offentlig produktionsvirksomhed, der ikke er undtaget af lovforslaget § 2, stk. 2, nr. 1, og som følgelig er omfattet af lovforslagets gebyrbestemmelser. Prissætningen af data fra denne type virksomheder fremgår af § 8, stk. 2.

Loven omfatter ikke dokumenter og datasamlinger, hvortil tredjemand besidder en immateriel rettighed, hvilket i praksis navnlig vil gælde ophavsret.

Til stk. 3

Bestemmelsen bygger på PSI-direktivets undtagelser til anvendelsesområdet for videreanvendelse i artikel 1, nr. 2, litra d-f. Der er tale om institutioner, hvis dokumenter/datasamlinger overvejende er beskyttet af reglerne om ophavsret.

Public service- radio- og tv-organer omfatter de til enhver tid eksisterende organer, der er pålagt en public service forpligtelse.

Området for Danmarks Radios og TV2s regionale programvirksomhed og forretningsmæssige forhold er i øvrigt undtaget aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven i medfør af § 86 i lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004, som ændret ved lov nr. 1439 af 22. december 2004.

Uddannelses- og forskningsinstitutioner omfatter f.eks. skoler, universiteter, sektorforskningsinstitutioner, arkiver, biblioteker oprettet under disse institutioner og organisationer, der som opgave har overførsel af forskningsresultater. Endvidere omfatter bestemmelsen de dele af andre institutioner, som udfører forskning.

Kulturinstitutioner omfatter f.eks. museer, biblioteker, arkiver, orkestre, operaer, balletter og teatre.

Som offentlighedsloven omfatter lovforslaget ikke Folketinget, Folketingets ombudsmand og visse andre organer tilknyttet Folketinget, f.eks. statsrevisoratet. Desuden falder domstolene udenfor lovens anvendelsesområde. Praksis efter offentlighedsloven vil være vejledende for fortolkningen af bestemmelsen.